7.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 4/30
Sag anlagt den 8. oktober 2018 — Sammut mod Parlamentet
(Sag T-608/18)
(2019/C 4/41)
Processprog: maltesisk
Parter
Sagsøger: Mark Anthony Sammut (Foetz, Luxembourg) (ved advokat P. Borg Olivier)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Annullation, jf. artikel 270 TEUF, af Europa-Parlamentets afgørelse af 6. juli 2018, vedtaget i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvorved Europa-Parlamentet afslog den af sagsøgeren indgivne klage med henblik på i hans bedømmelsesrapport for 2016 at få fjernet en udtalelse vedrørende hans angivelige undladelse af at underrette ansættelsesmyndigheden om hans intention om at udgive en bog i 2016 med titlen »L-Aqwa fl-Ewropa. Il-Panama papers u il-Poter« [»The best in Europe. The Panama Papers and Power«], og følgelig:
—
Delvis annullation af afgørelsen truffet af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Oversættelse af 4. januar 2018, og følgelig:
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at fjerne den nævnte udtalelse fra bedømmelsesrapporten (punkt 3 vedrørende sagsøgerens adfærd — Overholdelse af regler og procedurer).
—
Fastsættelse af det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af disse afgørelser.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af disse afgørelser.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af vedtægtens artikel 17a, for så vidt som bestemmelsen har til formål at beskytte den grundlæggende ret til ytringsfrihed som sikret ved artikel 10 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og ved artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Endvidere skal der findes en balance mellem rettigheder og forpligtelser, eftersom ikke alle rettigheder er absolutte.
2.
Andet anbringende vedrører en forkert fortolkning af vedtægtens artikel 17a, for så vidt som bogens emne ikke vedrører »Unionens aktiviteter«, og derfor var sagsøgeren ikke forpligtet til på forhånd at underrette ansættelsesmyndigheden om hans intention. Termerne »dokument, der vedrøre« mener og henviser til indholdet af dokumentet, hvis formål skal være at handle om »Unionens aktiviteter«. Dette betyder, at en tjenestemand kun skal underrette ansættelsesmyndigheden og indhente tilladelse, hvis han på nogen måde beskæftiger sig med Unionens aktiviteter. Den pligt, der for ansættelsesmyndigheden følger af dette, er at fortolke, hvad der forstås ved »Unionens aktiviteter«, strengt og ikke vidtgående. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende:
—
Afgørelsen er ikke begrundet, da den blot er baseret på en ren vurdering, ikke på faktiske omstændigheder eller retlige betragtninger.
—
Den pligt, som ansættelsesmyndigheden pålægger, er mere bebyrdende end den pligt, der er fastsat i vedtægten.
—
Afgørelsen er baseret på anlæggelsen af et urigtigt skøn.
—
»[D]okument, der vedrører Unionens aktiviteter« vedrører en sammenhæng, som kan udledes, hvad angår Unionens arbejder, af andre retningslinjer.
—
Da der ikke er nogen henvisninger til sagsøgerens arbejde eller til andre af Unionens aktiviteter i bogen, har sagsøgeren ikke tilsidesat hans tillids-, loyalitets- og upartiskhedsforpligtelse over for Unionen.
—
Af Domstolens praksis, navnlig Domstolens dom af 6. marts 2001 (Connolly mod Kommissionen (C-274/99 P, EU:C:2001:127, præmis 43-62), fremgår flere relevante punkter vedrørende bedømmelsen af anvendelsen og gennemførelsen af vedtægtens artikel 17a.
3.
Tredje anbringende er baseret på det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab som følge af afgørelsen, både på hans arbejdsplads og i hans privatliv, og den indvirkning, dette har haft på hans litterære udkomme. Det er følgelig nødvendigt at opgøre tabet og dernæst tildele erstatning herfor.