15.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 373/17
Sag anlagt den 24. august 2018 — XG mod Kommissionen
(Sag T-504/18)
(2018/C 373/19)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: XG (ved advokaterne S. Kaisergruber og A. Burghelle-Vernet)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.
Følgelig:
—
Annullation af afgørelsen af 3. juli 2018 truffet af [fortroligt] (1) Europa-Kommissionen om at opretholde nægtelsen af at give sagsøgeren adgang til Kommissionens bygninger.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at ophavsmanden til den anfægtede retsakt mangler kompetence.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 3 i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT 2015, L 72, s. 41) (herefter »afgørelse 2015/443«) samt om, at den anfægtede retsakt savner retligt grundlag.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, bl.a. tilsidesættelse af artikel 67 TEUF, af artikel 6 TEU, af artikel 3 i afgørelse 2015/443, samt af artikel 6, 7, 8, 15, 27, 31, 41, 42, 47, 48 og 49 i chartret om grundlæggende rettigheder. Dette anbringende er opdelt i tre led:
—
Første led om tilsidesættelse af retten til frihed, privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger og af retten til frit at udøve sit erhverv.
—
Andet led om tilsidesættelse af retten til god forvaltning, gennemsigtighed, aktindsigt og effektiv domstolsbeskyttelse, samt tilsidesættelse af uskyldsformodningen og retten til forsvar.
—
Tredje led om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af artikel 49 i chartret om grundlæggende rettigheder.
4.
Fjerde anbringende, som gøres gældende subsidiært, om tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, af artikel 41, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder og af principperne om formel og materiel begrundelse af ensidige retsakter. Dette anbringende er opdelt i to led:
—
Første led om manglende formel begrundelse af den anfægtede retsakt.
—
Andet led om manglende materiel begrundelse af den anfægtede retsakt.
(1) Fortrolige oplysninger udeladt.
Full & Egal Universal Law Academy