1.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/24
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles (Belgien) den 24. april 2019 — DA mod Romanian Air Traffic Services Administration (Romatsa), Rumænien og Eurocontrol — Organisation européenne pour la sécurité de la navigation aérienne — og FC, SC European Food SA, SC Starmill SRL og SC Multipack SRL mod Romanian Air Traffic Services Administration (Romatsa), Rumænien, DA og Eurocontrol — Organisation européenne pour la sécurité de la navigation aérienne
(Sag C-333/19)
(2019/C 220/30)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d’appel de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: DA
Sagsøgte: Romanian Air Traffic Services Administration (Romatsa), Rumænien, Eurocontrol — Organisation européenne pour la sécurité de la navigation aérienne
Procesdeltagere: Europa-Kommissionen, FC, SC European Food SA, SC Starmill SRL og SC Multipack SRL
Sagsøgere: FC, SC European Food SA, SC Starmill SRL og SC Multipack SRL
Sagsøgte: Romanian Air Traffic Services Administration (Romatsa), Rumænien, DA og Eurocontrol — Organisation européenne pour la sécurité de la navigation aérienne
Procesdeltager: Europa-Kommissionen
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1470 af 30. marts 2015 om statsstøtte SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) (1) forstås således, at denne omfatter manglende betalinger fra Rumænien selv i tilfælde, hvor de manglende betalinger vil blive inddrevet hos denne medlemsstat efter en sag om tvangsfuldbyrdelse af ICSID-voldgiftskendelsen af 11. december 2013, der er anlagt for retterne i en anden medlemsstat end Rumænien?
2)
Kræver EU-retten i sig selv, at en ret i en medlemsstat (der ikke er Rumænien), hvor der er anlagt et søgsmål til prøvelse af en sag om tvangsfuldbyrdelse af en ICSID-voldgiftskendelse, som har retskraft ifølge de i denne medlemsstat gældende nationale procedureregler, ser bort fra kendelsen alene med den begrundelse, at tvangsfuldbyrdelse af denne kendelse — i medfør af en ikke-endelig afgørelse fra Europa-Kommissionen, som er vedtaget efter kendelsen — anses for at være i strid med de europæiske regler om statsstøtte?
3)
Tillader EU-retten — navnlig princippet om loyalt samarbejde eller princippet om retskraft — at en national ret i en medlemsstat (der ikke er Rumænien) ikke overholder sine internationale forpligtelser, der følger af ICSID-konventionen, i det tilfælde, hvor Europa-Kommissionen efter en kendelse har vedtaget en afgørelse, hvorefter tvangsfuldbyrdelse af denne kendelse ville være i strid med de europæiske regler om statsstøtte, også selv om Europa-Kommissionen deltog i voldgiftssagen (herunder sagen om annullation af kendelsen) og fremsatte sine anbringender vedrørende de europæiske regler om statsstøtte?
(1) Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1470 af 30.3.2015 om statsstøtte SA.38517 (2014/C) (ex 2014/NN) gennemført af Rumænien — Voldgiftskendelse […] af 11. december 2013 (meddelt under nummer C(2015) 2112) (EUT 2015, L 232, s. 43).
Full & Egal Universal Law Academy