25.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/43
Sag anlagt den 8. januar 2019 — ClientEarth mod EIB
(Sag T-9/19)
(2019/C 72/55)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige) (ved J. Flynn, QC, og barrister H. Leith)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank
Sagsøgerens påstande
—
EIB’s afslag på at foretage en intern prøvelse på grundlag af Århusforordningens artikel 10 (1) annulleres.
—
EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende om retlige fejl ved anvendelsen af Århusforordningen med hensyn til ClientEarths status som NGO, begrebet »forvaltningsakt«, definitionen af individuelle foranstaltninger, de retlige virkninger af EIB’s bestyrelses afgørelse samt grænserne for »miljølovgivning«.
2.
Andet anbringende om sagsøgtes undladelse af at give en fyldestgørende begrundelse som krævet i henhold til artikel 296 TEUF.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer.
Full & Egal Universal Law Academy