21.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/45
Sag anlagt den 30. oktober 2018 — Aupicon m.fl. mod EEAS
(Sag T-655/18)
(2019/C 25/58)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Delphine Aupicon (Gaborone, Botswana) og ti andre sagsøgere (ved advokat N. de Montigny)
Sagsøgt: EU-Udenrigstjenesten (EEAS)
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af afgørelsen ADMIN(2017)26 truffet af EU-Udenrigstjenestens generaldirektør for budget og administration den 19. december 2017 om fastsættelse af de lande, hvor levevilkårene anses som svarende til levevilkårene i Den Europæiske Union, som ikke giver ret til udbetaling af en godtgørelse for levevilkårene, jf. artikel 10 i bilag X til vedtægten — Regnskabsåret 2018.
—
Om fornødent annullation af sagsøgernes lønseddel for januar 2018.
—
EEAS tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, stk. 3, i bilag X til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union med den begrundelse, at EEAS ikke har vedtaget almindelige gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110.
2.
Andet anbringende dels om, at EEAS har anlagt åbenbart urigtige skøn i forbindelse med analysen af de kriterier, der skal tages hensyn til i forbindelse med fastsættelsen af godtgørelsen for levevilkårene, dels om, at der ikke foreligger en relevant begrundelse.
Full & Egal Universal Law Academy