16.9.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 312/21
Sag anlagt den 4. juli 2019 — Bunzl m..fl. mod Kommissionen
(Sag T-475/19)
(2019/C 312/19)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Bunzl plc (London, Det Forende Kongerige), Bunzl American Holdings (No.2) Ltd (London), Bunzl Overseas Holdings (No.2) Ltd (London) (ved solicitor J. Lesar og K. Beal, QC)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 2526 af 2. april 2019 om statsstøtte SA.44896, der er gennemført af Det Forenede Kongerige vedrørende CFC Group Financing Exemption, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat 11 anbringender.
1.
Første anbringende, om at Kommissionen foretog en ukorrekt anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn eller foretog en åbenbart urigtig bedømmelse ved dens valg af referenceordning for analysen af beskatningsordningen. Kommissionen skulle som referenceordning have anvendt Det Forenede Kongeriges selskabsbeskatningsordning og ikke blot selve ordningen for kontrollerede udenlandske selskaber.
2.
Andet anbringende, hvorefter Kommissionen begik en retlig i forbindelse med dens anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn eller foretog en åbenbart urigtig bedømmelse, da den anvendte en fejlagtig tilgang ved analysen af ordningen for kontrollerede udenlandske selskaber. I 124.-126. betragtning til den anfægtede afgørelse behandlede Kommissionen med urette bestemmelserne i Chapter 9 i Part 9A i UK’s Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 (Det Forenede Kongeriges lov om skatter (internationale og andre bestemmelser) som en form for undtagelse til en almindelig skattepligt indeholdt i Chapter 5.
3.
Tredje anbringende, hvorefter Kommissionen begik en retlig fejl i forbindelse med dens anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da den i 127.-151. betragtning til den anfægtede afgørelse fastslog, at selektivitetskriteriet var opfyldt, idet virksomheder, som befandt sig i faktisk og retligt sammenlignelige situationer, blev behandlet forskelligt.
4.
Fjerde anbringende, hvorefter den »fulde« fritagelse henhold til section 371IB Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 er begrundet i beskatningsordningens karakter og almindelige opbygning.
5.
Femte anbringende, hvorefter fritagelsen vedrørende 75 % i henhold til section 371ID i Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 er begrundet i beskatningsordningens karakter og almindelige opbygning.
6.
Sjette anbringende, hvorefter fritagelsen vedrørende »matched interest« (en tilsvarende interesse) i henhold til section 371IE i Taxation (International and Other Provisions) Act 2010 er begrundet i beskatningsordningens karakter og almindelige opbygning.
7.
Syvende anbringende, hvorefter den omstændighed, at kontrollerede udenlandske selskaber, som opfyldte fritagelserne indeholdt i Chapter 9 i Part 9A i UK’s Taxation (International and Other Provisions) Act 2010, som en klasse blev pålagt en skattepligt, ville udgøre en tilsidesættelse af sagsøgernes etableringsfrihed i strid med artikel 49 TEUF.
8.
Ottende anbringende, hvorefter der blev anlagt et åbenbart urigtigt skøn eller foretaget en åbenbart urigtig vurdering med hensyn til 75 %-fritagelsen og spørgsmålet om en fast sats.
9.
Niende anbringende, hvorefter Kommissionen afgørelse ikke overholder det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling eller det almindelige EU-retlige lighedsprincip.
10.
Tiende anbringende, hvorefter Kommissionen begik en retlig fejl, da den foretog en analog anvendelse af eller i for høj grad forlod sig på ordlyden af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 (1), som ikke tidsmæssigt fandt anvendelse.
11.
Ellevte anbringende, hvorefter Kommissionen begik en retlig fejl i forbindelse med dens anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da den i 176. betragtning til den anfægtede afgørelse fastslog, at der fandtes en klasse af modtagere (herunder sagsøgerne), og at sagsøgerne overhovedet havde opnået støtte, som skulle tilbagesøges i henhold til den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 1.
(1) Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12.7.2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT 2016, L 193, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy