21.10.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 357/37
Sag anlagt den 27. juli 2019 – Militos Symvouleftiki mod Kommissionen
(Sag T-536/19)
(2019/C 357/45)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Militos Symvouleftiki AE (Athen, Grækenland) (ved advokat K. Farmakidis-Marku)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstand:
—
Afgørelsen meddelt den 29. maj 2019 om annullation af offentligt udbud nr. PR/2018-16/ATH med henblik på indgåelse af en rammeaftale om levering af tjenesteydelser på området for organisering af kommunikationstjenester, offentliggjort i EUT 2019/S 110-267174, annulleres.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første annullationsanbringende vedrørende en urigtig og ikke-underbygget begrundelse for den anfægtede retsakt og en åbenbart urigtig vurdering. I modsætning til begrundelse i den anfægtede retsakt, oversteg sagsøgerens bud ikke budgettet for projektet, og det er ikke udtrykkeligt blevet anført, at samtlige bud oversteg budgettet.
2.
Andet annullationsanbringende vedrørende urigtig anvendelse af den bestemmelse i udbudsbekendtgørelsen, som definerer sammenligningsmetoden for tilbuddene, som en grund til udelukkelse af disse tilbud eller som en formel betingelse for afgivelse af bud. Referencepriserne, som ifølge den anfægtede retsakt oversteg budgettet i rammeaftalen, udgør alene et redskab til at identificere det mest fordelagtige bud og svarer ikke præcist til markedets behov for tjenesteydelser ved gennemførelsen af kontrakten.
3.
Tredje annullationsanbringende vedrørende misbrug af muligheden i finansforordningens artikel 171. Begrundelsen for annullationen af det offentlige udbud fremviser uoverensstemmelser, som består i en overvurdering af den ordregivende myndigheds behov, og følgelig en rimelig sandsynlighed for, at aftalens endelige omkostninger vil blive reduceret ved gennemførelsen heraf, og i mangler, idet afgørelsen ikke udtrykkeligt godtgør, at alle de deltagende selskabers bud oversteg budgettet, hvilket objektivt giver indtryk af, at retsakten er blevet vedtaget af en anden grund end den angivne.
4.
Fjerde annullationsanbringende vedrørende manglende begrundelse for ikke at anvende artikel 169, stk. 2, i forordning 2018/1046 EU (1).
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, p. 1).
Full & Egal Universal Law Academy