24.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/60
Sag anlagt den 15. april 2019 — Pech mod Rådet
(Sag T-252/19)
(2019/C 213/59)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Laurent Pech (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne O. Brouwer og T. McGrath)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse, der er indeholdt i en skrivelse til sagsøgeren af 12. februar 2019, om afslag på fuld aktindsigt i dokument ST 13593 2018 INIT (juridisk udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste af 25.10.2018) i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 (1) annulleres.
—
Subsidiært tilpligtes Rådet at give en mere omfattende delvis aktindsigt i dokument ST 13593 2018 INIT i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001.
—
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder eventuelle intervenerende parters omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende om en retlig fejl og en urigtig anvendelse af artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001.
—
Det gøres gældende, at Rådet ikke godtgjorde, at det ønskede dokument indeholdt juridisk rådgivning.
—
Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Rådet fortolkede og anvendte artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning 1049/2001 urigtigt, idet det ikke tog hensyn til de bestemmelser i den primære EU-ret, som er sammenfattet i stævningen, og til princippet om, at der i videst muligt omfang skal gives aktindsigt i EU-lovgivningsdokumenter, og samtidig henholdt sig til vage og subjektive begreber, som ikke findes i EU-retten, med henblik på at begrunde, at der ikke blev givet aktindsigt.
—
Rådet begik en retlig fejl og anvendte kriteriet om en mere tungtvejende offentlig interesse urigtigt.
2.
Andet anbringende om en retlig fejl og en urigtig anvendelse af artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001.
—
Sagsøgeren gør gældende, at Rådet ikke godtgjorde, at fuld aktindsigt konkret og faktisk ville være til skade for den pågældende beslutningsproces.
—
Rådet fortolkede og anvendte artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001 og praksis fra Unionens retsinstanser urigtigt, idet det ikke tog hensyn til de bestemmelser i den primære EU-ret, som er sammenfattet i stævningen, og til princippet om, at der i videst muligt omfang skal gives aktindsigt i EU-lovgivningsdokumenter.
—
Rådet foretog ikke en korrekt bedømmelse af den offentlige interesse i udbredelsen.
3.
Tredje anbringende — som er et subsidiært anbringende — om, at såfremt de påberåbte undtagelser finder anvendelse på det ønskede dokument, tilsidesatte Rådet artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, idet det åbenbart undlod at opfylde sin forpligtelse til at give den (behørige og krævede) delvise aktindsigt, som det burde have givet i det ønskede dokument i henhold til nævnte artikel 4, stk. 6, ved at tilbageholde hele afsnittet om den juridiske analyse.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).
Full & Egal Universal Law Academy