12.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/48
Sag anlagt den 27. juni 2019 — Coppo Gavazzi mod Parlamentet
(Sag T-389/19)
(2019/C 270/50)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Maria Teresa Coppo Gavazzi (Milano, Italien) (ved advokat M. Merola)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Den foranstaltning, som sagsøgeren blev oplyst om ved den anfægtede meddelelse, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af alderspensionsrettighederne og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning, erklæres ugyldig eller annulleres i sin helhed.
—
Europa-Parlamentet pålægges at tilbagebetale de uretmæssigt indeholdte beløb med tillæg af lovbestemt rente fra datoen for indeholdelsen, indtil betaling sker, og tilpligtes at opfylde den dom, der afsiges i sagen, og at påtage sig alle initiativer, retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en umiddelbar og fuldstændig retablering af pensionens oprindelige omfang.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det foreliggende søgsmål er rettet mod den retsakt, hvorved Europa-Parlamentet har foretaget en ny fastsættelse af sagsøgerens alderspensionsrettigheder efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2019 af beslutning nr. 14/2018 truffet af Ufficio di Presidenza della Camera dei Deputati (deputeretkammerets præsidium, Italien) og krævet tilbagebetaling af det beløb, der er blevet udbetalt på grundlag af den tidligere pensionsberegning.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at udstederen af retsakten savner kompetence, om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og om deraf følgende tilsidesættelse af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder
—
I denne henseende gøres det gældende, at Europa-Parlamentets meddelelse er ulovlig, fordi den er behæftet med alvorlige og åbenbare undladelser af først og fremmest processuel karakter, navnlig at afgørelsen blev truffet af Generaldirektoratet for Finans og ikke af Europa-Parlamentets Præsidium i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i artikel 11a, stk. 6, og artikel 25, stk. 3, i Europa-Parlamentets forretningsorden. Meddelelsen angiver på ingen måde grundene til, at den er blevet vedtaget, som har medført den automatiske anvendelse af den italienske beslutning.
2.
Andet anbringende om manglende hjemmel for den anfægtede retsakt og en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer
—
I denne henseende gøres det gældende, at den anfægtede retsakt fejlagtigt angiver bilag III til regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer (herefter »godtgørelsesregulativet«) og artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (herefter »gennemførelsesbestemmelserne«). Pensionsordningen i henhold til godtgørelsesregulativet bortfaldt den 14. juli 2009 med ikrafttrædelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Hvad angår artikel 75 i gennemførelsesbestemmelserne, der henviser til bilag III til godtgørelsesregulativet, bemyndiger denne bestemmelse ikke Europa-Parlamentet til at vedtage foranstaltninger som den anfægtede foranstaltning.
3.
Tredje anbringende om, at meddelelsen klart tilsidesætter det lovgivningsforbehold, som er fastsat i artikel 75, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne, der udtrykkeligt henviser til de betingelser, som er fastsat i den nationale lovgivning, hvilket udelukker relevansen af interne beslutninger truffet af en medlemsstats deputeretkammer
—
I denne henseende gøres det gældende, at ændringerne i henhold til beslutning nr. 14/2018 truffet af Ufficio di Presidenza della Camera dei Deputati (deputeretkammerets præsidium, Italien) ikke blev vedtaget ved en statslig lov, men blot ved en beslutning truffet af et deputeretkammers præsidium.
4.
Fjerde anbringende om åbenbar tilsidesættelse af de almindelige EU-retlige principper, såsom retssikkerhedspricippet, princippet om den berettigede forventning, princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder og lighedsprincippet
—
I denne henseende gøres det gældende, at den anfægtede beslutning i alvorlig grad krænker de tidligere parlamentsmedlemmers tillid til, at de rettigheder, som de allerede har erhvervet, er urørlige, såvel som de forventninger, som er skabt på grundlag af de retlige rammer, der var gældende på tidspunktet for deres mandat. Hertil kommer, at den betydelige nedsættelse af de udbetalinger, der tilkommer tidligere parlamentsmedlemmer på grundlag af de tidligere gældende regler, ikke synes at være understøttet af nogen passende normativ begrundelse eller noget tvingende krav, således som det kræves i Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
Full & Egal Universal Law Academy