24.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/76
Sag anlagt den 2. maj 2019 — SGI Studio Galli Ingegneria mod Kommissionen
(Sag T-285/19)
(2019/C 213/73)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: SGI Studio Galli Ingegneria Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne F. Marini, V. Catenacci og R. Viglietta)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at sagsøgeren ikke er forpligtet til at betale Europa-Kommissionen de beløb, som sidstnævnte har opkrævet ved debetnota nr. 3241902288 modtaget den 22. februar 2019 og senest ved skrivelse modtaget den 29. april 2019 — ref. Ares (2019) 2858540, der opkræves som tilbagebetaling af tilskud samt i form af erstatning og renter med den begrundelse, at Studio Galli Ingegneria angiveligt har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede selskabet i medfør af tilskudsaftale nr. 619120 vedrørende projektet benævnt »MARSOL«.
—
Det fastslås, at de tilsidesættelser, som Kommissionen har gjort gældende, ikke foreligger.
—
Det fastslås, at skrivelsen om indledende orientering af 19. december 2018, OLAF’s inspektionsrapport, debetnotaen af 22. februar 2019, den efterfølgende rykker af 2. april 2019 og den seneste skrivelse om fornyet fastsættelse af det opkrævede beløb og om afvisning af SGI’s efterfølgende anmodninger af 29. april 2019 ref. Ares (2019) 2858540 er ulovlige, ugyldige og under alle omstændigheder ugrundede.
—
Det fastslås, at det af Kommissionen fremlagte krav ikke findes.
—
Det fastslås, at sagsøgeren har ret til det tilskud, som Kommissionen faktisk har betalt i medfør af tilskudsaftale nr. 619120 for projektet »MARSOL«.
—
Subsidiært fastslås det, at det beløb, som er genstand for Kommissionens krav om tilbagebetaling, ikke kan overstige 100 044,99 EUR.
—
Mere subsidiært fastslås det, at Kommissionen tilpligtes at betale SGI de omkostninger, som selskabet har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af projektet MARSOL, som følge af ugrundet berigelse.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af princippet om god tro i kontraktforhold, tilsidesættelse af retten til forsvar i fasen efter afslutningen af inspektionen, tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), tilsidesættelse af retten til god forvaltning som omhandlet i chartrets artikel 41, tilsidesættelse af retten til aktindsigt som omhandlet i chartrets artikel 42 og tilsidesættelse af tilskudsaftalens artikel II.22 og den belgiske civillovs artikel 1134.
—
Selskabet har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen ikke har taget hensyn til de af selskabet fremsatte anmodninger om at suspendere proceduren og om aktindsigt i dokumenterne i OLAF’s sagsakter vedrørende inspektionen, men under alle omstændigheder fortsatte ved at udstede debetnotaen og efterfølgende rykkere, selv om selskabet ikke havde haft materiel mulighed for at besvare OLAF’s endelige rapport som følge af interne problemer. Kommissionen har dermed tilsidesat princippet om god tro i kontraktforhold og retten til effektive retsmidler såvel under den administrative procedure som for Retten.
2.
Andet anbringende om, at den påberåbte tilsidesættelse ikke foreligger, at det af Europa-Kommissionen fremlagte krav ikke findes, at OLAF’s inspektionsrapport var ulovlig og ugrundet, således at skrivelsen om indledende orientering og Kommissionens debetnotaer også var det, om tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning, princippet om bevisbyrden og rimelighedsprincippet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013, at der er sket en fejl i bevisvurderingen samt om tilsidesættelse af den belgiske civillovs artikel 1315.
—
Selskabet har i denne forbindelse gjort gældende, at ingen af de tilsidesættelser, på grundlag af hvilke Kommissionen har udarbejdet sit krav om tilbagebetaling, er velbegrundede, således som det godtgøres ved den dokumentation, der er vedlagt sagens akter. Arbejdstiden og personaleomkostningerne er angivet korrekt for alle de ressourcer, der har været anvendt til projektet, og de svarer til det, som Kommissionen har anmodet om. Der findes intet overlap mellem ressourcerne og øvrige projekter, der er tildelt tilskud. Ingen af de hævdede tilsidesættelser foreligger. OLAF’s klagepunkter, som ligger til grund for Kommissionens anmodning om tilbagebetaling, vedrører alle øvrige projekter. Der gælder ikke en omvendt bevisbyrde.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, rimelighedsprincippet og princippet om god tro i kontraktforhold og om tilsidesættelse af tilskudsaftalens artikel II.22.
—
Selskabet har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at kræve tilbagebetaling af hele det tilskud, som er blevet udbetalt til sagsøgeren, selv om der kun er konstateret uregelmæssigheder under inspektionsproceduren for så vidt angår to af deltagerne i projektet. Ud over personaleomkostningerne er der også blevet fremsat krav om betaling af alle øvrige direkte og indirekte omkostninger.
4.
Fjerde anbringende, som er fremsat subsidiært, om retten til erstatning som følge af Kommissionens ugrundede berigelse.
—
Efter sagsøgerens opfattelse er betingelserne for at anlægge sagen faktisk opfyldt, dvs. en af kontraktparternes ugrundede berigelse og den anden parts tab, samt årsagssammenhængen mellem berigelsen og tabet.
Full & Egal Universal Law Academy