25.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/32
Sag anlagt den 7. december 2018 — Barata mod Parlamentet
(Sag T-723/18)
(2019/C 72/41)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: João Miguel Barata (Evere, Belgien) (ved advokaterne G. Pandey, D. Rovetta og V. Villante)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
For det første annullation af afgørelsen af 23. juli 2018 fra Europa-Parlamentets generalsekretariat om afslag på sagsøgerens klager i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, indgivet den 2. februar 2018 og den 13. april 2018.
—
For det andet annullation af afgørelsen af 22. marts 2018 fra direktøren for Human Resources Development om afslag på at fornyet gennemgang af sagsøgerens ansøgning om at deltage i træningsprogrammet til certificeringsproceduren 2017 og om rent faktisk at udelukke ham fra certificeringsproceduren 2017.
—
For det tredje annullation af afgørelserne af 8. december 2017 og af 21. december 2017 fra direktøren for Human Resources Development om afvisning af sagsøgerens ansøgning, alene på grund af et manglende indeks i hans ansøgning om deltagelse i træningsprogrammet i forbindelse med certificeringsproceduren 2017.
—
For det fjerde annullation af Parlamentets afgørelse af 1. marts 2018, hvori sagsøgeren fik meddelelse om generelle resultater og om, at han ikke var opført på listen over udvalgte tjenestemænd til certificeringsproceduren 2017, som følge af afvisningen af hans ansøgning.
—
For det femte annullation af den interne meddelelse om udvælgelsesprøve, som cirkulerede blandt de ansatte.
—
Endelig annullation af det deraf følgende udkast til en liste over de tjenestemænd, der var udvalgt til at deltage i det førnævnte træningsprogram.
—
Om fornødent fastslås det indledningsvis, at vedtægtens artikel 90 er ugyldig og ikke finder anvendelse i denne sag, jf. artikel 277 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, tilsidesættelse af vedtægtens artikel 25 og tilsidesættelse af artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af princippet om god forvaltning, tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og til at blive hørt og følgelig tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.
4.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, artikel 2, artikel 3 og artikel 4 i forordning nr. 1 (1) og endvidere tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.
(1) Forordning nr. 1 af 14.4.1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (den danske specialudgave: serie I bind 1952-1958 s. 59).
Full & Egal Universal Law Academy