17.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 206/55
Sag anlagt den 5. april 2019 — BL og BM mod Rådet m.fl.
(Sag T-204/19)
(2019/C 206/56)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: BL og BM (ved advokat N. de Montigny)
Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil og Eulex Kosovo
Sagsøgernes påstande
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
—
Principalt:
—
Hvad angår de rettigheder, der følger af den privatretlige kontrakt:
—
Sagsøgernes kontraktforhold ændres til tidsubegrænsede kontrakter.
—
Det fastslås, at de sagsøgte har tilsidesat deres kontraktmæssige forpligtelser og navnlig deres pligt til at meddele et opsigelsesvarsel ved opsigelsen af en tidsubegrænset kontrakt.
—
Følgelig tilpligtes de sagsøgte at betale sagsøgerne en erstatning som kompensation for det manglende varsel beregnet på grundlag af disses anciennitet i tjenesten, dvs.:
—
for BL’s vedkommende: et beløb på 48 424,65 EUR.
—
for BM’s vedkommende: et beløb på 31 552,75 EUR
—
Det fastslås, at opsigelsen af sagsøgerne er ulovlig og følgelig tilpligtes de sagsøgte at betale sagsøgerne en godtgørelse, der efter ret og billighed er opgjort til:
—
75 000 EUR for det af BM lidte tab
—
90 000 EUR for det af BL lidte tab
—
Det fastslås, at de sagsøgte ikke havde udarbejdet de lovbestemte sociale dokumenter i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør og
—
de sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerne en bøde på 100,00 EUR pr. dags forsinkelse at regne fra anlæggelsen af dette søgsmål
—
de sagsøgte tilpligtes at fremsende de socialretlige dokumenter i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør til sagsøgerne.
—
De sagsøgte tilpligtes at betale renter af de førnævnte beløb, beregnet i henhold til den lovbestemte belgiske sats.
—
Hvad angår de øvrige rettigheder:
—
Det fastslås, at sagsøgerne skulle have været ansat som midlertidigt ansatte ved en af de tre første sagsøgte og det fastslås, at de tre første sagsøgte uden objektiv begrundelse behandlede sagsøgerne på en diskriminerende måde, for så vidt angår deres løn og deres pensionsrettigheder og tilhørende fordele, samt for så vidt angår garantien for en efterfølgende ansættelse.
—
De tre første sagsøgte tilpligtes at betale erstatning til hver af sagsøgerne for det tab af løn, af pension, af godtgørelser og af fordele, der er forvoldt ved de tilsidesættelser af EU-retten, der er omhandlet i denne stævning.
—
De sagsøgte tilpligtes at betale renter af disse beløb.
—
Der fastsættes en frist for parterne til at fastsætte den nævnte erstatning under hensyn til den lønklasse og det løntrin, som de respektive sagsøgere skulle have været ansat i, til den gennemsnitlige lønstigning, til udviklingen af deres respektive karrierer, og til de tillæg, som de herefter skulle have oppebåret i henhold til disse kontrakter som midlertidigt ansatte, og de opnåede resultater sammenlignes med den løn, som sagsøgerne rent faktisk har oppebåret.
—
Subsidiært:
—
Institutionerne tilpligtes at betale en erstatning efter ret og billighed til sagsøgerne for det ansvar uden for kontrakt, der følger af den manglende overholdelse af deres grundlæggende rettigheder:
—
105 000 EUR til BM
—
130 000 EUR til BL
—
De sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne navnlig fremført syv anbringender med henblik på at opnå, at deres ansættelseskontrakter ved institutionerne ændres til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, og med henblik på at opnå erstatning af det tab, der er lidt som følge af afgørelsen om ikke at forlænge deres respektive kontrakter samt som følge af institutionernes valg om på internationale kontraktansatte at anvende en vedtægt, som ikke er i overensstemmelse med deres grundlæggende rettigheder.
1.
Første anbringende om, at de sagsøgte har begået retsmisbrug ved den successive anvendelse af tidsbegrænsede kontrakter og har tilsidesat proportionalitetsprincippet.
2.
Andet anbringende om, at de sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.
3.
Tredje anbringende om, at de sagsøgte har tilsidesat sagsøgernes ret til at blive hørt.
4.
Fjerde anbringende om den retsusikkerhed, som de sagsøgte har udsat sagsøgerne for, og om de sagsøgtes tilsidesættelse af retten til en god forvaltning.
5.
Femte anbringende om, at de sagsøgte har tilsidesat princippet om høring af personalerepræsentanterne.
6.
Sjette anbringende om, at de sagsøgte har tilsidesat den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.
7.
Syvende anbringende om, at de sagsøgte har tilsidesat arbejdstagernes ret til fri bevægelighed.
I øvrigt har sagsøgerne gjort gældende, at der sker forskelsbehandling af arbejdstagere i institutionerne, og navnlig for så vidt angår de rettigheder, der indrømmes midlertidigt ansatte, bl.a. manglende betaling af diverse ydelser, bidragsbetaling til pensionskassen, godtgørelse af omkostninger og potentielt manglende hensyntagen til 20 års anciennitet.
Full & Egal Universal Law Academy