1.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen (Tyskland) den 18. april 2019 — BY og CZ mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-321/19)
(2019/C 220/26)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: BY og CZ
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Præjudicielle spørgsmål
1.
Kan en individuel afgiftspligtig person ved de nationale retter påberåbe sig overholdelse af bestemmelserne om beregning af vejafgift i henhold til artikel 7, stk. 9, artikel 7a, stk. 1 og 2, i direktiv 1999/62/EF som ændret ved direktiv 2006/38/EF (1) (uafhængigt af de deri anførte bestemmelser i henhold til artikel 7a, stk. 3, sammenholdt med bilag III), såfremt medlemsstaten, da den fastlagde vejafgiften ved lov, ikke overholdt disse bestemmelser i fuldt omfang eller gennemførte dem ukorrekt til skade for den, der skal erlægge vejafgiften?
2.
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
a)
Kan omkostninger til færdselspoliti også medregnes som omkostninger ved drift af infrastrukturnettet som omhandlet i artikel 7, stk. 9, andet punktum, i direktiv 1999/62/EF som ændret ved direktiv 2006/38/EF?
b)
Medfører en overskridelse af de forventede infrastrukturomkostninger i forbindelse med den vægtede gennemsnitlige vejafgift på
aa)
op til 3,8%, særligt når der inddrages omkostninger, som reelt ikke kan medregnes,
bb)
op til 6 %
en tilsidesættelse af forbuddet mod omkostningsoverskridelse i henhold til artikel 7, stk. 9, i direktiv 1999/62/EF som ændret ved direktiv 2006/38/EF med den konsekvens, at den nationale lovgivning ikke finder anvendelse i denne henseende?
3.
Såfremt spørgsmål 2 b) besvares bekræftende:
a)
Skal Domstolens dom af 26. september 2000 — C-205/98 (2) — (præmis 138) forstås således, at en betydelig omkostningsoverskridelse ikke i sidste ende kan udlignes ved en efterfølgende beregning af omkostningerne, der fremlægges under retssagen og har til formål at påvise, at den fastlagte vejafgift i sidste ende faktisk ikke overskrider de forventede omkostninger?
b)
Såfremt spørgsmål 3 a) besvares benægtende:
Skal en efterfølgende beregning af omkostningerne efter udløbet af beregningsperioden i fuldt omfang baseres på de faktiske omkostninger og de faktiske vejafgiftsindtægter, dvs. ikke på antagelserne herom i den oprindelige prognostiske beregning?
(1) EUT 2006, L 15, s. 8.
(2) EFT 2000, C 335, s. 10.
Full & Egal Universal Law Academy