28.10.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 363/23
Sag anlagt den 26. august 2019 – PL mod Kommissionen
(Sag T-586/19)
(2019/C 363/31)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: PL (ved advokat J.-N. Louis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af Kommissionens afgørelse af 12. december 2018 om udarbejdelse af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2017.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse om udarbejdelse af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2017 (REC 2017) har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 22a og artikel 22b i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og tilsidesættelse af GD HR’s omsorgspligt.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som tildeler ret til god forvaltning og navnlig ret for enhver til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig tid.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, tilsidesættelse af begrundelsespligten samt tilsidesættelse af retten til forsvar.
Full & Egal Universal Law Academy