9.9.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 305/66
Sag anlagt den 22. juli 2019 — Forte mod Parlamentet
(Sag T-519/19)
(2019/C 305/76)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Mario Forte (Napoli, Italien) (ved advokaterne C. Forte og G. Forte)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Principalt annulleres den anfægtede retsakt.
—
Principalt annulleres enhver retsakt, som er sammenhængende med eller er en følge af den anfægtede retsakt, og som har retsvirkninger over for sagsøgeren.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Denne sag er anlagt til prøvelse af Europa-Parlamentets afgørelse D(2019)20777, undertegnet af Sune Hansen, chef for Enheden for Medlemmernes Vederlag og Sociale Rettigheder under Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Finans — Direktoratet for Medlemmernes Økonomiske og Sociale Rettigheder, hvorved der blev foretaget en ny fastsættelse af sagsøgerens alderspensionsrettigheder efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2019 af afgørelse nr. 14/2018 truffet af Ufficio di Presidenza della Camera dei Deputati (deputeretkammerets præsidium, Italien) og krævet tilbagebetaling af det uretmæssigt udbetalte beløb.
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er stort set de samme, som i sag T-345/19, Santini mod Parlamentet, T-347/19, Falqui mod Parlamentet og T-389/19, Coppo Gavazzi mod Parlamentet.
Sagsøgerne har navnlig gjort gældende, at den anfægtede afgørelses begrundelse er usammenhængende, at der ikke er foretaget en vurdering af lovligheden af afgørelse nr. 14/2018 i henhold til de almindelige EU-retlige principper, herunder rimelighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet, princippet om forudsigelighed, princippet om den berettigede forventning og princippet om beskyttelse af velerhvervede rettigheder, og at artikel 6 i EU-traktaten, gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, finansforordningen, lighedsprincippet, princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft for retsregler og princippet om effektiv retsbeskyttelse og adgang til domstolsprøvelse er blevet tilsidesat.
Full & Egal Universal Law Academy