18.3.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 103/49
Sag anlagt den 11. januar 2019 — AD mod ECHA
(Sag T-25/19)
(2019/C 103/64)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: AD (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af sagsøgtes afgørelse af 28. marts 2018 om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt med ECHA.
—
Annullation af ECHA’s meddelelse om ledig stilling offentliggjort den 9. marts 2018 med henblik på besættelse af en kontraktansat FG II-stilling, for så vidt som der er tale om en stilling med arbejdsopgaver, der er identiske med de arbejdsopgaver, som sagsøgeren udførte i henhold til hendes kontrakt som midlertidigt ansat.
—
Om fornødent annullation af sagsøgtes afgørelse af 1. oktober 2018, meddelt til sagsøgeren den 2. oktober 2018, om afslag på sagsøgerens klage over afgørelsen om ikke-forlængelse.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det af sagsøgeren lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.
—
ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af ECHA’s »Work instructions« vedrørende proceduren for forlængelse eller ikke-forlængelse af kontrakter og af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og navnlig af retten til at blive hørt.
4.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af omsorgspligten.
5.
Femte anbringende om, at ECHA’s begrundelse for ikke at forlænge ansættelseskontrakten er åbenbart forkert og viser, at der foreligger magtmisbrug.
Full & Egal Universal Law Academy