1.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 352/36
Sag anlagt den 27. juni 2018 — Riesco García mod Parlamentet
(Sag T-391/18)
(2018/C 352/42)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Juan Carlos Riesco García (Rota, Spanien) (ved advokat M. Tey Ariza)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Med nærværende skrivelse og i henhold til Den Europæiske Unions Rets kompetencer anlægges dette passivitetssøgsmål vedrørende det svar af 31. maj 2017, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender afgav vedrørende mit andragende nr. 0741/2015 om den angivelige forskelsbehandling mellem fastansatte tjenestemænd og midlertidigt ansatte tjenestemænd med hensyn til den ulige behandling i forhold til betingelserne for pension af offentligt ansatte tjenestemænd i den spanske centraladministration.
—
Nærværende skrivelse antages i henhold til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, til realitetsbehandling, Retten afsiger dom om det forelagte spørgsmål, og på grundlag deraf pålægges det den spanske stat straks at fastslå og gennemføre alle tjenestemænds ret til, når de er ansat i centraladministrationen, at være omfattet af de samme eller lignende betingelser for adgang til førtidspension.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anført, at nogle fastansatte arbejdstagere (tjenestemænd) under socialsikringsordningen i henhold til den spanske lovgivning, der er genstand for søgsmålet, kan skifte socialsikringsordning med henblik på frivillig pensionering, fordi de er arbejdstagere, mens de midlertidigt ansatte ikke kan skifte socialsikringsordning, fordi de ikke er fastansatte.
Den ubegrundede besvarelse fra Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender af andragendet (0741/2015) er skuffende og uforståelig for sagsøgeren, idet denne institution efter antagelsen til realitetsbehandling og efter at have fastslået den 3. august 2016, at det var nødvendigt at tilpasse den spanske lovgivning til direktiv 1999/70 vedrørende det ansøgte (lige betingelser for pension), og efter at have vurderet muligheden for at indlede en traktatbrudsprocedure, nu efterfølgende er frafaldet sit standpunkt med et argument om, at der er uløste »faktiske spørgsmål«.
Det er endnu mere uforståeligt, at den pågældende tvivl ikke har medført, at der er blevet anlagt en sag ved den institution, Den Europæiske Unions Domstol, der har kompetence til at afgøre, om det er nødvendigt at tilpasse den nationale lovgivning til direktiv 1999/70, men tværtimod har medført et forslag om at løse spørgsmålet ved de nationale retter, der i mindre grad eller slet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om behovet for tilpasning af den nationale lovgivning til EU-retten.
Full & Egal Universal Law Academy