3.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/14
Sag anlagt den 3. juli 2018 — de Volksbank mod SRB
(Sag T-406/18)
(2018/C 311/15)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: de Volksbank NV (Utrecht, Nederlandene) (ved advokaterne M. van Loopik, A. Kleinhout, A. ter Haar og T. Waterbolk)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet af SRB den 12. april 2018 om beregning af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2018 (SRB/ES/SRF/2018/03) annulleres.
—
Subsidiært annulleres ovenstående anfægtede afgørelse, og det fastslås i overensstemmelse med artikel 277 TEUF, at Kommissionens delegerede forordning 2015/63 (»den delegerede forordning«) (1) helt eller delvis ikke kan finde anvendelse.
—
SRB tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU (2), artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 806/2014 (3) og den delegerede forordnings artikel 4, stk. 1, idet der er blevet anvendt usammenlignelige data til at fastsætte sagsøgerens nettopassiver
—
Det følger af ordlyden af og målene med artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU og artikel 70, stk. 2, i forordning 806/2014, at SRB skal anvende data fra det samme tidspunkt eller fra den samme periode med henblik på at beregne nettopassiverne i overensstemmelse med disse bestemmelser.
—
Det følger af ordlyden af og målene med den delegerede forordnings artikel 4, stk. 1, sammenholdt med direktiv 2014/59/EU og forordning 806/2014, at SRB skal anvende sammenlignelige data for at sikre en retfærdig beregning af bidraget på grundlag af en banks risikoprofil.
2.
Andet anbringende, der er subsidiært i forhold til det første anbringende, vedrørende tilsidesættelse af artikel 103, stk. 2 og 7, i direktiv 2014/59/EU og af artikel 290 TEUF, idet den delegerede forordning, således som den er anvendt af SRB i den anfægtede afgørelse, går videre end den beføjelse, som Europa-Kommissionen er tillagt, hvoraf følger, at den delegerede forordning i overensstemmelse med artikel 277 TEUF ikke kan finde anvendelse
—
Den delegerede forordning supplerer i strid med artikel 290 TEUF væsentlige bestemmelser i direktiv 2014/59/EU.
—
Såfremt den delegerede forordnings artikel 4, stk. 1 og 2, samt artikel 16, stk. 2, alene kan fortolkes således, at SRB skal anvende usammenlignelige data, er den delegerede forordning grundlæggende ikke i overensstemmelse med ordlyden af og målene med direktiv 2014/59/EU.
—
For så vidt som den delegerede forordning fastsætter regler om beregning af det årlige basisbidrag, går den videre end den beføjelse, der er tillagt ved artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU.
3.
Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet der ikke er taget behørigt hensyn til sagsøgerens dækkede indskud
—
SRB’s beregningsmetodologi er ikke egnet til at opnå målene med direktiv 2014/59/EU, forordning 806/2014 og den delegerede forordning.
—
SRB’s beregningsmetodologi går endvidere ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at opnå de mål, der forfølges med lovgivningen.
4.
Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet der ikke er taget behørigt hensyn til sagsøgerens dækkede indskud
—
Sagsøgeren kunne ikke have forudset SRB’s fortolkning af den delegerede forordning.
5.
Femte anbringende vedrørende tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet der ikke er taget behørigt hensyn til sagsøgerens dækkede indskud
—
Sagsøgeren skal betale et væsentligt højere bidrag til Den Fælles Afviklingsfond end andre banker af samme eller lignende størrelse og med samme eller lignende risikoprofil.
(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy