25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/65
Rettens kendelse af 11. september 2019 – Othman mod Rådet
(Sag T-58/19) (1)
(Erstatningssøgsmål - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Syrien - indefrysning af midler - inkompetence)
(2019/C 399/80)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Razan Othman (Damaskus, Syrien) (ved advokat E. Ruchat)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Jaume og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/778 af 28. maj 2018 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2018, L 131, s. 16), samt de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, og som følge af Rådets afgørelse (FUSP) 2019/806 af 17. maj 2019 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2019, L 132, s. 36), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Razan Othman bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.
(1) EUT C 139 af 15.4.2019.
Full & Egal Universal Law Academy