22.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 246/35
Sag anlagt den 22. maj 2019 — BT mod Kommissionen
(Sag T-315/19)
(2019/C 246/37)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: BT (ved advokat J. N. Louis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens afgørelse af 20. juli 2018 om afslag på at tildele sagsøgeren efterladtepension.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om, at den betingelse om varighed på fem år, der er fastsat i artikel 20 i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i Den europæiske Union, er ulovlig, for så vidt som den for det første skaber en vilkårlig forskelsbehandling mellem tjenestemænd i aktiv tjeneste og pensionerede tjenestemænd. For det andet er det sagsøgerens opfattelse, at selv om kriteriet om en varighed på mindst et år er passende med henblik på at bekæmpe ægteskabssvindel, er en varighed på mindst fem år for sit vedkommende vilkårlig, upassende og uretfærdig. For det tredje vil en sådan betingelse på uretfærdig vis kunne udelukke en ægtefælle til en afdød tjenestemand fra efterladtepension, selv om disse imidlertid var forbundet af et fælles livsprojekt.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.
Full & Egal Universal Law Academy