25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/91
Sag anlagt den 30. september 2019 – Ferriere Nord mod Kommissionen
(Sag T-667/19)
(2019/C 399/111)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Ferriere Nord SpA (Osoppo, Italien) (ved advokaterne W. Viscardini, G. Donà og B. Comparini)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
1.
Principalt, i medfør af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, annulleres Europa-Kommissionens afgørelse C(2019) 4969 final af 4. juli 2019, meddelt den 18. juli 2019, hvorved sagsøgeren blev pålagt en bøde på 2 237 000 EUR i henhold til en procedure om anvendelse af EKSF-traktatens artikel 65 (AT.37 956 - Rundt armeringsbeton).
2.
Subsidiært annulleres afgørelse C(2019) 4969 final delvist, og følgelig nedsættes bøden.
3.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat 11 anbringender.
1.
Første anbringende om en »tilsidesættelse af retten til forsvar«
—
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 14 og 27 i forordning nr. 1/2003 og artikel 11, 12, 13 og 14 i forordning nr. 773/2004, eftersom høringen den 23. april 2018 ikke har afhjulpet den tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, som Domstolen fastslog ved dom afsagt den 21. september 2017 i sag C 88/15 P.
2.
Andet anbringende om en »tilsidesættelse af princippet om ne bis in idem«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af chartrets artikel 50, eftersom Retten, selv om Domstolen af processuelle årsager ophævede Rettens dom og dermed annullerede Kommissionens underliggende afgørelse, dog havde taget stilling til de materielle forhold, som Kommissionen havde foreholdt sagsøgeren. Kommissionen kunne således ikke træffe en ny afgørelse på grundlag af de samme faktiske forhold.
3.
Tredje anbringende om en »urigtig fortolkning og dermed en tilsidesættelse af forpligtelsen til at sikre, at retten til god forvaltning og til en rimelig sagsbehandlingstid overholdes – begrundelsesmangel«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen i lyset af chartrets artikel 41 og 47 og EMRK’s artikel 6 ikke gav en passende begrundelse og i øvrigt begik en fejl ved at finde, at den ikke var forpligtet til at vurdere, om sagsbehandlingstiden var rimelig, hvorfor Retten anmodes om en sådan vurdering.
4.
Fjerde anbringende om en »tilsidesættelse af princippet om en rimelig sagsbehandlingstid – magtoverskridelse – tilsidesættelse af retten til forsvar«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at der er sket en tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og 47 og EMRK’s artikel 6, eftersom Kommissionen har anvendt en beføjelse til at fastslå og straffe overtrædelser, som den ikke længere havde som følge af den urimelige sagsbehandlingstid og på trods af – den i øvrigt påviste – skade på retten til forsvar som følge af denne sagsbehandlingstid.
5.
Femte anbringende om en »mangelfuld eller urigtig begrundelse – magtoverskridelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – tilsidesættelse af chartrets artikel 41 og 47 og EMRK’s artikel 6«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at den har en berettiget interesse i en fornyet vedtagelse af denne afgørelse, der således udspringer af en magtoverskridelse.
6.
Sjette anbringende om, »at artikel 25 i forordning nr. 1/2003 er ulovlig i henhold til artikel 277 TEUF – bortfald af beføjelserne til at fastslå og straffe en overtrædelse«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at artikel 25 i forordning nr. 1/2003 er ulovlig, eftersom den er i strid med princippet om en rimelig sagsbehandlingstid og proportionalitetsprincippet.
7.
Syvende anbringende om »delvis ulovlighed af afgørelsen af 4. juli 2019 hvad angår realiteten i den foreholdte adfærd – tilsidesættelse af de almindelige principper inden for bevisbyrden og in dubio pro reo«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at noget af den adfærd, som er foreholdt Ferriere Nord, ikke har konkurrencebegrænsende virkning, og at Kommissionen i hvert fald ikke har bevist, at dette skulle være tilfældet.
8.
Ottende anbringende om en »ulovlig forhøjelse af bøden på grund af gentagelse, idet retten til forsvar var tilsidesat«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at det var ulovligt at forhøje bøden på grund af gentagelse, idet Kommissionen hverken i klagepunktsmeddelelsen eller i senere skrivelser under sagsbehandlingen har foreholdt sagsøgeren en sådan skærpende omstændighed, hvilket hindrede sagsøgeren i at forsvare sig desangående.
9.
Niende anbringende om »ulovlig forhøjelse af bøden på grund af gentagelse henset til den urimeligt lange sagsbehandlingstid og en tilsidesættelse af proportionalitet princippet«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at selv om det tidsrum, der forløb mellem fastslåelsen af den første overtrædelse og adfærden, der foreholdes med den anfægtede afgørelse, kunne anses for ikke at være urimeligt, skal der dog tages hensyn til, at der, da den anfægtede afgørelse atter blev vedtaget, var forløbet 30 år fra fastslåelsen af den første overtrædelse.
10.
Tiende anbringende om »ulovlig forhøjelse af bøden på grund af gentagelse, idet beløbet var for stort og savnede begrundelse«
—
Det gøres i denne forbindelse gældende, at det ikke var berettiget at forhøje bøden med 50 % som følge af gentagelse, når der ligeledes tages hensyn til den urimeligt lange sagsbehandlingstid.
11.
Ellevte anbringende om en »tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet ved bødenedsættelsen som følge af en formildende omstændighed«
—
Det er sagsøgerens opfattelse, at den bødenedsættelse, som er anvendt for sagsøgeren som følge af en formildende omstændighed, er utilstrækkelig, idet den er proportionalt lavere end den nedsættelse, der af samme årsag er indrømmet en anden virksomhed.
Full & Egal Universal Law Academy