26.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 288/57
Sag anlagt den 25. juni 2019 — Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo mod Kommissionen
(Sag T-399/19)
(2019/C 288/70)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (Warszawa, Polen) (ved advokaterne (radcy prawni) E. Buczkowska og M. Trepka,)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse af 17. april 2019 i en procedure i henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (sag AT.40497 — Polish gas prices), hvorved sag AT.40947 i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (1) af Kommissionen var blevet afsluttet og sagsøgerens klage af 9. marts 2017 forkastet, annulleres.
—
Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af den afgørelse, hvorved anbringenderne blev forkastet, hvormed det var blevet gjort gældende, at
(i)
Gasleverancerne til virksomheder i visse medlemsstater, herunder sagsøgeren, i vinteren 2014/2015 var blevet indskrænket, og
(ii)
Indgåelsen af en kontrakt med sagsøgeren om en fuldstændig levering af gas var blevet gjort betinget af en overtagelse af ikke-aftalemæssige forpligtelser vedrørende bl.a. en styrket kontrol af Jamal-gasledningen.
—
Såfremt Retten skulle fastslå, at en delvis annullation ikke er mulig, har sagsøgeren nedlagt påstand om, afgørelsen annulleres i sin helhed.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen overskred sin kompetence, idet
(i)
Kommissionen vedtog afgørelsen, hvormed det de facto blev fastslået, artikel 102 TEUF ikke finder anvendelse på den konkurrencestridige praksis, der blev udøvet af PJSC Gazprom og Gazprom Export LLC som følge af den statslige tvang i henhold til den nationale ret i Den Russiske Føderation, på et forkert grundlag, nemlig på grundlag af forordningens artikel 7, stk. 2, sammenholdt med artikel 102 TEUF, i stedet for på grundlag af artikel 10 i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 [EF] og 82 [EF] (2), sammenholdt med artikel 102 TEUF, altså uden hensyntagen til synspunkterne hos Den Europæiske Unions medlemsstater.
(ii)
sag AT.40497 blev indledt og ført med det formål at indskrænke sagsøgerens ret til information om sagen i henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39816 — Opstrømsgasforsyning i Central- og Østeuropa).
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte artikel 102 TEUF ved en fejlagtig fortolkning og anvendelse af bestemmelsen ved at lægge til grund, at en virksomhed kan påberåbe sig »statslig tvang«, der følger af den nationale ret i et tredjeland, som hverken tilhører Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, med henblik på at blive fritaget for hæftelsen for en konkurrencestridig praksis.
3.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte sagsøgerens ret til oplysninger og høring, som følger af artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i forordning nr.773/2004 og artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, eftersom sagsøgeren ikke blev underrettet om, at Kommissionen som grundlag for forkastelsen af sagsøgerens klage vedrørende Jamal-gasledningen kun tog hensyn til den nationale ret i Den Russiske Føderation, og idet sagsøgeren ikke fik fremlagt alle de i denne sammenhæng væsentlige dokumenter, hvilket udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.
4.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 773/2004 samt artikel 296 TEUF, eftersom der ikke blev foretaget en omhyggelig prøvelse af alle de retlige og faktiske omstændigheder, der blev gjort gældende af sagsøgeren i klagen, og idet begrundelsen ikke er tilstrækkelig til, at Retten kan foretage en effektiv kontrol af Kommissionens skønsudøvelse, hvilket udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter.
5.
Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen ved vedtagelsen af afgørelsen åbenbart tilsidesatte artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 773/2004, sammenholdt med artikel 102 TEUF, idet den anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den
(i)
fastslog, at afgørelsen fra formanden for de polske energitilsynsmyndigheder af den 19. maj 2015 (referencenummer DRG-4720-2(28)/2014/2015/6154/KF) er et bevis for, at anbringendet i forbindelse med indgåelsen af driftsaftalen vedrørende Jamal-gasledningen er ugrundet
(ii)
foretog en fejlagtig vurdering af karakteren af indskrænkningen af Gazproms gasleverancer i vinteren 2014/2015.
(1) EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18.
(2) EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy