27.5.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 182/34
Sag anlagt den 20. marts 2019 — Kalai mod Rådet
(Sag T-178/19)
(2019/C 182/39)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Nader Kalai (Halifax, Canada) (ved advokat G. Karouni)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af følgende retsakter for så vidt som de vedrører sagsøgeren:
—
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21. januar 2019 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien
—
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien
—
Rådet tilpligtes at betale et beløb på 2 000 000,00 EUR til erstatning for samtlige skadevirkninger uanset deres karakter.
—
Rådet tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger og betale sagsøgerens sagsomkostninger — som sagsøgeren forbeholder sig ret til at dokumentere under sagen — i henhold til artikel 134 i Rettens procesreglement, hvorefter det pålægges den tabende part at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang er blevet tilsidesat. Herved har sagsøgeren påberåbt sig artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), artikel 6 og 13 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt Domstolens praksis til støtte for, at han burde være blevet hørt, før Rådet vedtog restriktive foranstaltninger over for ham. Sagsøgerens ret til forsvar er følgelig ikke blevet overholdt.
2.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF er blevet tilsidesat. Sagsøgeren har foreholdt Rådet, at det blot har anført vage og generelle betragtninger uden specifikt og konkret at angive grundene til, at det ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse har fundet, at sagsøgeren skal omfattes af de omhandlede restriktive foranstaltninger. Der er således ikke nævnt et eneste konkret eller specifikt forhold, som kan lægges til sagsøgeren til last, og som kan begrunde de omhandlede foranstaltninger.
3.
Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, idet det i sin begrundelse til støtte for den restriktive foranstaltning har anført forhold, der klart savnede faktisk grundlag. Der er således intet seriøst grundlag for de påberåbte faktiske omstændigheder.
4.
Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat, hvilket har ført til en krænkelse af de grundlæggende rettigheder. Sagsøgeren finder således, at den omtvistede foranstaltning skal erklæres ugyldig, for så vidt som den er uforholdsmæssig i forhold til det angivne mål, og den udgør et uforholdsmæssigt indgreb i friheden til at oprette og drive egen virksomhed og i ejendomsretten, som er fastsat i chartrets artikel 16, henholdsvis artikel 17. Uforholdsmæssigheden skyldes, at foranstaltningerne tager sigte på enhver indflydelsesrig økonomisk aktivitet uden noget andet kriterium.
5.
Med det femte anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at ejendomsretten er blevet tilsidesat. Sagsøgeren har med henvisning til chartrets artikel 17 og 52 anført, at en foranstaltning om indefrysning af midler utvivlsomt indebærer en indskrænkning af ejendomsretten, og at indefrysningen af midlerne fra sagsøgerens virksomhed i det foreliggende tilfælde nødvendigvis udgør et indgreb, der er uforholdsmæssigt i forhold til det mål, som Rådet tilstræber.
Full & Egal Universal Law Academy