2.12.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 406/44
Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-279/19
(Den Europæiske Unions Tidende C 220 af 1. juli 2019)
(2019/C 406/53)
Side 41, i meddelelse til Tidende i sag T-279/19, Front Polisario mod Rådet, affattes således:
Sag anlagt den 27. april 2019 — Front Polisario mod Rådet
(Sag T-279/19)
(2019/C 406/53)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario) (ved advokat G. Devers)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Sagen fremmes til realitetsbehandling.
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet til prøvelse af Rådets afgørelse (EU) 2019/217 af 28. januar 2019 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om ændring af protokol nr. 1 og protokol nr. 4 in Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (EUT 2019, L 34, s. 1) fremført ti anbringender.
1.
Første anbringende er, at Rådet ikke har kompetence til at vedtage den anfægtede afgørelse, for så vidt som Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko ikke har kompetence til at indgå en international aftale, som gælder for Vestsahara, på vegne af den sahariske befolkning, som repræsenteret ved Front Polisario.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at undersøge spørgsmålet om overholdelse af de grundlæggende rettigheder og af den humanitære folkeret, for så vidt som Rådet ikke har undersøgt dette spørgsmål inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.
3.
Tredje anbringende om, at Rådet har tilsidesat sin forpligtelse til at opfylde Domstolens domme, for så vidt som den anfægtede afgørelse ignorerede begrundelsen i dom af 21. december 2016, Rådet mod Front Polisario (C-104/16 P, EU:C:2016:973).
4.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af de væsentlige principper og værdier, som dirigerer Unionens handlinger på den internationale scene, for det første for så vidt som den anfægtede afgørelse nægter eksistensen af den sahariske befolkning som retssubjekt ved at erstatte det med udtrykket »den berørte befolkning«, for det andet for så vidt som den anfægtede afgørelse i strid med befolkningers ret til frit at råde over deres naturressourcer indgår en internationale aftale, som, uden samtykke fra den sahariske befolkning, organiserer eksporten af dennes naturressourcer til Unionen, ved at definere disse som værende af marokkansk oprindelse, og for så vidt som den anfægtede aftale for det tredje indgår en international aftale med Kongeriget Marokko, som finder anvendelse på det besatte Vestsahara, inden for rammerne af Kongeriget Marokkos annekteringspolitik og de systematiske overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, som opretholdelsen af denne politik kræver.
5.
Femte anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede afgørelse er i strid med Unionens erklæringer, som gentagne gange har bekræftet nødvendigheden af at overholde principperne om selvbestemmelse og om traktaters relative virkning.
6.
Sjette anbringende om fejlagtig anvendelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som det ikke tilkommer Rådet, henset til Vestsaharas særskilte og specielle status, den uangribelige karakter af retten til selvbestemmelse og den sahariske befolknings karakter af tredjepart, at foretage en proportionalitetsforbindelse mellem angivelige »fordele for Vestsaharas økonomi« og indvirkningerne heraf på de vestsahariske naturressourcer.
7.
Syvende anbringende om tilsidesættelse af retten til selvbestemmelse, for så vidt som den anfægtede afgørelse, ved at erstatte den sahariske befolkning med udtrykket »berørte befolkninger« for det første nægter denne befolknings nationale enhed som et selvbestemmende retssubjekt, for så vidt som den anfægtede afgørelse i strid med den sahariske befolknings ret til frit at råde over dets naturressourcer uden befolkningens samtykke for det andet organiserer eksporten af dets naturressourcer, som defineres som værende af marokkansk oprindelse, til Unionen, og for så vidt som den anfægtede afgørelse i strid med det vestsahariske territoriums særskilte og specielle status for det tredje indgår en international aftale, som finder anvendelse på det besatte Vestsahara, og skjuler det egentlige oprindelsesland for produkterne fra dette territorium ved at definerede disse som værende af marokkansk oprindelse.
8.
Ottende anbringende om tilsidesættelse af princippet om traktaters relative virkning, for så vidt som den anfægtede afgørelse nægter den sahariske befolknings egenskab af tredjepart i relationerne EU-Marokko og pålægger den internationale forpligtelser vedrørende dens nationale territorium og dens naturressourcer, uden dennes samtykke.
9.
Niende anbringende om tilsidesættelse af den humanitære folkeret og den internationale strafferet, for så vidt som den anfægtede afgørelse dels indgår en international afgørelse, som finder anvendelse på Vestsahara, selv om de marokkanske besættelsesstyrker ikke råder over jus tractatus i forhold til dette territorium og har forbud mod at udnytte naturressourcerne, og for så vidt som den nævnte afgørelse ved at anvende udtrykket »de berørte befolkninger« dels godkender den ulovlige overførsel af marokkanske kolonner til det besatte Vestsahara.
10.
Tiende anbringende om tilsidesættelse af Unionens forpligtelser i henhold til retten om internationalt ansvar, for så vidt som den anfægtede afgørelse ved at indgå en international afgørelse med Kongeriget Marokko, som finder anvendelse på Vestsahara, stadfæster de alvorlige overtrædelser af international ret begået af de marokkanske besættelsesstyrker mod den sahariske befolkning og giver hjælp og bistand til opretholdelsen af den situation, der er opstået som følge af disse tilsidesættelser.