26.11.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 427/95
Sag anlagt den 26. september 2018 — Gesamtverband Verkehrsgewerbe Niedersachsen mod Kommissionen
(Sag T-583/18)
(2018/C 427/125)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Gesamtverband Verkehrsgewerbe Niedersachsen e.V. (Hannover, Tyskland) (ved advokat C. Antweiler)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse af 12. juli 2018 — C(2018) 4385 final vedrørende sagsøgerens støtteklage af 28. september 2016 — SA.46538 (2017/NN) annulleres.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har med det foreliggende søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 4385 final af 12. juli 2018 vedrørende sagsøgerens støtteklage med hensyn til bestemmelsen i § 7a i den niedersachsiske lov om lokal personbefordring (herefter lov om lokal personbefordring) (Sag SA. 46538 [2017/NN]) (EUT 2018, C 292, s. 1).
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
1.
Manglende anmeldelse som støtteordning (tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, TEUF)
I forbindelse med det første anbringende gøres det gældende, at bestemmelsen i § 7a i lov om lokal personbefordring omhandler en ny støtteordning, som i medfør af artikel 108, stk. 3, skulle have været anmeldt til Kommissionen.
2.
Manglende anmeldelse som generel regel (tilsidesættelse af artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1370/2007 (1))
I forbindelse med det andet anbringende gøres det gældende, at bestemmelsen i § 7a i lov om lokal personbefordring omhandler en selvstændig ordning om finansiel godtgørelse for forpligtelser til offentlig tjeneste, som tjener til at fastsætte maksimaltakster for elever, studerende, lærlinge og bevægelseshæmmede, og som delstaten Niedersachsen finder bør være udelukket fra anvendelsesområdet for forordning nr. 1370/2007. Dette medfører, at Kommissionen burde være underrettet om § 7a i lov om lokal personbefordring i medfør af denne forordnings artikel 3, stk. 3, andet punktum.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.10.2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT 2007, L 315, s. 1).