11.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/46
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 26. august 2019 – Y mod CAK
(Sag C-636/19)
(2019/C 383/56)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Y
Sagsøgt: CAK
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal direktiv 2011/24/EU (1) fortolkes således, at personer, der omhandles i artikel 24 i forordning (EF) nr. 883/2004 (2), og som i bopælslandet modtager naturalydelser for Nederlandenes regning, men som ikke er forsikret i Nederlandene efter de lovbestemte sygeforsikringsordninger, direkte kan påberåbe sig dette direktiv for at få tilkendt godtgørelse af udgifterne til en ydet behandling?
Hvis dette ikke er tilfældet,
2)
Følger det af artikel 56 TEUF, at i et tilfælde som det foreliggende er manglende tilkendelse af godtgørelse af udgifter til behandling, der er ydet i en anden medlemsstat end bopæls- eller pensionslandet, en uberettiget restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.3.2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT 2011, L 88, s. 45).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy