1.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 352/42
Sag anlagt den 1. august 2018 — Electroquímica Onubense mod ECHA
(Sag T-481/18)
(2018/C 352/50)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Electroquímica Onubense, S.L. (Palos de la Frontera, Spanien) (ved advokat D. González Blanco)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstand
Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten afsiger en ny dom, der tager hensyn til, at Electroquímica Onubense (EQO) opfylder kravene til en mellemstor virksomhed med hensyn til gebyret for registrering af produkter i ECHA.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1.
Første anbringende vedrører den omstændighed, at den rapport om beregning af små og mellemstore virksomheder (SMV), der var vedhæftet den anfægtede afgørelse, henviser til sagsøgerens tilknytning til ERCROS i 2013 og 2014, idet ophavsmanden til rapporten ikke havde kendskab til den relevante omstændighed, at denne tilknytning blev etableret i februar 2015 med en selskabskapital på 3 000 EUR, som er den minimumskapital der kræves i henhold til den spanske selskabslovgivning. Det anføres med hensyn hertil, at selskabskapitalen i det nye selskab var afgørende for at erklære dette for en »lille virksomhed«, idet EQO opfyldte de parametre, der krævedes efter den gældende lovgivning, og fordi det er åbenbart ukorrekt, at ERCROS’ selskabsandel uden videre kunne ændre EQO til en »stor virksomhed«.
2.
Andet anbringende vedrører den omstændighed, at EQO i perioden mellem oprettelsen af selskabet (18/02/15) og overdragelsen af aktierne til SALINAS DEL ODIEL (02/06/15) af konjunkturmæssige eller instrumentale grunde var et enkeltmandsselskab med ERCROS som ejer for at lette overdragelsen af EQO til den endelige modtager SALINAS DEL ODIEL.
3.
Tredje anbringende vedrører den omstændighed, at ERCROS (anset for at være en »stor virksomhed«) ved udløbet af regnskabsåret 2015 ikke længere udgjorde en del af EQO, hverken direkte eller indirekte, mens SALINAS DE ODIEL gjorde (anset for at være en »mellemstor virksomhed«).
4.
Fjerde anbringende er baseret på, at den relevante omstændighed til afgørelse af størrelsen af virksomheden EQO med henblik på at kunne anvende de i kendelsen omhandlede regler, alene kan være den tilknytning, som EQO havde til den virksomhed, der udgjorde moderselskabet ved udløbet af regnskabsåret 2015, således som det fremgår af årsregnskabet svarende til det nævnte år, og ikke det selskab, der af konjunkturmæssige eller instrumentale grunde var moderselskab i den ovenfor nævnte periode.
5.
Femte anbringende vedrører den omstændighed, at det korrekte gebyr ikke er det, der gælder for en stor virksomhed, men for en mellemstor virksomhed, idet den tilknytning, der skal fastslås, er tilknytningen mellem EQO og SALINAS DEL ODIEL og ikke mellem EQO og ERCROS.
Full & Egal Universal Law Academy