21.10.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 357/36
Sag anlagt den 22. juli 2019 – Adeso mod Kommissionen
(Sag T-529/19)
(2019/C 357/44)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: African Development Solutions (Adeso) (Nairobi, Kenya) (ved advokat R. Martens)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse, dvs. Kommissionens afgørelse af 10. maj 2019, annulleres i sin helhed, og det fastslås derved, at tilbagebetalingskravene for Grant Agreement FED/2013/313-770 og Grant Agreement FED/2013/316-291 på henholdsvis 3 298 703,59 EUR og 11 919,40 EUR savner ethvert grundlag.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori princippet om retten til god forvaltning er fastsat: Retten til at blive hørt er, såvel som retssikkerhedsprincippet, åbenbart tilsidesat, idet Kommissionen, til trods for de utallige og alvorlige bekymringer, som sagsøgeren gav udtryk for med hensyn til den anfægtede revisionsrapport, og til trods for, at der blev anmodet om adskillige møder med henblik på en afklaring af disse vigtige udestående spørgsmål, afviste at arrangere et sådant møde, hvorimod overholdelse af retten til at blive hørt finder anvendelse generelt og er en betingelse for, at en afgørelse truffet af en EU-institution er lovlig, og skal derfor til enhver tid og i alle slags sager overholdes.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, rimelighedsprincippet og princippet om god tro i kontraktforhold, som fastsat i artikel 5, stk. 4, TEU, idet sagsøgte, ved umiddelbart at udstede påkrav om tilbagebetaling uden at give sagsøgeren mulighed for at give en tilstrækkelig forklaring på konklusionerne i den anfægtede revisionsrapport i form af et udførligt detaljeret svar fra ledelsen samt de foreslåede møder, ikke har handlet i god tro og har overskredet grænserne for, hvad der er passende og nødvendigt, hvorimod en passende mindelig løsning i første omgang ville have været tilstrækkelig, således som fastsat i de generelle betingelser i Grant Agreement. Det var således hverken nødvendigt eller væsentligt for sagsøgtes begrundelse for dennes afgørelse om at se bort fra sagsøgerens anmodning om i første omgang at finde en mindelig løsning. Dette er helt og fuldt i strid med proportionalitetsprincippet, som indebærer, at hvis der er flere egnede foranstaltninger, som det er tilfældet i den foreliggende sag, er det de mindst indgribende og mindst bebyrdende foranstaltninger, som skal vælges (quod non).
Full & Egal Universal Law Academy