8.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 230/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Det Forenede Kongerige) den 3. april 2019 — Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod WR
(Sag C-279/19)
(2019/C 230/25)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal
Parter i hovedsagen
Appellant: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs
Indstævnte: WR
Præjudicielt spørgsmål
1)
Hæfter en person (herefter »P«), som er i fysisk besiddelse af punktafgiftspligtige varer på et tidspunkt, hvor disse varer bliver punktafgiftspligtige i medlemsstat B, for punktafgiften i medfør af artikel 33, stk. 3, i direktiv 2008/118/EF (1) under omstændigheder, hvor personen:
a.
ikke har nogen retlig interesse eller interesse som den egentlige ejer i de punktafgiftspligtige varer
b.
transporterede de punktafgiftspligtige varer mod et vederlag på andres vegne mellem medlemsstat A og medlemsstat B, og
c.
vidste, at de varer, som han var i besiddelse af, var punktafgiftspligtige varer, men ikke vidste og havde ikke grund til at have mistanke om, at varerne var blevet punktafgiftspligtige i medlemsstat B på eller før det tidspunkt, hvor de blev afgiftspligtige?
2)
Er svaret på spørgsmål 1 et andet, hvis P ikke vidste, at de varer, som han var i besiddelse af, var punktafgiftspligtige varer?
(1) Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.12.2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT 2009, L 9, s. 12).
Full & Egal Universal Law Academy