24.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/40
Sag anlagt den 4. april 2019 — BF mod Kommissionen
(Sag T-190/19)
(2019/C 213/42)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: BF (ved advokat S. Gesterkamp og Professor C. König)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kommissionen siden den 18. december 2018, datoen for den elektroniske fremsendelse af sagsøgerens anden skrivelse med opfordring til Kommissionen om at handle, ved passivitet har tilsidesat sin forpligtelse til at vedtage en afgørelse til afslutning af den foreløbige undersøgelse i støttesag SA.48706 (RVV Rostocker Versorgungs- und Verkehrs-Holding GmbH und Nordwasser GmbH), dvs. enten en afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure eller en afgørelse om ikke at indlede en sådan procedure, hvilken afgørelse skulle fremsendes til sagsøgeren i dennes egenskab af klager.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
—
Subsidiært for det tilfælde, at Kommissionen har bragt sin passivitet til ophør efter sagens anlæggelse, tilpligtes denne institution at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender:
Sagsøgeren har først gjort gældende, at forudsætningerne for et passitivetssøgsmål er opfyldt, da en afgørelse til afslutning af den foreløbige undersøgelse efter artikel 4 i forordning (EU) 2015/1589 (1) på baggrund af de faktiske omstændigheder kunne træffes på tidspunktet for fremsendelsen af den anden skrivelse med opfordring til Kommissionen om at handle.
Sagsøgeren har dernæst anført, at Kommissionen i sin forvaltningsskrivelse af 17. december 2018 kun normativt udtalte sig om et retligt monopol til fordel for Nordwasser GmbH, som via en in house-aftale var blevet udpeget, hvilket kunne udelukke, at konkurrencevilkårene fordrejes som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, uden herved at forholde sig til faktuelle spørgsmål såsom spørgsmålet, om der foreligger en begunstigelse.
Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at virksomheden gennem indgivelsen af klager allerede på et tidligt stadium i sagen har påvist, at der ikke er dannet et retligt monopol, som er i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen burde under alle omstændigheder rent retligt have redegjort for sin opfattelse på grundlag af de konstaterede faktiske omstændigheder og har siden senest december 2018 i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1589 været forpligtet til i det mindste at træffe en anfægtelig afgørelse om ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.
(1) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).
Full & Egal Universal Law Academy