3.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 187/84
Sag anlagt den 5. april 2019 — Le Pen mod Parlamentet
(Sag T-211/19)
(2019/C 187/90)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Jean-Marie Le Pen (Saint-Cloud, Frankrig) (ved advokat F. Wagner)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Parlamentets afgørelse P8_TA-PROV(2019)0136 af 12. marts 2019 om anmodning om ophævelse af sagsøgerens immunitet (2018/2247(IMM)), som faktisk ophævede sagsøgerens immunitet, annulleres.
—
Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 9 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (EUT 2010, C 83, s. 266), af artikel 5, stk. 1 og 5, i Europa-Parlamentets forretningsorden (EUT 2005, L 44, s. 1) og af meddelelse til medlemmerne nr. 11/2003 og 11/2016.
2.
Andet anbringende om procedurefordrejning. Sagsøgeren har anført, at Parlamentet, idet det accepterede at ophæve sagsøgerens parlamentariske immunitet, tillod den franske undersøgelsesdommer at træde i stedet for Parlamentets generalsekretær for perioden 2009-2014, og at det således tilsidesatte artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, som tillægger generalsekretæren enekompetence til at træffe afgørelse vedrørende uberettiget udbetalte beløb og til at foranledige udstedelse af et fuldbyrdelsesdokument mod den pågældende europaparlamentariker.
3.
Tredje anbringende om magtfordrejning, procedurefordrejning og tilsidesættelse af en rimelig frist for retsforfølgning. Sagsøgeren har gjort gældende, at Parlamentet begik en procedurefordrejning, som har indvirkning på sagsøgerens udøvelse af hans ret til forsvar, for så vidt som sagsøgeren efter næsten tre embedsperioder uden påtale fra generalsekretæren ikke fandt det nødvendigt at gemme beviser for sine assistenters arbejde, og nu finder sig frataget muligheden for at svare dommeren.
4.
Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 43 i meddelelse til medlemmerne nr. 11/2016, idet det underliggende formål med retsforfølgningen er at vanskeliggøre arbejdet for parlamentsmedlemmerne i et af Parlamentets største oppositionspartier.
Full & Egal Universal Law Academy