20.5.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 172/14
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Obersten Gerichtshofs (Østrig) den 20. februar 2019 — Pensionsversicherungsanstalt mod CW
(Sag C-135/19)
(2019/C 172/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pensionsversicherungsanstalt
Sagsøgt: CW
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal den østrigske rehabiliteringsydelse i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (1) af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger kvalificeres som
—
ydelse ved sygdom i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, litra a),
—
ydelse ved invaliditet i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, litra c), eller
—
arbejdsløshedsydelse i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, litra h)?
2)
Skal forordning (EF) nr. 883/2004 set i lyset af primærretten fortolkes således, at en medlemsstat i sin egenskab af tidligere bopæls- og beskæftigelsesstat har pligt til at udrede ydelser som den østrigske rehabiliteringsydelse til en person med bopæl i en anden medlemsstat, når den pågældende har optjent størstedelen af sine forsikringsperioder for så vidt angår områderne sygdom og pension som beskæftiget i denne anden medlemsstat (efter at vedkommende for mange år siden flyttede sin bopæl til denne medlemsstat) og ikke har oppebåret nogen ydelser fra den tidligere bopæls- og beskæftigelsesstats syge- og pensionsforsikring siden da?
(1) EUT 2004, L 166, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy