23.9.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/29
Sag anlagt den 19. juli 2019 — VDV eTicket Service mod Kommissionen og INEA
(Sag T-516/19)
(2019/C 319/30)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: VDV eTicket Service GmbH & Co. KG (Køln, Tyskland) (ved advokat A. Bartosch)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA)
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås i henhold til artikel 272 TEUF, at den manglende anerkendelse af omkostninger for et beløb på 407 443,04 EUR i den anfægtede afgørelse er retsstridig.
—
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Søgsmålet er rettet mod afgørelsen fra Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) ARES(2019)3151305 af 13. maj 2019, for så vidt som det deri fastslås, at sagsøgerens omkostninger for et beløb på 407 443,04 EUR inden for rammerne af Horizon 2020 Framework Programme — Project: 636126 — European Travellers Club ikke kan refunderes.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende: retsmisbrug, idet de sagsøgte nødvendigvis havde kendskab til den fejlagtige omkostningsfordeling.
—
De sagsøgte begik retsmisbrug, eftersom de for det første ikke anerkendte visse underleverandøromkostninger, som sagsøgeren havde afholdt, og eftersom de for det andet ud fra en række dokumenter må have vidst, at sagsøgerens underleverandøromkostninger var betydeligt højere end angivet i bilag 2 til den omhandlede Grant Agreement.
2.
Andet anbringende: tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
—
De sagsøgte tilsidesatte af de samme grunde, som angives i det første anbringende, også princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
Full & Egal Universal Law Academy