17.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 206/95
Sag anlagt den 19. april 2019 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-265/19)
(2019/C 206/84)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Republikken Italien (ved advokaterne R. Guizzi, A. Giordano og G. Palmieri)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 12. februar 2019 C(2019) 869, meddelt den 13. februar 2019, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at der ved undersøgelse CEB/2017/067/IT er sket en tilsidesættelse af Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT 1999, L 160, s. 103), navnlig dens artikel 2 stk. 2, af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT 2005, L 209, s. 1), og navnlig dens artikel 31, stk. 2, samt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549).
—
Det gøres i denne forbindelse ligeledes gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten af 12. december 2007, samt af proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
—
Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der er foretaget magtmisbrug, samt at der er sket en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i form af en begrundelsesmangel.
2.
Med det andet anbringende vedrørende undersøgelse FA/2008/067/IT gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1258/1999 og (EF) nr.1290/2005, idet det ligeledes gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
—
Den Italienske Republik har således påberåbt sig magtmisbrug samt en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i form af en begrundelsesmangel, og den har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
Full & Egal Universal Law Academy