4.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 372/35
Sag anlagt den 19. september 2019 – Daw mod EUIPO (SOS Innenfarbe)
(Sag T-625/19)
(2019/C 372/37)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Daw SE (Ober-Ramstadt, Tyskland) (ved advokat A. Haberl)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket SOS Innenfarbe – registreringsansøgning nr. 17 870 690
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 18. juli 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 277/2019-4)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
EUIPO’s afgørelse af 7. januar 2019 annulleres, for så vidt som der herved meddeles afslag på registrering af varemærket »SOS Innerfarbe« for varerne »farvestoffer, fernis, overfladebeskyttelsesmidler, påstrygningsmidler [maling], rustbeskyttende præparater; grundingsmidler; farvemidler, farvestoffer, farvepasta, bejdsemidler; fortykningsmidler til farver, fernis og overfladebeskyttelsesmidler; opløsningsmidler til fortynding af maling; træimprægneringsmidler, træbejdser og olier til konservering af træ; malevarer, også til strukturering; midler til påstrygning mod bakterier og/eller svampe; rustbeskyttende præparater; metalbeskyttende præparater« i klasse 2.
—
EUIPO pålægges at tillade det ansøgte varemærke offentliggjort.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringende
—
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.
Full & Egal Universal Law Academy