11.3.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 93/74
Sag anlagt den 17. januar 2019 — Benavides Torres mod Rådet
(Sag T-35/19)
(2019/C 93/96)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Antonio José Benavides Torres (Caracas, Venezuela) (ved advokaterne L. Giuliano og F. Di Gianni)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1656 (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1653 (2) annulleres, for så vidt som deres bestemmelser vedrører sagsøgeren.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende om, at sagsøgte har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet det blev fastslået, at hans navn skulle opretholdes på listerne i bilag I til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2074 (3) og bilag IV til Rådets forordning (EU) 2017/2063 (4), uanset den omstændighed, at han ikke længere ville fungere inden for og ikke ville have tilknytning til de venezuelanske politiske eller militære myndigheder.
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1656 af 6.11.2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 276, 7.11.2018, s. 10).
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1653 af 6.11.2018 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 276, 7.11.2018, s. 1).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2074 af 13.11.2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 295, 14.11.2017, s. 60).
(4) Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13.11.2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 295, 14.11.2017, s. 21).
Full & Egal Universal Law Academy