25.3.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 112/28
Sag anlagt den 25. januar 2019 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-49/19)
(2019/C 112/34)
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og L. Nicolae, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Portugal
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Republikken Portugal har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del B, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), (1) idet den har fastsat et ekstraordinært bidrag for deleordningen for finansieringen af nettoomkostningerne ved forsyningspligten fra 2007, indtil den leverandør eller de leverandører, der udvælges i henhold til artikel 99, stk. 3, i lov nr. 5/2004, påbegynder leveringen af forsyningspligtydelsen, som fastsat i artikel 17 og 18 i lov nr. 35/2012 om udligningsfonden.
—
Republikken Portugal tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I henhold til artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del B, til forsyningspligtdirektivet, skal en deleordning for finansieringen af nettoomkostningerne ved forsyningspligten for operatører af netværk og elektroniske kommunikationstjenester overholde princippet om transparens, princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning, princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet.
Ved den portugisiske lov nr. 35/2012 oprettes den udligningsfond for forsyningspligtydelser med elektronisk kommunikation, som skal finansiere de nettoomkostninger, der følger af opfyldelsen af forsyningspligten, og skal sikre fordelingen af disse omkostninger mellem de virksomheder, der skal bidrage.
Ifølge denne lovs artikel 6 skal udligningsfonden bruges til finansiering af nettoomkostningerne ved forsyningspligten fastsat inden for rammerne af de udvælgelsesprocedurer, som er omfattet af artikel 99 i lov nr. 5/2004 af 10. februar, og som anses for uforholdsmæssige af ICP-ANACOM. Hensigten er også ved for henholdsvis 2013, 2014 og 2015 at fastsætte et ekstraordinært bidrag, som pålægges de virksomheder, der har pligt til at bidrage, at finansiere de afholdte nettoomkostninger ved forsyningspligten, indtil den leverandør eller de leverandører, der udvælges i medfør af denne bestemmelse, begynder at levere forsyningspligtydelsen.
Det er Kommissionens opfattelse, at Den Portugisiske Republik ved at pålægge et ekstraordinært bidrag til at dække omkostningerne ved forsynspligtydelsen for perioden forud for vedtagelsen af lov nr. 35/2012 har tilsidesat princippet om gennemsigtighed, princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning, princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet, som er fastsat i artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del B, til forsyningspligtdirektivet.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT 2002, L 108, s. 51).
Full & Egal Universal Law Academy