3.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 187/82
Sag anlagt den 29. marts 2019 — Zubedi mod Rådet
(Sag T-186/19)
(2019/C 187/88)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Khaled Zubedi (Damaskus, Syrien) (ved M. Lester, QC, og solicitor M. O’Kane)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21. januar 2019 (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar 2019 (2) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
—
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende om, at sagsøgte begik en åbenbar fejl i sin vurdering ved at lade sagsøgeren være omfattet af Den Europæiske Unions restriktive foranstaltninger over for Syrien.
Sagsøgeren er blevet omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 på grundlag af, at han er en del af en gruppe af succesfulde forretningsmænd i Syrien, som ifølge sagsøgte alle har store fortjenester af og støtter præsident Assads regime ved at indgå partnerskaber med statsstøttede virksomheder om at bebygge landområder, der er eksproprieret fra personer, som er fordrevet af konflikten i Syrien. Dette er fuldstændig usandt med hensyn til sagsøgeren, kriteriet for at være omfattet er ikke opfyldt, og sagsøgtes sag er baseret på et ikke-tilstrækkeligt solidt grundlag.
(1) Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af 21.1.2019 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT L 181 af 21.1.2019, s. 13).
(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21.1.2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L 181 af 21.1.2019, s. 4).
Full & Egal Universal Law Academy