7.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 4/31
Sag anlagt den 15. oktober 2018 — Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod Europa-Kommissionen
(Sag T-616/18)
(2019/C 4/42)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (Warszawa, Polen) (ved radcy prawni E. Buczkowska og M. Trepka)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse af 24. maj 2018 om en procedure i henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 54 i EØS-aftalen (sag AT.39816 — Opstrømsgasforsyninger i Central- og Østeuropa) (1), hvorved den nævnte procedure blev afsluttet i medfør af artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i […] artikel 81 [EF] og 82 [EF] (2) ved at gøre tilsagnene af 15. marts 2018 fra det offentligretlige aktieselskab Gazprom og Gazprom Export LLC (herefter »Gazprom«) retligt bindende, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
1.
Første anbringende vedrørende Kommissionens vedtagelse af en afgørelse, der udgør en åbenbar tilsidesættelse af artikel 9 i forordning nr. 1/2003, sammenholdt med artikel 102 TEUF, og af proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn af de indsamlede beviser og fastslog, at de klagepunkter, der var blevet fremført under procedure AT.39816, og som vedrørte den omstændighed, at Gazprom havde gjort gasleveringen til Polen betinget af opnåelse af kontrol med gasinfrastrukturen i Polen, ikke var begrundede, og på grund af denne fejl accepterede tilsagn fra Gazprom, som ikke tog hensyn til de klagepunkter, der var blevet fremført i denne henseende.
2.
Andet anbringende vedrørende Kommissionens vedtagelse af en afgørelse, der udgør en åbenbar tilsidesættelse af artikel 9 i forordning nr. 1/2003, sammenholdt med artikel 102 TEUF, og af proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen accepterede Gazproms tilsagn vedrørende anvendelsen af urimelige og åbenlyst for høje priser, hvorved der ved disse tilsagn ikke i tilstrækkelig grad blev taget hensyn til Kommissionens klagepunkter, herunder selve kerneindholdet af disse klagepunkter, nemlig den omstændighed, at den dominerende virksomhed har anvendt åbenlyst for høje priser.
3.
Tredje anbringende vedrørende Kommissionens vedtagelse af en afgørelse, der udgør en åbenbar tilsidesættelse af artikel 9 i forordning nr. 1/2003, sammenholdt med artikel 102 TEUF, og af proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen accepterede Gazproms tilsagn vedrørende indførelse af territoriale begrænsninger, som ikke tager passende hensyn til Kommissionens klagepunkter, som er selektive, og som gengiver de tilsagn, som den dominerende virksomhed allerede har afgivet i andre procedurer, der imidlertid ikke har ført til en ændring i virksomhedens adfærd.
4.
Fjerde anbringende vedrørende Kommissionens vedtagelse af en afgørelse, der udgør en åbenbar tilsidesættelse af artikel 7 TEUF, sammenholdt med artikel 194, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen vedtog en afgørelse, som er i strid med målene med EU’s energipolitik, uden at tage hensyn til dens negative indvirkning på det europæiske gasforsyningsmarked, og idet afgørelsen yderligere vil styrke særligt isoleringen og opretholdelsen af konkurrencebegrænsende vilkår på gasmarkederne i de central- og østeuropæiske stater i forhold til Vesteuropa, skønt den nævnte politik har til formål at integrere disse markeder og sikre lige konkurrencevilkår på alle EU’s markeder.
5.
Femte anbringende vedrørende Kommissionens vedtagelse af en afgørelse, der udgør en åbenbar tilsidesættelse af artikel 18, stk. 1, TEUF og ligebehandlingsprincippet på grund af indførelsen af forskelsbehandling mellem de af Gazproms medkontrahenter, der er aktive på markederne i de central- og østeuropæiske lande, herunder sagsøgeren, og de af Gazproms medkontrahenter, der er aktive på markederne i de vesteuropæiske lande, selv om de to ovennævnte grupper af medkontrahenter opererer på det samme gasforsyningsmarked i EU og i denne henseende er omfattet af reglerne i artikel 102 TEUF og artikel 194, stk. 1, TEUF samt i de afledte retsakter, der er vedtaget på dette grundlag.
6.
Sjette anbringende vedrørende magtmisbrug og en tilsidesættelse af væsentlige formskrifter, idet Kommissionen vedtog en afgørelse, der objektivt set er i strid med formålet med artikel 9 i forordning nr. 1/2003, og i forbindelse med gennemførelsen af procedure AT.39816 åbenbart tilsidesatte de beføjelser, som den var blevet tildelt.
(1) EUT 2018, C 258, s. 6.
(2) EFT 2003, L 1, s. 1.