17.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/52
Sag anlagt den 13. juli 2018 — Bax mod ECB
(Sag T-433/18)
(2018/C 328/71)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Annemieke Bax (Frankfurt, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og A. Champetier)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af afgørelsen truffet af ECB’s direktion den 14. december 2017 om afslag på sagsøgerens ansøgning om at blive omfattet af det af ECB indførte Career Transition Support Scheme.
—
Om fornødent annullation af ECB’s afgørelse af 8. maj 2018 om afslag på sagsøgerens særlige klage.
—
ECB tilpligtes at betale sagsøgeren 20 000 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.
—
ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om gennemsigtighed, princippet om forbud mod forskelsbehandling og retssikkerhedsprincippet.
2.
Andet anbringende om, at afgørelse SEC/EB/X/17/398a.rev-1/final (»General Methodology for the Practical Implementation of the Career Transition Support Scheme (CTS)«) er ulovlig, bl.a. på grund af, at den tilsidesætter afgørelse ECB/2017/NP 19 af 17. maj 2017.
3.
Tredje anbringende om, at sagsøgte ikke opfyldte sin omsorgspligt over for sagsøgeren.
4.
Fjerde anbringende om forskelsbehandling på grundlag af køn, i strid med direktiv 2006/54 (1).
5.
Femte anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet som følge af anvendelsen af uforholdsmæssige anerkendelseskriterier.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5.7.2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT 2006, L 204, s. 23).
Full & Egal Universal Law Academy