17.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 206/33
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 29. marts 2019 — Recorded Artists Actors Performers Ltd mod Phonographic Performance (Ireland) Ltd, Minister for Jobs Enterprise and Innovation, Irland og Attorney General
(Sag C-265/19)
(2019/C 206/38)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Recorded Artists Actors Performers Ltd
Sagsøgte: Phonographic Performance (Ireland) Ltd, Minister for Jobs Enterprise and Innovation, Irland og Attorney General
Præjudicielle spørgsmål
1.
Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv 2006/115 (1) om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til Romkonventionens (2) og/eller WPPT’s (3) formål og mål begrænset til begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller omfatter den alternativt begreber, som alene findes i de to internationale aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8 navnligt fortolkes på grundlag af kravet om »national behandling« i WPPT’s artikel 4?
2.
Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som »udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et EØS-land?
3.
Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at en producer henhørende under den part, som har taget forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1, mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part, som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af den part, som har taget forbehold?
4.
Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere, hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?
(1) EUT 2006, L 376, s. 28.
(2) International konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (1961).
(3) WIPO-traktaten af 1996 om fremførelser og fonogrammer.
Full & Egal Universal Law Academy