2.9.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 295/85
Sag anlagt den 15. juli 2019 — Mead Johnson Nutrition (Asia Pacific) m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-508/19)
(2019/C 295/111)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Mead Johnson Nutrition (Asia Pacific) Pte Ltd (Singapore, Singapore), MJN Global Holdings BV (Amsterdam, Nederlandene), Mead Johnson BV (Nijmegen, Nederlandene) og Mead Johnson Nutrition Co. (Chicago, Illinois, De Forenede Stater) (ved C. Quigley, QC, og solicitors M. Whitehouse og P. Halford)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens afgørelse C(2018) 7848 annulleres, eller subsidiært annulleres artikel 1, 2 og 5 i den anfægtede afgørelse, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet med påstand om annullation af artikel 2, stk. 1, i den anfægtede afgørelse og — for så vidt som de finder anvendelse ved anmodningen om tilbagebetaling fra sagsøgerne — artikel 5, stk. 1 og 2, i den anfægtede afgørelse, har sagsøgerne fremsat seks anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de relevante bestemmelser i Income Tax Act of 2010 (herefter »ITA 2010«).
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den klassificerede den manglende beskatning af ikke-virksomhedsindtægter fra royalties i henhold til ITA 2010 som en »undtagelse«, »fritagelse« eller »implicit fritagelse« fra Gibraltars selskabsbeskatningsordning, hvilket medførte en statsstøtteordning i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, mens den manglende beskatning af ikke-virksomhedsindtægter fra royalties imidlertid var lovlig i henhold til Gibraltars skattemæssige og økonomiske suverænitet.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet den ikke påviste, at der ved den manglende beskatning af ikke-virksomhedsindtægter fra royalties i henhold til ITA 2010 blev indrømmet nogen økonomiske fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den med urette klassificerede den manglende beskatning af ikke-virksomhedsindtægter fra royalties i henhold til ITA 2010 som en selektiv fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
5.
Femte anbringende om, at, selv såfremt der forelå en sådan selektiv fordel, begik Kommissionen en retlig fejl og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den fastslog, at fordelen ligeledes omfattede den manglende beskatning af indtægter fra royalties, der i øvrigt ikke (som i sagsøgernes tilfælde) var indtjent i eller hidrørte fra Gibraltar.
6.
Sjette anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl og/eller anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den klassificerede den angivelige støtte som ny støtte og ikke eksisterende støtte.
Til støtte for søgsmålet med påstand om annullation af artikel 2 i den anfægtede afgørelse og — for så vidt som de finder anvendelse ved anmodningen om tilbagebetaling fra sagsøgerne — artikel 5, stk. 1 og 2, i den anfægtede afgørelse, har sagsøgerne endvidere fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at artikel 8, stk. 2, TEUF og artikel 6 i procedureforordningen er blevet tilsidesat.
2.
Andet anbringende om, at forhåndstilsagnet fra 2012 med hensyn til sagsøgeren var i overensstemmelse med ITA 2010 og ikke udgjorde individuel statsstøtte.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn med hensyn til betydningen og virkningen af forhåndstilsagnet fra 2012.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen har begået magtfordrejning.
Full & Egal Universal Law Academy