5.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 263/51
Sag anlagt den 10. juni 2019 — Santini mod Parlamentet
(Sag T-345/19)
(2019/C 263/59)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Giacomo Santini (Trento, Italien) (ved advokat M. Paniz)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Meddelelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans, som har gennemført afgørelse nr. 14/2018 fra det italienske parlaments præsidium af 12. juli 2018 og/eller afgørelse nr. 6/2018 fra det italienske senats præsidium, annulleres.
—
Den nye fastsættelse og genberegningen af den af Europa-Parlamentet tildelte livrente annulleres.
—
Det fastslås, at sagsøgeren har ret til at oppebære den pågældende livrente, som han har modtaget og vil modtage i henhold til den lovgivning, som var gældende inden afgørelse nr. 14/2018 fra det italienske parlaments præsidium af 12. juli 2018 og/eller afgørelse nr. 6/2018 fra det italienske senats præsidium, og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale de uretmæssigt tilbageholdte beløb forhøjet med revaluering og lovbestemte renter fra tidspunktet for tilbageholdelsen.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at gennemføre den fremtidige dom og øjeblikkeligt og fuldstændigt at genoprette den oprindelige livrente samt at betale erstatning, hvis og i det omfang der er blevet forvoldt sagsøgeren skade.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes under alle omstændigheder at betale fuldstændigt nyopgjorte udgifter og advokatsalærer, foruden moms, administrative gebyrer og faste omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende:
1.
Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets præsidiums kompetence.
Sagsøgeren har gjort gældende, at genberegningen af den europæiske livrente er ulovlig, idet den er blevet foretaget ensidigt, med tilbagevirkende kraft og permanent virkning på grundlag af en erklæret (ikke-eksisterende) automatisk anvendelse af afgørelse nr. 14/2018 fra det italienske parlaments præsidium, i stedet for en specifik afgørelse fra Europa-Parlamentets præsidium, som alene er kompetent på dette område (artikel 25 i Europa-Parlamentets forretningsorden).
2.
Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets interne bestemmelser
Sagsøgeren har gjort gældende, at genberegningen af den europæiske livrente er ulovlig, idet den tilsidesætter artikel 1 i bilag III til Europa-Parlamentets [regulativ] om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser, som var gældende inden 2009. Når et mandatet for et medlem af Europa-Parlamentet ophører, fastsættes hans sociale stilling efter de vilkår, som da gjaldt for medlemmer af det italienske parlament. Eventuelle ændringer af disse vilkår, som er blevet foretaget flere år efter, kan ikke have indvirkning med tilbagevirkende kraft på en situation, som er blevet fastsat og opgjort af Europa-Parlamentet efter de vilkår, som var gældende på tidspunktet for rettens indtræden, idet det italienske parlament ikke længere havde nogen beføjelse efter det pågældende tidspunkt.
3.
Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer
Sagsøgeren har gjort gældende, at genberegningen af den europæiske livrente er ulovlig, idet den tilsidesætter artikel 28 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer samt artikel 75 og artikel 76 i gennemførelsesbestemmelserne hertil, hvori bestemmes, at løn erhvervet inden ikrafttrædelsen af den nye statut forbliver endelig erhvervet og honoreres på de dagældende vilkår. Ifølge sagsøgeren kan denne beskyttelsesklausul ikke fraviges så meget desto mindre ved en afgørelse truffet af det italienske parlaments præsidium med tilbagevirkende kraft permanent virkning, hvilket er en tilsidesættelse heraf og af disse borgeres berettigede forventning om, at livrenten og dens omfang ikke ændres in pejus, ydermere med tilbagevirkende kraft og som følge af anvendelsen af en anden beregningsmetode, som efterfølgende er blevet vilkårligt indført.
4.
Fjerde anbringende vedrørende den repressive karakter af nedsættelsesforanstaltningen og tilsidesættelsen af legalitetsprincippet, princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om ikkeforskelsbehandling
Sagsøgeren har gjort gældende, at genberegningen af livrenten er ulovlig, idet den er repressiv og diskriminerende over for en enkelt kategori af borgere (dvs. italienske parlamentsmedlemmer) og udgør en intervention, som er ren symbolsk med politisk værdi og uden et objektiv formål om besparelse; idet genberegningen af livrenten er blevet foretaget efterfølgende på forskellig vis, og hvis permanente virkninger indebærer en ubegrundet forskelsbehandling i forhold til tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet fra andre medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet valgt efter 2009 og alle andre borgere i al almindelighed, som ikke udsættes for en sådan nedsættelse.
5.
Femte anbringende vedrørende en tilsidesættelse af artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention
Ifølge sagsøgeren er livrenten en økonomisk ydelse, som udgør en del af den personlige ejendom for de parlamentsmedlemmer, som modtager den eller har opfyldt betingelser for at modtage den i fremtiden. Den pludselige nedsættelse, som følge af en genberegning af tildelingen foretaget med tilbagevirkende kraft efter forskellige opgørelseskriterier, som det italienske parlament har fastsat ensidigt og vilkårligt, svarer i realiteten til en beskatning af parlamentsmedlemmernes personlige ejendom, der som sådan alene kan fastsættes ved lov, og som endvidere skal begrundes i en særlig offentlig interesse, som hverken er blevet påberåbt eller foreligger, idet denne nyfastsættelse af livrenten ikke bevirker nogen konkret besparelse.
6.
Sjette anbringende vedrørende en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den [berettigede] forventning, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder
Sagsøgeren har gjort gældende, at [genberegningen af livrenten] er ulovlig som følge af en åbenbar tilsidesættelse af principperne om retsforskrifters og retsforholds sikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning og beskyttelsen af velerhvervede rettigheder. Ifølge sagsøgeren har genberegningen af livrenten tilbagevirkende kraft, idet der indføres en anden metode til fastsættelsen af livrenten med en tilsvarende, endelig og permanent nedsættelse til følge (i den foreliggende sag 50 % mindre), selv om modtageren har erhvervet denne ret længe før vedtagelsen af nævnte afgørelse. Modtagernes naturlige og berettigede forventning om, at livrenten er reel og bestandig, skuffes væsentligt, idet der ikke gives nogen begrundelse, som kan berettige en sådan radikal og permanent indvirkning på de retsstillinger, som allerede er blevet gennemført og afsluttet for længe siden.
7.
Syvende anbringende om en tilsidesættelse af rimelighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet, princippet om ikke-diskrimination og solidaritetsprincippet
Sagsøgeren har gjort gældende, at interventionen er ulovlig, idet den er blevet vedtaget uden at angive begrundelse og formål, overskrider grænserne for undtagelser og samtykke, og ender med at være i åbenbar strid med det grundlæggende ligebehandlingsprincip og rimelighedsprincippet.
8.
Ottende anbringende om en tilsidesættelse af rimelighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet, princippet om ikke-diskrimination og solidaritetsprincippet.
Sagsøgeren har gjort gældende, at den pågældende intervention er ulovlig, idet den er i strid med rimelighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, solidaritetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, 1) da den med tilbagevirkende kraft pålægger borgere, som har fået tildelt livrente længe inden afgørelse nr. 14/2018 fra det italienske parlaments præsidium, endda længe inden beskatningsordningen ved den såkaldte Dini-reform trådte i kraft (1996); 2) idet den ændrer den juridiske status af de skatter, som opkræves af tidligere parlamentsmedlemmer, uden i øvrigt at nævne de direkte skatter, som det italienske parlament tilbageholder som kildeskat; 3) idet den pålægger anvendelse af en beskatningsordning med tilbagevirkende kraft, som dog hverken efter sine bestemmelser eller formål har noget med beskatning at gøre; 4) idet den foretager en irrationel og forkert anvendelse af ændringskoefficienterne og de sandsynlighedsbaserede beregningskriterier, som vedrører den kendte fortid og ikke fremtiden; 5) idet den afslører den klare vilje til at ensrette behandlingen af livrenter og behandlingen af offentlig ansattes sociale sikring, når der i realiteten er tale om godtgørelser med forskellig karakter.
Full & Egal Universal Law Academy