12.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/29
Sag anlagt den 17. juni 2019 — XC mod Kommissionen
(Sag T-488/18)
(2019/C 270/31)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: XC (ved advokat C. Bottino)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Retsakten om udelukkelse af sagsøgeren fra den almindelige udvælgelsesprøve EPSO AD/338/17 annulleres i henhold til artikel 270 TEUF.
—
Europa-Kommissionens afgørelse C(2018) 3969 annulleres i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.
—
Reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO AD/356/18 annulleres i henhold til artikel 270 TEUF.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for sagsøgerens tab efter Rettens skøn og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort følgende seks anbringender gældende.
Påstanden om annullation i henhold til artikel 270 TEUF af udelukkelsen af sagsøgeren fra den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/338/17.
1.
Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 3 og artikel 7 i bilag III til vedtægten, som fortolket særligt i dommen i sag T-361/10, Pachitis mod Kommissionen, og i sag T-587/16, HM mod Kommissionen.
2.
Andet anbringende vedrører den omstændighed, at forberedelsesproceduren til e-tray-prøven ifølge sagsøgeren udgør en tilsidesættelse af det fortrolighedskrav, der er forbundet med udvælgelseskomiteens procedurer, som er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten.
3.
Tredje anbringende vedrører den omstændighed, at afholdelsen af e-tray-prøven i henhold til den af EPSO fastsatte fremgangsmåde for sagsøgerens vedkommende udgjorde en indirekte forskelsbehandling hvad angår adgang og en tilsidesættelse af pligten til at tilvejebringe en rimelig tilpasning.
Påstanden om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2018) 3969 i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.
4.
Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af de principper, der blev fastslået i dommen i sag T-516/14, Alexandrou mod Kommissionen, og i sag C-491/15 P, Typke mod Kommissionen.
Påstanden om annullation af reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO AD/356/18 i henhold til artikel 270 TEUF.
5.
Femte anbringende vedrører EPSO’s manglende kompetence, idet det undlod at fremsende sagsøgerens anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til punkt 4.2.2. i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver til udvælgelseskomiteen, eller idet det satte sig i samme komités sted i forbindelse med afgørelserne eller begrundelserne.
6.
Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af vedtægtens bestemmelser og af direktivet om forskelsbehandling på grund af handicap.
Full & Egal Universal Law Academy