22.12.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/9
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Patent- und Markensenat (Østrig) den 6. september 2012 — Backaldrin Österreich The Kornspitz Company GmbH mod Pfahnl Backmittel GmbH
(Sag C-409/12)
2012/C 399/14
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Patent- und Markensenat
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Backaldrin Österreich The Kornspitz Company GmbH
Sagsøgt: Pfahnl Backmittel GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er et varemærke blevet til »en almindelig betegnelse for en vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF (1), hvis
a)
de erhvervsdrivende, selv om de er vidende om, at der er tale om en oprindelsesangivelse, dog som regel ikke gør dette klart for de endelige forbrugere, og
b)
de endelige forbrugere (også) af denne grund ikke længere opfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men som almindelig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret?
2)
Foreligger der allerede »passivitet« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis varemærkeindehaveren forholder sig passiv, selv om de erhvervsdrivende ikke gør kunderne opmærksom på, at der er tale om et registreret varemærke?
3)
Skal rettighederne til et varemærke, der som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse for de endelige forbrugere, men ikke inden for handelen, anses for at være fortabt, hvis — og kun hvis — de endelige forbrugere er afhængige af denne betegnelse, fordi der ikke findes ligeværdige alternativer?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 299, s. 25).
Full & Egal Universal Law Academy