11.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/66
Sag anlagt den 20. september 2019 – Shindler m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-627/19)
(2019/C 383/75)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Harry Shindler (Porto d’Ascoli, Italien) og fem andre sagsøgere (ved advokat J. Fouchet)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens udtrykkelige afslag af 13. september 2019 på at anerkende en undladelse annulleres.
—
Det udtales og fastslås, at Europa-Kommissionen ulovligt har undladt at træffe:
—
For det første en afgørelse, der sikrer unionsborgerskabet for de britiske statsborgere, der har et privatliv og familieliv i andre medlemsstater i Den Europæiske Union, og som ikke har ret til at stemme i spørgsmålet om deres oprindelseslands udtræden af Den Europæiske Union alene på grund af udøvelsen af retten til fri bevægelighed (15 year-rule), uanset om der foreligger en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.
—
For det andet en bindende afgørelse, der finder ensartet anvendelse i de 27 andre EU-medlemsstater, hvor der bor briter, og som indeholder forskellige foranstaltninger vedrørende indrejse, ophold, sociale rettigheder og erhvervsaktivitet, der finder anvendelse i tilfælde af mangel på en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.
Følgelig:
—
Denne undladelse anerkendes.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale hver af sagsøgerne et beløb på 1 500 EUR til dækning af deres udgifter til juridisk bistand.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af de rettigheder, som de udleder af deres unionsborgerskab, uanset om der foreligger en udtrædelsesaftale eller ej. Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgerne særligt påberåbt sig følgende:
—
EU-traktaternes manglende anerkendelse af tabet af unionsborgerskab i tilfælde af en medlemsstats udtræden af EU og dermed en krænkelse af retssikkerhedsprincippet.
—
Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
—
Tilsidesættelse af retten til privatliv og familieliv.
2.
Andet anbringende vedrørende Kommissionens ulovlige undladelse, idet den ikke har vedtaget bindende foranstaltninger, men blot anbefalinger.
3.
Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet, af retten til fri bevægelighed og af lighedsprincippet for retten til at stemme ved den britiske »15-year rule«. Sagsøgerne er i denne henseende af den opfattelse, at denne 15 års-regel er en national lovgivning, som stiller visse statsborgere fra en medlemsstat ringere, blot fordi de gør brug af deres ret til at færdes og opholde sig i en anden medlemsstat, og at dette udgør en begrænsning af de friheder, der følger af artikel 21, stk. 1, TEUF.
Full & Egal Universal Law Academy