25.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/41
Sag anlagt den 4. januar 2019 — Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen
(Sag T-7/19)
(2019/C 72/53)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Scandlines Danmark ApS (København, Danmark) og Scandlines Deutschland GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokat L. Sandberg-Mørch)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Den anfægtede afgørelse C(2018) 6268 final af 28. september 2018 om statsstøtte SA.51981 (2018/FC) annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat syv anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at de statsgarantier, der er blevet ydet A/S Femern Landanlæg, er blevet godkendt ved anlægsafgørelsen, og at de ikke udgør statsstøtte.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at støtten i form af en kapitalindsprøjtning på 10 mio. DKK (ud over de 500 mio. DKK, der blev godkendt ved planlægningsafgørelsen), er forenelig med det indre marked.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at statslånene til Femern A/S og A/S Femern Landanlæg er blevet godkendt i anlægsafgørelsen, og at de lån, der er blevet ydet A/S Femern Landanlæg, ikke udgør støtte, mens de lån, der er blevet ydet Femern A/S, er forenelige med det indre marked.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at de statslån, der er blevet ydet ud over budgettet på 1 445 mio. DKK, er blevet godkendt i planlægningsafgørelsen, og at de udgør statsstøtte, der er forenelig med det indre marked.
5.
Femte anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at skattefordelene ikke udgør statsstøtte.
6.
Sjette anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, TEUF.
7.
Syvende anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt, som fastsat i artikel 296 TEUF.
Full & Egal Universal Law Academy