25.3.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 112/48
Sag anlagt den 8. februar 2019 — Comune di Milano mod Parlamentet og Rådet
(Sag T-75/19)
(2019/C 112/59)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Comune di Milano (ved advokaterne F. Sciaudone, M. Condinanzi og A. Neri)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af 14. november 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (herefter »EMA«) annulleres.
—
Det fastslås, at Rådets afgørelse af 20. november 2017 er uden virkning i henhold til punkt 6 i forretningsordenen af 22. juni 2017.
—
Rådet og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af principperne om det repræsentative demokrati (artikel 10 TEU), om institutionel ligevægt og om loyalt samarbejde (artikel 13 TEU) samt om en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af artikel 14 TEU.
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at de pågældende principper er blevet tilsidesat, for så vidt som: i) EMA’s hjemsted blev valgt af en enkelt institution, Rådet, efter afslutningen af en beslutningsproces, der mundede ud i afgørelsen af 20. november 2017, hvorved indholdet af den anfægtede forordning blev fastsat (dvs. placeringen af EMA’s hjemsted i Amsterdam), uden for den almindelige lovgivningsprocedure og inden indledningen af denne; ii) Rådet og Kommissionen — som er de to eneste institutioner, der deltog i udvælgelsesprocessen — ikke involverede Parlamentet i proceduren for valg af EMA’s hjemsted, som beslutningsprocessen faktisk blev reduceret til; iii) Rådet og Kommissionen inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure stillede Parlamentet over for den fuldbyrdede kendsgerning, som det (allerede foretagne) valg af Amsterdam som hjemsted udgjorde; iv) Rådet og Kommissionen ikke efterlod Parlamentet nogen handlefrihed med henblik på at vurdere eller anfægte denne beslutning, men derimod forpligtede sig til at afslutte lovgivningsproceduren så hurtigt som muligt; v) det blev gjort umuligt for Parlamentet at varetage sin opgave, som ellers er fastsat i traktaterne, og Parlamentet i løbet af lovgivningsproceduren mod sin vilje blev tvunget til at »godkende« den af Rådet vedtagne afgørelse.
2.
Andet anbringende om magtfordrejning og om en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, princippet om god forvaltning og princippet om retfærdighed
—
Ifølge sagsøgeren var formålet med udvælgelsesprocessen at fastlægge det bedste bud på en omplacering af EMA’s hjemsted i lyset af de objektive udvælgelseskriterier, der var fastsat i udbuddet. I det konkrete tilfælde gjorde den ved lodtrækning foretagne udpegelse af hjemstedet uden en forudgående oplysningsforanstaltning det ikke muligt at fastslå, at de to kandidaturer fra Milano og Amsterdam ikke var ligeværdige, eller at vælge det bedste bud. Udfaldet af afstemningen af 20. november 2017, der faldt ud til fordel for Amsterdam, var desuden et resultat af, at Kommissionen ikke foretog nogen faktisk oplysning, og af fordrejningen af det nederlandske bud (med hensyn til forskellige væsentlige forhold). Følgelig stemte medlemsstaterne for Amsterdams kandidatur, idet de med urette var af den opfattelse, at sidstnævnte opfyldte de i udbuddet fastsatte betingelser og agenturets specifikke krav. Endvidere blev det nederlandske bud ændret efterfølgende (til det værre) efter afstemningen af 20. november 2017. Ændringerne af buddet blev forhandlet i hemmelighed og bilateralt. De mangler, som afgørelsen af 20. november 2017 er behæftet med, indebærer, at den anfægtede forordning er uretmæssig.
3.
Tredje anbringende om en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning
—
Det gøres i denne henseende gældende, at den beslutningsproces, som førte til udpegelsen af EMA’s nye hjemsted, var kendetegnet ved manglen på en procedure og fremgangsmåder til sikring af den påkrævede gennemsigtighed. Den manglende oplysning og den efterfølgende — bilaterale og hemmelige — genforhandling af visse væsentlige betingelser i det nederlandske bud har skærpet tilsidesættelsen af gennemsigtighedsprincippet. Desuden er adskillige forhold, der er relevante for afgørelsen, ikke blevet taget i betragtning. Tilsidesættelsen af princippet om god forvaltning er blevet skærpet af den omstændighed, at buddene ikke er blevet faktisk vurderet, og af Kommissionens fordrejning af tre væsentlige forhold i det nederlandske bud (areal på det midlertidige hjemsted, finansieringsbetingelser, utilstrækkelighed med hensyn til at sikre kontinuiteten i EMA’s arbejdsopgaver).
4.
Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af Rådets afgørelse af 11. september 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden og om en tilsidesættelse af Rådets forretningsorden af 31. oktober 2017
—
Under dette punkt har sagsøgeren gjort gældende, at afviklingsfremgangsmåden og resultatet af afstemningen er mangelfulde på grund af tilsidesættelsen af de specifikke regler, som Rådet skulle have iagttaget, hvilket medfører, at afgørelsen af 20. november 2017 og den anfægtede forordning er uretmæssige.
Full & Egal Universal Law Academy