Den Europæiske Unions
Tidende
DA
L-udgaven
2024/1789
15.7.2024
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1789
af 13. juni 2024
om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (4) er blevet ændret væsentligt flere gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.
(2)
Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvis har taget form, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Unionen, borgere såvel som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
(3)
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) har Unionen forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne. Reglerne for det indre marked for gasformige brændsler skal bringes i overensstemmelse med nævnte forordning. I den forbindelse har Unionen fastlagt, hvordan den kan ajourføre sine energimarkeder, herunder hvad angår dekarbonisering af gasmarkederne, i Kommissionens meddelelser af 8. juli 2020 med titlen »Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet« og »En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa« (»EU-strategien for brint«) og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en omfattende europæisk strategi for energilagring (6). Nærværende forordning bør bidrage til at nå Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne og samtidig sikre forsyningssikkerheden og et velfungerende indre marked for naturgas og brint.
(4)
Denne forordning supplerer relaterede EU-politik- og lovgivningsinstrumenter, navnlig dem, der er foreslået i medfør af Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/857 (7), (EU) 2023/957 (8), (EU) 2023/1805 (9) og (EU) 2023/2405 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (11), (EU) 2023/1791 (12) og (EU) 2023/2413 (13), som har til formål at tilskynde til dekarbonisering af Unionens økonomi og sikre, at den fortsat har en kurs mod en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119. Hovedformålet med nærværende forordning er at muliggøre og lette denne omstilling til klimaneutralitet ved at sikre opskaleringen af et marked for brint og et effektivt marked for naturgas.
(5)
Sigtet med denne forordning er at lette udbredelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas og brint i energisystemet ved at muliggøre en omlægning væk fra fossil gas og sørge for, at vedvarende gas og kulstoffattig gas og brint kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå Unionens 2030-klimamål og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Sigtet med denne forordning er ligeledes at etablere en lovgivningsmæssig ramme, der giver alle markedsdeltagerne mulighed for og tilskynder dem til at skifte væk fra fossil gas og planlægge deres aktiviteter for at undgå fastlåsningsvirkninger, og sigtet er navnlig at sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.
(6)
I EU-strategien for brint anerkendes det, at eftersom medlemsstaternes potentiale for produktion af vedvarende brint er uensartet, har et åbent og konkurrencedygtigt indre marked med uhindret handel på tværs af landegrænser betydelige fordele for konkurrencen, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden. Det understreges endvidere i EU-strategien for brint, at omstillingen til et likvidt marked, hvor brint handles som en råvare, vil gøre det lettere for nye producenter at komme ind på markedet og være nyttigt for en dybere integration med andre energibærere og vil skabe levedygtige prissignaler for investeringsbeslutninger og operationelle beslutninger. Bestemmelserne i denne forordning bør således fremme opkomsten af brintmarkeder, handel med brint som en råvare og likvide handelsknudepunkter. Medlemsstaterne bør fjerne uberettigede hindringer, herunder uforholdsmæssige tariffer ved sammenkoblingspunkter. Samtidig med, at de iboende forskelle anerkendes, bør de eksisterende regler, der har åbnet mulighed for effektive kommercielle operationer og handel udviklet til markederne for el og naturgas, også overvejes indført for et marked for brint. Denne forordning fastsætter nogle generelle principper for brintmarkedets funktion, men det er hensigtsmæssigt ved anvendelsen af disse principper at tage hensyn til det pågældende markeds udviklingstrin.
(7)
Støtte til kul- og kulstofintensive regioner ved udfasningen af fossile brændstoffer og indfasningen af vedvarende energi er et centralt element i politikken for retfærdig omstilling. Denne støtte skal fortsættes i overensstemmelse med den relevante retlige ramme, navnlig Fonden for Retfærdig Omstilling, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (14), og som giver mulighed for finansiering af teknologier til vedvarende energi. Kommissionen spiller en central rolle med hensyn til at sikre en sådan støtte til nationale politikker, der har til formål gradvist at reducere den eksisterende produktions- og minedriftskapacitet for kul og andre faste fossile brændstoffer. Denne proces kræver finansiering til at håndtere de sociale og økonomiske konsekvenser, herunder omskoling af arbejdsstyrken med henblik på omstillingen til ren energi i regioner, der gennemgår strukturelle ændringer. Støtten til kul- og kulstofintensive regioner vil skulle tage hensyn til specifikke mål, anvendelsesområder og kriterier for hvert relevant EU-finansieringsprogram. Fonden for Retfærdig Omstilling finansierer ikke andre teknologier end vedvarende energi.
(8)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 (15) åbner mulighed for en operatør af et kombineret system. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale systemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i nævnte direktiv.
(9)
Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikkediskrimination og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast og åbner mulighed for at integrere vedvarende gas og kulstoffattig gas. Reglerne om tariffer for netadgang i denne forordning suppleres af yderligere regler om tariffer for netadgang, navnlig i de netregler og retningslinjer, der vedtages i henhold til denne forordning, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 (16) og (EU) 2024/1787 (17) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (18) og direktiv (EU) 2023/1791.
(10)
Det er generelt mest effektivt at finansiere infrastruktur ved hjælp af indtægter fra brugerne af denne infrastruktur og at undgå krydssubsidiering. Krydssubsidiering vil derudover for regulerede aktivers vedkommende være uforenelig med det generelle princip om, at tariffer skal afspejle omkostningerne. I særlige tilfælde kan krydssubsidiering ikke desto mindre rumme samfundsmæssige fordele, navnlig i de tidlige faser af netudviklingen, hvor den reserverede kapacitet er lav i forhold til den tekniske kapacitet, og hvor der hersker betydelig usikkerhed om, hvornår den fremtidige efterspørgsel efter kapacitet vil opstå. Krydssubsidiering kan derfor medvirke til at sikre rimelige og forudsigelige tariffer for tidlige netbrugere og mindske risikoen for netoperatørers investeringer og derigennem bidrage til et investeringsklima, der støtter Unionens dekarboniseringsmål. Som et alternativ til de forventede højere nettariffer, der ellers ville skulle opkræves af tidlige brugere af brintnet, bør brintnetoperatører kunne sprede netudviklingsomkostningerne over tid ved at give medlemsstaterne mulighed for at lade fremtidige brugere betale en del af de indledende omkostninger ved hjælp af en intertemporal omkostningsfordeling. En sådan intertemporal omkostningsfordeling og metoden for og kendetegnene ved den bør godkendes af den regulerende myndighed. Det bør være muligt for medlemsstaterne at lade en sådan mekanisme ledsage af foranstaltninger til dækning af brintnetoperatørernes økonomiske risiko såsom en statsgaranti, forudsat at de er i overensstemmelse med artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Hvis finansieringen af net via netadgangstariffer, der betales af netbrugerne, ikke er levedygtig, bør den regulerende myndighed på visse betingelser kunne tillade finansielle overførsler mellem særskilte regulerede tjenester fra naturgas- og brintnet. Udgifter til gennemførlighedsstudier vedrørende omstilling af naturgasnet til brintnet bør ikke betragtes som krydssubsidiering. Krydssubsidiering bør ikke finansieres af netbrugere i andre medlemsstater, og det er derfor passende udelukkende at tage midlerne til krydssubsidiering fra udtagspunkter til slutkunder inden for samme medlemsstat. Da krydssubsidiering er en ekstraordinær foranstaltning, bør det derudover sikres, at den er forholdsmæssig, gennemsigtig, tidsbegrænset og etableret under myndighedstilsyn, og at den skal anmeldes til Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (19).
(11)
Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal overholde direktiv (EU) 2024/1788 og Kommissionens forordning (EU) 2017/459 (20).
(12)
Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Unionen for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible, og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for naturgas.
(13)
Ordninger vedrørende tredjepartsadgang bør bygge på de principper, der er fastsat i denne forordning. Tilrettelæggelsen af indfødnings-udtags-systemer, der muliggør fri tildeling af naturgas på grundlag af uafbrydelig kapacitet, blev hilst velkommen af det XXIV. Europæiske Gasreguleringsforum (Madridforummet) i oktober 2013. Der bør derfor indføres en definition af begrebet indfødnings-udtags-system, hvilket vil bidrage til at opnå lige vilkår for vedvarende gas og kulstoffattig gas, der er tilkoblet enten transmissions- eller distributionsniveauet. Fastsættelsen af tariffer for distributionssystemoperatører og brintdistributionsnetoperatører og tilrettelæggelsen af, hvordan kapaciteten fordeles mellem transmissions- og distributionsniveauerne for naturgas og brint, bør overlades til de regulerende myndigheder på grundlag af principperne i direktiv (EU) 2024/1788.
(14)
Adgangen til indfødnings-udtags-systemet bør generelt baseres på uafbrydelig kapacitet. Netoperatørerne bør pålægges at samarbejde på en måde, der maksimerer udbuddet af uafbrydelig kapacitet, hvilket giver netbrugerne mulighed for frit at tildele den naturgas, der tilgår eller forlader systemet på grundlag af uafbrydelig kapacitet, til ethvert indfødnings- eller udtagspunkt i det samme indfødnings-udtags-system.
(15)
Medlemsstaterne bør kunne indføre fuld eller delvis regional integration, når to eller flere tilstødende indfødnings-udtags-systemer slås sammen. Delvis regional integration bør kunne omfatte forskellige balanceringszoner som et vigtigt skridt i retning af at integrere fragmenterede markeder for naturgas og få det indre marked for naturgas til at fungere bedre.
(16)
Ved regional markedsintegration bør de berørte transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder behandle spørgsmål med grænseoverskridende virkninger såsom tarifstrukturer, balanceringsordningen, kapacitet ved de tilbageværende grænseoverskridende punkter, investeringsplaner og varetagelsen af transmissionssystemoperatørernes og de regulerende myndigheders opgaver.
(17)
Betinget kapacitet bør kun udbydes, hvor netoperatørerne ikke er i stand til at tilbyde uafbrydelig kapacitet. Netoperatørerne bør fastlægge betingelserne for betinget kapacitet ud fra driftsmæssige begrænsninger på en gennemsigtig og klar måde. Den regulerende myndighed bør godkende betingelserne og sikre, at antallet af produkter, der er omfattet af betinget kapacitet, begrænses for at undgå en fragmentering af markedet for naturgas og for at sikre efterlevelse af princippet om at sikre effektiv tredjepartsadgang.
(18)
Der bør opnås en tilstrækkelig grad af grænseoverskridende naturgassammenkoblingskapacitet, og integrationen af markederne bør fremmes for at færdiggøre det indre marked for naturgas.
(19)
Denne forordning har til formål at støtte produktionen af bæredygtig biometan i Unionen. I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 18. maj 2022»Implementing the Repower EU Action Plan: Investment needs, hydrogen accelerator and achieving the bio-methane targets«, der ledsager Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen« (»REPowerEU-planen«), foreslog Kommissionen at øge produktionen af bæredygtig biometan betydeligt i Unionen op til 35 mia. m3 om året senest i 2030.
(20)
Den koordinerede kortlægning med henblik på anvendelse af biogas og biometan tjener som et redskab for medlemsstaterne til at bestemme bidraget fra biometan til deres skønnede forløbskurver fra 2021 til 2030, herunder det forventede samlede endelige bruttoenergiforbrug og den samlede planlagte installerede kapacitet, som fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Hvis medlemsstaterne har fastlagt nationale forløbskurver for biogas og biometan, bør de i deres nationale energi- og klimaplaner angive politikker og foranstaltninger til udvikling heraf, såsom vedtagelse af nationale strategier for bæredygtig biogas og biometan eller fastsættelse af nationale mål for årlig produktion eller årligt forbrug af biometan, enten udtrykt i absolutte mængder eller som en procentdel af den mængde naturgas, der forbruges af kunder, som er tilsluttet naturgasnettet. For at lette dette har Kommissionen givet medlemsstater med et betydeligt potentiale for biometan en analyse af deres nationale potentiale samt forslag til, hvordan potentialet bedst kan udnyttes. I henhold til artikel 25, stk. 2, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001 kan medlemsstaterne desuden i forbindelse med de transportsektormål, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 25, stk. 1, tage hensyn til biogas, der tilføres den nationale gastransmissions- og gasdistributionsinfrastruktur.
(21)
Der kræves øget samarbejde og koordinering mellem transmissionssystemoperatørerne og, hvis det er relevant, distributionssystemoperatørerne for at etablere netregler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv og gennemsigtig adgang til transmissionsnet på tværs af grænserne og sikre en koordineret og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af naturgassystemet i Unionen, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet, under behørig hensyntagen til miljøet. Netreglerne bør være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, som efter deres beskaffenhed er ikkebindende, og som er opstillet af ACER. ACER bør på grundlag af faktuelle oplysninger have en rolle i gennemgangen af udkast til netregler, herunder disses overholdelse af de overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ACER bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse netregler.
(22)
For at sikre at naturgastransmissionsnettet forvaltes optimalt i Unionen, bør der fastsættes bestemmelser for et europæisk net af transmissionssystemoperatører for (»ENTSO for gas«). Med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af små, ikkesammenkoblede eller isolerede medlemsstater bør de naturgassystemoperatører, der er omfattet af en undtagelse fra artikel 60 i direktiv (EU) 2024/1788 i henhold til artikel 86 i nævnte direktiv, ud over naturgastransmissionssystemoperatører kunne være medlem af ENTSO for gas. Kommissionen kan ved godkendelsen af vedtægterne for ENTSO for gas søge at sikre en passende differentiering af medlemsrettigheder, der afspejler medlemmernes forskellige status. ENTSO for gas' opgaver bør løses i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler, som er gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for gas. ENTSO for gas' opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetoder bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt og er repræsentativt. Hvor det er relevant, kan ENTSO for gas og det europæiske net af netoperatører for brint (ENNOH) i fællesskab udarbejde netregler for så vidt angår tværsektorielle spørgsmål. Netregler, der udarbejdes af ENTSO for gas, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale tekniske regler, der gælder for ikkegrænseoverskridende spørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netregler og ikkebindende tiårige netudviklingsplaner på EU-plan. Samarbejde inden for rammerne af sådanne regionale strukturer forudsætter, at netaktiviteterne adskilles effektivt fra produktions- og forsyningsaktiviteterne. Uden en sådan adskillelse kan regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører indebære risiko for konkurrencebegrænsende adfærd. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge netdriftens effektivitet på regionalt plan. Det regionale samarbejde bør være foreneligt med indførelsen af konkurrencedygtige og effektive indre markeder for naturgas og brint.
(23)
For at sikre større gennemsigtighed i udviklingen af naturgastransmissionsnettet i Unionen bør ENTSO for gas udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas (»den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas«) ud fra et fælles scenarie og den tværgående model. Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas bør udvikles gennem en gennemsigtig proces, der omfatter meningsfuld offentlig høring, herunder inddragelse af uafhængige videnskabelige organer, og bør være baseret på objektive og videnskabelige kriterier. Med henblik herpå kan Det Europæiske Videnskabelige Rådgivende Organ om Klimaændringer komme med input vedrørende scenarierne for den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas i henhold til forordning (EU) 2022/869. Gennemførlige naturgastransmissionsnet og nødvendige regionale sammenkoblingslinjer, der er relevante fra et kommercielt og forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt, bør medtages i denne EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas. Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas bør fremme princippet om energieffektivitet først og energisystemintegration og bidrage til forsigtig og rationel anvendelse af naturressourcerne og opfyldelse af Unionens klima- og energimål.
(24)
For at styrke konkurrencen ved hjælp af et likvidt engrosmarked for naturgas bør naturgassen kunne handles uafhængigt af, hvor i systemet den befinder sig. Det kan kun gøres ved at give netbrugerne mulighed for at reservere indfødnings- og udtagskapacitet hver for sig, således at naturgassen transporteres gennem zoner og ikke ad kontraktmæssigt fastlagte ruter. For at sikre friheden til at reservere kapacitet uafhængigt ved indfødnings- og udtagspunkter bør de tariffer, der fastsættes for et givet indfødningspunkt, derfor ikke forbindes med de tariffer, der fastsættes for et givet udtagspunkt, men i stedet tilbydes særskilt for disse punkter, og tarifferne bør ikke bundte indfødnings- og udtagsafgiften i en fælles pris.
(25)
Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 (21) indeholder regler for fastsættelse af tekniske forskrifter, hvormed der opbygges en balanceringsordning, men den rummer valgmuligheder med hensyn til udformningen for hver balanceringsordning, der anvendes i et givet indfødnings-udtags-system. Kombinationen af de foretagne valg udmønter sig i en særlig balanceringsordning, der finder anvendelse i et givet indfødnings-udtags-system, som på nuværende tidspunkt primært afspejler medlemsstaternes områder.
(26)
Netbrugerne bør bære ansvaret for at sikre balance i deres tilførsel i forhold til deres udtræk via handelsplatforme, der er etableret for bedre at lette handelen med naturgas mellem netbrugere. For at sikre lige adgang til markedet for vedvarende gas og kulstoffattig gas bør balanceringszonen så vidt muligt også dække distributionssystemniveauet. Det virtuelle handelspunkt bør anvendes til at udveksle naturgas mellem netbrugeres balanceringsregnskaber.
(27)
Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikkediskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.
(28)
Lige adgang til oplysninger om systemets aktuelle fysiske kapacitet og effektivitet er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere nøjagtig information om udbud og efterspørgsel, netkapacitet, strømme og vedligeholdelse, balancering samt udbud og udnyttelse af lagerkapacitet. Disse oplysninger er så vigtige for markedets evne til at fungere, at det er nødvendigt at afbøde de nuværende begrænsninger i offentliggørelsen, der skyldes fortrolighedshensyn.
(29)
Fortrolighedskravene for forretningsmæssigt følsomme oplysninger er dog navnlig relevante i forbindelse med oplysninger af forretningsmæssig strategisk betydning for virksomheden, i tilfælde, hvor der kun er en enkelt bruger til en naturgaslagerfacilitet, eller i forbindelse med oplysninger vedrørende udtagspunkter inden for et system eller delsystem, der ikke er forbundet med et andet transmissions- eller distributionssystem, men med en enkelt industriel slutkunde, hvor offentliggørelsen af sådanne oplysninger ville røbe fortrolige oplysninger om denne forbrugers produktionsproces.
(30)
Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes med sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til misbruget og har afskrækkende virkning. De kompetente myndigheder bør gives beføjelser til effektivt at efterforske påstande om markedsmisbrug. Det er derfor nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer oplysninger om forsyningsvirksomhedernes forretningsbeslutninger. På naturgasmarkedet får systemoperatørerne alle disse beslutninger i form af kapacitetsreservationer, nomineringer og realiserede strømme. Systemoperatørerne bør opbevare disse oplysninger i en bestemt periode og gøre dem lettilgængelige for de kompetente myndigheder, så de kan få indsigt i dem. De kompetente myndigheder bør endvidere regelmæssigt overvåge systemoperatørernes overholdelse af reglerne.
(31)
Der er i nogle medlemsstater ikke tilstrækkelig adgang til naturgaslagre og faciliteter for flydende naturgas (LNG), hvorfor gennemførelsen af de eksisterende regler skal forbedres hvad angår gennemsigtigheden og målsætningerne i REPowerEU-planen. Der bør i forbindelse med en sådan forbedring tages hensyn til potentialet i og udbredelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas i disse faciliteter på det indre marked.
(32)
Ikkediskriminerende og gennemsigtige balanceringsordninger for naturgas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end virksomheder, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikkediskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.
(33)
De regulerende myndigheder bør sørge for, at denne forordning samt de netregler og retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.
(34)
I retningslinjerne i et bilag fastlægges mere detaljerede regler. Om nødvendigt bør disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale naturgassystemer og udviklingen heraf.
(35)
Inden Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget, bør den sikre høring af alle relevante parter, der er berørt af disse retningslinjer, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Madridforummet.
(36)
Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til efter anmodning at give Kommissionen de relevante oplysninger. Anmodningen om oplysningerne bør indeholde en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.
(37)
Denne forordning samt netreglerne og de retningslinjer, der vedtages i henhold hertil, berører ikke anvendelsen af Unionens konkurrenceregler.
(38)
Medlemsstaterne og energifællesskabets kontraherende parter bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af en integreret naturgashandelsregion, og de bør ikke træffe foranstaltninger, som bringer den videre integration af naturgasmarkederne eller medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare.
(39)
Energiomstillingen og den fortsatte integration af markedet for naturgas forudsætter yderligere gennemsigtighed med hensyn til transmissionssystemoperatørens tilladte eller tilstræbte indtægter. En række afgørelser vedrørende naturgasnettene skal baseres på disse oplysninger. Eksempelvis forudsætter overførslen af transmissionsaktiver fra en naturgasnetoperatør til en brintnetoperatør eller gennemførelsen af en kompensationsmekanisme mellem transmissionssystemoperatører øget gennemsigtighed i forhold til den nuværende situation. Desuden forudsætter vurderingerne af tarifudviklingen på lang sigt klarhed over både naturgasefterspørgslen og omkostningsfremskrivningerne. Gennemsigtighed med hensyn til tilladte indtægter vil sandsynligvis lette omkostningsfremskrivningerne. De regulerende myndigheder bør navnlig regelmæssigt oplyse om, hvilken metode der anvendes til at beregne transmissionssystemoperatørernes indtægter, værdien af deres regulerede aktivgrundlag og afskrivning heraf over tid, værdien af driftsudgifterne, transmissionssystemoperatørernes kapitalomkostninger og de anvendte incitamenter og præmier samt transmissionstariffernes langsigtede udvikling på grundlag af de forventede ændringer i transmissionssystemoperatørernes tilladte eller tilstræbte indtægter og i naturgasefterspørgslen. For at sikre ordentlig koordinering af processen for indsamling og fortolkning af data til den gennemsigtige og reproducerbare sammenlignende undersøgelse af transmissionssystemoperatørernes effektivitet bør ACER samarbejde med transmissionssystemoperatørerne og ENTSO for gas.
(40)
Transmissionssystemoperatørernes udgifter er altovervejende faste omkostninger. Deres forretningsmodel og de nuværende nationale lovrammer bygger på en antagelse om en langsigtet udnyttelse af deres net med lange afskrivningsperioder, nemlig 30-60 år. I forbindelse med energiomstillingen bør de regulerende myndigheder derfor kunne foregribe et fald i efterspørgslen efter naturgas ved at ændre reguleringsordningerne i tide og forhindre en situation, hvor omkostningsdækningen for transmissionssystemoperatører gennem tariffer truer prisoverkommeligheden af naturgas for forbrugerne som følge af, at de faste omkostninger udgør en stigende andel i forhold til efterspørgslen efter naturgas. Om nødvendigt kan afskrivningsprofilen eller vederlaget for transmissionsaktiver eksempelvis ændres.
(41)
Gennemsigtigheden med hensyn til transmissionssystemoperatørers tilladte eller tilstræbte indtægter bør øges for at skabe et grundlag for benchmarking og netbrugernes vurdering. Gennemsigtigheden bør også øges for at lette samarbejdet på tværs af landegrænserne og oprettelsen af kompensationsmekanismer mellem transmissionssystemoperatører med henblik på enten regional integration eller gennemførelse af tarifrabatter for vedvarende gas og kulstoffattig gas som fastsat i denne forordning.
(42)
For at udnytte de mest rentable placeringer til produktion af vedvarende gas og kulstoffattig gas bør netbrugerne drage fordel af rabatter på kapacitetsbaserede tariffer. Sådanne rabatter vil kunne omfatte en rabat på tilførsel fra faciliteter til produktion af vedvarende gas og kulstoffattig gas, en rabat på tariffer ved indfødnings- og udtagspunkter til naturgaslagerfaciliteter og en rabat på grænseoverskridende tariffer ved sammenkoblingspunkter mellem medlemsstater. Regulerende myndigheder bør kunne beslutte ikke at anvende rabatterne på de nævnte tariffer under visse omstændigheder. I tilfælde af ændring af værdien af ikkegrænseoverskridende rabatter bør den regulerende myndighed afveje netbrugernes interesser mod netoperatørernes, idet der tages hensyn til stabile finansielle rammer, der specifikt er udformet til eksisterende investeringer, navnlig til faciliteter til produktion af vedvarende energi. Hvor det er muligt, bør der forelægges indikatorer eller betingelser for at ændre rabatten i tilstrækkelig god tid. før det besluttes at ændre rabatten. Denne rabat bør ikke påvirke den generelle tariffastsættelsesmetode, men bør gives efterfølgende på den relevante tarif. For at kunne drage fordel af rabatten bør netbrugerne forelægge transmissionssystemoperatøren de fornødne oplysninger på grundlag af et bæredygtighedscertifikat, som er registreret i den EU-database, der er omhandlet i artikel 31a i direktiv (EU) 2018/2001.
(43)
Fald i indtægterne som følge af anvendelsen af rabatter bør behandles som generelle indtægtsfald, f.eks. fra reduceret kapacitetssalg, og vil skulle dækkes rettidigt via tariffer, f.eks. ved en forhøjelse af de særlige tariffer i overensstemmelse med de generelle regler i denne forordning.
(44)
For at øge effektiviteten af naturgasdistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt samarbejde med transmissionssystemoperatører og ENTSO for gas samt øge effektiviteten af brintdistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt samarbejde med brinttransmissionsnetoperatører og ENNOH bør der oprettes en europæisk enhed for distributionssystemoperatører (»EU DSO-enheden«). EU DSO-enheden bør også omfatte naturgasdistributionssystemoperatører og bør kunne omfatte brintdistributionsnetoperatører. EU DSO-enhedens opgaver bør være veldefinerede, og dens arbejdsmetoder bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt og er repræsentativt for Unionens distributionssystemoperatører og brintdistributionsnetoperatører. EU DSO-enheden bør frit kunne fastsætte sine vedtægter og forretningsorden under hensyntagen til forskellene mellem naturgassektoren, brintsektoren og elsektoren. EU DSO-enheden bør arbejde tæt sammen med ENTSO for gas og med ENNOH om at forberede og gennemføre netreglerne, hvor det er relevant, og bør arbejde på at vejlede om integration bl.a. af decentral produktion og andre områder i relation til forvaltningen af distributionsnet.
(45)
Distributionssystemoperatørerne spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at integrere vedvarende gas og kulstoffattig gas i energisystemet, idet f.eks. ca. halvdelen af biometanproduktionskapaciteten er tilkoblet distributionsnettet. For at lette integrationen af disse former for gas på engrosmarkedet bør produktionsfaciliteter, der er tilkoblet distributionsnettet i alle medlemsstater, have adgang til det virtuelle handelspunkt. Derudover bør distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører i henhold til denne forordning samarbejde om at muliggøre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnettet eller sikre integrationen af distributionssystemet med alternative midler med samme virkning for at lette markedsintegrationen af vedvarende gas og kulstoffattig gas.
(46)
Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint kan spille en central rolle med hensyn til at nå målene for Unionens energipolitik: markedsgennemsigtighed, dekarbonisering, diversificering og forsyningssikkerhed.
(47)
Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bidrager til Unionens energimarkeds enhed ved at forbedre gennemsigtigheden og sikre, at efterspørgslen efter energikilder på tværs af medlemsstaterne er synlig for de berørte leverandører.
(48)
Efterspørgselsaggregering for naturgas kan øge det internationale opsøgende arbejde over for naturgasleverandører, hvad enten der er tale om rørledninger eller LNG, som er afgørende for at bidrage til at nå målene for Unionens energipolitik og Unionens energimarkeds enhed. Navnlig vil en langt stærkere koordinering med og blandt medlemsstaterne for så vidt angår tredjelande ved hjælp af mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint sikre en mere effektiv udnyttelse af Unionens kollektive vægt.
(49)
Efterspørgselsaggregering for naturgas kan bidrage til Unionens dekarboniseringsmål ved at indarbejde miljøstandarder i efterspørgselsaggregeringen og indsamlingen af tilbud. Iværksættelsen af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint kan også bidrage til at nå disse mål.
(50)
Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, der oprettes i henhold til denne forordning, bør omfatte en række trin, startende med at gøre det muligt for naturgasvirksomheder eller naturgasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, at aggregere deres efterspørgsel efter naturgas gennem en serviceleverandør, som Kommissionen har indgået kontrakt med. Dette vil gøre det muligt for naturgasleverandører at afgive tilbud på grundlag af store aggregerede mængder i stedet for at afgive mange mindre tilbud til købere, der henvender sig til dem individuelt. Serviceleverandøren vil derefter indsamle forsyningstilbuddene og matche dem med de tidligere aggregerede naturgasmængder. Forhandling og indgåelse af kontrakter om køb af naturgas efter efterspørgselsaggregering bør være frivilligt.
(51)
Efterspørgselsaggregering er i stand til at sikre mere lige adgang for virksomheder på tværs af medlemsstaterne til nye eller yderligere naturgaskilder og føre til konkurrencedygtige kontraktbetingelser for køb af naturgas fra medlemsstater og tredjelande til gavn for de slutkunder. Efterspørgselsaggregeringen bør også fortsat støtte de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte naturgas fra en enkelt leverandør, ved at hjælpe dem med at opnå naturgasforsyninger fra alternative naturgasleverandører på fordelagtige vilkår. Efterspørgselsaggregering kan forbedre sådanne virksomheders position på de globale LNG-markeder.
(52)
Kommissionen bør sikre, at serviceleverandørerne tilrettelægger deres opgaver som fastsat i denne forordning under hensyntagen til mekanismens mål og de særlige forhold, der gør sig gældende for naturgas. Navnlig bør serviceleverandørerne, når de fordeler udbud af naturgas mellem virksomheder, der aggregerer efterspørgslen, anvende metoder, der ikke diskriminerer mellem mindre og større deltagere. Serviceleverandørerne bør f.eks. fordele udbud af naturgas i forhold til de mængder, som de enkelte virksomheder har angivet som efterspørgsel. Dette kunne være relevant, hvis udbuddet ikke i tilstrækkelig grad dækker efterspørgslen efter naturgas på Unionens energimarked. Kommissionen bør præcisere de relevante krav, der gælder for serviceleverandørernes opgaver, i de relevante udbudsbetingelser.
(53)
Kommissionen bør indgå kontrakter om de nødvendige ydelser fra serviceleverandørerne gennem de relevante udbudsprocedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (22) med henblik på at gennemføre de mekanismer, der oprettes i henhold til nærværende forordning. For at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed bør ydelserne indkøbes hos serviceleverandører, der er etableret i Unionen.
(54)
Processen med at aggregere efterspørgslen efter naturgas bør udføres af en passende serviceleverandør. Efterspørgselsaggregering og indkøb af naturgas er en kompleks proces, hvor der skal tages hensyn til forskellige elementer, som ikke er begrænset til priser, men også omfatter mængder, leveringspunkter og andre parametre. I betragtning af betydningen af ydelserne vedrørende aggregering af efterspørgslen efter naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint for gennemsigtighed, diversificering, dekarbonisering og Unionens forsyningssikkerhed, navnlig i tilfælde af en forværring af forsyningssikkerhedssituationen, bør virksomheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) eller artikel 215 i TEUF, eller som direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive foranstaltninger fra Unionen, være udelukket fra at blive serviceleverandør for aggregering af efterspørgslen efter naturgas eller serviceleverandør for mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint. Kommissionen bør præcisere de krav, der gælder for serviceleverandørerne, i udbudsbetingelserne.
(55)
Efterspørgselsaggregering kan også være til gavn for industrielle forbrugere, som anvender naturgas intensivt i deres produktionsprocesser, såsom producenter af gødning, stål, keramik eller glas ved at sætte dem i stand til at samle deres efterspørgsel, indgå kontrakter om naturgas- og LNG-forsyninger og strukturere dem i overensstemmelse med deres specifikke behov. Der bør være gennemsigtige regler for, hvordan man tilslutter sig processen med at tilrettelægge efterspørgselsaggregering, hvis åbenhed bør sikres.
(56)
Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bør være åben for virksomheder, der er etableret i Unionen, og, i betragtning af den tætte tilpasning til gældende EU-ret på energiområdet og det indre energimarked, virksomheder, der er etableret i energifællesskabets kontraherende parter, forudsat at de nødvendige foranstaltninger eller ordninger er på plads.
(57)
For at udfase Unionens eksisterende afhængighed eller undgå ny afhængighed af naturgas eller brint, der leveres af virksomheder fra tredjelande, som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, og for at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser bør mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint imidlertid ikke være åben for virksomheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, eller direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er omfattet af sådanne restriktive foranstaltninger. Sådanne virksomheder bør derfor være udelukket fra at deltage i begge mekanismer, navnlig som leverandør eller køber.
(58)
For effektivt at kunne deltage i fælles indkøb af naturgas og indgå naturgasaftaler med leverandører er virksomheder i stand til at oprette konsortier eller indgå andre former for samarbejde med henblik på i fællesskab at forhandle visse betingelser for indkøbet, såsom mængder og leveringsbetingelser for indkøbssteder og -tidspunkter, inden for de grænser, der er fastsat i EU-retten. Virksomheder, der deltager i fælles indkøb, bør dog sikre, at de oplysninger, der udveksles direkte eller indirekte, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det tilstræbte mål. Oprettelse og gennemførelse af fælles indkøb i henhold til denne forordning bør ske i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler, navnlig artikel 101 og 102 i TEUF.
(59)
Beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger er af allerstørste betydning, når oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen, styringsrådet, koordinationsgrupper, ekspertgrupper eller serviceleverandørerne. Kommissionen bør derfor anvende effektive instrumenter til at beskytte disse oplysninger mod uautoriseret adgang og cybersikkerhedsrisici. Personoplysninger, der kan behandles som led i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (23) og forordning (EU) 2018/1725 (24).
(60)
Ruslands uprovokerede og uberettigede krig mod Ukraine siden februar 2022, støttet af Belarus, og den deraf følgende brug af mindskede naturgasforsyninger som et våben og manipulationen af markederne gennem forsætlige afbrydelser af naturgasstrømme har blotlagt sårbarheder og afhængighedsforhold i Unionen og dens medlemsstater med et klart potentiale til direkte og alvorligt at indvirke på deres væsentlige sikkerhedsinteresser og energiforsyningssikkerhed. Samtidig voksede de alternative gasforsyningskilder fra det globale LNG-marked kun moderat i 2022 og 2023. Betydelig ny kapacitet til LNG-flydendegørelse forventes først at komme i drift i løbet af 2025. De globale naturgasmarkeder er derfor fortsat meget stramme og forventes at forblive stramme i en vis periode, hvilket fører til en fortsat sårbar situation for Unionen og dens medlemsstater. På den baggrund er det hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til at afhjælpe denne fortsatte sårbarhed.
(61)
Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas er et vigtigt instrument til at organisere diversificeringen af naturgasforsyningerne og udfasningen af afhængigheden af russisk naturgas i mange medlemsstater i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (»REPowerEU«). For at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser, med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden og for at muliggøre en effektiv og hurtig udfasning af naturgasafhængigheden bør naturgasforsyninger med oprindelse i og LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus ikke tilbydes gennem mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas før den 31. december 2025. Fra den dato bør Kommissionen kunne beslutte midlertidigt at udelukke forsyning af naturgas med oprindelse i eller LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus for perioder på op til et år, som kan forlænges, hvis det er berettiget, hvor det er nødvendigt for at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed. Sådanne begrænsninger bør ikke unødigt forstyrre funktionen af det indre marked for naturgas, og grænseoverskridende naturgasstrømme mellem medlemsstaterne bør ikke underminere Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed, bør respektere princippet om energisolidaritet og bør træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.
(62)
Kommissionen bør træffe passende tilgængelige foranstaltninger for at sikre, at udelukkelsen af naturgas- eller LNG-forsyninger med oprindelse i og LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus fra mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas er effektiv. I den forbindelse bør Kommissionen anmode den relevante serviceleverandør om at foretage den nødvendige kontrol. Denne kontrol kan bl.a. tage form af en anmodning fra naturgasleverandører eller -producenter, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, om at forelægge de relevante forsendelsesdokumenter i forbindelse med leveringen af forsyningerne, hvor det er teknisk gennemførligt. Desuden bør deltagerne i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas anmodes om at garantere, at de overholder deres forpligtelse til ikke at tilbyde eller levere naturgas fra eller LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus, hvor det er relevant.
(63)
Kommissionen bør bistås af et styringsråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen med det formål at lette koordineringen og informationsudvekslingen i forbindelse med aggregering af efterspørgslen efter naturgas. Medlemsstaternes deltagelse bør være frivillig og afhænger navnlig af dagsordenen for styringsrådets møder.
(64)
Brint er en energibærer med andre egenskaber end naturgas med hensyn til kvalitet, transportmidler og efterspørgselsmønstre. Der er også stadig en betydelig forskel på omkostningerne ved produktion af vedvarende og kulstoffattig brint og markedsprisen på mindre bæredygtige alternativer, som kan nødvendiggøre offentlige indgreb for at skabe incitamenter, indtil elektrolyseanlæg og andre relaterede brintteknologier og -input er tilstrækkeligt konkurrencedygtige.
(65)
Ikke desto mindre har Unionen et stærkt potentiale for produktion af vedvarende og kulstoffattig brint. I den forbindelse blev initiativet om Den Europæiske Brintbank lanceret af Kommissionen i marts 2023. Den Europæiske Brintbank beskriver en række aktiviteter, hvorved Kommissionen fremmer oprettelsen af et EU-brintmarked, muliggør forsyninger fra pålidelige internationale partnere og indsamler og formidler oplysninger om udviklingen af Unionens brintmarked og om finansieringen af brintprojekter. De pågældende aktiviteter udføres inden for rammerne af de relevante eksisterende retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (25). De frivillige værktøjer, der anvendes i forbindelse med brint inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank, navnlig mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, bør fokusere på at fremskynde opskaleringen af Unionens brintproduktion og -markedsudvikling, herunder ved at øge gennemsigtigheden i brintefterspørgslen, -forsyningen, -strømmene og -priserne og spille en koordinerende rolle, forbinde producenter og forbrugere og fremme blanding med de eksisterende finansielle instrumenter.
(66)
I forbindelse med det arbejde, der udføres inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank, bør Kommissionen kunne oprette en mekanisme til støtte for markedsudviklingen af brint med fokus på EU-baseret produktion. I betragtning af brints og brintmarkedets karakteristika bør denne mekanisme oprettes for en begrænset periode med henblik på at identificere de mest effektive værktøjer til identifikation af efterspørgslen efter og udbuddet af brint i Unionen og undersøge de mest optimale markeds- og infrastrukturordninger.
(67)
Adgang til oplysninger for leverandører og aftagere inden for rammerne af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bør være betinget af de pågældende virksomheders samtykke og overholdelse af EU-konkurrenceretten.
(68)
Kommissionen bør selv kunne gennemføre mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint eller bør kunne gøre det gennem de relevante serviceleverandører. Hvis Kommissionen beslutter at gennemføre en sådan mekanisme gennem en serviceleverandør, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende kontrakter med serviceleverandører, kriterierne for udvælgelse af serviceleverandører og serviceleverandørernes opgaver finde anvendelse.
(69)
Mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint vil kunne bestå af værktøjer, der fokuserer på gennemsigtighed, markedsudviklingens synlighed og frivillig vurdering af efterspørgslen. Mekanismen bør gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank. Den Europæiske Brintbank bør koordinere oplysninger om brintudbud, -efterspørgsel, -strømme og -priser for at styrke tilliden til det brintmarked, der er under udvikling, og for at gøre efterspørgslen mere synlig for brintproducenter og brintaftagere. Mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bør tage hensyn til brintmarkedets modenhed og likviditet samt tilgængeligheden af infrastruktur.
(70)
Hvis Kommissionen nedsætter en koordinationsgruppe for spørgsmål vedrørende mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, bør en sådan koordinationsgruppe specifikt beskæftige sig med brint.
(71)
Unionens bestræbelser på at udfase eksisterende og undgå ny afhængighed af naturgasforsyninger fra Den Russiske Føderation og beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser bør også afspejles i forbindelse med mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, også i lyset af Den Russiske Føderations brug af energiforsyninger som våben som dokumenteret af reduktionen af naturgasforsyningerne og afbrydelser af naturgasstrømme. Kommissionen bør derfor have mulighed for at beslutte at begrænse aktiviteter med hensyn til vurdering af tilbud hvad angår leverancer af brint med oprindelse i Den Russiske Føderation eller Belarus inden for rammerne af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint ved en gennemførelsesafgørelse. En sådan afgørelse bør kun træffes, når det er nødvendigt for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, og bør baseres på de samme principper som dem, der gælder for deltagelse i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, men tilpasses til de aktiviteter, der udføres gennem mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint. Navnlig bør tidsplanen for vedtagelse og forudgående vurdering af en sådan afgørelse tilpasses til den planlagte iværksættelse af mekanismen.
(72)
Inden udløbet af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint og senest den 31. december 2029 bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af mekanismens resultater og navnlig dens bidrag til udviklingen af brintmarkedet i Unionen. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen kunne fremsætte et lovgivningsforslag om udvikling af en mekanisme for frivillig efterspørgselsaggregering og frivilligt fælles indkøb af brint.
(73)
Integrationen af voksende mængder af vedvarende gas og kulstoffattig gas i Unionens naturgassystem vil ændre kvaliteten af den naturgas, der transporteres og forbruges i Unionen. For at sikre uhindrede grænseoverskridende naturgasstrømme, opretholde markedernes interoperabilitet og muliggøre markedsintegration bør gennemsigtigheden øges med hensyn til gaskvaliteten og dennes forvaltningsomkostninger, der bør fastlægges en harmoniseret tilgang til de regulerende myndigheders og systemoperatørernes roller og ansvarsområder, og koordineringen på tværs af grænserne bør styrkes. Samtidig med at der sikres en harmoniseret tilgang til gaskvaliteten i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, bør medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af gaskvalitetsstandarder i deres nationale naturgassystemer opretholdes.
(74)
Det at blande brint i naturgassystemet bør være en sidste udvej, da det er mindre effektivt end at anvende brint i ren form og mindsker værdien af brint. Det påvirker også driften af naturgasinfrastruktur, slutbrugeranvendelser og systeminteroperabilitet på tværs af landegrænser. Produktion og anvendelse af brint i ren form og transport heraf i det særskilte brintsystem bør derfor prioriteres. Der bør gøres alt for at undgå brug af brint til anvendelser, med hensyn til hvilke der findes mere energieffektive alternativer. Medlemsstaterne bør fortsat have ret til at beslutte, om der må blandes brint i deres nationale naturgassystemer. Samtidig kan risikoen for markedssegmentering begrænses med en harmoniseret tilgang til blanding af brint i naturgassystemet i form af et EU-dækkende loft ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem medlemsstaterne, hvor transmissionssystemoperatørerne vil skulle acceptere naturgas med et blandet brintniveau under loftet. Operatører af transmissionssystemer, der støder op til hinanden, bør fortsat frit kunne nå til enighed om højere eller lavere brintblandingsniveauer i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter. Når medlemsstaterne overvejer sådanne aftaler, bør de høre andre medlemsstater, der sandsynligvis vil blive berørt af foranstaltningen, og tage hensyn til situationen i de pågældende medlemsstater.
(75)
En solid grænseoverskridende koordinerings- og tvistbilæggelsesproces mellem transmissionssystemoperatører om gaskvalitet, herunder om biometan- og brintblandinger, er afgørende for at fremme en effektiv transport af naturgas på tværs af naturgassystemer i Unionen og dermed skabe fremskridt i retning af større integration på det indre marked. Øgede gennemsigtighedskrav til gaskvalitetsparametre, herunder øvre brændværdi, Wobbetal og iltindhold, samt brintblandinger og deres udvikling over tid kombineret med overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, bør bidrage til et velfungerende, åbent og effektivt indre marked for naturgas.
(76)
Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende deres oprindelige gaskvalitetspecifikationer, hvis deres regulerende myndigheder eller ACER beslutter at opretholde en grænseoverskridende begrænsning, som skyldes forskelle i brintblandingsniveauer eller -praksis. Muligheden for at opretholde en sådan grænseoverskridende begrænsning er særlig vigtig i medlemsstater med et enkelt sammenkoblingspunkt, eller hvor naturgasmængderne hovedsagelig kommer ind gennem et enkelt sammenkoblingspunkt. For at sikre uhindrede grænseoverskridende strømme og bevare det indre energimarkeds integritet bør de pågældende regulerende myndigheder og ACER, hvor det er relevant, have beføjelse til at genstarte den fælles tvistbilæggelsesproces løbende for at afspejle udviklingen på markederne for naturgas og teknologier.
(77)
De regler om interoperabilitet og dataudveksling for naturgassystemet, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2015/703 (26), er afgørende, navnlig med hensyn til sammenkoblingsaftaler, herunder regler for strømningsregulering, principper for måling af naturgasmængder og -kvalitet, regler for matchningsprocessen og for tildeling af naturgasmængder samt procedurer for kommunikation i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, fælles enheder, gaskvalitet, herunder regler om afhjælpning af restriktioner for handel på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i gaskvaliteten og forskelle med hensyn til praksis for lugttilsætning, overvågning af gaskvaliteten på kort og lang sigt, udveksling af oplysninger, dataudveksling og rapportering om gaskvaliteten, gennemsigtighed, kommunikation, udveksling af oplysninger og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere.
(78)
For at sikre, at brintnettet forvaltes optimalt, og at der åbnes mulighed for handel med brint og levering af brint på tværs af grænserne i Unionen, bør ENNOH oprettes. ENNOH bør varetage sine opgaver i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. ENNOH's opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetoder bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt og er repræsentativt. Hvor det er relevant, kan ENTSO for gas og ENNOH i fællesskab udarbejde netregler vedrørende tværsektorielle spørgsmål.
(79)
For at sikre, at alle medlemsstater, der er i færd med at udvikle brinttransmissionsnet, er repræsenteret i ENNOH, bør de som en undtagelse fra en general regel om medlemskab af ENNOH, der fastlægges i denne forordning, kunne udpege en brinttransmissionsnetoperatør, der er omfattet af en undtagelse fra artikel 68 i direktiv (EU) 2024/1788, som medlem af ENNOH, forudsat at denne operatør er etableret i en medlemsstat, hvor ingen anden brinttransmissionsnetoperatør er medlem af ENNOH. Medlemsstater, der endnu ikke har en særlig brinttransmissionsnetoperatør, men som planlægger at udvikle et brinttransmissionsnet i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør kunne udpege en enhed som associeret partner inden for ENNOH til at blive informeret om det arbejde, der udføres af ENNOH, og bør som sådan kunne deltage i plenarforsamlings-, bestyrelses- og udvalgsmøder og deltage i arbejdsgrupper, indtil deres brintnetoperatører bliver medlemmer af ENNOH. Med henblik herpå kan medlemsstaterne delegere repræsentanten for en national sammenslutning, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende brint.
(80)
For at sikre gennemsigtighed i udviklingen af brintnettet i Unionen bør ENNOH udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan for brint (»den EU-dækkende netudviklingsplan for brint«), som er målrettet mod de spirende brintmarkeders behov. Gennemførlige brinttransportnet og nødvendige sammenkoblingslinjer, der er relevante fra et kommercielt synspunkt, bør medtages i den EU-dækkende netudviklingsplan for brint. ENNOH bør medvirke i udarbejdelsen af cost-benefit-analysen for hele energisystemet, herunder den tværgående netmodel for energimarkedet, som både omfatter el-, naturgas- og brinttransportinfrastruktur såvel som lagre, LNG og elektrolysatorer, scenarierne for de tiårige netudviklingsplaner og rapporten om kortlægningen af infrastrukturmangler som fastsat i artikel 11, 12 og 13 i forordning (EU) 2022/869 med henblik på udarbejdelse af EU-listerne over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse. Til dette formål bør ENNOH arbejde tæt sammen med det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO for elektricitet«) og ENTSO for gas om at lette energisystemintegrationen.
(81)
For at lette integrationen af energisystemet, udnytte synergier og støtte den overordnede systemeffektivitet bør ENNOH, ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas arbejde tæt sammen om integreret netplanlægning på EU-plan. Dette samarbejde bør omfatte udarbejdelsen af de fælles scenarier for elektricitet, brint og naturgas, de koordinerede rapporter om infrastrukturhuller, de konsekvente udkast til metoder til cost-benefit-analyse af hele energisystemet og den integrerede model i henhold til artikel 11, 12 og 13 i forordning (EU) 2022/869. For at gøre dette samarbejde effektivt bør ENNOH, ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas nedsætte fælles arbejdsgrupper, der forbereder de pågældende resultater. I overgangsperioden indtil den 1. januar 2027 bør ENTSO for gas udarbejde den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2026. Med henblik herpå bør ENTSO for gas fuldt ud inddrage brinttransmissionsnetoperatørerne og ENNOH, så snart ENNOH er oprettet. Den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2026 bør bestå af to særskilte kapitler, et for brint og et for naturgas. ENNOH bør udvikle den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2028 i overensstemmelse med den integrerede netplanlægning på EU-plan i henhold til nærværende forordning.
(82)
Alle markedsdeltagere har interesse i de opgaver, som udføres af ENNOH. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning. Overordnet set bør ENNOH tilstræbe at bygge videre på og integrere sin arbejdserfaring med infrastrukturplanlægning, -udvikling og -drift i samarbejde med andre relevante markedsdeltagere og deres sammenslutninger.
(83)
Eftersom der vil kunne sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør brinttransmissionsnetoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netreglerne og de EU-dækkende netudviklingsplaner for brint. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge nettets effektivitet på regionalt plan.
(84)
Krav om gennemsigtighed er nødvendige for at sikre, at der kan skabes tillid blandt markedsdeltagerne til de nye brintmarkeder i Unionen. Lige adgang til information om brintsystemets aktuelle fysiske kapacitet og virkemåde er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til udviklingen i markedsprisen. Oplysninger bør altid forelægges på en meningsfuld, let tilgængelig og ikkediskriminerende måde.
(85)
ENNOH bør oprette en central webbaseret platform for tilrådighedsstillelse af alle relevante data, så markedsdeltagerne kan opnå reel adgang til brintnettet.
(86)
Betingelserne for adgang til brintnettene i den tidlige fase af udviklingen af markedet for brint bør sikre en effektiv drift, ikkediskrimination og gennemsigtighed for brintnetbrugerne, samtidig med at brintnetoperatørerne bevarer tilstrækkelig fleksibilitet. Ved at begrænse den maksimale varighed af kapacitetsaftaler bør risikoen for aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger og kapacitetshamstring mindskes.
(87)
Der bør i denne forordning fastsættes generelle betingelser for tildeling af tredjepartsadgang til brintlagringsfaciliteter og brintterminaler for at sikre ikkediskriminerende adgang og gennemsigtighed for brintnetbrugerne.
(88)
Brintnetoperatører bør samarbejde om at udvikle netregler med henblik på tilvejebringelse og forvaltning af gennemsigtig og ikkediskriminerende adgang til brintnettene på tværs af grænserne og sikre en koordineret udvikling af brintnettet i Unionen, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet. Kommissionen bør ét år efter oprettelsen af ENNOH som fastsat i denne forordning opstille den første prioritetsliste over udpegelse af områder, som skal medtages i udarbejdelsen af brintnetregler. Netreglerne bør være i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, som er udarbejdet af ACER. ACER bør deltage i det gennemsyn, der på grundlag af faktuelle oplysninger foretages af udkast til netregler, herunder disses overholdelse af de overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ACER bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Brintnetoperatørerne bør drive deres brintnet i overensstemmelse med disse netregler.
(89)
Netregler, der udarbejdes af ENNOH, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale regler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål.
(90)
Kvaliteten af den brint, der transporteres og forbruges i Unionen, kan variere alt efter produktionsteknikken og særlige transportforhold. Derfor bør en harmoniseret tilgang på EU-plan til brintkvalitetsstyring ved grænseoverskridende sammenkoblingslinjer føre til grænseoverskridende strømme af brint og til markedsintegrationen.
(91)
Hvis den regulerende myndighed finder det nødvendigt, kan brinttransmissionsnetoperatørerne overlades ansvaret for at styre brintkvaliteten i deres net inden for rammerne af de gældende brintkvalitetsstandarder og sikre en pålidelig og stabil brintkvalitet for slutbrugerne.
(92)
En solid grænseoverskridende koordinerings- og tvistbilæggelsesproces mellem brinttransmissionsnetoperatører er afgørende for at fremme transporten af brint på tværs af brinttransmissionsnet i Unionen og dermed skabe fremskridt i retning af større integration på det indre marked. Øgede gennemsigtighedskrav til brintkvalitetsparametre og deres udvikling over tid kombineret med overvågnings- og rapporteringsforpligtelser bør bidrage til et velfungerende, åbent og effektivt indre marked for brint.
(93)
For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning eller supplere den for så vidt angår ikkevæsentlige bestemmelser på nærmere bestemte områder, der er afgørende for markedsintegrationen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udstedelse af nærmere retningslinjer for den procedure, som transmissionssystemoperatørerne eller brinttransmissionsnetoperatørerne skal følge, ændring af rabatniveauerne for at afbøde strukturelle ubalancer i transmissionssystemoperatørernes indtægter, fastlæggelse af definitionen af det geografiske område, der er omfattet af hver regional samarbejdsstruktur, under hensyntagen til eksisterende regionale samarbejdsstrukturer, etablering af netregler og retningslinjer for naturgas og brint, ændring af retningslinjerne i et bilag og fastsættelse af retningslinjer for ny naturgas- og brintinfrastruktur. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (27). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(94)
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (28).
(95)
Netregler og retningslinjer bør anvendes for indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande. Særlige omstændigheder, herunder eksisterende langsigtede kontraktlige ordninger eller juridiske vanskeligheder med at etablere en tvistbilæggelsesprocedure med transmissionssystemoperatører eller naturgasleverandører, der er etableret i tredjelande, kan forhindre en effektiv anvendelse på kort sigt. Hvor det er berettiget af objektive grunde, bør de regulerende myndigheder kunne ansøge Kommissionen om en undtagelse fra anvendelsen af netreglerne eller retningslinjerne eller specifikke bestemmelser heri, som ikke kan gennemføres ved indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande. Sådanne undtagelser bør være tidsbegrænsede, idet de kun bør gælde i den periode, der som minimum er nødvendig for at fjerne de eksisterende hindringer for anvendelsen af netreglerne eller retningslinjerne.
(96)
For at sikre, at de europæiske brintnet drives effektivt, bør brintnetoperatørerne være ansvarlige for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af brinttransportnettet i tæt samarbejde med andre brintnetoperatører samt med andre systemoperatører, som deres net er tilkoblet, herunder for at lette energisystemets integration.
(97)
Standarder, der er harmoniseret på EU-plan, er væsentlige for at sikre et velfungerende indre marked. Når henvisningen til en sådan standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overensstemmelse med denne danne grundlag for en formodning om, at de tilsvarende krav i en gennemførelsesforanstaltning, der er vedtaget i henhold til denne forordning, er opfyldt, selv om det bør være tilladt at påvise en sådan overensstemmelse med andre midler. I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (29) kan Kommissionen anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde tekniske specifikationer, europæiske standarder og harmoniserede standarder. En af de harmoniserede standarders hovedopgaver bør være at bistå operatørerne med at anvende de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til nærværende forordning og direktiv (EU) 2024/1788.
(98)
Den nuværende EU-standardiseringsramme, som er baseret på forordning (EU) nr. 1025/2012, udgør standardrammen for udarbejdelse af standarder, der giver en formodning om overensstemmelse med de relevante krav i nærværende forordning eller i specifikke delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nærværende forordning. Europæiske standarder bør være markedsdrevne og bør tage hensyn til offentlighedens interesse samt de politiske mål, der klart fremgår af Kommissionens anmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder inden for en fastsat frist og på grundlag af konsensus. I mangel af relevante henvisninger til harmoniserede standarder, eller når standardiseringsprocessen er blokeret, eller der er forsinkelser i udarbejdelsen af passende harmoniserede standarder, bør Kommissionen imidlertid kunne fastsætte fælles specifikationer for kravene i denne forordning ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, forudsat at den i den forbindelse behørigt respekterer de europæiske standardiseringsorganisationers rolle og funktioner. Denne mulighed bør forstås som en ekstraordinær alternativ løsning, som kan gøre det lettere for operatørerne at anvende relevante foranstaltninger i henhold til delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nærværende forordning og direktiv (EU) 2024/1788. Hvis en forsinkelse i fastsættelsen af harmoniserede standarder skyldes den pågældende standards tekniske kompleksitet, bør Kommissionen tage højde herfor, inden den overvejer at indføre fælles specifikationer.
(99)
For fuldt ud at imødekomme slutbrugernes kvalitetskrav til brint bør tekniske specifikationer og standarder for brintkvaliteten i brintnettet tage hensyn til allerede eksisterende standarder, hvori der fastsættes sådanne slutbrugerkrav, f.eks. standard EN 17124.
(100)
Brinttransmissionsnetoperatører bør opbygge en tilstrækkelig grænseoverskridende brinttransportkapacitet, der imødekommer enhver økonomisk rimelig og teknisk gennemførlig efterspørgsel efter en sådan kapacitet, hvorved markedsintegrationen muliggøres.
(101)
I betragtning af brints potentiale som energibærer og muligheden for, at medlemsstaterne vil handle brint med tredjelande, må det præciseres, at anmeldelsespligten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/684 (30) for mellemstatslige aftaler på energiområdet vedrørende naturgas også gælder for mellemstatslige aftaler om brint, herunder brintforbindelser såsom ammoniak og flydende organiske brintbærere. Nævnte afgørelse bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(102)
Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres, at de indre markeder for naturgas og brint er fuldt funktionsdygtige. For at øge den positive effekt af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden bør markedets interesse testes i projektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Hvis infrastrukturen befinder sig på mere end én medlemsstats område, og under visse omstændigheder, bør ACER som en sidste udvej behandle anmodningen om undtagelse for i højere grad at tage hensyn til de grænseoverskridende konsekvenser af undtagelsen og for at lette den administrative behandling af den pågældende anmodning. I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af disse undtagne nye store infrastrukturprojekter bør det være muligt midlertidigt at fritage virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser helt eller delvis fra at anvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende projekter. Muligheden for midlertidige fritagelser bør af hensyn til forsyningssikkerheden navnlig gælde for nye rørledninger i Unionen, der transporterer gas fra tredjelande til Unionen. Undtagelser og fritagelser, der gives i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF (31) og 2009/73/EF (32), bør fortsat finde anvendelse i den periode, for hvilken de er blevet givet ved den relevante undtagelse eller fritagelse.
(103)
Optrapningen af Ruslands militære aggression mod Ukraine siden februar 2022 har ført til faldende naturgasforsyninger fra dette land, og ressourcerne fra salg af naturgas er blevet brugt til at finansiere Ruslands krig ved Unionens grænse. Navnlig er strømmen af naturgas via rørledninger fra Rusland gennem Belarus og Nord Stream 1-rørledningen standset, og naturgasforsyningerne gennem Ukraine er faldet støt, hvilket bringer hele energiforsyningssikkerheden i Unionen i alvorlig fare. Denne brug af mindskede naturgasforsyninger som et våben og manipulationen af markederne gennem forsætlige afbrydelser af naturgasstrømme har blotlagt sårbarheder og afhængighedsforhold i Unionen og dens medlemsstater med et klart potentiale til direkte og alvorligt at indvirke på deres væsentlige internationale sikkerhedsinteresser. Det er også tidligere blevet dokumenteret, at naturgas kan anvendes til at gøre energimarkederne til et våben og manipulere dem, f.eks. ved at hamstre kapacitet inden for naturgasinfrastruktur, til skade for Unionens væsentlige internationale sikkerhedsinteresser. For at afbøde indvirkningen af sådanne hændelser, både i den nuværende situation og i fremtiden, bør medlemsstaterne undtagelsesvis kunne træffe forholdsmæssige foranstaltninger for midlertidigt at begrænse en enkelt netbrugers forhåndsbud på kapacitet ved indfødningspunkter og ved LNG-terminaler med henblik på leverancer fra Den Russiske Føderation og Belarus, når det er nødvendigt for at beskytte deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, også under hensyntagen til behovet for at sikre Unionens forsyningssikkerhed. Det bør være muligt at forlænge sådanne midlertidige foranstaltninger, hvis det er berettiget. Den pågældende mulighed bør kun gælde for så vidt angår Den Russiske Føderation og Belarus med henblik på at sætte medlemsstaterne i stand til at reagere med passende foranstaltninger på enhver trussel mod deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser som følge af situationen, herunder ved at udfase deres afhængighed af russiske fossile brændsler, bl.a. ved tidlig handling i overensstemmelse med REPowerEU-målene. Sådanne begrænsninger bør ikke være i strid med Unionens eller medlemsstaternes internationale forpligtelser og bør være i overensstemmelse med artikel XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel. Inden medlemsstaterne anvender sådanne begrænsninger, bør de høre Kommissionen og, for så vidt som de sandsynligvis bliver berørt af en begrænsning, andre medlemsstater, energifællesskabets kontraherende parter, de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og tage hensyn til situationen i disse medlemsstater og tredjelande, navnlig med hensyn til forsyningssikkerheden. Medlemsstaterne bør tage behørigt hensyn til deres foranstaltnings potentielle virkninger på andre medlemsstater og navnlig respektere princippet om energisolidaritet, herunder med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, når de vurderer hensigtsmæssigheden og omfanget af enhver påtænkt begrænsning.
(104)
Den europæiske energisektor er i færd med en betydelig omstilling til en højeffektiv dekarboniseret økonomi baseret på vedvarende energikilder, samtidig med at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen sikres. Cybersikkerhed inden for delsektoren for elektricitet befinder sig allerede på et fremskredet stade med en netregel om grænseoverskridende elektricitetsstrømme, men der er behov for sektorspecifikke bindende regler for delsektoren naturgas for at garantere sikkerheden i Unionens energisystem.
(105)
Som reaktion på de betydelige stigninger i energipriserne i hele Unionen i efteråret 2021 og de negative virkninger heraf fremhævede Kommissionens meddelelse om energipriser af 13. oktober 2021 med titlen »Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte« betydningen af et effektivt og velfungerende indre energimarked og af en bedre koordinering af forsyningssikkerheden på tværs af landegrænser for at sikre modstandsdygtigheden over for fremtidige chok. Den 20.-21. oktober 2021 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, hvori det opfordrede Kommissionen til hurtigt at overveje foranstaltninger, der øger modstandsdygtigheden i Unionens energisystem og det indre energimarked, herunder foranstaltninger, der øger forsyningssikkerheden. Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine forelagde Kommissionen den 8. marts 2022 REPowerEU-planen med henblik på at udfase Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer og fremskynde omstillingen til ren energi. For at bidrage til en sammenhængende og rettidig reaktion på denne aktuelle krise og mulige nye kriser på EU-niveau bør der i denne forordning og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (33) indføres specifikke regler for at forbedre samarbejdet og modstandsdygtigheden, navnlig vedrørende solidaritetsregler. Forordning (EU) 2017/1938 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(106)
Som det fremgår af de EU-dækkende simuleringer fra 2017, 2021 og 2022, er regionale samarbejds- og solidaritetsforanstaltninger afgørende for at sikre Unionens modstandsdygtighed i tilfælde af en alvorlig forværring af forsyningssituationen. Solidaritetsforanstaltninger, der finder anvendelse i tilfælde af en nødsituation, bør sikre forsyningen af beskyttede solidaritetskunder såsom husholdninger på tværs af grænserne i alle situationer. Medlemsstaterne bør vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende solidaritetsmekanismen, herunder ved at de berørte medlemsstater aftaler tekniske, retlige og finansielle ordninger. Medlemsstaterne bør beskrive detaljerne i disse ordninger i deres nødplaner. For de medlemsstater, som ikke har indgået bilaterale aftaler, bør standardreglerne i denne forordning anvendes for at sikre en sådan effektiv solidaritet.
(107)
Sådanne solidaritetsforanstaltninger kan derfor give anledning til en forpligtelse for en medlemsstat til at betale kompensation til dem, der er berørt af dens foranstaltninger. For at sikre, at den kompensation, som den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, betaler til den medlemsstat, der yder solidaritet, er retfærdig og rimelig, bør de regulerende myndigheder og ACER som uafhængige myndigheder have beføjelse til at foretage en audit af omfanget af den kompensation, der anmodes om og udbetales, og om nødvendigt anmode om en korrektion, navnlig under hensyntagen til størrelsen af de indirekte omkostninger, der er opstået som følge af ydelsen af solidaritet på grundlag af ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Det nyligt etablerede samarbejde mellem indirekte forbundne medlemsstater, der anvender markedsbaserede foranstaltninger i henhold til denne forordning, bidrager også til at reducere potentielt betydelige omkostninger, der kan opstå, når der anvendes dyrere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.
(108)
Levering af frivillige bidrag af naturgas ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger til indirekte forbundne medlemsstater bør indføres i forordning (EU) 2017/1938, navnlig for at undgå, at direkte forbundne medlemsstater skal anvende ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, hvis en anden ikkedirekte forbundet medlemsstat kan levere naturgasmængder til solidaritet ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger. Den frivillige karakter af de markedsbaserede foranstaltninger og det deraf følgende bidrag af naturgas berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til rettidigt at vurdere og angive, om og hvordan markedsbaserede foranstaltninger kan levere den ønskede naturgas. En sådan mekanisme har til formål at reducere de indirekte og samlede omkostninger ved solidaritet ved at undgå, at der anvendes dyrere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Solidaritet mellem indirekte forbundne medlemsstater fordeler byrden mellem flere medlemsstater og letter adgangen for medlemsstater uden LNG-faciliteter til global LNG-forsyning.
(109)
Den risikobaserede tilgang til vurdering af gasforsyningssikkerheden og fastlæggelsen af forebyggende og afbødende foranstaltninger bør omfatte scenarier, der undersøger virkningen af et fald i efterspørgslen efter naturgas gennem energibesparelser eller energieffektivitetsforanstaltninger, herunder i simuleringer omfattende hele Unionen af scenarier for naturgasforsynings- og infrastrukturafbrydelser i henhold til denne forordning. Undersøgelse af energibesparelses- og energieffektivitetsscenarier sikrer, at simuleringen omfattende hele Unionen samt de efterfølgende nationale og fælles risikovurderinger og forebyggende foranstaltninger er fremtidssikre og forenelige med princippet om energieffektivitet først og Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, og at de bidrager til at udfase Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Nærværende forordning giver også medlemsstaterne mulighed for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug for at fremme flere naturgasbesparelser, navnlig under en krise.
(110)
De risici for gasforsyningssikkerheden, der blev forårsaget af Ruslands militære aggression mod Ukraine, og som begrundede de ændringer af forordning (EU) 2017/1938, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (34), er der stadig i dag. Derudover bør der tages hensyn til yderligere risici såsom yderligere forstyrrelser af kritisk infrastruktur efter sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningerne i september 2022 og afbrydelsen af Balticconnector-rørledningen i oktober 2023 og en forværring af det geopolitiske miljø og trusselsbillede i forsyningsregionerne, f.eks. med krisen i Mellemøsten. Den rapport, som Kommissionen skal forelægge senest den 28. februar 2025, skal derfor, hvor det er nødvendigt, ledsages af et lovgivningsforslag om ændring af forordning (EU) 2017/1938.
(111)
Visse bestemmelser i denne forordning bygger på de kriseforanstaltninger, der blev indført ved Rådets forordning (EU) 2022/2576 (35) som reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine og den efterfølgende naturgasforsyningskrise. Mens forordning (EU) 2022/2576 adresserede en umiddelbar og alvorlig naturgasforsyningskrise, herunder ved at fravige den eksisterende permanente ramme, har nærværende forordning til formål at omdanne nogle af kriseforanstaltningerne til faste bestanddele af naturgasmarkedet. Dette vedrører navnlig mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, foranstaltninger til at øge brugen af LNG-faciliteter og naturgaslagring samt yderligere solidaritetsforanstaltninger i tilfælde af en naturgaskrise. Gennemførelsen af disse faste bestanddele af naturgasmarkedet kræver imidlertid tid, bl.a. på grund af de nødvendige udbudsprocedurer for den permanente mekanisme for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, som ikke vil blive afsluttet før i slutningen af 2024. Desuden forventes risiciene i forbindelse med naturgasforsyningen at vare ved i hele 2024 i Unionen. For at tage tilstrækkeligt hensyn til forberedelsesfasen vedrørende de pågældende foranstaltninger og med henblik på at undgå overlapning med de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EU) 2022/2576, bør de relevante bestemmelser i nærværende forordning derfor først finde anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne i nærværende forordning om oprettelse og udvælgelse af en serviceleverandør til at udføre opgaver i henhold til mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas bør finde anvendelse fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden for at sikre, at mekanismen er operationel fra den dato, hvor forordning (EU) 2022/2576 udløber.
(112)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (36) og forordning (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(113)
Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af fair regler for betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, lager- og LNG-faciliteter og for foranstaltningerne med hensyn til mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af en sådan handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning:
a)
fastsættes ikkediskriminerende regler om betingelserne for adgang til naturgas- og brintnet, idet der tages hensyn til de nationale og regionale markeders særlige kendetegn, med henblik på at sikre velfungerende indre markeder for naturgas og brint og bidrage til energisystemets fleksibilitet, og
b)
fremmes udviklingen og driften af velfungerende og gennemsigtige markeder for naturgas og brint med et højt forsyningssikkerhedsniveau, og der fastlægges mekanismer til harmonisering af reglerne for adgang til net for grænseoverskridende udveksling af naturgas og brint.
De i første stykke omhandlede formål omfatter:
a)
fastsættelsen af harmoniserede principper for tariffer, eller beregningsmetoder for tariffer, for adgang til naturgasnettet, undtagen naturgaslagerfaciliteter,
b)
fastlæggelse af adgangstjenester for tredjepart og harmoniserede principper for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger,
c)
fastlæggelse af krav om gennemsigtighed, regler om balancering og gebyrer for ubalancer samt fremme af handelen med kapacitet.
Med undtagelse af artikel 34, stk. 5, gælder denne forordning kun for naturgaslagerfaciliteter og brintlagerfaciliteter, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3 eller 4, eller artikel 37 i direktiv (EU) 2024/1788.
Medlemsstaterne kan oprette en enhed eller et organ i overensstemmelse med direktiv (EU) 2024/1788, der skal udføre en eller flere funktioner, der typisk tildeles transmissionssystemoperatøren eller brinttransmissionsnetoperatøren, og som skal være underlagt kravene i denne forordning. Denne enhed eller dette organ certificeres i overensstemmelse med denne forordnings artikel 14 og udpeges i henhold til artikel 71 i direktiv (EU) 2024/1788.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1)
»reguleret aktivgrundlag«: alle transmissionssystemoperatørers, distributionssystemoperatørers, brinttransmissionsnetoperatørers og brintdistributionsnetoperatørers netaktiver, som bruges til at levere regulerede nettjenester, og som tages i betragtning ved beregningen af indtægter for netrelaterede tjenester
2)
»transmission«: transmission som defineret i artikel 2, nr. 17), i direktiv (EU) 2024/1788
3)
»transportaftale«: en aftale, som transmissionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren har indgået med en netbruger med henblik på at udføre transporttjenester for naturgas eller brint
4)
»kapacitet«: den maksimale strøm af gas, udtrykt i normal kubikmeter pr. tidsenhed eller i energienheder pr. tidsenhed, som netbrugeren har ret til ifølge bestemmelserne i transportaftalen
5)
»uudnyttet kapacitet«: uafbrydelig kapacitet, som en netbruger har erhvervet i henhold til en transportaftale, men som denne bruger ikke har nomineret inden for den frist, der er anført i aftalen
6)
»håndtering af kapacitetsbegrænsninger«: forvaltning af transmissionssystemoperatørens kapacitetsudbud med henblik på, at den tekniske kapacitet udnyttes optimalt og maksimalt, og at overbelastnings- og mætningspunkter opdages i tide
7)
»sekundært marked«: markedet for den kapacitet, der handles ad andre veje end på det primære marked
8)
»nominering«: meddelelse fra en netbruger til transmissionssystemoperatøren om den faktiske strøm af gas, som brugeren ønsker at tilføre eller trække ud af systemet, forud for den pågældende tilførsel eller udtrækning
9)
»renominering«: meddelelse om en ændret nominering efter en nominering
10)
»systemintegritet«: ethvert forhold, hvor naturgassens eller brintens tryk og kvalitet forbliver inden for maksimums- og minimumsgrænserne, således at transporten af naturgas eller brint er garanteret ud fra et teknisk synspunkt
11)
»balanceringsperiode«: den periode, inden for hvilken afledning af en mængde naturgas eller brint, udtrykt i energienheder, skal opvejes ved, at hver enkelt netbruger tilfører samme mængde naturgas eller brint i overensstemmelse med netreglerne
12)
»netbruger«: netbruger som defineret i artikel 2, nr. 60), i direktiv (EU) 2024/1788
13)
»afbrydelige tjenester«: tjenester, som transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren tilbyder i forbindelse med afbrydelig kapacitet
14)
»afbrydelig kapacitet«: naturgas- eller brinttransmissionskapacitet, der kan afbrydes af transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren på de betingelser, der er fastlagt i transportaftalen
15)
»langsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren, med en varighed på et år eller mere
16)
»kortsigtede tjenester«: tjenester, der tilbydes af transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren, med en varighed på under et år
17)
»uafbrydelig kapacitet«: naturgas- og brinttransmissions- og distributionskapacitet, der er garanteret af transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren som uafbrydelig i kraft af en aftale
18)
»uafbrydelige tjenester«: tjenester, som tilbydes af transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren i forbindelse med uafbrydelig kapacitet
19)
»teknisk kapacitet«: den maksimale uafbrydelige kapacitet, som kan tilbydes netbrugerne, idet der tages hensyn til systemintegritet og driftskrav fra transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, distributionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren
20)
»aftalt kapacitet«: kapacitet, som er blevet tildelt en netbruger ved hjælp af en transportaftale
21)
»ledig kapacitet«: den del af den tekniske kapacitet, der ikke er tildelt, og som stadig er til rådighed for systemet på et bestemt tidspunkt
22)
»aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på uafbrydelig kapacitet overstiger den tekniske kapacitet
23)
»primært marked«: markedet for den kapacitet, der forhandles direkte af transmissionssystemoperatøren eller, hvis det er relevant, af distributionssystemoperatøren eller brinttransmissionsnetoperatøren
24)
»fysiske kapacitetsbegrænsninger«: den situation, hvor efterspørgslen på faktiske leverancer overstiger den tekniske kapacitet på et bestemt tidspunkt
25)
»kapacitet ved en LNG-facilitet«: en kapacitet ved en LNG-terminal til flydendegørelse af naturgas eller til import, losning, midlertidig oplagring og genforgasning af LNG samt hjælpefunktioner i forbindelse hermed
26)
»plads«: det naturgas- eller brintvolumen, som en bruger af en lagerfacilitet har ret til at benytte til oplagring af naturgas eller brint
27)
»leveringsydelse«: den takt, hvori lagerfacilitetsbrugeren har ret til at udtrække naturgas eller brint fra naturgaslagerfaciliteten eller brintlagerfaciliteten
28)
»injektionsydelse«: den takt, hvori lagerfacilitetsbrugeren har ret til at injicere naturgas eller brint i naturgaslagerfaciliteten eller brintlagerfaciliteten
29)
»lagerkapacitet«: enhver kombination af plads, injektionsydelse og leveringsydelse
30)
»indfødnings-udtags-system«: indfødnings-udtags-system som defineret i artikel 2, nr. 57), i direktiv (EU) 2024/1788
31)
»balanceringszone«: balanceringszone som defineret i artikel 2, nr. 58), i direktiv (EU) 2024/1788
32)
»virtuelt handelspunkt«: virtuelt handelspunkt som defineret i artikel 2, nr. 59), i direktiv (EU) 2024/1788
33)
»indfødningspunkt«: indfødningspunkt som defineret i artikel 2, nr. 61), i direktiv (EU) 2024/1788
34)
»udtagspunkt«: udtagspunkt som defineret i artikel 2, nr. 62), i direktiv (EU) 2024/1788
35)
»betinget kapacitet«: uafbrydelig kapacitet, der indebærer gennemsigtige og forud fastsatte betingelser for enten at give adgang fra og til det virtuelle handelspunkt eller for at begrænse allokeringsmulighederne
36)
»allokeringsmulighed«: valgfri kombination af enhver indfødningskapacitet med enhver udtagskapacitet eller omvendt
37)
»tilladt indtægt«: summen af indtægter fra transmissionstjenester og ikketransmissionstjenester for transmissionssystemoperatørens levering af tjenesteydelser i en bestemt periode inden for en given reguleringsperiode, som en sådan transmissionssystemoperatør er berettiget til efter en ordning uden prisloft, og som fastsættes i henhold til artikel 78, stk. 7, litra a), i direktiv (EU) 2024/1788
38)
»tilstræbt indtægt«: summen af forventede indtægter fra transmissionstjenester beregnet efter principperne i artikel 17, stk. 1, og fra ikketransmissionstjenester for transmissionssystemoperatørers levering af tjenester i en bestemt periode inden for en given reguleringsperiode i henhold til en prisloftordning
39)
»ny infrastruktur«: en infrastruktur, der ikke var fuldt ud etableret senest den 4. august 2003
40)
»naturgas«: naturgas som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2024/1788
41)
»vedvarende gas«: vedvarende gas som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2024/1788
42)
»naturgassystem«: naturgassystem som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv (EU) 2024/1788
43)
»brintsystem«: brintsystem som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2024/1788
44)
»brintlagerfacilitet«: brintlagerfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2024/1788
45)
»brintlageroperatør«: brintlageroperatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv (EU) 2024/1788
46)
»brintterminal«: brintterminal som defineret i artikel 2, nr. 8), i gasdirektiv (EU) 2024/1788
47)
»brintterminaloperatør«: brintterminaloperatør som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2024/1788
48)
»brintkvalitet«: brintkvalitet som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv (EU) 2024/1788
49)
»kulstoffattig brint«: kulstoffattig brint som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv (EU) 2024/1788
50)
»kulstoffattig gas«: kulstoffattig gas som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2024/1788
51)
»transmissionssystemoperatør«: transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 18), i direktiv (EU) 2024/1788
52)
»opstrømsrørledningsnet«: opstrømsrørledningsnet som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2024/1788
53)
»distribution«: distribution som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv (EU) 2024/1788
54)
»distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 20), i direktiv (EU) 2024/1788
55)
»brintnet«: brintnet som defineret i artikel 2, nr. 21), i direktiv (EU) 2024/1788
56)
»brinttransport«: brinttransport som defineret i artikel 2, nr. 22), i direktiv (EU) 2024/1788
57)
»brinttransmissionsnet«: brinttransmissionsnet som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2024/1788
58)
»brintdistributionsnet«: brintdistributionsnet som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2024/1788
59)
»brintnetoperatør«: brintnetoperatør som defineret i artikel 2, nr. 25), i direktiv (EU) 2024/1788
60)
»brinttransmissionsnetoperatør«: brinttransmissionsnetoperatør som defineret i artikel 2, nr. 26), i direktiv (EU) 2024/1788
61)
»brintdistributionsnetoperatør«: brintdistributionsnetoperatør som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2024/1788
62)
»forsyning«: forsyning som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2024/1788
63)
»naturgaslagerfacilitet«: naturgaslagerfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 31), i direktiv (EU) 2024/1788
64)
»naturgaslagersystemoperatør«: naturgaslagersystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2024/1788
65)
»LNG-facilitet«: LNG-facilitet som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2024/1788
66)
»LNG-systemoperatør«: LNG-systemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2024/1788
67)
»system«: system som defineret i artikel 2, nr. 35, i direktiv (EU) 2024/1788
68)
»hjælpefunktioner«: hjælpefunktioner som defineret i artikel 2, nr. 36), i direktiv (EU) 2024/1788
69)
»samkøringslinje«: samkøringslinje som defineret i artikel 2, nr. 39, i gasdirektiv (EU) 2024/1788
70)
»brintsamkøringslinje«: brintsamkøringslinje som defineret i artikel 2, nr. 40, i direktiv (EU) 2024/1788
71)
»systembruger«: systembruger som defineret i artikel 2, nr. 46, i direktiv (EU) 2024/1788
72)
»kunde«: kunde som defineret i artikel 2, nr. 47, i direktiv (EU) 2024/1788
73)
»slutkunde«: slutkunde som defineret i artikel 2, nr. 50), i direktiv (EU) 2024/1788
74)
»engroskunde«: engroskunde som defineret i artikel 2, nr. 51), i direktiv (EU) 2024/1788
75)
»kontrol«: kontrol som defineret i artikel 2, nr. 55, i direktiv (EU) 2024/1788
76)
»langfristet kontrakt«: langfristet kontrakt som defineret i artikel 2, nr. 56), i direktiv (EU) 2024/1788
77)
»sammenkoblingspunkt«: sammenkoblingspunkt som defineret i artikel 2, nr. 63), i direktiv (EU) 2024/1788
78)
»virtuelt sammenkoblingspunkt«: virtuelt sammenkoblingspunkt som defineret i artikel 2, nr. 64), i direktiv (EU) 2024/1788
79)
»markedsdeltager«: markedsdeltager som defineret i artikel 2, nr. 65), i forordning (EU) 2024/1788
80)
»interoperabilitet«: interoperabilitet som defineret i artikel 2, nr. 71), i direktiv (EU) 2024/1788
81)
»energieffektivitet først«: energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (37);
82)
»omstilling«: omstilling som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2022/869
83)
»vertikalt integreret virksomhed«: vertikalt integreret virksomhed som defineret i artikel 2, nr. 43, i direktiv (EU) 2024/1788.
2. De definitioner i stk. 1, nr. 4)-24), der vedrører transmission, finder tilsvarende anvendelse på lagre og LNG-faciliteter.
KAPITEL II
GENERELLE REGLER FOR NATURGASSYSTEMET OG BRINTSYSTEMET
Afdeling 1
Generelle regler for organiseringen af markedet og adgangen til infrastrukturen
Artikel 3
Generelle principper
Medlemsstaterne, de regulerende myndigheder, som er udpeget i henhold til artikel 76 i direktiv (EU) 2024/1788 (»de regulerende myndigheder«), naturgassystemoperatørerne eller brintsystemoperatørerne og de delegerede operatører såsom markedsområdeforvaltere eller reservationsplatformoperatører sikrer, at markederne for naturgas og brint drives efter følgende principper:
a)
Naturgas- og brintprisdannelsen baseres på efterspørgsel og udbud.
b)
Transmissionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne og brinttransmissionsnetoperatørerne og brintdistributionsnetoperatørerne skal samarbejde indbyrdes for at give netbrugerne frihed til at reservere indfødnings- og udtagskapacitet hver for sig; naturgas og brint skal fra 2033 transporteres ved hjælp af indfødnings-udtags-systemet frem for ad aftalemæssige kanaler.
c)
De tariffer, der opkræves ved indfødnings- og udtagspunkterne i naturgassystemet og i brintsystemet, skal struktureres således, at de bidrager til markedsintegration, øger forsyningssikkerheden og fremmer sammenkoblingen mellem naturgasnet og mellem brintnet.
d)
Virksomheder, der er aktive i det samme indfødnings-udtags-system, skal udveksle naturgas og fra 2033 brint ved det virtuelle handelspunkt; producenter af vedvarende gas og kulstoffattig gas skal have lige adgang til det virtuelle handelspunkt, uanset om de er tilkoblet distributionssystemet eller transmissionssystemet; naturgas og fra 2033 brint kan udveksles fysisk ved indfødningspunkter fra eller udtagspunkter til tredjelande.
e)
Netbrugerne er ansvarlige for at balancere deres balanceringsporteføljer for at minimere behovet for, at transmissionssystemoperatører og brinttransmissionsnetoperatører skal udføre balancering.
f)
Balancering skal udføres på grundlag af standardiserede produkter i overensstemmelse med netreglen for balancering, der er fastsat i henhold til denne forordning, og foretages på en handelsplatform eller ved anvendelse af balanceringstjenester i overensstemmelse med denne netregel.
g)
Markedsreglerne skal modvirke tiltag, der hindrer prisdannelse baseret på efterspørgsel efter og udbud af naturgas og brint.
h)
Markedsreglerne skal sikre en forbrugerorienteret og energieffektiv tilgang på markederne for naturgas og brint.
i)
Markedsreglerne skal fremme etableringen af en velfungerende likvid handel med naturgas og brint og fremme prisdannelsen og prisgennemsigtigheden.
j)
Markedsreglerne skal åbne mulighed for dekarbonisering af naturgassystemer og brintsystemer, herunder ved at muliggøre integration i markederne for naturgas og brint fra vedvarende energikilder og skabe incitamenter til energibesparelser og energieffektivitet, reduktion af efterspørgslen, efterspørgselsfleksibilitet og integration af energisystemer og lette indfrielsen af Unionens klima- og energimål.
k)
Markedsreglerne skal tilvejebringe passende investeringsincitamenter, navnlig for langsigtede investeringer i et dekarboniseret og bæredygtigt naturgassystem og brintsystem, energilagring, energieffektivitet, reduktion af efterspørgslen og fleksibelt elforbrug, for at imødekomme markedsbehov og systemintegrationsbehov og skal lette fair konkurrence og forsyningssikkerhed, samtidig med at princippet om energieffektivitet først gennemføres, idet investeringsincitamenter, der fører til strandede aktiver, undgås.
l)
Reglerne om netplanlægning skal, hvor det er relevant, være rettet mod anvendelsen af brint til sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, idet der tages hensyn til potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne, tilskynde til foranstaltninger til at reducere efterspørgslen efter fossil gas og bidrage til en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer og til opfyldelsen af Unionens klima- og energimål.
m)
Eventuelle hindringer for grænseoverskridende naturgas- og brintstrømme mellem indfødnings-udtags-systemer skal fjernes.
n)
Markedsreglerne skal lette regionalt samarbejde og regional integration.
Artikel 4
Opskalering af vedvarende gas og kulstoffattig gas i kul- og kulstofintensive regioner
Kommissionen støtter og tilskynder til udbredelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas, navnlig brint og biometan, i Unionens energisystem, navnlig i kul- og kulstofintensive regioner, med henblik på at øge andelen af vedvarende gas, navnlig i industrielle processer, fjernvarme og energilagring, og herigennem fremskynde udfasningen af faste fossile brændstoffer i industri- og fjernvarmesektoren. Kommissionen skal også støtte omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende og kulstoffattig brint og biometan samt skabelsen af en brintklar arbejdsstyrke.
Artikel 5
Adskillelse af regulerede aktivgrundlag
1. Hvis en transmissionssystemoperatør, en distributionssystemoperatør eller en brintnetoperatør leverer regulerede tjenester for naturgas, brint eller elektricitet, skal vedkommende opfylde kravet om regnskabsmæssig adskillelse som fastsat i artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 og artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (38) og råde over et særskilt reguleret aktivgrundlag for naturgas-, brint- eller elaktiver. Dette særskilte regulerede aktivgrundlag skal sikre, at:
a)
indtægter fra tjenester i form af levering af bestemte regulerede tjenester kun kan anvendes til at dække kapital- og driftsudgifterne i forbindelse med de aktiver, som indgår i det reguleringsmæssige aktivgrundlag, som blev benyttet til at levere de regulerede tjenester
b)
når aktiver overføres til et andet reguleret aktivgrundlag, fastsættes deres værdi med forbehold for den regulerende myndigheds audit og godkendelse af det overdragne aktivs fastsatte værdi og således, at der ikke forekommer krydssubsidiering.
2. En medlemsstat må ikke tillade nogen finansielle overførsler mellem regulerede tjenester, der er særskilte i den i stk. 1 anvendte betydning.
3. Medlemsstaterne kan tillade brintnetoperatører at strække dækningen af brintnetomkostninger ved hjælp af tariffer for netadgang over tid for at sikre, at fremtidige brugere på passende vis bidrager til de indledende udgifter til udvikling af brintnettet. En sådan intertemporal omkostningsfordeling og metoden hertil skal godkendes af den regulerende myndighed. Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger, såsom en statsgaranti, til dækning af brintnetoperatørers finansielle risiko, der hænger sammen med indledningsvis utilstrækkelig omkostningsdækning som følge af anvendelsen af intertemporal omkostningsfordeling, forudsat at sådanne foranstaltninger overholder artikel 107 i TEUF.
4. Uanset stk. 2 kan en medlemsstat tillade finansielle overførsler mellem regulerede tjenester, der er særskilte i den i stk. 1 anvendte betydning, forudsat at den regulerende myndighed har fastslået, at finansieringen af net ved hjælp af tariffer for netadgang, som udelukkende betales af dens netbrugere, ikke er holdbar. Den regulerende myndighed tager i sin vurdering bl.a. hensyn til værdien af planlagte finansielle overførsler, den deraf følgende krydssubsidiering mellem brugere af de respektive net samt omkostningseffektiviteten af disse finansielle overførsler.
Følgende betingelser gælder for en finansiel overførsel i den i dette stykke anvendte betydning:
a)
Alle indtægter, der er nødvendige for den finansielle overførsel, opkræves som en særlig afgift.
b)
Den særlige afgift opkræves kun fra udtagspunkter til slutkunder, der befinder sig i de samme medlemsstater som modtageren af den finansielle overførsel.
c)
Den særlige afgift og den finansielle overførsel eller metoderne til beregning heraf godkendes forud for deres ikrafttræden af den regulerende myndighed.
d)
Den godkendte særlige afgift og den finansielle overførsel samt metoderne, såfremt disse godkendes, offentliggøres senest 30 dage før deres gennemførelsesdato.
e)
Medlemsstaten har meddelt Kommissionen og ACER, at den har tilladt finansielle overførsler.
5. Den regulerende myndighed må godkende en finansiel overførsel og en særlig afgift, jf. stk. 4, forudsat at:
a)
der opkræves tariffer for netadgang hos brugere af det regulerede aktivgrundlag, der drager fordel af en finansiel overførsel
b)
summen af finansielle overførsler og indtægter fra tjenester, der opkræves via netadgangstariffer, ikke overstiger de tilladte eller tilstræbte indtægter
c)
en finansiel overførsel godkendes for en begrænset periode, og denne periode er ikke længere end en tredjedel af den resterende afskrivningsperiode for den pågældende infrastruktur.
6. Senest den 5. august 2025 udsteder ACER henstillinger til transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, brintnetoperatører og regulerende myndigheder om metoderne til fastlæggelse af den intertemporale omkostningsfordeling.
ACER ajourfører de i første afsnit omhandlede henstillinger mindst hvert andet år.
ACER kan udstede henstillinger til transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, brintnetoperatører og regulerende myndigheder om metoderne til:
a)
at fastslå værdien af de aktiver, der overføres til et andet reguleringsmæssigt aktivgrundlag, og hvor overskud og tab, der måtte opstå som følge heraf, henføres
b)
at beregne størrelsen og den maksimale varighed af den finansielle overførsel og den særlige afgift
c)
kriterierne for fordeling af bidragene til den særlige afgift blandt de slutkunder, som er tilkoblet det regulerede aktivgrundlag.
Artikel 6
Transmissionssystemoperatørers adgangstjenester for tredjepart
1. Transmissionssystemoperatører skal:
a)
tilbyde kapacitet og tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere
b)
tilbyde både uafbrydelig og afbrydelig kapacitet; prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse
c)
tilbyde netbrugerne både kort- og langsigtet kapacitet.
Hvis en transmissionssystemoperatør tilbyder samme tjeneste til forskellige kunder, skal det, med henblik på første afsnit, litra a), ske på samme aftalevilkår, enten på grundlag af harmoniserede transportaftaler eller på grundlag af fælles regler for netadgang, som er godkendt af den regulerende myndighed i overensstemmelse med proceduren i artikel 78 eller 79 i direktiv (EU) 2024/1788.
2. Senest den 5. august 2025 skal Kommissionen:
a)
foretage en evaluering af indvirkningen på naturgassystemet af en tarifordning, hvor der ikke opkræves tariffer for adgang til transmissionssystemer ved sammenkoblingspunkter mellem medlemsstater eller ved sammenkoblingspunkter med tredjelande, hvis systemer forbinder to eller flere medlemsstater, og
b)
forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.
Denne rapport kan, hvor det er relevant, ledsages af lovgivningsforslag til afhjælpning af de hindringer, der er konstateret ved evalueringen.
3. Transportaftaler, der indgås med usædvanlige startdatoer eller kortere løbetid end en standardtransportaftale på årsbasis, må ikke medføre vilkårligt højere eller lavere tariffer, der ikke afspejler tjenestens markedsværdi, jf. principperne i artikel 17, stk. 1.
4. Hvis to eller flere sammenkoblingspunkter forbinder de samme to indfødnings-udtags-systemer, der støder op til hinanden, skal de tilstødende berørte transmissionssystemoperatører udbyde den disponible kapacitet i sammenkoblingspunkterne i ét virtuelt sammenkoblingspunkt. Enhver aftalt kapacitet i sammenkoblingspunkterne, uanset hvornår aftalen indgås, overføres til det virtuelle sammenkoblingspunkt.
Der etableres et virtuelt sammenkoblingspunkt, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
den samlede tekniske kapacitet i de virtuelle sammenkoblingspunkter er lig med eller større end summen af den tekniske kapacitet i hvert af de sammenkoblingspunkter, der bidrager til de virtuelle sammenkoblingspunkter
b)
de virtuelle sammenkoblingspunkter fremmer en økonomisk og effektiv anvendelse af systemet, herunder ifølge reglerne i artikel 10 og 11.
5. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra netbrugere for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikkediskriminerende, gennemsigtige og rimelige.
6. Transmissionssystemoperatører skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, herunder i forbindelse med grænseoverskridende transmission, have adgang til andre transmissionssystemoperatørers net.
7. Stk. 1-6 berører ikke medlemsstaternes mulighed for at træffe forholdsmæssige foranstaltninger for midlertidigt at begrænse naturgasforsyninger fra Den Russiske Føderation og Belarus i en tidsbegrænset periode, som kan fornyes, hvis det er berettiget, ved at begrænse en enkelt netbrugers forhåndsbud på kapacitet ved indfødningspunkter fra Den Russiske Føderation eller Belarus, hvor dette er nødvendigt for at beskytte deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, og forudsat at sådanne foranstaltninger:
a)
ikke unødigt forstyrrer funktionen af det indre marked for naturgas og grænseoverskridende naturgasstrømme mellem medlemsstaterne og ikke underminerer Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed
b)
respekterer princippet om energisolidaritet
c)
træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.
Under hensyntagen til behovet for at sikre Unionens forsyningssikkerhed kan de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til første afsnit, tage sigte på at diversificere naturgasforsyningerne med henblik på at udfase afhængigheden af russisk naturgas, hvis det kan påvises, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at beskytte deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.
Inden en medlemsstat træffer afgørelse om en foranstaltning som omhandlet i første afsnit, hører den Kommissionen og, for så vidt det er sandsynligt, at de vil blive berørt af den pågældende foranstaltning, andre medlemsstater, energifællesskabets kontraherende parter, tredjelande, der er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Den pågældende medlemsstat tager størst muligt hensyn til situationen i disse medlemsstater og tredjelande og eventuelle betænkeligheder, som disse medlemsstater, tredjelande eller Kommissionen giver udtryk for i denne henseende.
Artikel 7
Brintnetoperatørers adgangstjenester for tredjepart
1. Brintnetoperatører tilbyder deres tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere på ensartede aftalevilkår for samme tjeneste. Brintnetoperatører offentliggør aftalevilkår og tariffer for netadgang og, hvis det er relevant, balanceringsgebyrer på deres websted.
2. Et brintnet stiller størst mulig kapacitet til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til systemintegritet og effektiv og sikker netdrift.
3. Den maksimale varighed af kapacitetsaftaler er 20 år for infrastruktur, der er fuldført før den 1. januar 2028, og 15 år for infrastruktur, der er fuldført på eller efter denne dato. De regulerende myndigheder har ret til at fastsætte en kortere maksimal varighed, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at brintmarkedet fungerer, samt sikre konkurrencen og fremtidig integration på tværs af landegrænserne. Når de regulerende myndigheder vedtager en afgørelse om indførelse af en kortere maksimal varighed, tager de bl.a. hensyn til netbrugernes tilsagn om at sikre netfinansiering, negative konsekvenser for planlægningen og refinansieringsmulighederne.
4. Brinttransmissionsnetoperatører gennemfører og offentliggør ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som også letter grænseoverskridende udveksling af brint på et ikkediskriminerende grundlag.
5. Brintnetoperatører vurderer regelmæssigt markedets efterspørgsel efter nye investeringer under hensyntagen til forsyningssikkerheden og effektiviteten af de endelige anvendelse af brint.
6. Fra den 1. januar 2033 organiseres brintnet som indfødnings-udtags-systemer.
7. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 6 på brintnet, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1788, og som ikke er tilkoblet et andet brintnet.
8. Fra den 1. januar 2033, eller, hvis en medlemsstat beslutter at anvende reguleret tredjepartsadgang til brintnet i overensstemmelse med artikel 35 i direktiv (EU) 2024/1788, inden den 1. januar 2033, finder denne forordnings artikel 17 anvendelse på tariffer for adgang til brintnet, og transmissionssystemoperatørernes forpligtelser fastsat i denne forordnings artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, finder anvendelse på brintnetoperatører. Denne forordnings artikel 18 og 19 finder ikke anvendelse på brintnet. Nævnte artikler finder kun anvendelse på naturgasnet.
De regulerende myndigheder hører de regulerende myndigheder i direkte tilkoblede medlemsstater og relevante interessenter, inden de træffer afgørelse om metoden til fastsættelse af tariffer for adgang til brintnettet for indfødnings- og udtagspunkterne ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem disse direkte tilkoblede medlemsstater, herunder for eventuelle virtuelle sammenkoblingspunkter. De regulerende myndigheder forelægger også ACER den påtænkte tarifmetode. Uanset artikel 17 kan de regulerende myndigheder beslutte ikke at opkræve nogen tariffer for adgang til brintnettet eller, når kapaciteten tildeles via auktioner, at fastsætte mindstepriserne til nul.
Når de regulerende myndigheder træffer afgørelse om metoden til fastsættelse af tariffer for adgang til brintnettet ved et sammenkoblingspunkt mellem medlemsstater, anvender de pågældende regulerende myndigheder de tarifprincipper, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, og tager hensyn til resultatet af de høringer, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, navnlig høringerne af de regulerende myndigheder i direkte tilkoblede medlemsstater, samt indvirkningen af de valgte tariffer for netadgang på den grænseoverskridende handel og markedets funktion i de direkte tilkoblede medlemsstater.
De direkte tilkoblede medlemsstaters regulerende myndigheder kan anmode ACER om at afgive en faktuel udtalelse om metoden til fastsættelse af tariffer for adgang til brintnettet eller mindstepriser for indfødnings- og udtagspunkter ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem disse medlemsstater i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2019/942. Hvis det er relevant, underretter ACER Kommissionen herom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i forordning (EU) 2019/942. Når ACER afgiver en faktuel udtalelse, foretager det sin vurdering under behørig hensyntagen til tariffer principperne, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 17, stk. 1 og 2.
Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af dette stykke, navnlig proceduren for grænseoverskridende høring eller for at anmode ACER om en udtalelse, fastsættes i en netregel, der udarbejdes i henhold til artikel 72, stk. 1.
9. Fra den 1. januar 2033 skal brinttransmissionsnetoperatører opfylde kravene til transmissionssystemoperatører i henhold til artikel 5, 10 og 13, når de tilbyder deres tjenester, og skal offentliggøre tariffer for hvert netpunkt på en onlineplatform, der drives af det europæiske net af netoperatører for brint (ENNOH). Indtil en netregel om kapacitetstildeling for brinttransmissionsnet er vedtaget i henhold til artikel 72, stk. 1, litra d), og er trådt i kraft, kan en sådan offentliggørelse ske via links til offentliggørelsen af tariffer på brinttransmissionsnetoperatørers websteder.
Artikel 8
Adgangstjenester for tredjepart vedrørende naturgaslagerfaciliteter, brintterminaler, LNG-faciliteter og brintlagerfaciliteter
1. LNG-systemoperatører, brintterminaloperatører, brintlageroperatører og naturgaslagersystemoperatører skal:
a)
sikre, at de tilbyder tjenester på et ikkediskriminerende grundlag til alle netbrugere, der tilgodeser efterspørgsel på markedet; hvor en LNG-systemoperatør, en brintterminaloperatør, en brintlageroperatør eller en naturgaslagersystemoperatør tilbyder samme ydelse til forskellige kunder, skal det ske på ensartede aftalevilkår
b)
tilbyde ydelser, der er forenelige med brugen af sammenkoblede naturgas- og brinttransportsystemer, og samarbejde med transmissionssystemoperatøren eller brintnetoperatøren om at lette adgangen, og
c)
offentliggøre relevante oplysninger, navnlig data om udnyttelsen og disponibiliteten af tjenester, inden for tidsfrister, der er forenelige med rimelige forretningsmæssige behov hos brugerne af LNG-faciliteter, naturgaslagerfaciliteter, brintterminaler eller brintlagerfaciliteter, idet offentliggørelsen overvåges af den regulerende myndighed.
2. Naturgaslagersystemoperatører og brintlageroperatører skal:
a)
tilbyde tredjeparter både uafbrydelige og afbrydelige adgangstjenester; prisen på afbrydelig kapacitet skal afspejle sandsynligheden for afbrydelse
b)
tilbyde brugerne af lagerfaciliteter både kort- og langsigtede tjenester
c)
tilbyde lagerfacilitetsbrugerne både bundtede og adskilte lagerkapacitetstjenester.
3. Hver LNG-systemoperatør skal tilbyde brugere af LNG-faciliteter både bundtede og adskilte tjenester inden for LNG-faciliteten afhængigt af de behov, som brugerne af LNG-faciliteten har givet udtryk for.
4. LNG- og naturgaslagerfacilitetskontrakter og brintlagerfacilitets- og brintterminalkontrakter må ikke føre til vilkårligt højere tariffer, hvor de underskrives:
a)
uden for et gasår med usædvanlige startdatoer, eller
b)
med kortere løbetid end en standardaftale på årsbasis.
5. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der tildeles adgangstjenester for tredjepart mod passende garantier fra netbrugere for så vidt angår disse brugeres kreditværdighed. Sådanne garantier må ikke udgøre unødvendige hindringer for markedsadgang og skal være ikkediskriminerende, gennemsigtige og rimelige.
6. Aftalemæssige begrænsninger af den fornødne mindstestørrelse af kapacitet ved en LNG-facilitet eller en brintterminal og af naturgas- eller brintlagerkapacitet skal være teknisk begrundede og gøre det muligt for mindre lagerbrugere at få adgang til lagerydelser.
7. Stk. 1-6 berører ikke medlemsstaternes mulighed for at træffe forholdsmæssige foranstaltninger for midlertidigt at begrænse LNG-forsyninger fra Den Russiske Føderation og Belarus i en tidsbegrænset periode, som kan fornyes, hvis det er berettiget, ved at begrænse en enkelt netbrugers forhåndsbud på eller tilrådighedsstillelse af kapacitet til en enkelt netbruger ved en LNG-facilitet til leverancer fra Den Russiske Føderation eller Belarus, hvor dette er nødvendigt for at beskytte deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, og forudsat at sådanne foranstaltninger:
a)
ikke unødigt forstyrrer funktionen af det indre marked for naturgas og grænseoverskridende naturgasstrømme mellem medlemsstaterne og ikke underminerer Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed
b)
respekterer princippet om energisolidaritet
c)
træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.
Under hensyntagen til behovet for at sikre Unionens forsyningssikkerhed kan de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til første afsnit, tage sigte på at diversificere LNG-forsyningerne med henblik på at udfase afhængigheden af russisk naturgas, hvis det kan påvises, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at beskytte deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser.
Inden en medlemsstat træffer afgørelse om en foranstaltning som omhandlet i første afsnit, hører den Kommissionen og, for så vidt det er sandsynligt, at de vil blive berørt af den pågældende foranstaltning, andre medlemsstater, energifællesskabets kontraherende parter, tredjelande, der er kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Den pågældende medlemsstat tager størst muligt hensyn til situationen i disse medlemsstater og tredjelande og eventuelle betænkeligheder, som disse medlemsstater, tredjelande eller Kommissionen har givet udtryk for i denne henseende.
Artikel 9
LNG-systemoperatørers og naturgaslagersystemoperatørers markedsefterspørgselsvurdering angående vedvarende gas og kulstoffattig gas
LNG-systemoperatører og naturgaslagersystemoperatører vurderer mindst hvert andet år markedets efterspørgsel efter nye investeringer, der gør det muligt at anvende vedvarende gas og kulstoffattig gas, herunder brintforbindelser såsom flydende ammoniak og flydende organiske brintbærere, i faciliteterne. Disse operatører underretter relevante regulerende myndigheder om resultatet af vurderingen af efterspørgslen på markedet. Når LNG-systemoperatørerne og naturgaslagersystemoperatørerne planlægger nye investeringer, vurderer de efterspørgslen på markedet med henblik på at lette anvendelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas i deres faciliteter og tager hensyn til forsyningssikkerheden. LNG-systemoperatørerne og naturgaslagersystemoperatørerne skal offentliggøre eventuelle planer vedrørende nye investeringer, der gør det muligt at anvende vedvarende gas og kulstoffattig gas i deres faciliteter.
Artikel 10
Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger hos transmissionssystemoperatører
1. Den størst mulige kapacitet på alle relevante punkter omhandlet i artikel 33, stk. 3, skal stilles til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv netdrift.
2. Transmissionssystemoperatører skal indføre og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, der skal:
a)
give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet, fremme investeringer i ny infrastruktur og i alternative løsninger på efterspørgselssiden, som ikke kræver nye investeringer i infrastruktur, og fremme grænseoverskridende naturgasudveksling
b)
være forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold, og
c)
være forenelige med medlemsstaternes ordninger for netadgang.
3. Transmissionssystemoperatører gennemfører og offentliggør ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som fremmer grænseoverskridende naturgasudveksling på en ikkediskriminerende måde, under hensyntagen til følgende principper:
a)
i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger skal transmissionssystemoperatører tilbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked mindst én dag frem og som afbrydelig kapacitet, og
b)
netbrugere kan videresælge eller overdrage deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked.
Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstaterne kræve, at netbrugerne anmelder dette til transmissionssystemoperatøren eller oplyser denne herom.
4. Transmissionssystemoperatørerne vurderer regelmæssigt markedets efterspørgsel efter nye investeringer under hensyntagen til det fælles scenarie, der er udarbejdet for den tiårige netudviklingsplan i henhold til artikel 55 i direktiv (EU) 2024/1788, samt forsyningssikkerheden.
Artikel 11
Principper for kapacitetstildelingsmekanismer og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger vedrørende naturgaslagerfaciliteter, brintterminaler, brintlagerfaciliteter og LNG-faciliteter
1. Der stilles størst mulig kapacitet ved en naturgaslagerfacilitet, LNG-facilitet, brintlagerfacilitet eller brintterminal til rådighed for markedsdeltagerne under hensyntagen til systemets integritet og drift.
2. LNG-systemoperatører, brintlageroperatører, brintterminaloperatører og naturgaslagersystemoperatører skal indføre og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, som:
a)
giver passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af kapaciteten og fremmer investeringer i ny infrastruktur
b)
er forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig er fleksible og kan tilpasses ændrede markedsforhold, og
c)
er forenelige med de sammenkoblede netadgangssystemer.
3. Aftaler om LNG-terminaler, brintterminaler, brintlagerfaciliteter og naturgaslagerfaciliteter skal indeholde bestemmelser til at forhindre kapacitetshamstring ud fra følgende principper, som skal finde anvendelse i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger:
a)
systemoperatøren skal straks udbyde uudnyttet kapacitet på det primære marked og, for naturgaslagerfaciliteters vedkommende, udbyde en sådan kapacitet mindst en dag frem og som afbrydelig kapacitet
b)
brugere kan videresælge deres uudnyttede aftalte kapacitet på det sekundære marked
c)
senest den 5. februar 2026 sikrer LNG-systemoperatører, brintterminaloperatører, brintlageroperatører og naturgaslagersystemoperatører hver for sig eller i fællesskab med andre sådanne operatører, at der findes en gennemsigtig og ikkediskriminerende reservationsplatform for brugere af LNG-faciliteter, brintterminaler, brintlagerfaciliteter og naturgaslagerfaciliteter, som gør det muligt for sådanne brugere at videresælge deres aftalte kapacitet på det sekundære marked i henhold til litra b).
Artikel 12
Handel med kapacitetsrettigheder
Hver transmissionssystemoperatør, naturgaslagersystemoperatør, LNG-systemoperatør, brinttransmissionsnetoperatør, brintterminaloperatør og brintlageroperatør skal tage passende skridt til at muliggøre og lette fri handel med kapacitetsrettigheder på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde. Hver af disse operatører skal til det primære marked udforme harmoniserede aftaler og procedurer for transport og for brug af LNG-faciliteter, brintterminaler, naturgaslagerfaciliteter og brintlagerfaciliteter for at lette sekundær handel med kapacitet og skal anerkende en overførsel af primære kapacitetsrettigheder, hvor dette anmeldes af systembrugere.
De harmoniserede aftaler og procedurer skal anmeldes til de regulerende myndigheder.
Artikel 13
Regler for balancering og gebyrer for ubalancer
1. Reglerne for balancering skal udformes på en retfærdig, ikkediskriminerende og gennemsigtig måde og baseres på objektive kriterier. Reglerne for balancering skal afspejle reelle systembehov, idet der tages hensyn til, hvilke ressourcer transmissionssystemoperatøren råder over. Reglerne for balancering skal være markedsbaserede.
2. For at netbrugerne kan foretage korrigerende indgreb i tide, skal transmissionssystemoperatørerne fremlægge fyldestgørende, rettidige og pålidelige internetbaserede oplysninger om brugernes balanceringsstatus.
De fremlagte oplysninger skal afspejle de oplysninger, der er til rådighed for transmissionssystemoperatøren, og referere til den afregningsperiode, som der beregnes gebyrer for ubalancer for.
Der opkræves ingen gebyrer for fremlæggelse af oplysninger i henhold til dette stykke.
3. Gebyrerne for ubalancer skal i videst muligt omfang være omkostningsbaserede, men skal samtidig på passende vis anspore netbrugerne til at skabe balance i deres tilførsel og udtræk af naturgas. Krydssubsidiering mellem netbrugere skal undgås, og gebyrerne må ikke hindre nye markedsdeltagere i at komme ind på markedet.
Metoden for beregning af gebyrerne for ubalance samt de endelige værdier skal offentliggøres af de regulerende myndigheder eller transmissionssystemoperatøren.
4. Medlemsstaterne sikrer, at transmissionssystemoperatørerne bestræber sig på at harmonisere balanceringsordninger og strømline strukturer og niveauer for balanceringsgebyrer for at lette handelen med naturgas, der foretages i det virtuelle handelspunkt.
Artikel 14
Certificering af transmissionssystemoperatører og brinttransmissionsnetoperatører
1. Kommissionen behandler en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør eller en brinttransmissionsnetoperatør som fastlagt i artikel 71, stk. 6, i direktiv (EU) 2024/1788, så snart den er modtaget. Senest 50 arbejdsdage efter den dag, hvor en sådan underretning er modtaget, udsteder Kommissionen sin udtalelse til den relevante regulerende myndighed for så vidt angår underretningens overensstemmelse med artikel 71, stk. 2, eller artikel 72, samt med artikel 60 i direktiv (EU) 2024/1788 for så vidt angår transmissionssystemoperatører eller nævnte direktivs artikel 68 for så vidt angår brintnetoperatører, alt efter hvad der er relevant.
I forbindelse med udarbejdelsen af sin i første afsnit omhandlede udtalelse kan Kommissionen anmode ACER om en udtalelse om den regulerende myndigheds afgørelse. I så fald forlænges den i første afsnit omhandlede periode på 50 arbejdsdage med yderligere 50 arbejdsdage.
Hvis der ikke inden for de i første og andet afsnit omhandlede perioder foreligger en udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at have nogen indvendinger mod den regulerende myndigheds afgørelse.
2. Senest 50 arbejdsdage efter modtagelsen af en udtalelse fra Kommissionen i medfør af stk. 1 vedtager den regulerende myndighed sin endelige afgørelse om certificering af transmissionssystemoperatøren eller brinttransmissionsnetoperatøren, idet den tager størst muligt hensyn til denne udtalelse. Den regulerende myndigheds afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen.
3. De regulerende myndigheder eller Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører, brinttransmissionsnetoperatører eller virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, når som helst under proceduren udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i henhold til denne artikel.
4. De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for på at supplere denne forordning ved at give retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af stk. 1 og 2.
6. Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 60, stk. 9, i direktiv (EU) 2024/1788, træffer Kommissionen en afgørelse vedrørende certificering. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse.
Artikel 15
Certificering af naturgaslagersystemoperatører
1. Medlemsstaterne sikrer, at hver naturgaslagersystemoperatør, herunder enhver naturgaslagersystemoperatør, der kontrolleres af en transmissionssystemoperatør, certificeres i overensstemmelse med proceduren i denne artikel af enten den regulerende myndighed eller en kompetent myndighed udpeget af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1938 (i begge tilfælde benævnt »den certificerende myndighed«).
Denne artikel finder også anvendelse på naturgaslagersystemoperatører, der kontrolleres af transmissionssystemoperatører, som er certificeret i henhold til direktiv 2009/73/EF eller (EU) 2024/1788.
2. Senest den 1. februar 2023 eller inden for 150 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af en underretning i henhold til stykke 9 forelægger den certificerende myndighed et udkast til afgørelse om certificering for naturgaslagersystemoperatører, der driver underjordiske naturgaslagerfaciliteter med en kapacitet på over 3,5 TWh, hvor de samlede naturgaslagerfaciliteter, uanset antallet af naturgaslagersystemoperatører, den 31. marts 2021 og den 31. marts 2022 var fyldt til et niveau, der i gennemsnit var mindre end 30 % af deres maksimale kapacitet.
For så vidt angår naturgaslagersystemoperatører som omhandlet i første afsnit gør den certificerende myndighed sit yderste for at forelægge et udkast til afgørelse om certificering senest den 1. november 2022.
For så vidt angår andre naturgaslagersystemoperatører end dem, der er omhandlet i første afsnit, forelægger den certificerende myndighed et udkast til afgørelse om certificering senest den 2. januar 2024 eller inden for 18 måneder fra datoen for modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 8 eller 9.
3. Ved vurderingen af risikoen for energiforsyningssikkerheden i Unionen tager den certificerende myndighed hensyn til eventuelle risici for naturgasforsyningssikkerheden på EU-niveau eller på nationalt eller regionalt niveau samt enhver afbødning af sådanne risici, bl.a. som følge af:
a)
ejerskab, forsyning eller andre kommercielle forbindelser, der kan have en negativ indvirkning på naturgaslagersystemoperatørens incitamenter og evne til at fylde den underjordiske naturgaslagerfacilitet
b)
Unionens rettigheder og forpligtelser over for et tredjeland i henhold til folkeretten, herunder enhver aftale, der er indgået med ét eller flere tredjelande, som Unionen er part i, og som omhandler spørgsmålet om energiforsyningssikkerheden
c)
de pågældende medlemsstaters rettigheder og forpligtelser over for et tredjeland i henhold til aftaler, som de pågældende medlemsstater har indgået med ét eller flere tredjelande, i det omfang disse aftaler overholder EU-retten, eller
d)
eventuelle andre specifikke forhold og omstændigheder vedrørende sagen.
4. Hvis den certificerende myndighed konkluderer, at en person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over eller udøver rettigheder over naturgaslagersystemoperatøren, vil kunne bringe energiforsyningssikkerheden eller Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser i fare, afviser den certificerende myndighed certificeringen. Den certificerende myndighed kan alternativt udstede en certificeringsafgørelse, der er underlagt betingelser om at sikre en tilstrækkelig afbødning af de risici, der vil kunne have en negativ indvirkning på fyldningen af de underjordiske naturgaslagerfaciliteter, forudsat at betingelsernes gennemførlighed kan sikres fuldt ud gennem effektiv gennemførelse og overvågning. Sådanne betingelser kan navnlig omfatte et krav om, at naturgaslagersystemets ejer eller naturgaslagersystemoperatøren overdrager forvaltningen af naturgaslagersystemet.
5. Hvis den certificerende myndighed konkluderer, at risikoen for naturgasforsyningen ikke kan afbødes ved betingelser i henhold til stk. 4, herunder ved at kræve, at naturgaslagersystemets ejer eller naturgaslagersystemoperatøren overdrager forvaltningen af naturgaslagersystemet, og derfor afviser certificeringen, skal den:
a)
kræve af naturgaslagersystemets ejer eller naturgaslagersystemoperatøren eller enhver person, som den anser for at ville kunne bringe energiforsyningssikkerheden eller Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser i fare, at de afhænder den kapitalandel eller de rettigheder, de har over naturgaslagersystemets ejerskab eller naturgaslagersystemoperatørens ejerskab, og fastsætte en tidsfrist for en sådan afhændelse
b)
hvis det er relevant, påbyde foreløbige foranstaltninger for at sikre, at en sådan person ikke kan udøve nogen kontrol over eller nogen rettigheder over den pågældende ejer af naturgaslagersystemet eller den pågældende naturgaslagersystemoperatør, indtil kapitalandelen eller rettighederne er afhændet, og
c)
yde passende kompensationsforanstaltninger i overensstemmelse med national ret.
6. Den certificerende myndighed underretter straks Kommissionen om sit udkast til afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger.
Kommissionen afgiver en udtalelse om udkastet til afgørelse om certificering til den certificerende myndighed inden for 25 arbejdsdage efter en sådan underretning. Den certificerende myndighed tager størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.
7. Den certificerende myndighed udsteder afgørelsen om certificering inden for 25 arbejdsdage efter modtagelsen af Kommissionens udtalelse.
8. Før en nyopført underjordisk naturgaslagerfacilitet sættes i drift, skal naturgaslagersystemoperatøren certificeres i overensstemmelse med stk. 1-7. Naturgaslagersystemoperatøren underretter den certificerende myndighed om, at den agter at sætte naturgaslagerfaciliteten i drift.
9. Naturgaslagersystemoperatører underretter den relevante certificerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der ville kræve en fornyet vurdering af deres overholdelse af certificeringskravene i stk. 1-4.
10. De certificerende myndigheder overvåger løbende, at naturgaslagersystemoperatørerne overholder certificeringskravene i stk. 1-4. De genoptager en certificeringsprocedure for at revurdere overholdelsen i hvert af følgende tilfælde:
a)
efter modtagelse af en underretning fra naturgaslagersystemoperatøren i henhold til stk. 8 eller 9
b)
på eget initiativ, hvis de har kendskab til, at en planlagt ændring i rettigheder eller i indflydelse over en naturgaslagersystemoperatør vil kunne føre til manglende overholdelse af kravene i stk. 1, 2 og 3
c)
efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.
11. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre den fortsatte drift af de underjordiske naturgaslagerfaciliteter på deres respektive områder. Disse underjordiske naturgaslagerfaciliteter må kun indstille driften, såfremt de tekniske og sikkerhedsmæssige krav ikke opfyldes, eller hvis den certificerende myndighed efter at have foretaget en vurdering og under hensyntagen til en udtalelse fra det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (»ENTSO for gas«) konkluderer, at en sådan indstilling af driften ikke vil svække naturgasforsyningssikkerheden på EU-niveau eller nationalt niveau.
Hvis indstilling af driften ikke er tilladt, træffes der, såfremt det er hensigtsmæssigt, passende kompensationsforanstaltninger.
12. Kommissionen kan udstede vejledning vedrørende anvendelsen af denne artikel.
13. Denne artikel finder ikke anvendelse på dele af LNG-faciliteter, der anvendes til oplagring.
Artikel 16
Samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne
1. Transmissionssystemoperatører skal samarbejde med andre transmissionssystem- og infrastrukturoperatører om at koordinere vedligeholdelsen af deres respektive net for at minimerer afbrydelser i transmissionstjenester til netbrugere og transmissionssystemoperatører på andre områder.
2. Transmissionssystemoperatører samarbejder indbyrdes og med andre infrastrukturoperatører med henblik på at maksimere den tekniske kapacitet i indfødnings-udtags-systemet og minimere energiforbruget til drift af naturgassystemet i det omfang, det er muligt.
Afdeling 2
Netadgang
Artikel 17
Tariffer for netadgang
1. De tariffer eller metoder til beregning af disse, som transmissionssystemoperatører anvender, og som er godkendt af de regulerende myndigheder i medfør af artikel 78, stk. 7, i direktiv (EU) 2024/1788, samt de tariffer, der er offentliggjort i medfør af artikel 31, stk. 1, i nævnte direktiv, skal være gennemsigtige, tilgodese behovet for systemintegritet og forbedring deraf og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast. Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal anvendes på en ikkediskriminerende måde.
Tarifferne kan også fastsættes gennem markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, forudsat at sådanne ordninger og indtægterne herfra er godkendt af den regulerende myndighed.
Tarifferne eller metoderne til beregning af disse skal bidrage til en effektiv handel med naturgas samt konkurrence på markedet, samtidig med at krydssubsidiering mellem netbrugerne undgås, og samtidig med at der anspores til investeringer og opretholdes eller skabes interoperabilitet for transmissionsnet.
Tariffer for netbrugere skal være ikkediskriminerende og skal fastsættes særskilt for hvert indfødningspunkt til og udtagspunkt fra transmissionssystemet. Mekanismer til omkostningsfordeling og metoder til takstfastsættelse i forbindelse med indfødningspunkter og udtagspunkter godkendes af de regulerende myndigheder. De regulerende myndigheder sikrer, at nettariffer ikke beregnes på grundlag af kontraktmæssigt fastsatte transportruter.
2. Tarifferne for netadgang må hverken begrænse markedets likviditet eller medføre skævheder i handelen på tværs af grænserne mellem forskellige transmissionssystemer. Når forskelle i tarifstrukturer uanset artikel 78, stk. 7, i direktiv (EU) 2024/1788 hindrer handelen på tværs af transmissionssystemerne, skal transmissionssystemoperatøren i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder arbejde aktivt for konvergens mellem tarifstrukturerne og principperne for gebyropkrævning.
3. Indtil den 31. december 2025 kan den regulerende myndighed anvende en rabat på op til 100 % på kapacitetsbaserede transmissions- og distributionstariffer ved indfødningspunkter fra og udtagspunkter til underjordiske naturgaslagerfaciliteter og ved indfødningspunkter fra LNG-faciliteter, medmindre og i det omfang en sådan lagerfacilitet, der er forbundet til mere end ét transmissions- eller distributionsnet, anvendes til at konkurrere med et sammenkoblingspunkt.
Fra den 1. januar 2026 kan den regulerende myndighed anvende en rabat på op til 100 % på kapacitetsbaserede transmissions- og distributionstariffer ved indfødningspunkter fra og udtagspunkter til underjordiske naturgaslagerfaciliteter og ved indfødningspunkter fra LNG-faciliteter med det formål at øge forsyningssikkerheden. Den regulerende myndighed tager denne tarifrabat og dens bidrag til forsyningssikkerheden op til fornyet overvejelse i hver reguleringsperiode indenfor rammerne af den periodiske høring, der foretages i henhold til de netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 71, stk. 2, første afsnit, litra d).
4. De regulerende myndigheder kan slå tilstødende indfødnings-udtags-systemer sammen med henblik på at muliggøre en fuld eller delvis regional integration, hvor tariffer kan afskaffes ved sammenkoblingspunkterne mellem de pågældende indfødnings-udtags-systemer. Efter de offentlige høringer afholdt af de regulerende myndigheder eller af transmissionssystemoperatørerne kan de regulerende myndigheder godkende en fælles tarif og en effektiv ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatører til omfordeling af omkostninger, der skyldes de afskaffede sammenkoblingspunkter.
5. Medlemsstater med mere end ét sammenkoblet indfødnings-udtags-system eller mere end én netoperatør inden for det samme indfødnings-udtags-system kan indføre en ensartet nettarif med henblik på at skabe lige vilkår for netbrugerne, forudsat at en netplan er blevet godkendt, og at der gennemføres en ordning for kompensation mellem netoperatørerne.
Artikel 18
Tarifrabatter for vedvarende gas og kulstoffattig gas
1. Ved fastsættelsen af tariffer anvendes en rabat for vedvarende gas og kulstoffattig gas ved:
a)
indfødningspunkter fra vedvarende gas og kulstoffattige gasproduktionsfaciliteter
b)
kapacitetsbaserede transmissionstariffer i indfødningspunkter fra og udtagspunkter til naturgaslagerfaciliteter, medmindre en sådan lagerfacilitet er forbundet til mere end ét transmissions- eller distributionsnet og anvendes til at konkurrere med et sammenkoblingspunkt.
Rabatten i henhold til første afsnit, litra a) fastsættes til 100 % med hensyn til de relevante kapacitetsbaserede tariffer med henblik på at opskalere tilførslen af vedvarende gas, og for kulstoffattig gas til 75 %.
Rabatten i henhold til første afsnit, litra b), fastsættes til 100 % i de medlemsstater, hvor den vedvarende gas eller den kulstoffattige gas første gang blev tilført systemet.
2. Nærmere bestemmelser om de rabatter, der ydes i henhold til denne artikels stk. 1, kan fastsættes i netreglerne om tarifstrukturer som omhandlet i artikel 71, stk. 2, første afsnit, litra d).
3. Senest den 5. august 2029 og derefter hvert femte år tager Kommissionen niveauet for de i stk. 1 og 4 fastsatte rabatter op til fornyet overvejelse. Kommissionen udarbejder en rapport med en oversigt over gennemførelsen af rabatterne og vurderer, hvorvidt rabatternes niveau stadig er hensigtsmæssigt i lyset af den seneste markedsudvikling. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre denne forordning ved at ændre niveauet for de rabatter, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1 og 4.
4. Fra den 5. august 2025 får netbrugerne en rabat på 100 % på den kapacitetsbaserede tarif fra transmissionssystemoperatøren i sammenkoblingspunkter mellem medlemsstater for vedvarende gas og 75 % for kulstoffattig gas, efter at den pågældende transmissionssystemoperatør har fået forelagt et bevis for bæredygtighed, på grundlag af et gyldigt bæredygtighedscertifikat for vedvarende gas i henhold til artikel 29 og 30 i direktiv (EU) 2018/2001 og er registreret i EU-databasen, som er omhandlet i nævnte direktivs artikel 31a, og for kulstoffattig gas på grundlag af et gyldigt certifikat udstedt i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2024/1788.
Følgende gælder for de rabatter, der er omhandlet i første afsnit:
a)
Transmissionssystemoperatørerne pålægges alene at yde rabatten for den kortest mulige rute med hensyn til grænsepassage mellem det sted, hvor erklæringen om det specifikke bevis for bæredygtighed, på grundlag af et certifikatet, der er omhandlet i stk. 1, første gang blev registreret i EU-databasen, og det sted, hvor den er blevet annulleret som værende forbrugt, under forudsætning af at rabatten ikke dækker et eventuelt auktionstillæg.
b)
Transmissionssystemoperatørerne skal oplyse den relevante regulerende myndighed om de faktiske og forventede mængder af vedvarende gas og kulstoffattig gas og indvirkningen af tarifrabatten på deres indtægter, og de regulerende myndigheder skal overvåge og vurdere rabattens indvirkning på tarifstabiliteten.
c)
Når en transmissionssystemoperatørs indtægter fra disse specifikke tariffer reduceres med 10 %, som følge af at rabatten anvendes, skal de berørte og alle tilgrænsende transmissionssystemoperatører forhandle sig frem til en ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne.
d)
Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre rabatten for vedvarende gas og kulstoffattig gas, såsom om beregningen af den kapacitet, for hvilken rabatten finder anvendelse, og de krævede processer, fastsættes i en netregel, der udarbejdes i henhold til artikel 71.
De berørte transmissionssystemoperatører aftaler en ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne, senest tre år efter at deres indtægter fra specifikke tariffer er blevet reduceret med 10 % som omhandlet i dette stykkes andet afsnit, litra c). Opnås der ikke enighed inden for dette tidsrum, træffer de berørte regulerende myndigheder, inden der er forløbet yderligere to år, i fællesskab afgørelse om en passende ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne. Hvis de regulerende myndigheder ikke når til enighed, finder artikel 6 i forordning (EU) 2019/942 anvendelse. Hvis de regulerende myndigheder ikke er i stand til nå til enighed inden for to år, eller hvis de i fællesskab anmoder herom, træffer ACER en konkret afgørelse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.
5. Uanset denne artikels stk. 1 og 4 kan de regulerende myndigheder beslutte ikke at anvende rabatter eller at fastsætte lavere rabatniveauer end dem, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 4, forudsat at en sådan undtagelse er i overensstemmelse med de generelle tarifprincipper som fastsat i artikel 17 og navnlig med princippet om, at tarifferne skal afspejle omkostningerne, hvor et af følgende kriterier er opfyldt:
a)
Undtagelsen er nødvendig for en effektiv drift af transmissionssystemet, for at sikre en stabil økonomisk ramme for eksisterende investeringer eller for at undgå unødig krydssubsidiering, forvridning af den grænseoverskridende handel eller en ineffektiv ordning for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne.
b)
Anvendelsen af de rabatter eller rabatsatser, der er fastsat i stk. 1 og 4, er ikke nødvendig grundet stadet med hensyn til udrulning af vedvarende gas og kulstoffattig gas i den pågældende medlemsstat eller eksistensen af alternative støtteordninger til opskalering af anvendelsen af vedvarende gas eller kulstoffattig gas.
Artikel 19
Transmissionssystemoperatørernes indtægter
1. Fra den 5. august 2025 sikrer den relevante regulerende myndighed gennemsigtighed med hensyn til de metoder, parametre og værdier, der anvendes til at bestemme transmissionssystemoperatørernes tilladte eller tilstræbte indtægter. Den regulerende myndighed offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, eller pålægger den relevante transmissionssystemoperatør at offentliggøre dem, på betingelse af at data, som af den relevante regulerende myndighed betragtes som kommercielt følsomme, beskyttes. Disse oplysninger stilles til rådighed i et format, der er frit tilgængeligt, kan downloades og er skrivebeskyttet, og så vidt muligt på et eller flere alment forståelige sprog.
2. Transmissionssystemoperatørens omkostninger skal være genstand for en effektivitetssammenligning af transmissionssystemoperatører. ACER foretager denne effektivitetssammenligning. Senest den 5. august 2027 og derefter hvert fjerde år offentliggør ACER en undersøgelse, hvori effektiviteten af transmissionssystemoperatørernes omkostninger sammenlignes, med forbehold af beskyttelse af data, som af ACER betragtes som kommercielt følsomme. De relevante regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne forelægger ACER alle de data, der er nødvendige for at foretage denne sammenligning. Når de regelmæssigt fastsætter transmissionssystemoperatørernes tilladte eller tilstræbte indtægter, tager de relevante regulerende myndigheder en sådan sammenligning og de nationale forhold i betragtning.
3. De relevante regulerende myndigheder vurderer transmissionstariffernes langsigtede udvikling på grundlag af de forventede ændringer, hvad angår deres tilladte eller tilstræbte indtægter og naturgasefterspørgslen i den relevante reguleringsperiode, samt, hvor oplysningerne er til rådighed, frem til 2050. Med henblik på foretagelsen af denne vurdering medtager den regulerende myndighed oplysningerne om den strategi, der er beskrevet i den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan, og de scenarier, der ligger til grund for den tiårige netudviklingsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 55 i direktiv (EU) 2024/1788.
Afdeling 3
Drift af transmissions-, naturgaslager-, LNG- og brintterminalsystemet
Artikel 20
Uafbrydelig kapacitet til vedvarende gas og kulstoffattig gas i distributionssystemet
1. Transmissionssystemoperatørerne sørger for uafbrydelig kapacitet med henblik på at sikre adgangen for produktionsfaciliteter for vedvarende gas og kulstoffattig gas, der er tilkoblet deres net. Med henblik herpå udarbejder transmissionssystemoperatørerne i samarbejde med transmissionssystemoperatørerne procedurer og ordninger, herunder investeringer, for at sikre tilbagegående strømme fra distributionsnettet til transmissionsnettet. Større investeringer skal afspejles i den tiårige netudviklingsplan i henhold til artikel 55, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2024/1788.
2. Stk. 1 berører ikke transmissionssystemoperatørernes mulighed for at udvikle alternativer til investeringer i tilbagegående strømme såsom intelligente netløsninger eller tilkobling til andre netoperatører, herunder direkte tilslutning af faciliteter til produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser til transmissionsnettet. Adgangen til uafbrydelig kapacitet kan begrænses til at tilbyde kapacitet med forbehold af driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres. Den regulerende myndighed er ansvarlig for at revidere og godkende transmissionssystemoperatørernes betingelser for betinget kapacitet og sikrer, at eventuelle begrænsninger i uafbrydelig kapacitet eller driftsmæssige begrænsninger, der indføres af transmissionssystemoperatørerne, på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer og ikke skaber unødige hindringer for markedsadgang. Hvis produktionsfaciliteten bærer omkostningerne ved at sikre den uafbrydelige kapacitet, må der ikke anvendes begrænsninger.
Artikel 21
Grænseoverskridende koordinering med hensyn til gaskvaliteten i naturgassystemet
1. Transmissionssystemoperatørerne samarbejder for at undgå begrænsninger af strømme på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i gaskvaliteten ved sammenkoblingspunkter mellem medlemsstaterne. Når transmissionssystemoperatører samarbejder således, skal de tage højde for naturgasslutkunders installationers karakteristika.
Denne artikel finder ikke anvendelse på brintblandinger, hvor brintindholdet, der blandes i naturgassystemet, overstiger 2 volumenprocent.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afvigende tekniske specifikationer, herunder parametre for gaskvalitet såsom iltindhold og brint, der blandes i naturgassystemet, ikke anvendes til at begrænse grænseoverskridende gasstrømme. Derudover sikrer medlemsstaterne, at brintblandinger i naturgassystemet bringes i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er acceptable for kunderne.
3. Hvis en begrænsning af de grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i brintkvaliteten, ikke kan undgås af de pågældende brinttransmissionsnetoperatører inden for rammerne af deres normale drift, underretter de straks de berørte regulerende myndigheder. Underretningen skal omfatte en beskrivelse af og begrundelsen for de foranstaltninger, som transmissionssystemoperatørerne allerede har truffet.
4. De berørte regulerende myndigheder skal inden for seks måneder efter modtagelsen af de i stk. 3 omhandlede oplysninger i fællesskab blive enige om, hvorvidt begrænsningen skal anerkendes.
5. For så vidt angår begrænsninger af grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i brintblanding i naturgassystemet, og som er anerkendt i henhold til stk. 4, skal transmissionssystemoperatører acceptere naturgasstrømme med et brintindhold i sammenkoblingspunkter mellem medlemsstaterne i naturgassystemet, uden at det berører stk. 6-13, og efter at den deri beskrevne procedure er afsluttet.
6. Hvis de berørte regulerende myndigheder anerkender begrænsningen i medfør af stk. 4, anmoder de de berørte brinttransmissionsnetoperatører om inden for 12 måneder efter anerkendelsen af begrænsningen som omhandlet i nævnte stykke at træffe følgende tiltag i den anførte rækkefølge:
a)
at samarbejde om at udforme teknisk gennemførlige løsninger, uden at der ændres ved specifikationerne for gaskvaliteten, hvilket kan omfatte forpligtelser med hensyn til gasstrømme og behandling af naturgas, med henblik på at fjerne den anerkendte begrænsning under hensyntagen til oplysninger fra slutkunder, der er direkte tilkoblet det naturgassystem, som tilhører den pågældende distributionssystemoperatør, eller en anden interessent, som kunne være påvirket af denne procedure
b)
at foretage en fælles cost-benefit-analyse af de teknisk gennemførlige løsninger for at udpege økonomisk effektive løsninger med en udspecificering af omkostningerne og fordelene for de forskellige kategorier af berørte parter
c)
at beregne et overslag over den tid, det tager at gennemføre hver mulig løsning
d)
at foretage en offentlig høring, navnlig af påvirkede slutkunder, der er tilkoblet transmissionsnettet, om de udpegede gennemførlige løsninger og tage hensyn til resultaterne af denne høring
e)
at udarbejde et fælles forslag til, hvordan den anerkendte begrænsning fjernes, på grundlag af cost-benefit-analysen og resultaterne af den offentlige høring og med en tidsramme for gennemførelsen, og forelægge det for deres berørte regulerende myndigheder med henblik på godkendelse og for de andre berørte medlemsstaters kompetente nationale myndigheder til orientering.
7. Hvis de berørte brinttransmissionsnetoperatører ikke når til enighed om at indgive et fælles forslag i henhold til stk. 6, litra e), underretter hver enkelt brinttransmissionsnetoperatør straks sin regulerende myndighed.
8. De berørte regulerende myndigheder træffer en fælles koordineret afgørelse om at fjerne den anerkendte begrænsning under hensyntagen til den cost-benefit-analyse, som de berørte brinttransmissionsnetoperatører har gennemført, og resultaterne af den offentlige høring, der er foretaget i medfør af denne artikels stk. 6, litra d), inden for seks måneder efter modtagelsen af de i denne artikels stk. 7 omhandlede oplysninger, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.
9. Uanset denne artikels stk. 8 kan de berørte regulerende myndigheder for så vidt angår begrænsninger af grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i brintblanding i naturgassystemet, i fællesskab erklære, at der ikke skal iværksættes yderligere tiltag for at fjerne sådanne begrænsninger. Den fælles koordinerede afgørelse træffes inden for seks måneder efter modtagelsen af de i denne artikels stk. 7 omhandlede oplysninger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942 og skal tage hensyn til cost-benefit-analysen og resultaterne af den offentlige høring i henhold til nærværende artikels stk. 6. De berørte regulerende myndigheder tager hvert fjerde år en afgørelse om at opretholde den anerkendte begrænsning i henhold til nærværende stykke op til fornyet overvejelse.
10. De berørte regulerende myndigheders fælles koordinerede afgørelse, der er omhandlet i stk. 8, skal omfatte en afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, som hver transmissionssystemoperatør skal afholde ved gennemførelsen af den aftalte løsning, samt om deres indregning i transmissionssystemoperatørers tilladte eller tilstræbte indtægter, idet der tages hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved løsningen i de berørte medlemsstater og dens konsekvenser for tarifferne.
11. ACER kan udstede henstillinger til de regulerende myndigheder om enkelthederne af sådanne afgørelser om omkostningsfordeling som omhandlet i stk. 10.
12. Kan de berørte regulerende myndigheder ikke nå til enighed som omhandlet i denne artikels stk. 4, træffer ACER en afgørelse om begrænsningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942. Anerkender ACER begrænsningen, anmoder det de pågældende brinttransmissionsnetoperatører om inden for 12 måneder at tage de tiltag, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6 i den nævnte rækkefølge.
13. Hvis de berørte regulerende myndigheder ikke kan træffe en fælles koordineret afgørelse som omhandlet i denne artikels stk. 8 og 10, træffer ACER en afgørelse om, hvilken løsning der skal anvendes til at fjerne den anerkendte begrænsning, og om fordelingen af de investeringsomkostninger, hver transmissionssystemoperatør skal afholde i forbindelse med gennemførelsen af den vedtagne løsning, eller angiver, at yderligere tiltag ikke skal forfølges i henhold til denne artikels stk. 9, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942. ACER tager en beslutning om at bevare den anerkendte begrænsning i henhold til nærværende stykke op til fornyet overvejelse hvert fjerde år.
14. Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, herunder oplysninger om cost-benefit-analysen, fastsættes i en netregel, der udarbejdes i henhold til artikel 71, stk. 2.
Artikel 22
Formodning om overensstemmelse af praksis med harmoniserede standarder for naturgas
Praksis, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i de gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i henhold til artikel 71, stk. 2, første afsnit, litra a).
Artikel 23
Fælles specifikationer for biometan
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes fælles specifikationer for at fremme en omkostningseffektiv integration af store mængder af biometan i det eksisterende naturgassystem, herunder ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, eller kan fastsætte disse specifikationer i en netregel i henhold til artikel 71, stk. 2, første afsnit, litra a), hvor:
a)
disse krav ikke er omfattet af de harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende
b)
Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 har anmodet én eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard for disse krav, og mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
i)
Kommissionens anmodning er ikke blevet imødekommet af nogen af de europæiske standardiseringsorganisationer
ii)
Kommissionen konstaterer unødige ophold i forbindelse med vedtagelsen af de harmoniserede standarder, der er anmodet om
iii)
en europæisk standardiseringsorganisation har udarbejdet en standard, som ikke fuldt ud svarer til Kommissionens anmodning, eller
c)
Kommissionen efter proceduren i artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012 har besluttet enten at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække referencerne til de harmoniserede standarder eller dele deraf, som disse krav er omfattet af.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 3.
2. I den tidlige fase af udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt, der fastsætter fælles specifikationer omhandlet i stk. 1, indsamler Kommissionen synspunkter fra relevante organer eller ekspertgrupper, der er nedsat i henhold til relevant sektorspecifik EU-ret, og hører alle relevante interessenter på behørig vis. På grundlag af denne høring udarbejder Kommissionen udkastet til gennemførelsesretsakt.
3. Praksis, som er i overensstemmelse med fælles specifikationer eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med kravene i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 71, stk. 2, første afsnit, litra a), for så vidt disse krav er omfattet af sådanne fælles specifikationer eller dele deraf.
4. Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Når referencen for en harmoniseret standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, eller dele deraf, der omfatter de samme krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.
5. Ved fastsættelsen af de fælles specifikationer i henhold til denne artikel tager Kommissionen det størst mulige hensyn til de sikkerhedskrav, der er nødvendige for en sikker drift af naturgassystemet, navnlig sikker drift af naturgaslagerfaciliteterne i hele Unionen.
Artikel 24
Det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas
Alle transmissionssystemoperatører samarbejder på EU-plan gennem ENTSO for gas for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre marked for naturgas og grænseoverskridende handel og sikre optimal forvaltning, koordineret drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske naturgastransmissionsnet.
Artikel 25
Organisationen af ENTSO for gas
1. ENTSO for gas offentliggør og forelægger Kommissionen og ACER ethvert udkast til ændring af vedtægterne, medlemslisten eller forretningsordenen for ENTSO for gas, herunder forretningsordenen for høring af andre interessenter, på eget initiativ eller efter en begrundet anmodning herom fra Kommissionen eller ACER.
2. Senest fire måneder efter dagen for modtagelsen af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, forelægger ACER efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig systembrugere og herunder kunder, Kommissionen en udtalelse om udkastet til ændring af vedtægterne, medlemslisten og forretningsordenen for ENTSO for gas.
3. Kommissionen afgiver udtalelse om udkastet til ændring af vedtægterne, medlemslisten og forretningsordenen for ENTSO for gas under hensyntagen til ACER's udtalelse, der er omhandlet i stk. 2, senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af denne udtalelse.
4. Senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af Kommissionens positive udtalelse vedtager og offentliggør ENTSO for gas den reviderede udgave af ENTSO for gas' vedtægter, medlemsliste og forretningsorden.
Artikel 26
Opgaver for ENTSO for gas
1. ENTSO for gas udarbejder netregler på de i artikel 71, stk. 1 og 2, omhandlede områder på anmodning af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 71, stk. 9.
De netregler, der er omhandlet i artikel 71, stk. 2, første afsnit, litra d), udvikles i fællesskab med ENNOH.
2. ENTSO for gas kan udarbejde netregler på de i artikel 71, stk. 1 og 2, fastsatte områder med henblik på at nå de i artikel 24 fastsatte mål, hvis disse netregler ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen. Disse netregler forelægges for ACER med henblik på en udtalelse. ENTSO for gas tager behørigt hensyn til denne udtalelse.
3. ENTSO for gas vedtager:
a)
fælles redskaber til driften af nettet for at sikre koordinering af nettets drift under normale forhold og i beredskabssituationer, herunder en fælles klassificeringsskala for forstyrrelser, og forskningsplaner
b)
en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas, der er omhandlet i artikel 32 (»den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas«), hvert andet år, herunder en europæisk prognose for forsyningens tilstrækkelighed
c)
henstillinger om koordineringen af teknisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i Unionen og i tredjelande
d)
henstillinger til transmissionssystemoperatører vedrørende deres tekniske samarbejde med distributionssystemoperatører og brintnetoperatører
e)
et årligt arbejdsprogram
f)
en årsrapport
g)
årlige sommer- og vinterprognoser for forsyningen
h)
en rapport om overvågning af gaskvaliteten senest den 1. januar 2025 og derefter hvert andet år, herunder udviklingen i gaskvalitetsparametrene, udviklingen i indholdet og mængden af brint blandet i naturgassystemet, prognoser for den forventede udvikling, hvad angår gaskvalitetsparametrene og den mængde af brint, der blandes i naturgassystemet, virkningen af iblanding af brint på grænseoverskridende strømme samt oplysninger om sager vedrørende forskelle i gaskvalitetsspecifikationerne eller specifikationer for blandingsniveauer, og hvordan sådanne sager er blevet løst, med henblik på at opfylde kvalitetskravene til forskellige slutanvendelser
i)
en årsrapport med angivelse af mængden af vedvarende gas og kulstoffattig gas, der tilføres naturgasnettet.
Rapporten om overvågning af gaskvaliteten omhandlet i første afsnits litra h) skal også, i det omfang det er relevant for distributionsnettet, dække udviklingen på de områder, der er anført i nævnte litra, på grundlag af oplysninger fra den europæiske enhed for distributionssystemoperatører (»EU DSO-enheden«), der er nedsat i henhold til artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (39).
4. Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed, der er omhandlet i stk. 3, litra b), skal dække naturgassystemets samlede evne til at efterkomme den nuværende og planlagte efterspørgsel efter naturgas i den næste femårsperiode samt i perioden mellem fem og ti år fra datoen for denne prognose. Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed skal bygge på de nationale prognoser for forsyningens tilstrækkelighed, der er udarbejdet af hver enkelt transmissionssystemoperatør. Den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed skal specifikt omfatte overvågning af fremskridtene med hensyn til årsproduktionen af bæredygtig biometan.
Hvis både den europæiske prognose for forsyningens tilstrækkelighed og de endelige ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner viser, at fremskridtene i årsproduktionen ikke er tilstrækkeligt store, eller at naturgasforbruget ikke falder tilstrækkeligt i betragtning af det tilgængelige potentiale, kan Kommissionen udstede henstillinger til medlemsstaterne, såfremt dette er nødvendigt for at nå energiunionens mål i medfør af artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999.
Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas omfatter modellering af det integrerede net, herunder brintnet, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets elasticitet. Denne plan skal fremme princippet om energieffektivitet først og integration af energisystemet.
5. Det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i stk. 3, litra e), skal indeholde en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, en plan for koordinering af netdriften, en liste over den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i løbet af det pågældende år, samt en vejledende tidsplan
6. Netreglerne udvikles for grænseoverskridende netspørgsmål og spørgsmål om markedsintegration og berører ikke medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale regler for spørgsmål, der ikke berører grænseoverskridende handel.
7. ENTSO for gas overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 71, stk. 13, eller artikel 74, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen. ENTSO for gas aflægger rapport til ACER om resultaterne og redegør for resultaterne af analysen i årsrapporten, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra f).
8. ENTSO for gas stiller alle de oplysninger til rådighed, som ACER har brug for til varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 27, stk. 1.
9. ACER gennemgår de nationale tiårige netudviklingsplaner for at bedømme deres overensstemmelse med den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas. Finder ACER uoverensstemmelser mellem en national tiårig netudviklingsplan og den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas, kommer det med henstillinger vedrørende ændring af den nationale tiårige netudviklingsplan eller den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. Såfremt en sådan national tiårig netudviklingsplan er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 55 i direktiv (EU) 2024/1788, henstiller ACER til den relevante regulerende myndighed, at denne ændrer den nationale tiårige netudviklingsplan i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 55, stk. 5, og underretter Kommissionen herom.
10. ENTSO for gas forelægger på Kommissionens anmodning denne sine synspunkter om vedtagelsen af retningslinjerne som fastlagt i artikel 74.
11. ENTSO for gas samarbejder med det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO for elektricitet«) og med ENNOH.
Artikel 27
ACER's overvågning af ENTSO for gas
1. ACER overvåger, hvordan ENTSO for gas varetager sine opgaver, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, 2, og 3, og aflægger rapport om sine observationer til Kommissionen.
ACER overvåger ENTSO for gas' gennemførelse af netregler, der er udarbejdet i henhold til artikel 26, stk. 2, og netregler, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1-12, men som ikke er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 71, stk. 13. Hvis ENTSO for gas ikke har gennemført sådanne netregler, anmoder ACER ENTSO for gas om en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor det ikke er sket. ACER underretter Kommissionen om denne redegørelse og forelægger sin udtalelse hertil.
ACER overvåger og analyserer gennemførelsen af netreglerne og de retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 70, 71, 73 og 74 og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette integration af markedet og energisystemet samt ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.
2. ENTSO for gas forelægger ACER udkastet til EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas, udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen, og de andre dokumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, med henblik på en udtalelse.
ACER forelægger inden for to måneder fra datoen for modtagelsen ENTSO for gas og Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger, hvis det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas, som ENTSO for gas har forelagt, ikke bidrager til ikkediskrimination, reel konkurrence, et velfungerende marked eller tilstrækkelige grænseoverskridende sammenkoblingslinjer, der er åbne for tredjepartsadgang. ENTSO for gas tager behørigt hensyn til ACER's udtalelse og henstillinger.
Artikel 28
Regulerende myndigheder
Når de regulerende myndigheder varetager deres opgaver og udøver deres beføjelser i henhold til denne forordning, sikrer de overensstemmelse med denne forordning, netreglerne og de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel 70-74.
Når det er relevant, skal de samarbejde med hinanden, med Kommissionen og med ACER i henhold til kapitel V i direktiv (EU) 2024/1788.
Artikel 29
Høringer foretaget af ENTSO for gas
1. Ved udarbejdelsen af netreglerne, udkastet til EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas og det årlige arbejdsprogram omhandlet i artikel 26, stk. 1, 2 og 3, foretager ENTSO for gas omfattende offentlige høringer af alle de relevante markedsdeltagere, navnlig de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde, i overensstemmelse med den i artikel 25, stk. 1, omhandlede forretningsorden. Høringen inddrager også regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, forsynings- og produktionsvirksomheder, netbrugere, herunder kunder, distributionssystemoperatører, herunder også relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger. ENTSO for gas offentliggør udkast til netreglerne, den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas og det årlige arbejdsprogram med henblik på bemærkninger fra interessenterne og giver dem tilstrækkelig tid til at deltage i høringsprocessen på effektiv vis. Hensigten med denne høring er at identificere synspunkter hos og forslag fra de relevante interessenter under beslutningsprocessen.
2. Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne i stk. 1, offentliggøres.
3. Inden ENTSO for gas vedtager det årlige arbejdsprogram og de netregler, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, 2 og 3, gør det rede for hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det begrundes.
Artikel 30
Omkostninger ved ENTSO for gas
Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO for gas, der er omhandlet i artikel 24, 25, 26, 70 og 71 i denne forordning og artikel 11 i forordning (EU) 2022/869 påhviler transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender disse omkostninger, forudsat at de er rimelige og hensigtsmæssige.
Artikel 31
Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne
1. Transmissionssystemoperatørerne etablerer regionalt samarbejde inden for rammerne af ENTSO for gas for at bidrage til gennemførelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 26, stk. 1, 2 og 3.
2. Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og fremmer udviklingen af energibørser, den koordinerede fordeling af grænseoverskridende kapacitet gennem ikkediskriminerende markedsbaserede løsninger, der tager behørigt hensyn til de specifikke fordele ved implicitte auktioner med henblik på kortfristede tildelinger, og integreringen af mekanismerne for balancering.
3. Med henblik på at nå de i denne artikels stk. 1 og 2 fastsatte mål tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at supplere denne forordning ved at fastlægge definitionen af det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under hensyntagen til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Hver medlemsstat har lov til at fremme samarbejde i mere end et geografisk område.
Med henblik på udarbejdelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, hører Kommissionen ACER og ENTSO for gas.
Artikel 32
EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas
ENTSO for gas vedtager og offentliggør den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas hvert andet år. Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas skal omfatte modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets modstandsdygtighed, herunder infrastruktur, som skal tages ud af drift.
Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas skal navnlig:
a)
bygge på nationale investeringsplaner og kapitel IV i forordning (EU) 2022/869
b)
med hensyn til grænseoverskridende sammenkoblingslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige netbrugere kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 55, stk. 7, i direktiv (EU) 2024/1788, og
c)
identificere investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet angår.
Med hensyn til stk. 2, litra c), kan en gennemgang af de hindringer for øget grænseoverskridende kapacitet i nettet, som foranlediges af forskelle i godkendelsesprocedurer eller -praksis, vedlægges som bilag til den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas.
Artikel 33
Gennemsigtighedskrav vedrørende transmissionssystemoperatører
1. Transmissionssystemoperatører offentliggør detaljerede oplysninger om den kapacitet og de tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at netbrugerne kan opnå effektiv netadgang.
2. Transmissionssystemoperatører eller relevante regulerende myndigheder offentliggør med henblik på at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer samt for at fremme naturgasnettets effektive anvendelse rimelige og tilstrækkeligt dokumenterede oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur.
3. For de tjenester, der tilbydes, offentliggør den enkelte transmissionssystemoperatør jævnligt numeriske oplysninger vedrørende teknisk, aftalt og ledig kapacitet for alle relevante punkter, herunder indfødningspunkter og udtagspunkter, på en brugervenlig, standardiseret måde i overensstemmelse med retningslinjerne fastsat i bilag I.
4. De relevante punkter i et transmissionssystem, der skal offentliggøres oplysninger om, skal godkendes af de kompetente myndigheder efter høring af netbrugerne.
5. Transmissionssystemoperatører skal altid forelægge de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfuld, kvantificerbart klar, let tilgængelig og ikkediskriminerende måde.
6. Transmissionssystemoperatører offentliggør både fremadrettede og bagudrettede oplysninger om udbud og efterspørgsel på grundlag af nomineringer og tildelinger, prognoser og realiserede strømme ind og ud af systemet. Den regulerende myndighed sikrer, at alle sådanne oplysninger offentliggøres. De offentliggjorte oplysningers detaljeringsgrad skal afspejle de oplysninger, transmissionssystemoperatøren råder over.
Transmissionssystemoperatørerne offentliggør de foranstaltninger, der træffes for at skabe balance i systemet, såvel som de udgifter og indtægter, foranstaltningerne medfører.
De berørte markedsdeltagere stiller de i denne artikel omhandlede data til rådighed for transmissionssystemoperatørerne.
7. Transmissionssystemoperatørerne offentliggør detaljerede oplysninger om kvaliteten af naturgas, som transporteres i deres net, og som kan påvirke netbrugerne, i medfør af artikel 16 og 17 i forordning (EU) 2015/703.
Artikel 34
Gennemsigtighedskrav vedrørende naturgaslagerfaciliteter, brintlagerfaciliteter, LNG-faciliteter og brintterminaler
1. LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører, brintterminaloperatører og brintlageroperatører offentliggør detaljerede oplysninger om alle tjenester, de tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne af LNG-faciliteter, naturgaslagerfaciliteter, og brintlagerfaciliteter og brintterminaler kan opnå reel adgang til LNG-faciliteter, naturgaslagerfaciliteter, brintlagerfaciliteter og brintterminaler. De regulerende myndigheder kan anmode disse operatører om at offentliggøre eventuelle yderligere oplysninger, der er relevante for systembrugerne.
2. LNG-systemoperatørerne stiller brugervenlige midler til rådighed til beregning af tariffer for de disponible tjenester.
3. For de ydelser, der tilbydes, offentliggør LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører, brintterminaloperatører og brintlageroperatører jævnligt offentliggøre numeriske oplysninger om aftalt og disponibel kapacitet på LNG-facilitet, naturgaslagerfaciliteter, brintlagerfaciliteter og brintterminaler på en brugervenlig, standardiseret måde.
4. LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører, brintterminaloperatører og brintlageroperatører forelægger de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfuld, kvantificerbart klar, let tilgængelig og ikkediskriminerende måde.
5. LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører, brintterminaloperatører og brintlageroperatører offentliggør mængden af naturgas eller brint i hver LNG-facilitet, naturgaslagerfacilitet brintlagerfacilitet og brintterminal eller gruppe af lagerfaciliteter, hvis dette er måden, hvorpå systembrugerne tilbydes adgang, strømmene ind og ud af faciliteten samt den disponible kapacitet på LNG-faciliteter, naturgaslagerfaciliteter, brintlagerfaciliteter og brintterminaler, også for de faciliteter, der er fritaget for tredjepartsadgang. Oplysningerne meddeles også til transmissionssystemoperatøren eller til brintnetoperatøren for brintlagre og -terminaler, der offentliggør dem som aggregerede tal for hvert system eller delsystem defineret ved de relevante punkter. Oplysningerne ajourføres mindst en gang om dagen.
Hvis en naturgas- eller brintlagerfacilitetsbruger er eneste bruger af en naturgaslagerfacilitet eller brintlagerfacilitet, kan naturgas- eller brintlagersystembrugeren indsende en begrundet anmodning om fortrolig behandling af de i første afsnit omhandlede data til den regulerende myndighed. Hvis den regulerende myndighed konkluderer, at en sådan anmodning er berettiget, idet der navnlig tages hensyn til behovet for at afveje den legitime interesse i beskyttelse af forretningshemmeligheder, hvis offentliggørelse ville påvirke lagerbrugerens overordnede forretningsstrategi negativt, over for målet om at skabe konkurrencebaserede indre markeder for naturgas og brint, kan den tillade, at naturgaslagersystemoperatøren eller brintlageroperatøren i højst et år ikke offentliggør de i første afsnit omhandlede data.
Andet afsnit finder anvendelse, uden at det berører forpligtelserne omhandlet i første afsnit, medmindre de aggregerede data er identiske med de individuelle data for naturgas- eller brint lagersystemet, som efter godkendelse fra den regulerende myndighed ikke skal offentliggøres.
6. For at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer og fremme en effektiv udnyttelse af infrastrukturerne offentliggør LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører, brintterminaloperatører og brintlageroperatører eller de relevante regulerende myndigheder tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om tarifafvigelser, metoder og tarifstruktur under reguleret tredjepartsadgang. LNG-faciliteter, der har fået en undtagelse i henhold til artikel 78 i denne forordning, artikel 22 i direktiv 2003/55/EF og artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, og naturgaslagersystemoperatører, der er omfattet af systemet med forhandlet tredjepartsadgang, offentliggør tariffer for infrastruktur for at sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed.
LNG-systemoperatørerne og naturgaslagersystemoperatørerne offentliggør hver på en gennemsigtig, kontinuerlig og brugervenlig måde de oplysninger, der kræves i denne artikel, på en fælles europæisk platform, der vedligeholdes af disse operatører.
Artikel 35
Systemoperatørernes journalføring
Transmissionssystemoperatører, naturgaslagersystemoperatører og LNG-systemoperatører opbevarer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33 og 34 og bilag I, afsnit 3, i mindst fem år, således at de står til rådighed for de nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder og den nationale konkurrencemyndigheder, samt Kommissionen.
Afdeling 4
Drift af distributionssystemer
Artikel 36
Uafbrydelig kapacitet til vedvarende gas og kulstoffattig gas i distributionssystemet
1. Distributionssystemoperatørerne sørger for uafbrydelig kapacitet med henblik på at sikre adgangen for produktionsfaciliteter for vedvarende gas og kulstoffattig gas, der er tilkoblet deres net. Til dette formål udarbejder distributionssystemoperatørerne i samarbejde med hinanden og transmissionssystemoperatørerne procedurer og ordninger, herunder investering, for at sikre tilbagegående strømme fra distributionsnettet til transmissionsnettet. Større investering i naturgastransmissionsnettet som følge af behovet for yderligere kapacitet i distributionsnettet skal afspejles i den tiårige netudviklingsplan i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2024/1788.
2. Stk. 1 berører ikke distributionssystemoperatørernes mulighed for at udvikle alternativer til investering i tilbagegående strømme såsom intelligente netløsninger eller tilkobling til andre netoperatører. Adgangen til uafbrydelig kapacitet kan begrænses til at tilbyde kapacitet med forbehold af driftsmæssige begrænsninger, således at infrastruktursikkerheden og den økonomiske effektivitet sikres. Den regulerende myndighed sikrer, at distributionssystemoperatører indfører eventuelle begrænsninger i uafbrydelig kapacitet eller driftsmæssige begrænsninger på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer og ikke skaber unødige hindringer for markedsadgang. Hvis produktionsfaciliteten bærer omkostningerne ved at sikre den uafbrydelige kapacitet, må der ikke anvendes begrænsninger.
Artikel 37
Samarbejde mellem distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører
Distributionssystemoperatører samarbejder med andre distributionssystemoperatører og med transmissionssystemoperatører om at koordinere vedligeholdelsen, systemudviklingen, nye tilkoblinger, dekommissioneringen og systemdriften med det formål at sikre systemintegriteten og maksimere kapaciteten og minimere brugen af brændselsgas.
Artikel 38
Gennemsigtighedskrav vedrørende distributionssystemoperatører
Hvis distributionssystemoperatørerne har ansvaret for at styre gaskvaliteten i deres net, skal de offentliggøre detaljerede oplysninger om kvaliteten af naturgas, som transporteres i deres net, og som kan påvirke netbrugerne, i medfør af artikel 16 og 17 i forordning (EU) 2015/703.
Artikel 39
Europæisk enhed for distributionssystemoperatører
Distributionssystemoperatører, der driver et naturgassystem, skal samarbejde, og brintdistributionsnetoperatører, der driver et brintnet, kan samarbejde, på EU-plan gennem EU DSO-enheden, for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre marked for naturgas, samarbejde om udviklingen af brintmarkedet og fremme optimal forvaltning og en koordineret drift af distributions- og transmissionssystemer.
Registrerede medlemmer kan deltage direkte i EU DSO-enheden eller være repræsenteret af en national sammenslutning, der er udpeget af medlemsstaten, eller af en sammenslutning på EU-plan.
Omkostningerne ved aktiviteterne i EU DSO-enheden afholdes af de distributionssystemoperatører og brintdistributionsnetoperatører, som er registrerede medlemmer, og tages i betragtning ved tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender omkostninger, forudsat at de er rimelige og forholdsmæssige, og skal give en begrundelse, hvis de ikke godkendes.
Artikel 40
Ændring af de principielle regler og procedurer for EU DSO-enheden
1. De vigtigste regler og procedurer for EU DSO-enheden i henhold til artikel 54 i forordning (EU) 2019/943 finder også anvendelse på distributionssystemoperatører, der driver et naturgassystem, og brintdistributionsnetoperatører.
2. Den strategiske rådgivningsgruppe, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2019/943, består også af repræsentanter for sammenslutninger, der repræsenterer europæiske distributionssystemoperatører, der driver et naturgassystem, eller europæiske brintdistributionsnetoperatører.
3. Senest den 5. august 2025 forelægger EU DSO-enheden Kommissionen og ACER et udkast til ajourførte vedtægter, herunder en adfærdskodeks, en liste over registrerede medlemmer, et udkast til ajourført forretningsorden, herunder forretningsorden for høring af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og andre interessenter, og udkast til ajourførte regler for finansiering.
Udkastet til EU DSO-enhedens ajourførte forretningsorden skal sikre en retfærdig og afbalanceret repræsentation af alle deltagende distributionssystemoperatører, herunder dem, der ejer eller driver naturgassystemer, og af brintdistributionsnetoperatører.
4. Senest fire måneder efter modtagelsen af de dokumenter, der er forelagt i medfør af stk. 3, afgiver ACER sin udtalelse til Kommissionen efter at have hørt organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig distributionssystembrugerne, herunder kunderne.
5. Senest tre måneder efter modtagelsen af ACER's udtalelse afgiver Kommissionen en udtalelse om de dokumenter, der er forelagt i medfør af stk. 3, under hensyntagen til ACER's udtalelse omhandlet i stk. 4.
6. Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens positive udtalelse vedtager og offentliggør distributionssystemoperatørerne EU DSO's ajourførte vedtægter, forretningsorden og regler for finansiering.
7. De i stk. 3 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres, eller på begrundet anmodning af en af disse. Kommissionen og ACER kan afgive udtalelse i overensstemmelse med den proces, der er fastsat i stk. 3, 4 og 5.
Artikel 41
EU DSO-enhedens yderligere opgaver
1. EU DSO-enheden varetager de opgaver, der er anført i artikel 55, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) 2019/943, og udfører de aktiviteter, der er anført i nævnte forordnings artikel 55, stk. 2, litra c), d) og e), også for så vidt angår naturgasdistributionssystemer eller brintdistributionsnet.
2. Ud over de opgaver, der er anført i artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943, deltager EU DSO-enheden i udviklingen af netregler af relevans for driften og planlægningen af distributionsnet og den koordinerede drift af transmissionsnet og distributionsnet i henhold til nærværende forordning og bidrager til at begrænse flygtige metanemissioner fra naturgassystemet.
Når EU DSO-enheden deltager i udviklingen af nye netregler i henhold til nærværende forordnings artikel 71, skal den overholde de høringskrav, der er fastsat i artikel 56 i forordning (EU) 2019/943.
3. Foruden de aktiviteter, der er anført i artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943, skal EU DSO-enheden:
a)
samarbejde med ENTSO for gas og ENNOH om at overvåge gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, der vedtages i henhold til nærværende forordning, af relevans for drift og planlægning af distributionsnet for naturgas og brint og den koordinerede drift af transmissions- og distributionsnet og brinttransmissions- og -distributionsnet
b)
samarbejde med ENTSO og ENNOH for gas og vedtage bedste praksis om den koordinerede drift og planlægning af transmissions- og distributionssystemer og brinttransmissions- og -distributionsnet, herunder om spørgsmål såsom dataudvekslingen mellem operatører og koordineringen af distribuerede energiressourcer
c)
arbejde med at afdække bedste praksis for gennemførelsen af resultaterne af vurderingerne i henhold til artikel 23, stk. 1b, i direktiv (EU) 2018/2001, og artikel 25 i direktiv (EU) 2023/1791 og for samarbejdet mellem operatører af eldistributionssystemer, naturgasdistributionssystemer, brintdistributionsnet og fjernvarme- og fjernkølingssystemer, herunder med henblik på vurderingen i henhold til artikel 24, stk. 8, i direktiv (EU) 2018/2001, herunder anbefalinger vedrørende den passende placering af elektrolysatorer med det formål at sikre, at overskudsvarme anvendes i fjernvarmenet.
4. EU DSO-enheden leverer input til ENTSO for gas med henblik på dettes rapportering om gaskvalitet for så vidt angår de distributionssystemer, hvor distributionssystemoperatørerne er ansvarlige for at styre gaskvaliteten, som omhandlet i artikel 26, stk. 3.
5. EU DSO-enheden leverer input til ENNOH til rapport om overvågning af brintkvaliteten, som skal vedtages i medfør af denne forordnings artikel 59, stk. 1, litra j), for så vidt angår de brintdistributionsnet, hvor brintdistributionsnetoperatørerne er ansvarlige for at styre brintkvaliteten i henhold til artikel 50 i direktiv (EU) 2024/1788.
Afdeling 5
Efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanisme til støtte for markedsudviklingen af brint
Artikel 42
Mekanisme til efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas
Kommissionen opretter en mekanisme til frivillig efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas i henhold til artikel 43-49.
Artikel 43
Kontrakt med en serviceleverandør
1. Uanset artikel 176 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan Kommissionen gennem de relevante udbudsprocedurer i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 indgå kontrakter om de nødvendige tjenesteydelser fra en eller flere enheder, der er etableret i Unionen, med henblik på at gennemføre det mål, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 42.
2. Når Kommissionen udvælger en serviceleverandør, skal den gøre dette på grundlag af kriterier, som sikrer det indre markeds integritet, som sikrer konkurrence og forsyningssikkerhed, og som er i overensstemmelse med artikel 44. Kommissionen præciserer de krav, der gælder for serviceleverandøren, i de relevante udbudsbetingelser.
Artikel 44
Kriterier for udvælgelse af serviceleverandøren
1. Serviceleverandøren udvælges af Kommissionen blandt enheder, der opfylder følgende kriterier for godkendelse:
a)
serviceleverandøren er etableret og har sit driftssted på en medlemsstats område
b)
serviceleverandøren og dennes underleverandører må ikke være:
i)
omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, der består i et forbud mod tilrådighedsstillelse eller overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller mod at yde finansiering eller finansiel bistand til dem direkte eller indirekte eller i indefrysning af aktiver, eller
ii)
direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handle på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens sådanne restriktive foranstaltninger.
2. Uden at det berører andre due diligence-forpligtelser, skal der indføres kontraktlige forpligtelser mellem Kommissionen og serviceleverandøren for at sikre, at serviceleverandøren ved udførelsen af sine opgaver i henhold til artikel 45 hverken direkte eller indirekte gør pengemidler eller økonomiske ressourcer tilgængelige eller til gavn for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som:
a)
er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, der består i et forbud mod tilrådighedsstillelse eller overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller mod at yde finansiering eller finansiel bistand til dem direkte eller indirekte eller i indefrysning af aktiver, eller
b)
direkte eller indirekte er ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens sådanne restriktive foranstaltninger.
3. Serviceleverandøren må ikke være en del af en vertikalt integreret virksomhed, bortset fra en enhed, der er adskilt i overensstemmelse med kapitel IX i direktiv (EU) 2024/1788.
Artikel 45
Serviceleverandørens opgaver
1. Serviceleverandøren tilrettelægger opgaverne med efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas. Serviceleverandøren kan navnlig, men ikke udelukkende, gennemføre følgende elementer:
a)
vurdering og aggregering af efterspørgslen fra naturgasvirksomheder og naturgasforbrugende virksomheder
b)
indsamling af tilbud fra naturgasleverandører eller -producenter med henblik på at matche sådanne tilbud med den aggregerede efterspørgsel
c)
fordeling af udbudstilbud til deltagere i efterspørgselsaggregering under hensyntagen til en forholdsmæssig fordeling mellem mindre og større deltagere afhængigt af den indsendte efterspørgselsmængde
d)
levering af alle tilknyttede hjælpefunktioner, herunder tjenester, der letter indgåelsen af kontrakter om indkøb af naturgas.
Artikel 46
Deltagelse i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas
1. Deltagelse i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas er åben for naturgasvirksomheder og naturgasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, på et ikkediskriminerende grundlag. Sådanne virksomheder er udelukket fra at deltage som leverandører, producenter og købere, hvis de:
a)
er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, der består i et forbud mod tilrådighedsstillelse eller overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller mod at yde finansiering eller finansiel bistand til dem direkte eller indirekte eller i indefrysning af aktiver, eller
b)
direkte eller indirekte er ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens sådanne restriktive foranstaltninger.
2. Der indføres kontraktlige forpligtelser for at sikre, at ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer hverken direkte eller indirekte gøres tilgængelige eller til gavn for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som:
a)
er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, der består i et forbud mod tilrådighedsstillelse eller overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller mod at yde finansiering eller finansiel bistand til dem direkte eller indirekte eller i indefrysning af aktiver, eller
b)
direkte eller indirekte er ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens sådanne restriktive foranstaltninger.
3. Naturgasvirksomheder og naturgasforbrugende virksomheder, der er etableret i energifællesskabets kontraherende parter, kan deltage i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, forudsat at de nødvendige foranstaltninger eller ordninger for, at de kan deltage i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas i henhold til denne afdeling, er på plads.
4. Naturgasvirksomheder og naturgasforbrugende virksomheder, der deltager i efterspørgselsaggregering, kan på et gennemsigtigt grundlag koordinere elementer i betingelserne i købskontrakten eller anvende fælles indkøbskontrakter for at opnå bedre betingelser med deres leverandører, forudsat at de overholder EU-retten, herunder EU-konkurrenceretten, navnlig artikel 101 og 102 i TEUF.
5. Deltagere i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas indberetter følgende elementer i de indgåede kontrakter til Kommissionen eller den relevante serviceleverandør, alt efter hvad der er relevant:
a)
mængde
b)
modparter
c)
løbetid.
6. Deltagere i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas kan indberette til Kommissionen eller den relevante serviceleverandør, alt efter hvad der er relevant, hvis matchning og udbud ikke førte til indgåelse af en forsyningskontrakt.
7. Modtageren af de oplysninger, der er indberettet i henhold til stk. 5 og 6, sikrer, at adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til serviceleverandøren og til de af Kommissionens tjenestegrene, for hvilke det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger. Sådanne oplysninger behandles med behørig fortrolighed.
Artikel 47
Midlertidig begrænsning af deltagelsen i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas
1. For at beskytte Unionens og dens medlemsstaters væsentlige sikkerhedsinteresser og med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden må naturgasforsyninger med oprindelse i og LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus ikke tilbydes gennem mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas før den 31. december 2025.
2. Den udelukkelse, der er omhandlet i stk. 1, finder anvendelse på alle LNG-forsyninger med oprindelse i enhver LNG-facilitet beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus og naturgasforsyninger, der ankommer til medlemsstaterne eller til energifællesskabets kontraherende parter via følgende indfødningspunkter:
a)
Greifswald
b)
Lubmin II
c)
Imatra
d)
Narva
e)
Värska
f)
Luhamaa
g)
Šakiai
h)
Kotlovka
i)
Kondratki
j)
Wysokoje
k)
Tieterowka
l)
Mozyr
m)
Kobryń
n)
Sudzha (RU)/(UA)
o)
Belgorod (RU)/(UA)
p)
Valuyki (RU)/(UA)
q)
Serebryanka (RU)/(UA)
r)
Belgorod (RU)/(UA)
s)
Sokhranovka (RU)/(UA)
t)
Prokhorovka (RU)/(UA)
u)
Platovo (RU)/(UA)
v)
Strandzha 2 (BG)/Malkoclar (TR).
Artikel 48
Mulighed for at begrænse deltagelsen i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas
1. Fra den 1. januar 2026 kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beslutte midlertidigt at udelukke naturgas med oprindelse i eller LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus fra deltagelse i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed, forudsat at sådanne foranstaltninger:
a)
ikke unødigt forstyrrer funktionen af det indre marked for naturgas og grænseoverskridende naturgasstrømme mellem medlemsstaterne og ikke underminerer Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed
b)
respekterer princippet om energisolidaritet
c)
træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.
2. I tilstrækkelig god tid inden den første udbudsrunde i 2026 vurderer Kommissionen, om alle betingelserne i stk. 1 er opfyldt, med henblik på at træffe afgørelse om eventuelle foranstaltninger, der er omhandlet deri. En sådan afgørelse er gyldig i op til et år og kan forlænges, hvis det er berettiget.
Kommissionen vurderer løbende, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og holder Europa-Parlamentet og Rådet behørigt underrettet om sine vurderinger, herunder den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.
3. Under hensyntagen til behovet for at sikre Unionens forsyningssikkerhed kan de foranstaltninger, som Kommissionen træffer i henhold til stk. 1, tage sigte på at diversificere naturgas- eller LNG-forsyningerne med henblik på at mindske afhængigheden af russisk naturgas, hvis det kan påvises, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.
4. Afgørelser omhandlet i stk. 1 skal indeholde en liste over:
a)
alle indfødningspunkter fra Den Russiske Føderation eller Belarus eller andre tredjelande, der fungerer som transitlande, som ikke må anvendes til levering af naturgasforsyninger, der er omfattet af efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, og
b)
alle LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus.
Naturgasleverandører eller -producenter, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, skal give sikkerhed for overholdelsen af artikel 47 og de afgørelser, der vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 1.
5. Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at sikre en effektiv anvendelse af denne artikel og af artikel 47 og kan kræve af naturgasleverandører eller -producenter, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, alle de oplysninger, der er nødvendige for at bistå den i denne opgave, herunder forelæggelse for køberne af de relevante forsendelsesdokumenter i forbindelse med leveringen af naturgasforsyningerne, hvor det er teknisk gennemførligt.
Artikel 49
Styringsråd
1. For at lette koordineringen og informationsudvekslingen i forbindelse med mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas bistås Kommissionen af et styringsråd.
2. Styringsrådet sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant for Kommissionen. Medlemsstaternes deltagelse er frivillig og afhænger navnlig af styringsrådets dagsorden. Repræsentanterne for energifællesskabets kontraherende parter kan på opfordring fra Kommissionen deltage i møder i ad hoc-styringsrådet om alle spørgsmål af fælles interesse. Kommissionen leder styringsrådet.
Artikel 50
Garantier
Medlemsstaterne kan for så vidt angår deltagere, der er etableret på deres område, eller andre relevante interessenter yde likviditetsstøtte, herunder garantier, til deltagere i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, hvor det er relevant, navnlig hvis den kompetente myndighed i den relevante medlemsstat har erklæret et af de kriseniveauer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1938.
Artikel 51
Rapportering
Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til styringsrådet og forelægger en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas fungerer.
De oplysninger, der forelægges i rapporten, skal som minimum omfatte:
a)
oplysninger om antallet af naturgasvirksomheder og naturgasmængder, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas
b)
oplysninger om antallet af indgåede kontrakter og de deraf følgende naturgasmængder, der er henholdsvis indgået kontrakt om og leveret til Unionen
c)
en beskrivelse af de gældende regler i udbudsrunder til deltagere i efterspørgselsaggregering og naturgasleverandører eller -producenter
d)
en oversigt over mekanismens samlede omkostninger for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, herunder serviceleverandørens udgifter
e)
enhver større udvikling af mekanismens funktion for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas.
Artikel 52
Mekanisme til støtte for markedsudviklingen af brint
1. Kommissionen kan oprette en mekanisme til støtte for markedsudviklingen af brint, herunder de elementer, der er anført i stk. 2, og som skal gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Brintbanks aktiviteter. Denne frivillige mekanisme kan anvendes indtil den 31. december 2029.
2. Kommissionen kan ved analog anvendelse af proceduren fastsat i artikel 43 og 44 indgå aftale med den relevante serviceleverandør om navnlig, men ikke udelukkende, at gennemføre følgende elementer:
a)
indsamling og behandling af markedsdata om f.eks. tilgængelighed af infrastruktur eller udvikling af brintstrømme og -priser for at øge gennemsigtigheden af markedsudviklingen for brint
b)
indsamling og vurdering af efterspørgslen fra aftagere
c)
indsamling af tilbud på brint fra leverandører
d)
adgang til relevante og nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til dette stykke, til leverandører og aftagere på grundlag af disses samtykke og i henhold til Unionens konkurrenceregler.
3. For at bidrage til de dekarboniseringsmål, der er fastsat i denne forordning, kan medlemsstaterne sikre likviditetsstøtte, herunder garantier, for brint inden for rammerne af Den Europæiske Brintbanks aktiviteter og i overensstemmelse med statsstøttereglerne, hvor det er relevant.
4. Koordinering og informationsudveksling i forbindelse med den mekanisme, der er omhandlet i stk. 1, kan lettes af den relevante koordinationsgruppe, der er adskilt fra ekspertgrupper, der beskæftiger sig med naturgas.
For så vidt angår brint oprettes en sådan koordinationsgruppe, og den udfører sine aktiviteter under aktiviteterne i Den Europæiske Brintbank.
5. Inden udløbet af den mekanisme, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med dens vurdering af mekanismens resultater. Kommissionen vurderer navnlig denne mekanismes bidrag til udviklingen af brintmarkedet i Unionen.
Hvor det er relevant, kan denne vurdering ledsages af et lovgivningsforslag om udvikling af en mekanisme for frivillig efterspørgselsaggregering og frivilligt fælles indkøb af brint.
Artikel 53
Deltagelse i mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint
1. Deltagelse i mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint er åben for brintvirksomheder og brintforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, på et ikkediskriminerende grundlag. Sådanne virksomheder er udelukket fra at deltage som leverandører og aftagere, hvis de:
a)
er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, der består i et forbud mod tilrådighedsstillelse eller overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller mod at yde finansiering eller finansiel bistand til dem direkte eller indirekte eller i indefrysning af aktiver, eller
b)
direkte eller indirekte er ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens sådanne restriktive foranstaltninger.
2. Der indføres kontraktlige forpligtelser for at sikre, at ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer hverken direkte eller indirekte gøres tilgængelige eller til gavn for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som:
a)
er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, der består i et forbud mod tilrådighedsstillelse eller overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer eller mod at yde finansiering eller finansiel bistand til dem direkte eller indirekte eller i indefrysning af aktiver, eller
b)
direkte eller indirekte er ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af Unionens sådanne restriktive foranstaltninger.
3. Brintvirksomheder og brintforbrugende virksomheder, der er etableret i energifællesskabets kontraherende parter, kan deltage i mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, forudsat at de nødvendige foranstaltninger eller ordninger for, at de kan deltage i mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint på de deri fastsatte betingelser, er på plads i medfør af denne artikel og af artikel 52 og 54.
Artikel 54
Mulighed for at begrænse deltagelsen i mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint
1. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beslutte midlertidigt at udelukke tilbud på brintleverancer med oprindelse i Den Russiske Føderation eller Belarus fra deltagelse i mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed, forudsat at sådanne foranstaltninger:
a)
ikke unødigt forstyrrer funktionen af det indre marked for brint og ikke underminerer Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed
b)
respekterer princippet om energisolidaritet
c)
træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.
2. I tilstrækkelig god tid inden den første indsamling af tilbud vurderer Kommissionen, om alle betingelserne i stk. 1 er opfyldt, med henblik på at træffe afgørelse om eventuelle foranstaltninger, der er omhandlet deri. En sådan afgørelse er gyldig i op til et år og kan forlænges, hvis det er berettiget.
Kommissionen vurderer løbende, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og holder Europa-Parlamentet og Rådet behørigt underrettet om sine vurderinger, herunder den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.
3. Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at sikre en effektiv anvendelse af denne artikel.
KAPITEL III
REGLER FOR BRINTNET
Artikel 55
Grænseoverskridende koordinering med hensyn til brintkvaliteten
1. Brinttransmissionsnetoperatørerne samarbejder for at undgå begrænsninger af brintstrømme på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i brintkvaliteten, for at opfylde kvalitetskravene til forskellige slutanvendelser i overensstemmelse med gældende brintkvalitetsstandarder.
2. Hvis en begrænsning af de grænseoverskridende strømme, der skyldes forskelle i brintkvaliteten, ikke kan undgås af de pågældende brinttransmissionsnetoperatører inden for rammerne af deres normale drift, underretter de straks de berørte regulerende myndigheder. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af og en begrundelse for de foranstaltninger, som brinttransmissionsnetoperatørerne allerede har truffet.
3. De berørte regulerende myndigheder aftaler i fællesskab senest seks måneder efter modtagelsen af de i stk. 2 omhandlede oplysninger, om begrænsningen skal anerkendes.
4. Hvis de berørte regulerende myndigheder anerkender begrænsningen i medfør af stk. 3, anmoder de de pågældende brinttransmissionsnetoperatører om senest 12 måneder efter anerkendelsen af begrænsningen som omhandlet i nævnte stykke at tage følgende tiltag i den anførte rækkefølge:
a)
at samarbejde om at udforme teknisk gennemførlige løsninger med henblik på at fjerne den anerkendte begrænsning
b)
at foretage en fælles cost-benefit-analyse af de teknisk gennemførlige løsninger for at udpege økonomisk effektive løsninger med en udspecificering af omkostningerne og fordelene for de forskellige kategorier af berørte parter
c)
at beregne et overslag over den tid, det tager at gennemføre hver mulig løsning
d)
at foretage en offentlig høring om de udpegede gennemførlige løsninger og tage hensyn til resultaterne af denne høring
e)
at udarbejde et fælles forslag til, hvordan den anerkendte begrænsning fjernes, på grundlag af cost-benefit-analysen og resultaterne af den offentlige høring og med en tidsramme for dens gennemførsel, og forelægge det for deres berørte regulerende myndigheder med henblik på godkendelse og for de andre berørte medlemsstaters kompetente nationale myndigheder til orientering.
5. Hvis de pågældende brinttransmissionsnetoperatører ikke når til enighed om at indgive et fælles forslag i henhold til stk. 4, litra e), underretter hver enkelt brinttransmissionsnetoperatør straks sin regulerende myndighed.
6. De berørte regulerende myndigheder træffer en fælles koordineret afgørelse om at fjerne den anerkendte begrænsning under hensyntagen til den cost-benefit-analyse, som de pågældende brinttransmissionsnetoperatører har gennemført, og resultaterne af den offentlige høring, der er gennemført i medfør af denne artikels stk. 4, litra d), senest for seks måneder efter modtagelsen af de i denne artikels stk. 5 omhandlede oplysninger, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.
7. De berørte regulerende myndigheders fælles koordinerede afgørelse, der er omhandlet i stk. 6, skal omfatte en afgørelse om fordelingen af de investeringsomkostninger, som hver brinttransmissionsnetoperatør skal afholde ved gennemførelsen af den aftalte løsning, samt om deres indregning i tarifferne efter den 1. januar 2033, idet der tages hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved løsningen i de berørte medlemsstater.
8. ACER kan udstede henstillinger til de regulerende myndigheder om enkelthederne i sådanne afgørelser om omkostningsfordeling som omhandlet i stk. 7.
9. Kan de berørte regulerende myndigheder ikke nå til enighed som omhandlet i denne artikels stk. 3, træffer ACER en afgørelse om begrænsningen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942. Anerkender ACER begrænsningen, anmoder det de pågældende brinttransmissionsnetoperatører om inden for 12 måneder at tage de tiltag, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 i den nævnte rækkefølge.
10. Hvis de berørte regulerende myndigheder ikke kan træffe en fælles koordineret afgørelse som omhandlet i denne artikels stk. 6 og 7, træffer ACER en afgørelse om, hvilken løsning der skal anvendes til at fjerne den anerkendte begrænsning, og om fordelingen af de investeringsomkostninger, hver brinttransmissionsnetoperatør skal afholde i forbindelse med gennemførelsen af den vedtagne løsning, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.
11. Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, herunder nærmere bestemmelser om en fælles bindende brintkvalitetsspecifikation for grænseoverskridende brintsamkøringslinjer, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvalitet, interoperabilitetsregler for grænseoverskridende brintinfrastruktur, herunder håndtering af sammenkoblingsaftaler, enheder, dataudveksling, kommunikation og informationsformidling mellem relevante markedsdeltagere, fastsættes i en netregel, der udarbejdes, jf. artikel 72, stk. 1, litra b).
Artikel 56
Samarbejde mellem brintdistributionsnetoperatører og brinttransmissionsnetoperatører
Brintdistributionsnetoperatører samarbejder med andre brintdistributionsnetoperatører og med brinttransmissionsnetoperatører om at koordinere vedligeholdelsen, brintnetudviklingen, nye tilkoblinger, dekommissioneringen og driften af brintsystemet for at sikre brintsystemintegriteten med henblik på at maksimere kapaciteten og minimere energiforbruget til at drive brintsystemet.
Artikel 57
Det europæiske net af netoperatører for brint
1. Brinttransmissionsnetoperatørerne samarbejder på EU-plan gennem ENNOH for at fremme udviklingen af et velfungerende indre marked for brint og grænseoverskridende handel og sikre optimal forvaltning, koordineret drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske brinttransmissionsnet.
2. ENNOH arbejder tæt sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas om at identificere synergier og fremme systemintegration på tværs af energibærere med henblik på at lette den overordnede energisystemeffektivitet.
3. ENNOH består af brinttransmissionsnetoperatører, der er certificeret i henhold til artikel 71 i direktiv (EU) 2024/1788.
Brinttransmissionsnetoperatører er berettigede til at blive medlem af ENNOH fra starten af den certificeringsprocedure, der gennemføres af den regulerende myndighed, forudsat at:
a)
der gennemføres en efterfølgende positiv certificering i overensstemmelse med artikel 14 i denne forordning og artikel 71 i direktiv (EU) 2024/1788 (*) senest 24 måneder efter starten af medlemskabet af ENNOH, og
b)
der som minimum udvikles brintinfrastrukturprojekter med en endelig investeringsbeslutning senest fire år efter starten af medlemskabet af ENNOH.
Brinttransmissionsnetoperatørens ENNOH-medlemskab udløber, hvis den endelige certificeringsbeslutning, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), ikke er blevet truffet senest 24 måneder efter starten af medlemskabet af ENNOH, eller hvis den endelige investeringsbeslutning, der er omhandlet i andet afsnit, litra b), ikke er blevet truffet senest fire år efter starten af medlemskabet ENNOH.
4. Uanset denne artikels stykke 3, er en brinttransmissionsnetoperatør, der er omfattet af en undtagelse fra artikel 68 i direktiv (EU) 2024/1788, berettiget til at blive medlem af ENNOH, forudsat at denne operatør er etableret i en medlemsstat, hvor ingen anden brinttransmissionsnetoperatør er medlem af ENNOH i henhold til nærværende artikels stk. 3. Medlemsstaterne kan udpege en sådan brinttransmissionsnetoperatør og skal forelægge enhver sådan udpegelse for ENNOH, Kommissionen og ACER. Medlemsstaterne kan til enhver tid tilbagekalde en sådan udpegelse. Hvor brinttransmissionsnetoperatøren ikke har truffet en endelig investeringsbeslutning for så vidt angår et brintinfrastrukturprojekt senest fire år efter at være blevet medlem af ENNOH, udløber denne operatørs medlemskab af ENNOH.
5. Medlemsstater, der ikke har udpeget en brinttransmissionsnetoperatør, men som planlægger at udvikle et brinttransmissionsnet i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, kan udpege en enhed som associeret partner inden for ENNOH. Den berørte medlemsstat forelægger en udpegelse i henhold til dette stykke for ENNOH, Kommissionen og ACER. Den berørte medlemsstat kan til enhver tid tilbagekalde en sådan udpegelse. Denne udpegelse udløber, når en brinttransmissionsnetoperatør, der er etableret i den pågældende medlemsstat, bliver medlem af ENNOH.
6. Når ENNOH varetager sine opgaver i henhold til EU-retten, skal det handle med det formål at etablere et velfungerende og velintegreret indre marked for brint og bidrage til en effektiv og varig opfyldelse af målene i politikrammen for klima- og energipolitikken, navnlig ved at bidrage til en effektiv integration af brint produceret fra vedvarende energikilder og til at forøge energieffektiviteten, samtidig med at brintsystemsikkerheden opretholdes. ENNOH skal have tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver.
7. Brinttransmissionsnetoperatørerne forelægger senest den 1. september 2024 Kommissionen og ACER et udkast til vedtægter for det ENNOH, der skal oprettes, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden, herunder forretningsordenen for høring af interessenter.
8. Brinttransmissionsnetoperatørerne forelægger Kommissionen og ACER ethvert udkast til ændringer af ENNOH's vedtægter, af listen over dets medlemmer og af dets forretningsorden.
9. Senest fire måneder efter modtagelsen af de i stk. 7 omhandlede udkast til vedtægter, medlemslister og forretningsorden og de i stk. 8 omhandlede udkast til ændringer heraf forelægger ACER efter at have hørt organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig brintsystembrugerne, herunder kunder, Kommissionen en udtalelse om disse udkast til vedtægter, medlemslister og forretningsorden eller udkast til ændringer heraf.
10. Kommissionen udsteder en udtalelse om udkastet til vedtægter, medlemslisten eller forretningsordenen, samt udkast til ændringer heraf, under hensyntagen til ACER's udtalelse, der er omhandlet i stk. 9, og senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af nævnte udtalelse.
11. Senest tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens positive udtalelse vedtager og offentliggør brinttransmissionsnetoperatørerne ENNOH's vedtægter, medlemsliste og forretningsorden.
12. De i stk. 7 omhandlede dokumenter forelægges Kommissionen og ACER, såfremt de ændres eller på begrundet anmodning af Kommissionen eller ACER. Kommissionen og ACER afgiver deres udtalelser i overensstemmelse med stk. 9, 10 og 11.
Artikel 58
Overgang til ENNOH
Indtil ENNOH er oprettet, er ENTSO for gas ansvarlig for at udarbejde de i artikel 32 og 60 omhandlede EU-dækkende netudviklingsplaner for naturgas og brint. ENTSO for gas sikrer ved varetagelsen af denne opgave en effektiv høring og deltagelse af alle markedsdeltagere, herunder deltagere fra brintmarkedet.
Artikel 59
ENNOH's opgaver
1. ENNOH har følgende opgaver:
a)
udarbejder netregler på de i artikel 72 anførte områder med henblik på at nå de i artikel 57 fastsatte mål
b)
udarbejder sammen med ENTSO for gas, de netregler, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, litra f)
c)
vedtager og offentliggør hvert andet år den i artikel 60 omhandlede ikkebindende tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for brint (»den EU-dækkende netudviklingsplan for brint«), herunder en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed
d)
samarbejder med ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og med EU DSO-enheden
e)
udarbejder henstillinger til brinttransmissionsnetoperatører om deres tekniske samarbejde med brintdistributionsnetoperatører og med transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører i Unionen
f)
udarbejder henstillinger om koordineringen af det tekniske samarbejde mellem brintnetoperatører i Unionen og i tredjelande
g)
vedtager et årligt arbejdsprogram
h)
vedtager en årsrapport
i)
vedtager en årlig prognose for brintforsyningen, der dækker de medlemsstater, hvor brint anvendes til elproduktion
j)
vedtager en rapport om overvågning af brintkvaliteten senest den 15. maj 2026 og derefter hvert andet år, herunder udviklingen i og prognoserne for den forventede udvikling i brintkvalitetsparametrene, samt oplysninger om sager vedrørende forskelle i brintkvalitetsspecifikationerne, og hvordan sådanne sager er blevet løst
k)
fremmer cybersikkerhed og databeskyttelse i samarbejde med relevante myndigheder og regulerede enheder
l)
udvikler og fremmer bedste praksis inden for opdagelse, overvågning og reduktion af brintlækager.
2. ENNOH overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 72, 73 og 74, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette udviklingen og integrationen af brintmarkedet. ENNOH aflægger rapport til ACER om resultaterne og redegør for resultaterne af analysen i den i denne artikels stk. 1, litra h), omhandlede årsrapport.
3. ENNOH offentliggør referaterne af sin plenarforsamling og sine bestyrelses- og udvalgsmøder og oplyser regelmæssigt offentligheden om sin beslutningstagning og sine aktiviteter.
4. Det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal indeholde en liste over og beskrivelse af de netregler, der skal udarbejdes, en plan for koordineringen af driften af brintnettet, en liste over den forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i løbet af det pågældende år, og en vejledende tidsplan.
5. ENNOH giver ACER alle de oplysninger, som ACER har brug for til varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 64. For at ENNOH kan opfylde denne forpligtelse, giver brinttransmissionsnetoperatørerne ENNOH de fornødne oplysninger.
6. ENNOH forelægger på Kommissionens anmodning denne sine synspunkter om vedtagelsen af retningslinjerne som fastlagt i artikel 74.
Artikel 60
EU-dækkende netudviklingsplan for brint
1. Den EU-dækkende netudviklingsplan for brint skal omfatte modellering af det integrerede brintnet, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om forsyningens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets modstandsdygtighed.
Den EU-dækkende netudviklingsplan for brint skal navnlig:
a)
bygge på de nationale planer om udvikling af brinttransmissionsnettet som fastlagt i artikel 55 i direktiv (EU) 2024/1788, og kapitel IV i forordning (EU) 2022/869
b)
med hensyn til grænseoverskridende sammenkoblingslinjer også bygge på de rimelige behov, som forskellige netbrugere kan have, og integrere langfristede forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 55, stk. 7, i direktiv (EU) 2024/1788, og
c)
redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad angår den nødvendige grænseoverskridende kapacitet, til at gennemføre de prioriterede korridorer for brint og elektrolyseanlæg som omhandlet i bilag I, punkt 3, til forordning (EU) 2022/869.
Med henblik på andet afsnit, litra c), kan en gennemgang af de hindringer for øget grænseoverskridende kapacitet, som foranlediges af forskelle i godkendelsesprocedurer eller -praksis, vedlægges som bilag til den EU-dækkende netudviklingsplan for brint. En sådan gennemgang kan, hvor det er relevant, ledsages af en omfattende plan for at fjerne sådanne hindringer og fremskynde gennemførelsen af de prioriterede korridorer for brint og elektrolyseanlæg.
2. ACER afgiver udtalelse om de nationale planer om udvikling af brinttransmissionsnettet, hvis dette er relevant med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med den EU-dækkende netudviklingsplan for brint. Finder ACER uoverensstemmelser mellem en national plan for udvikling af brinttransmissionsnettet og den EU-dækkende netudviklingsplan for brint, kommer det med henstillinger vedrørende ændring af den nationale plan for udvikling af brinttransmissionsnettet eller den EU-dækkende netudviklingsplan for brint, alt efter hvad der er relevant.
3. Ved udarbejdelsen af netudviklingsplanen for brint for hele Unionen samarbejder ENNOH med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas, navnlig om udarbejdelsen af cost-benefit-analysen af energisystemet som helhed og den tværgående netmodel for energimarkedet, som både omfatter el-, naturgas- og brinttransportinfrastruktur såvel som naturgaslagre, brintlagre, LNG- og brintterminaler samt elektrolyseanlæg, der er omhandlet i artikel 11 i forordning (EU) 2022/869, scenarierne for de tiårige netudviklingsplaner, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 12, og kortlægningen af infrastrukturmangler, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 13.
Artikel 61
Integreret netplanlægning på EU-plan
1. I overgangsperioden indtil den 1. januar 2027 udarbejder ENTSO for gas den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2026 med fuld inddragelse af brinttransmissionsnetoperatørerne og sammen med ENNOH, så snart det er oprettet. Den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2026 består af to særskilte kapitler, et for brint og et for naturgas. ENTSO for gas overfører straks til ENNOH alle oplysninger, herunder data og analyser, som den har indsamlet under udarbejdelsen af de EU-dækkende netudviklingsplaner for brint senest den 1. januar 2027.
2. ENNOH udarbejder den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2028 i henhold til denne artikel og artikel 60.
3. ENNOH arbejder tæt sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas om at udvikle integrerede EU-dækkende netudviklingsplaner i henhold til henholdsvis artikel 32 og 60 i denne forordning og artikel 30 i forordning (EU) 2019/943. Dette samarbejde omfatter navnlig følgende:
a)
ENNOH udarbejder sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas ét sæt fælles scenarier for de tiårige netudviklingsplaner i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2022/869.
b)
ENNOH, ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas, der arbejder sammen, udarbejder hver især koordinerede rapporter om infrastrukturhuller inden for rammerne af de tiårige EU-dækkende netudviklingsplaner i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2022/869.
c)
Senest seks måneder efter godkendelse af rapporten om fælles scenarier i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) 2022/869 og hvert andet år derefter offentliggør ENNOH rapporter om infrastrukturhuller inden for rammerne af de tiårige EU-dækkende netudviklingsplaner.
d)
ENNOH udarbejder sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/869 et udkast til metode for den enkelte sektor for en cost-benefit-analyse af brint for energisystemet som helhed og en sammenhængende og gradvis integreret model, som skal være i overensstemmelse med de metoder, der er udviklet af både ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/869, og som skal skabe gennemsigtighed med hensyn til de mest omkostningseffektive løsninger på tværs af energibærere, herunder ikkeinfrastrukturbaserede løsninger.
e)
De metoder, der er omhandlet i dette stykkes litra d), anvendes ved udarbejdelsen af hver efterfølgende EU-dækkende netudviklingsplan for brint, som udvikles af ENNOH i henhold til denne forordnings artikel 60.
f)
ENNOH udarbejder de fælles scenarier, rapporter om infrastrukturhuller, udkastet til metode for den enkelte sektor og den integrerede model i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 13 i forordning (EU) 2022/869.
g)
hvis det er nødvendigt at træffe afgørelser for at sikre systemeffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2023/1791 på tværs af energibærere, sikrer Kommissionen, at ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og ENNOH arbejder tæt sammen.
h)
ENNOH, ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas samarbejder på en effektiv, inklusiv og gennemsigtig måde, de letter beslutningstagningen ved konsensus, og de udvikler de nødvendige samarbejdsordninger med henblik på at muliggøre et sådant samarbejde og sikre, at de er retfærdigt repræsenteret.
ENNOH kan sammen med ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas nedsætte arbejdsgrupper til at opfylde dets forpligtelser i henhold til første afsnits litra a), b) og d) og sikrer en retfærdig og lige repræsentation af brint-, el- og gassektorerne i arbejdsgrupperne.
Artikel 62
Omkostninger ved ENNOH
Omkostningerne i forbindelse med udførelsen af ENNOH's opgaver, der er omhandlet i artikel 59, påhviler brinttransmissionsnetoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender disse omkostninger, forudsat at de er rimelige og hensigtsmæssige.
Artikel 63
Høringer foretaget af ENNOH
1. Ved udarbejdelsen af forslag i relation til de i artikel 59 omhandlede opgaver foretager ENNOH en omfattende offentlig høring på et tidligt stadium og på en åben og gennemsigtig måde med deltagelse af alle relevante markedsdeltagere, navnlig organisationer, der repræsenterer alle interessenter, i overensstemmelse med den forretningsorden, som er omhandlet i artikel 57. Høringsprocessen skal gøre det muligt at tage hensyn til bemærkninger fra interessenter før den endelige vedtagelse af forslaget, idet den tager sigte på at indhente synspunkter og forslag fra alle relevante interessenter under beslutningsprocessen. Denne høring skal også inddrage de regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder, producenter, netbrugere, herunder kunder, tekniske organer og interessentplatforme.
2. Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne omhandlet i stk. 1, offentliggøres.
3. Inden ENNOH vedtager de i artikel 59 omhandlede forslag, gør det rede for, hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det begrundes.
Artikel 64
ACER's overvågning af ENNOH
1. ACER overvåger, hvordan ENNOH varetager de i artikel 59 omhandlede opgaver, og aflægger rapport om sine observationer til Kommissionen.
2. ACER overvåger ENNOH's gennemførelse af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager som fastsat i artikel 72, 73 og 74. Hvor ENNOH ikke har gennemført sådanne netregler eller retningslinjer, anmoder ACER ENNOH om en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor det ikke er sket. ACER underretter Kommissionen om denne redegørelse og afgiver sin udtalelse hertil.
3. ENNOH forelægger ACER udkastet til den EU-dækkende netudviklingsplan for brint, udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om høringsprocessen, og de andre i artikel 59 omhandlede dokumenter med henblik på en udtalelse.
ACER forelægger inden for to måneder fra datoen for modtagelsen ENNOH og Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger, hvis det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til den EU-dækkende netudviklingsplan for brint, som ENNOH har forelagt, ikke bidrager til ikkediskrimination, reel konkurrence, et velfungerende marked eller tilstrækkelig grænseoverskridende sammenkobling. ENNOH tager behørigt hensyn til ACER's udtalelse og henstillinger.
Artikel 65
Regionalt samarbejde mellem brinttransmissionsnetoperatørerne
1. Brinttransmissionsnetoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for rammerne af ENNOH for at bidrage til gennemførelsen af de i artikel 59 omhandlede opgaver.
2. Brinttransmissionsnetoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre den bedst mulige forvaltning af nettet, og sikrer interoperabiliteten i det sammenkoblede brintsystem i Unionen for at lette det kommercielle og operationelle samarbejde mellem brinttransmissionsnetoperatører, hvis net støder op til hinanden.
Artikel 66
Gennemsigtighedskrav vedrørende brintnetoperatører
1. Brintnetoperatøren offentliggør detaljerede oplysninger om de tjenester, vedkommende tilbyder, og de dertil knyttede betingelser tillige med de tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at brintnetbrugerne kan opnå effektiv netadgang.
2. Med henblik på at sikre gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende tariffer samt for at fremme en effektiv anvendelse af brintnettet offentliggør brintnetoperatørerne eller de relevante regulerende myndigheder fra den 1. januar 2031 fyldestgørende oplysninger om tariffernes beregning, metode og struktur.
3. Brintnetoperatørerne offentliggør detaljerede oplysninger om kvaliteten af den brint, som transporteres i deres net, og som kan påvirke netbrugerne.
4. De punkter i et brintnetsystem, der skal offentliggøres oplysninger om, skal godkendes af de kompetente myndigheder efter høring af brintnetbrugerne.
5. Brintnetoperatører forelægger altid de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, på en meningsfuld, kvantificerbart klar, let tilgængelig og ikkediskriminerende måde.
6. Brintnetoperatører offentliggør både fremadrettede og bagudrettede oplysninger om udbud og efterspørgsel, herunder regelmæssige prognoser og de registrerede oplysninger. Den regulerende myndighed sikrer, at alle sådanne oplysninger offentliggøres. De offentliggjorte oplysningers detaljeringsgrad skal afspejle de oplysninger, brintnetoperatøren råder over.
7. De berørte markedsdeltagere stiller de i denne artikel omhandlede data til rådighed for brintnetoperatøren.
8. Yderligere bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre gennemsigtighedskravene for brintnetoperatører, herunder nærmere bestemmelser om indholdet, hyppigheden og formen af brintnetoperatørernes oplysninger, fastlægges i en netregel, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 72, stk. 2.
Artikel 67
Journalføring i brintsystemet
Brintnetoperatører, brintlageroperatører og brintterminaloperatører opbevarer alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 34 og 66 og i bilag I, afsnit 4, i mindst fem år, således at de står til rådighed for de nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder og de nationale konkurrencemyndigheder, samt Kommissionen.
Artikel 68
Formodning om overensstemmelse af praksis med harmoniserede standarder for brint
Praksis, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som er vedtaget i henhold til artikel 72, stk. 1, litra b).
Artikel 69
Fælles specifikationer for brint
1. Kommissionen kan fastlægge fælles specifikationer i en netregel i henhold til denne forordnings artikel 72, stk. 1, litra b), eller kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles specifikationer for de krav, der er fastsat i artikel 50 i direktiv (EU) 2024/1788, hvis:
a)
de pågældende krav ikke er omfattet af de harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende,
b)
Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 har anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard for disse krav, og mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
i)
Kommissionens anmodning er ikke blevet imødekommet af nogen af de europæiske standardiseringsorganisationer
ii)
Kommissionen konstaterer unødige forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen af de krævede harmoniserede standarder
iii)
en europæisk standardiseringsorganisation har udarbejdet en standard, som ikke fuldt ud svarer til Kommissionens anmodning, eller
c)
Kommissionen efter proceduren i artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012 har besluttet enten at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække henvisningerne til de harmoniserede standarder eller dele deraf, som disse krav er omfattet af.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 3.
2. I den tidlige fase af udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt, der fastsætter de i stk. 1 omhandlede fælles specifikationer, indsamler Kommissionen synspunkter fra relevante organer eller ekspertgrupper, der er nedsat i henhold til relevant sektorspecifik EU-ret, og hører alle relevante interessenter på behørig vis. På grundlag af denne høring udarbejder Kommissionen udkastet til gennemførelsesretsakt.
3. Praksis, som er i overensstemmelse med fælles specifikationer eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med kravene i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 72, stk. 1, litra b), for så vidt disse krav er omfattet af sådanne fælles specifikationer eller dele deraf.
4. Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Når referencen for en harmoniseret standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, eller dele deraf, som omfatter de samme krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.
KAPITEL IV
NETREGLER OG RETNINGSLINJER
Artikel 70
Vedtagelse af netregler og retningslinjer
1. Kommissionen kan inden for rammerne af beføjelserne i artikel 71-74 vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Sådanne retsakter kan vedtages enten som netregler på grundlag af tekstforslag udviklet af ENTSO for gas eller ENNOH eller, når dette fremgår af den prioritetsliste, der er udarbejdet i medfør af artikel 71, stk. 3, af EU DSO-enheden, hvis det er relevant i samarbejde med ENTSO for gas, ENNOH og ACER i medfør af den procedure, der er fastsat i artikel 71, 72 og 73, eller som retningslinjer i medfør af den procedure, der er fastsat i artikel 74.
2. Netreglerne og retningslinjerne:
a)
tilvejebringer det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne forordnings mål
b)
tager hensyn til særlige regionale forhold, hvor det er hensigtsmæssigt
c)
går ikke videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet i litra a), og
d)
anvendes for alle sammenkoblingspunkter inden for Unionen tillige med indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande fra den 5. august 2026.
3. Indtil den 5. februar 2026 kan de regulerende myndigheder indgive en anmodning til Kommissionen om en undtagelse fra anvendelsen af de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, ved indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande i henhold til stk. 2, litra d). Anmodningen om en undtagelse indgives samtidigt til Kommissionen og ACER. ACER skal senest tre måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen om en undtagelse fremsende en begrundet udtalelse til Kommissionen.
Kommissionen vedtager en afgørelse om anmodningen om en undtagelse under hensyntagen til ACER's begrundede udtalelse og efter at have vurderet, om den regulerende myndighed har:
a)
påvist, at en netregel eller retningslinje eller et specifikt element i disse akter ikke kan gennemføres effektivt ved indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande; i tilfælde af sammenkoblingspunkter med tredjelande, der er forpligtet til at tilpasse sig gældende EU-ret på energiområdet, herunder denne forordning, i henhold til en aftale indgået mellem Unionen og de pågældende tredjelande, men hvor anvendelsen eller gennemførelsen ikke er afsluttet, skal anmodningen om en undtagelse angive, hvilke bestemmelser i denne forordning der ikke er blevet anvendt eller gennemført effektivt i det pågældende tredjeland, eller hvilke tekniske forskrifter eller mangel på tekniske forskrifter i tredjelandet der hindrer anvendelsen af de specifikke bestemmelser i de relevante netregler eller retningslinjer
b)
forklaret, hvilke foranstaltninger der er truffet for at mindske hindringerne for anvendelsen af de specifikke bestemmelser i de relevante netregler eller retningslinjer
c)
påvist, at undtagelsen ikke til hinder for et velfungerende indre marked for naturgas eller for Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed.
Undtagelsen begrænses til de specifikke bestemmelser, der ikke kan gennemføres effektivt, og indrømmes for en begrænset periode.
Artikel 71
Etablering af netregler for naturgas
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at supplere denne forordning vedrørende etablering af netregler på følgende områder:
a)
netsikkerheds- og netpålidelighedsregler, herunder regler for den driftsmæssige netsikkerhed og regler for pålidelighed, der sikrer nettets servicekvalitet
b)
nettilslutningsregler, herunder regler om tilslutning af faciliteter til produktion af vedvarende gas og kulstoffattig gas, og procedurer for anmodning om tilkobling
c)
driftsprocedurer i nødsituationer, herunder systemforsvarsplaner, genoprettelsesplaner, interaktion med markedet, informationsudvekslings- og kommunikationsværktøjer og -faciliteter
d)
regler om handel i forbindelse med teknisk og operativ levering af netadgangstjenester og systembalancering
e)
naturgasnettets og dets komponenters energieffektivitet samt energieffektivitet med hensyn til netplanlægning og investeringer, der åbner mulighed for den mest energieffektive løsning set ud fra et systemperspektiv
f)
cybersikkerhedsaspekter af de grænseoverskridende naturgasstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende etablering af netregler på følgende områder:
a)
interoperabilitetsregler for naturgassystemet med henblik på gennemførelsen af artikel 21 i denne forordning og artikel 10, 39 og 44 i direktiv (EU) 2024/1788, herunder bestemmelser om sammenkoblingsaftaler, regler om strømningsregulering og principper for måling af mængden af naturgas og gaskvalitet, tildelings- og matchningsregler, fælles enheder, dataudveksling, gaskvalitet, herunder regler om afhjælpning af grænseoverskridende begrænsninger som følge af forskelle i gaskvalitet eller forskelle i praksis for lugttilsætning eller på grund af forskelle med hensyn til mængden af brint blandet i naturgassystemet, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme, klassifikation efter Wobbeindekset, afbødende foranstaltninger, minimumsacceptniveauer for gaskvalitetsparametre, der er relevante for at sikre uhindret grænseoverskridende strøm af biometan, f.eks. iltindhold, kort- og langsigtet overvågning af gaskvaliteten, tilvejebringelse af oplysninger og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere, rapportering om gaskvalitet, gennemsigtighed, kommunikationsprocedurer, herunder i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder
b)
regler for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger med henblik på gennemførelsen af artikel 8-11 i denne forordning og artikel 31 i direktiv (EU) 2024/1788, herunder regler om samarbejde om vedligeholdelsesprocedurer og kapacitetsberegning, der påvirker kapacitetstildelingen, standardisering af kapacitetsprodukter og enheder, herunder bundtning, tildelingsmetoder, herunder auktionsalgoritmer, sekvens og procedure for eksisterende, trinvis, uafbrydelig og afbrydelig kapacitet, kapacitetsreservationsplatforme, overtegnings- og tilbagekøbsordninger, kortsigtede og langsigtede »use it or lose it«-ordninger eller andre ordninger for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der forhindrer kapacitetshamstring
c)
regler for balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler for gebyrer for ubalancer, afregningsopgørelse i forbindelse med den daglige afgift for ubalance og regler for driftsbalancering mellem transmissionssystemoperatørernes systemer, der gennemfører artikel 8-11 i denne forordning og artikel 39, stk. 5, i direktiv (EU) 2024/1788
d)
regler for harmoniserede transmissionstarifstrukturer, der gennemfører artikel 17 og 18 i denne forordning og artikel 78, stk. 7, i direktiv (EU) 2024/1788, herunder regler for anvendelse af en referenceprismetode, de tilknyttede krav om høring og offentliggørelse, herunder for de tilladte eller tilstræbte indtægter, samt beregningen af mindstepriser for standardkapacitetsprodukter, rabatter på LNG-terminaler og lagring, gennemførelsesprocedurer for at yde en rabat for vedvarende gas og kulstoffattig gas, herunder fælles principper for ordninger for kompensation mellem transmissionssystemoperatører i medfør af denne forordnings artikel 17, stk. 4, og artikel 18, hvor det er relevant
e)
regler for bestemmelse af værdien af overførte aktiver og den særlige afgift.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 3.
3. Kommissionen fastlægger efter høring af ACER, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden og øvrige relevante interessenter hvert tredje år en prioritetsliste over de områder, der er anført i stk. 1 og 2, og som skal medtages i udviklingen af netregler.
Er netreglens genstand direkte relateret til distributionssystemets drift og ikke primært relevant for transmissionssystemet, kan Kommissionen pålægge EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas at indkalde et redaktionsudvalg og forelægge ACER et forslag til netregel.
4. Kommissionen anmoder ACER om inden for et rimeligt tidsrum og højst seks måneder efter modtagelse af Kommissionens anmodning at forelægge de ikkebindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er opført på prioritetslisten. Kommissionens anmodning kan omfatte betingelser, som der skal tages højde for i de overordnede retningslinjer. Disse overordnede retningslinjer skal bidrage til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra ACER forlænge tidsrummet for forelæggelse af de overordnede retningslinjer.
5. ACER hører ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden og andre relevante interessenter vedrørende de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.
6. ACER skal forelægge Kommissionen overordnede retningslinjer, hvis det anmodes herom i henhold til stk. 4.
7. Hvis Kommissionen finder, at de overordnede retningslinjer ikke bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked, kan den anmode ACER om at revidere de overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge dem for Kommissionen.
8. Hvis ACER ikke forelægger eller genforelægger overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 4 eller 7, udvikler Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.
9. Kommissionen anmoder ENTSO for gas eller, når det er fastsat i den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas om inden for et rimeligt tidsrum og højst 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning at forelægge ACER et forslag til en netregel, der er i overensstemmelse med de relevante overordnede retningslinjer.
10. ENTSO for gas eller, når det er fastsat i den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas indkalder et redaktionsudvalg til at bistå med udviklingen af netreglen. Redaktionsudvalget skal bestå af repræsentanter for ACER, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden, hvis det er hensigtsmæssigt, og et begrænset antal af de væsentligste berørte interessenter. ENTSO for gas eller, når det er fastsat i den i stk. 3 omhandlede prioritetsliste, EU DSO-enheden i samarbejde med ENTSO for gas udvikler forslag til netregler på de i stk. 1 og 2 omhandlede områder, hvor Kommissionen anmoder herom i medfør af stk. 9.
11. ACER reviderer forslaget til en netregel for at sikre, at det overholder de relevante overordnede retningslinjer og bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked, og forelægger de reviderede netregler for Kommissionen inden for seks måneder efter modtagelsen af forslaget. I det forslag, der forelægges Kommissionen, tager ACER hensyn til de synspunkter, der er fremsat af alle involverede parter under udarbejdelsen af forslaget til en netregel under ledelse af ENTSO for gas eller EU DSO-enheden, og hører de relevante interessenter om den reviderede udgave af forslaget til en netregel, som skal forelægges Kommissionen.
12. Hvis ENTSO for gas eller EU DSO-enheden ikke har udviklet en netregel inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i medfør af stk. 9, kan Kommissionen anmode ACER om at udarbejde et udkast til netregel på grundlag af de relevante overordnede retningslinjer. ACER kan indlede en yderligere høring med henblik på udarbejdelsen af et udkast til netregel i henhold til nærværende stykke. ACER forelægger et udkast til netregel udarbejdet i medfør af dette stykke for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.
13. Hvis ENTSO for gas eller EU DSO-enheden ikke har udviklet en netregel, eller ACER ikke har udarbejdet et udkast til netregel som omhandlet i stk. 12, kan Kommissionen på eget initiativ eller på forslag fra ACER i henhold til stk. 11 vedtage en eller flere netregler på de områder, der er anført i stk. 1 og 2.
14. Hvis Kommissionen foreslår at vedtage en netregel på eget initiativ som omhandlet i stk. 13, hører den ACER, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregel i en periode på mindst to måneder.
15. Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjerne som fastlagt i artikel 74. Den berører ikke ENTSO for gas' mulighed for at udvikle ikkebindende vejledning på de i stk. 1 og 2 i denne artikel fastsatte områder, når sådan vejledning ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen til ENTSO for gas. ENTSO for gas forelægger enhver sådan vejledning for ACER med henblik på en udtalelse og tager denne udtalelse behørigt i betragtning.
Artikel 72
Etablering af netregler for brint
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at supplere denne forordning ved at etablere netregler på følgende områder:
a)
energieffektivitet for så vidt angår brintnettet og dets komponenter samt energieffektivitet for så vidt angår netplanlægning og investering, der åbner mulighed for den mest energieffektive løsning set ud fra et systemperspektiv
b)
interoperabilitetsregler for brintnettet, herunder håndtering af sammenkoblingsaftaler, enheder, dataudveksling, gennemsigtighed, kommunikation, informationsformidling og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere samt brintkvalitet, herunder fælles specifikationer ved sammenkoblingspunkter og standardisering, lugttilsætning, cost-benefit-analyser med henblik på at fjerne begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvalitet og rapportering om brintkvalitet
c)
regler for en finansiel kompensationsordning for grænseoverskridende brintinfrastruktur, jf. artikel 59 i Direktiv (EU) 2024/1788
d)
regler for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, herunder regler om samarbejde om vedligeholdelsesprocedurer og kapacitetsberegning, der påvirker kapacitetstildelingen, standardisering af kapacitetsprodukter og -enheder, herunder bundtning, tildelingsmetoder, herunder auktionsalgoritmer, sekvens og procedure for eksisterende, trinvis, uafbrydelig og afbrydelig kapacitet, kapacitetsreservationsplatforme, overtegnings- og tilbagekøbsordninger, kortsigtede og langsigtede »use it or lose it«-ordninger eller andre ordninger for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der forhindrer kapacitetshamstring
e)
regler for harmoniserede tarifstrukturer for adgang til brintnet, herunder for tariffer ved sammenkoblingspunkter som omhandlet i artikel 7, stk. 8, regler for anvendelse af en referenceprismetode, de tilknyttede krav om høring og offentliggørelse, herunder for de tilladte eller tilstræbte indtægter, samt beregningen af mindstepriser for standardkapacitetsprodukter og tilladte indtægter
f)
regler for bestemmelse af værdien af overførte aktiver og den særlige afgift
g)
regler for fastsættelse af den intertemporale omkostningsfordeling
h)
regler for balancering, herunder netrelaterede regler om nomineringsprocedurer, regler for gebyrer for ubalancer og regler for driftsbalancering mellem brintnetoperatørers net, gebyrer for ubalance, afregning af det daglige gebyr for ubalance og driftsbalancering mellem brintnetoperatørers net
i)
cybersikkerhedsaspekter af de grænseoverskridende brintstrømme, herunder regler om fælles minimumskrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende fastsættelse af netregler for så vidt angår gennemsigtighedsregler, der gennemfører artikel 66, herunder nærmere bestemmelser om indholdet, hyppigheden og formen af brintnetoperatørernes forelæggelse af oplysninger og gennemførelse af bilag I, afsnit 4, herunder nærmere bestemmelser om formen og indholdet af de oplysninger, der er nødvendige for at give netbrugerne reel adgang til nettet, og de oplysninger, der skal offentliggøres ved relevante punkter, samt nærmere bestemmelser om tidsplaner.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.
3. Kommissionen fastlægger efter høring af ACER, ENNOH og, hvis det er relevant, ENTSO for gas eller EU DSO-enheden samt de øvrige relevante interessenter hvert tredje år en prioritetsliste over de områder, der er anført i denne artikels stk. 1 og 2, og som skal medtages i udviklingen af netregler. Kommissionen fastlægger den første prioritetsliste for udviklingen af brintnetregler inden for ét år efter oprettelsen af ENNOH som fastsat i artikel 57.
4. Kommissionen anmoder ACER om inden for et rimeligt tidsrum og højst seks måneder efter modtagelse af Kommissionens anmodning at forelægge de ikkebindende overordnede retningslinjer med klare og objektive principper for udviklingen af netregler vedrørende de områder, der er opført på prioritetslisten. Kommissionens anmodning kan omfatte betingelser, som der skal tages højde for i de overordnede retningslinjer. Disse overordnede retningslinjer skal bidrage til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra ACER forlænge tidsrummet for forelæggelse af de overordnede retningslinjer.
5. ACER hører formelt ENNOH, og, hvis det er relevant, ENTSO for gas samt andre relevante interessenter med hensyn til de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på en åben og gennemsigtig måde.
6. ACER skal forelægge Kommissionen overordnede retningslinjer, hvis det anmodes herom i henhold til stk. 4.
7. Hvis Kommissionen finder, at de overordnede retningslinjer ikke bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked, kan den anmode ACER om at revidere de overordnede retningslinjer inden for et rimeligt tidsrum og genforelægge dem for Kommissionen.
8. Hvis ACER ikke forelægger eller genforelægger de overordnede retningslinjer inden for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 4 eller 7, udvikler Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.
9. Kommissionen anmoder ENNOH om inden for et rimeligt tidsrum og højst 12 måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning at forelægge ACER et forslag til en netregel, der er i overensstemmelse med de relevante overordnede retningslinjer.
10. ENNOH indkalder et redaktionsudvalg til at bistå med udviklingen af netreglen. Redaktionsudvalget skal bestå af repræsentanter for ACER, ENTSO for gas, ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden, og, hvor det er hensigtsmæssigt, et begrænset antal af de væsentligste berørte interessenter. ENNOH udvikler forslag til netregler på de i stk. 1 og 2 omhandlede områder, hvor Kommissionen anmoder herom i medfør af stk. 9.
11. ACER reviderer forslaget til en netregel for at sikre, at det overholder de relevante overordnede retningslinjer og bidrager til markedsintegration, ikkediskrimination, reel konkurrence og et velfungerende marked, og forelægger de reviderede netregler for Kommissionen inden for seks måneder efter modtagelsen af forslaget. I det forslag, der forelægges Kommissionen, tager ACER hensyn til de synspunkter, der er fremsat af alle involverede parter under udarbejdelsen af forslaget om en netregel under ledelse af ENNOH, og hører de relevante interessenter om forslaget til en netregel, som skal forelægges Kommissionen.
12. Hvis ENNOH ikke har udviklet en netregel inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 9, kan Kommissionen anmode ACER om at udarbejde et udkast til netregel på grundlag af de relevante overordnede retningslinjer. ACER kan indlede en yderligere høring med henblik på udarbejdelsen af et udkast til netregel i henhold til nærværende stykke. ACER forelægger et udkast til netregel udarbejdet i henhold til dette stykke for Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.
13. Hvis ENNOH ikke har udviklet en netregel, eller ACER ikke har udarbejdet et udkast til netregel som omhandlet i stk. 12, kan Kommissionen på eget initiativ eller på forslag af ACER, jf. stk. 11 vedtage en eller flere netregler på de områder, der er anført i stk. 1 og 2.
14. Hvis Kommissionen foreslår at vedtage en netregel på eget initiativ som omhandlet i stk. 13, hører den ACER, ENNOH, ENTSO for gas og alle relevante interessenter om udkastet til netregel i et tidsrum på mindst to måneder.
15. Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre retningslinjerne som fastlagt i artikel 74. Den berører ikke ENNOH's mulighed for at udvikle ikkebindende vejledning på de i denne artikels stk. 1 og 2 fastsatte områder, når sådan vejledning ikke vedrører områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen til ENNOH. ENNOH forelægger enhver sådan vejledning for ACER med henblik på en udtalelse og tager denne udtalelse behørigt i betragtning.
Artikel 73
Ændring af netregler
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre netreglerne på de i artikel 71, stk. 1 og 2, og artikel 72, stk. 1 og 2, nævnte områder i overensstemmelse med den relevante procedure fastsat i nævnte artikler.
2. Personer, som sandsynligvis har en interesse i en netregel, der er vedtaget i henhold til artikel 70, 71, 72 og nærværende artikel, herunder ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden, regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, systembrugere og forbrugere, kan foreslå udkast til ændringer af en sådan netregel til ACER. ACER kan også foreslå ændringer på eget initiativ.
3. ACER kan forelægge Kommissionen begrundede forslag til ændringer ledsaget af en redegørelse for, hvordan sådanne forslag stemmer overens med målene for netreglerne i denne forordnings artikel 70. Hvis ACER finder et ændringsforslag antageligt, og hvis ACER fremsætter ændringer på eget initiativ, hører det alle relevante interessenter i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2019/942.
Artikel 74
Retningslinjer
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage bindende retningslinjer på de områder, der er anført i denne artikel.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retningslinjer på de områder, hvor sådanne retningslinjer også kan udvikles efter proceduren for netregler i medfør af artikel 71 og 72. Disse retningslinjer vedtages i form af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter afhængigt af den relevante beføjelse i denne forordning.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at supplere denne forordning ved at fastsætte retningslinjer på følgende områder:
a)
nærmere bestemmelser om adgangstjenester for tredjepart, herunder karakteren og varigheden af samt andre krav vedrørende disse tjenester, i overensstemmelse med artikel 6, 7 og 8
b)
nærmere principper for kapacitetstildelingsmekanismer og nærmere regler for anvendelse af procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger, i overensstemmelse med artikel 10 og 11
c)
nærmere bestemmelser om forelæggelse af oplysninger og om, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at netbrugerne kan opnå reel adgang til systemet, samt fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, herunder hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen, i overensstemmelse med artikel 33 og 34
d)
nærmere bestemmelser om fastlæggelse af tariffer i forbindelse med handel med naturgas på tværs af grænserne, i overensstemmelse med artikel 17 og 18.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre de retningslinjer, der er fastsat i bilag I, med henblik på at præcisere:
a)
de nærmere oplysninger, der skal offentliggøres om den metode, som anvendes til at fastlægge transmissionssystemoperatørens regulerede indtægter, i overensstemmelse med artikel 33 og 34
b)
de nærmere principper for kapacitetstildelingsmekanismer og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i forbindelse med gennemførelse af artikel 10 og 11
c)
de nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige, for at netbrugerne kan få reel adgang til naturgassystemet i forbindelse med gennemførelse af artikel 33, stk. 1
d)
de nærmere definitioner af alle relevante punkter, de nærmere oplysninger, der skal offentliggøres, samt tidsplanen for kravene om gennemsigtighed, i forbindelse med gennemførelse af artikel 33
e)
de nærmere oplysninger om formen og indholdet af tekniske oplysninger om netadgang, som brintnetoperatører skal offentliggøre, i forbindelse med gennemførelse af artikel 66.
5. Når Kommissionen ændrer retningslinjer, hører den:
a)
ACER, ENTSO for gas, EU DSO-enheden og, hvor det er relevant, andre interessenter for så vidt angår retningslinjer, der vedrører naturgas
b)
ACER, ENNOH og EU DSO-enheden og, hvis det er relevant, andre interessenter for så vidt angår retningslinjer, der vedrører brint.
Artikel 75
Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger
Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end dem, der er fastsat i denne forordning, i de i artikel 74 omhandlede retningslinjer eller i de i artikel 70-73 omhandlede netregler, forudsat at disse foranstaltninger overholder EU-retten.
Artikel 76
Oplysninger og fortrolighed
1. Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder forelægger efter anmodning Kommissionen de oplysninger, der kræves med henblik på at håndhæve denne forordning, herunder de retningslinjer og netregler, som vedtages i henhold til denne forordning.
2. Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal gives, under hensyn til, hvor komplekse og hastende de ønskede oplysninger er.
3. Hvis medlemsstaten eller den berørte regulerende myndighed ikke forelægger oplysningerne inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan Kommissionen med henblik på at håndhæve denne forordning anmode om alle de nødvendige oplysninger direkte fra de berørte virksomheder.
Når Kommissionen sender en anmodning om oplysninger til en virksomhed, sender den samtidig en kopi af anmodningen til medlemsstaten eller den berørte regulerende myndighed i den medlemsstat, på hvis område virksomheden er hjemmehørende.
4. I sin anmodning om oplysninger angiver Kommissionen retsgrundlaget for anmodningen, tidsfristen for afgivelsen af oplysningerne, formålet med anmodningen og de sanktioner, der fremgår af artikel 77, stk. 2, for meddelelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.
5. Virksomhedernes indehavere eller deres repræsentanter og, hvis der er tale om juridiske personer, de fysiske personer, der ifølge lov eller deres vedtægter har bemyndigelse til at repræsentere dem, skal udlevere de oplysninger, der anmodes om. Hvis advokater er behørigt bemyndigede til at udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, bærer klienterne det fulde ansvar, såfremt oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.
6. Hvis en virksomhed ikke giver de ønskede oplysninger inden for den frist, Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen kræve oplysningerne udleveret ved en afgørelse. Afgørelsen angiver, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en passende frist for deres udlevering. Den angiver de sanktioner, der fremgår af artikel 77, stk. 2. Den skal også angive retten til at lade afgørelsen prøve ved EU-Domstolen.
Kommissionen sender samtidig en kopi af sin afgørelse til den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl, eller hvor den pågældende virksomhed har hjemsted, eller til den regulerende myndighed i denne medlemsstat.
7. De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger må kun benyttes med henblik på at håndhæve denne forordning.
Kommissionen må ikke videregive oplysninger modtaget i henhold til denne forordning, hvor disse oplysninger er omfattet af tavshedspligt.
Artikel 77
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, de netregler og retningslinjer, som vedtages i medfør af artikel 70-74, og de retningslinjer, som er fastlagt i bilag I, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
2. Kommissionen kan ved en afgørelse pålægge virksomheder bøder på op til 1 % af det foregående regnskabsårs samlede omsætning, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 76, stk. 4, eller undlader at afgive oplysningerne inden for den frist, der er fastsat ved en afgørelse i henhold til artikel 76, stk. 6, første afsnit. Ved fastsættelse af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til alvorligheden af virksomhedens manglende overholdelse af de netregler og retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 70-74 og de retningslinjer der er fastsat i bilag I.
3. Sanktioner som omhandlet i stk. 1 og afgørelser, der træffes i henhold til stk. 2, må ikke være af strafferetlig karakter.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 78
Ny naturgas- og brintinfrastruktur
1. Større ny naturgasinfrastruktur, nemlig sammenkoblingslinjer samt LNG-faciliteter og naturgaslagerfaciliteter, kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning i en bestemt periode, bortset fra artikel 34, stk. 5 og 6, og fra anvendelsen af artikel 31, stk. 1, artikel 32, artikel 33, artikel 60, artikel 78, stk. 7 og 9, og artikel 79, stk. 1, i direktiv (EU) 2024/1788.
Større ny brintinfrastruktur, nemlig sammenkoblingslinjer, brintterminaler og underjordiske brintlagerfaciliteter, kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning i en bestemt periode, bortset fra artikel 34, stk. 5, og 6, og fra anvendelsen af artikel 35, 36, 37 og 68 i direktiv (EU) 2024/1788.
Alle følgende betingelser skal være overholdt i forbindelse med sådanne undtagelser:
a)
investeringen øger konkurrencen i naturgas- eller brintforsyningen og øger forsyningssikkerheden
b)
investeringen bidrager til dekarbonisering og opfyldelsen af Unionens klima- og energimål og blev besluttet ved at anvende princippet om energieffektivitet først
c)
risikoen ved investeringen er så høj, at investeringen ikke vil finde sted, medmindre der s en undtagelse
d)
infrastrukturen ejes af en fysisk eller juridisk person, der, i det mindste hvad angår retlig form, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne infrastruktur vil blive bygget
e)
der opkræves afgifter af brugerne af denne infrastruktur
f)
undtagelsen er ikke til skade for konkurrencen på de relevante markeder, der sandsynligvis vil blive berørt af investeringen, for at det indre integrerede marked for naturgas eller brint er velfungerende, for at de berørte regulerede systemer er velfungerende, for dekarboniseringen eller for forsyningssikkerheden i Unionen
g)
infrastrukturen har ikke modtaget økonomisk EU-støtte til bygge- og anlægsarbejder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (40).
De betingelser, der er omhandlet i tredje afsnit, vurderes under hensyntagen til princippet om energisolidaritet. De kompetente nationale myndigheder tager hensyn til situationen i andre berørte medlemsstater og afvejer eventuelle negative virkninger mod de gavnlige virkninger på deres område.
2. Undtagelsen, der er omhandlet i stk. 1, finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastruktur og ændringer af sådan infrastruktur, der muliggør udvikling af nye vedvarende gaskilder og kulstoffattige gasforsyningskilder.
3. Den regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe afgørelse om den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
Inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, hører den regulerende myndighed eller, hvor det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat:
a)
de regulerende myndigheder i de medlemsstater, hvis markeder sandsynligvis vil blive berørt af den nye infrastruktur, og
b)
de relevante myndigheder i tredjelande, såfremt den berørte infrastruktur er tilsluttet Unionens net under en medlemsstats jurisdiktion og har sin oprindelse i eller ender i et eller flere tredjelande.
Hvis de hørte tredjelandsmyndigheder ikke besvarer høringen inden for en rimelig periode eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse.
4. Hvis den berørte infrastruktur strækker sig over et område, der berører mere end én medlemsstat, kan ACER forelægge de regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater en rådgivende udtalelse senest to måneder efter den dato, hvor den sidste af disse regulerende myndigheder modtog anmodningen om undtagelse. En sådan rådgivende udtalelse kan udgøre grundlaget for de regulerende myndigheders afgørelse.
Når alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om anmodningen om undtagelse inden for seks måneder efter den dato, hvor den sidste af de regulerende myndigheder modtog anmodningen, underretter de ACER om deres afgørelse. Hvis den berørte infrastruktur er en transmissionslinje mellem en medlemsstat og et tredjeland, kan den regulerende myndighed eller, hvor det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende, inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, høre den relevante nationale myndighed i det pågældende tredjeland, med henblik på at sikre, at denne forordning finder ensartet anvendelse på medlemsstatens område og, hvis det er relevant, medlemsstatens søterritorium for så vidt angår den berørte infrastruktur. Hvis den hørte tredjelandsmyndighed ikke besvarer høringen inden for rimelig periode eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse.
ACER varetager i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2019/942 de opgaver, der i henhold til denne artikel tillægges de regulerende myndigheder i medlemsstaterne:
a)
hvor alle de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for seks måneder efter den dato, hvor den sidste af disse regulerende myndigheder modtog anmodningen om undtagelse, eller
b)
efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.
Alle de pågældende regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet omhandlet i tredje afsnit, litra a), forlænges med højst tre måneder.
5. Inden vedtagelsen af en afgørelse hører ACER de relevante regulerende myndigheder og ansøgerne.
6. En undtagelse kan omfatte hele eller en del af den nye infrastruktur kapacitet eller af den eksisterende infrastruktur med markant forøget kapacitet.
Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, om det er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikke-diskriminerende adgang til infrastrukturen. Når der træffes beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets planlagte periode og nationale forhold.
Før der indrømmes en undtagelse, skal den regulerende myndighed fastsætte reglerne og ordningerne for administration og kapacitetsfordeling. Reglerne skal kræve, at alle potentielle brugere af infrastrukturen opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden fordelingen af den nye infrastrukturs kapacitet, herunder til eget brug. Den regulerende myndighed skal forlange, at reglerne for håndtering af kapacitetsbegrænsning indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og at brugerne af infrastrukturen har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne omhandlet i stk. 1, litra a), c) og f), tager den regulerende myndighed hensyn til resultaterne af denne kapacitetsfordelingsprocedure.
Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser omhandlet i andet afsnit, begrundes behørigt og offentliggøres.
7. Ved analysen af, hvorvidt større ny infrastruktur forventes at forbedre forsyningssikkerheden i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), skal den kompetente myndighed overveje, i hvilket omfang den nye infrastruktur forventes at forbedre medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2017/1938, på både regionalt og nationalt plan.
8. Hvis en anden myndighed end den regulerende myndighed har kompetence til at vedtage afgørelser om undtagelse, kan medlemsstaterne fastsætte, at deres regulerende myndighed eller ACER, alt efter omstændighederne, skal forelægge en udtalelse om anmodningen om en undtagelse for den relevante myndighed i den pågældende medlemsstat, inden den formelle afgørelse om undtagelse vedtages. Denne udtalelse skal offentliggøres sammen med beslutningen.
9. Den kompetente myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om undtagelse, straks den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen om undtagelse sammen med alle relevante oplysninger. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i en sammenfattet form, der sætter den i stand til at vurdere afgørelsen om undtagelse, og skal navnlig omfatte:
a)
en detaljeret redegørelse for årsagerne til, at den regulerende myndighed eller medlemsstat har givet eller afvist undtagelsen, sammen med en henvisning til det relevante litra eller de relevante litraer i stk. 1, der fastsætte de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen
b)
den analyse, der er foretaget af virkningerne for konkurrencen og det velfungerende indre marked som følge af, at der gives undtagelse
c)
begrundelsen for varigheden af undtagelsen samt for andelen af den samlede kapacitet for infrastrukturen, som undtagelsen gives for
d)
hvis undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje, resultatet af samrådet med de berørte regulerende myndigheder
e)
infrastrukturens bidrag til en diversificering af forsyningen.
10. Inden for 50 arbejdsdage fra dagen efter modtagelsen af meddelelsen i henhold til stk. 9 kan Kommissionen vedtage en afgørelse om, at de meddelende organer skal ændre afgørelsen om at give undtagelse eller trække den tilbage. Inden Kommissionen vedtager afgørelsen om undtagelsen, kan den anmode Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer, som er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 (41), om en udtalelse om, hvorvidt undtagelsen bidrager til at opfylde Unionens klima- og energimål. Hvis Kommissionen anmoder om supplerende oplysninger, forlænges denne periode med yderligere 50 arbejdsdage. Den yderligere periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige periode kan også forlænges med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer.
Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den regulerende myndighed i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at den anser meddelelsen for at være fuldstændig.
Den regulerende myndighed skal efterkomme Kommissionens afgørelse om at ændre eller trække afgørelsen om undtagelsen tilbage inden for en måned og underretter Kommissionen herom.
Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.
Hvor Kommissionen godkender en afgørelse om undtagelse, mister denne godkendelse sin virkning:
a)
to år efter vedtagelsen, hvis etableringen af infrastrukturen endnu ikke er påbegyndt
b)
fem år efter vedtagelsen, hvis infrastrukturen ikke er blevet operationelt i denne periode, medmindre Kommissionen beslutter, at eventuelle forsinkelser skyldes omfattende forhindringer, der ikke kan henføres til den person, til hvem undtagelsen er givet.
11. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at supplere denne forordning ved at fastsætte retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og fastlægge proceduren for anvendelsen af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9.
Artikel 79
Undtagelser
Denne forordning finder ikke anvendelse på naturgastransmissionsnet, der er beliggende i medlemsstaterne, så længe de undtagelser, der er givet i medfør af artikel 86 i direktiv (EU) 2024/1788, gælder.
Artikel 80
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 5, artikel 18, stk. 3, artikel 31, stk. 3, artikel 71, stk. 1, artikel 72, stk. 1, artikel 74, stk. 3 og 4, og artikel 78, stk. 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 4. august 2024.
3. Den i artikel 14, stk. 5, artikel 18, stk. 3, artikel 31, stk. 3, artikel 71, stk. 1, artikel 72, stk. 1, artikel 74, stk. 3 og 4, og artikel 78, stk. 11, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 5, artikel 18, stk. 3, artikel 31, stk. 3, artikel 71, stk. 1, artikel 72, stk. 1, artikel 74, stk. 3 eller 4, eller artikel 78, stk. 11, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 81
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 91 i direktiv (EU) 2024/1788. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 82
Gennemgang og rapportering
1. Kommissionen gennemgår senest den 31. december 2030 denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som, hvor det er relevant, ledsages af lovgivningsforslag.
2. Senest den 5. august 2029 kan Kommissionen udarbejde en rapport med en vurdering af, hvordan stærkere systemintegration kan muliggøres og yderligere synergier på tværs af brint-, el- og naturgassektorerne kan udnyttes, herunder en vurdering af muligheden for øget samarbejde mellem eller integration af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og ENNOH. Denne rapport ledsages, hvor det er relevant, af lovgivningsforslag.
Artikel 83
Ændringer af forordning (EU) nr. 1227/2011
I forordning (EU) nr. 1227/2011 foretages følgende ændringer:
1)
I artikel 2, nr. 1, litra b), og nr. 4 og 5, artikel 3, stk. 3 og 4, litra c), artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 5, erstattes udtrykket »elektricitet eller naturgas« med udtrykket »elektricitet, brint eller naturgas«.
2)
I artikel 6, stk. 2, litra a) og b), erstattes udtrykket »elektricitets- og gasmarkeder« af udtrykket »elektricitets-, brint- og naturgasmarkeder«.
Artikel 84
Ændringer af forordning (EU) 2017/1938
Forordning (EU) 2017/1938 ændres således:
1)
Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes bestemmelser med henblik på beskyttelse af gasforsyningssikkerheden i Unionen ved at sikre, at det indre marked for gas fungerer hensigtsmæssigt og uafbrudt, ved at gøre det muligt at træffe ekstraordinære foranstaltninger, der skal gennemføres, når markedet ikke længere kan levere de påkrævede gasforsyninger, herunder solidaritetsforanstaltning som en sidste udvej, og ved klart at definere og fordele ansvarsområderne mellem naturgasvirksomheder, medlemsstaterne og Unionen for såvel forebyggende foranstaltninger som reaktionen på konkrete gasforsyningsafbrydelser. Ved denne forordning fastsættes også gennemsigtige mekanismer vedrørende solidarisk koordinering af planlægningen vedrørende og reaktionen på nødsituationer på nationalt niveau, regionalt niveau og EU-niveau.«
2)
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)
nr. 1) udgår
b)
følgende nummer tilføjes:
»32)
»gas«: naturgas som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv (EU) 2024/1788 (*1).(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj).« "
3)
Artikel 7 ændres således:
a)
stk. 1 affattes således:
»1. Senest den 1. november 2026 gennemfører ENTSOG en simulering omfattende hele Unionen af scenarier for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser, herunder scenarier med længerevarende afbrydelser af en enkelt forsyningskilde. Simuleringen skal omfatte kortlægning og vurdering af nødforsyningskorridorer for gas og afklare, hvilke medlemsstater der kan håndtere de konstaterede risici, herunder med hensyn til lagring af gas og LNG, samt omfatte scenarier, der undersøger virkningerne af en reduktion af gasefterspørgslen gennem energibesparelses- og energieffektivitetsforanstaltninger. Scenarierne for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser og metoden for simuleringen fastlægges af ENTSOG i samarbejde med Gaskoordinationsgruppen. ENTSOG sikrer et passende niveau af gennemsigtighed og adgang til modelantagelserne, der anvendes i dets scenarier. Simuleringen omfattende hele Unionen af scenarier for gasforsynings- og infrastrukturafbrydelser gentages hvert fjerde år, indtil forholdene nødvendiggør hyppigere ajourføringer.«
b)
Stk. 4, litra e), affattes således:
»e)
under hensyntagen til risici i forbindelse med kontrol af infrastruktur, der er relevant for gasforsyningssikkerheden, i det omfang de bl.a. kan medføre risici for underinvestering, underminering af diversificeringsindsatsen, misbrug af eksisterende infrastruktur, herunder hamstring af lagerkapacitet, eller overtrædelse af EU-retten«.
4)
Artikel 8 ændres således:
a)
Stk. 1 udgår.
b)
Stk. 3, tredje afsnit, affattes således:
»De regionale kapitler skal indeholde passende og effektive grænseoverskridende foranstaltninger, herunder med hensyn til gaslagring og LNG, forudsat at der er indgået aftale mellem de medlemsstater, der gennemfører foranstaltningerne, fra den samme eller forskellige risikogrupper, som er berørt af foranstaltningen på grundlag af simuleringen omhandlet i artikel 7, stk. 1, og den fælles risikovurdering.«
5)
Følgende artikel indsættes:
»Artikel 8a
Foranstaltninger angående cybersikkerhed
1. Ved udarbejdelsen af de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne skal medlemsstaterne overveje egnede foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 for at supplere denne forordning ved at fastsættelse af gassektorspecifikke bestemmelser angående cybersikkerhedsrelaterede aspekter af grænseoverskridende gasstrømme, herunder bestemmelser vedrørende fælles mindstekrav, planlægning, overvågning, rapportering og krisestyring.
3. Med henblik på udarbejdelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, arbejder Kommissionen tæt sammen med agenturet, Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), ENTSOG og et begrænset antal vigtige berørte interessenter samt enheder med eksisterende kompetencer inden for cybersikkerhed inden for deres eget mandat såsom sikkerhedsoperationscentre (SOC'er), der er relevante for regulerede enheder, og enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT'er), som omhandlet i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (*2).
(*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).« "
6)
Artikel 9, stk. 1, ændres således:
a)
litra e) affattes således:
»e)
andre forebyggende foranstaltninger, der har til formål at imødegå de risici, der er konstateret i risikovurderingen, som f.eks. foranstaltninger, der vedrører behovet for at forbedre sammenkoblingerne mellem nabomedlemsstater, forbedre energieffektiviteten yderligere, forebygge hamstring af kapacitet, nedbringe gasefterspørgslen, og muligheden for at diversificere gasforsyningsruter og -kilder og den regionale udnyttelse af eksisterende lager- og LNG-faciliteter, hvor dette er relevant, for så vidt muligt at opretholde gasforsyningen for alle kunder«
b)
Følgende litra tilføjes:
»l)
oplysninger om foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed foranstaltninger som omhandlet i artikel 8a.«
7)
I artikel 11 indsættes følgende stykke:
»7a. Uanset artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 6b, stk. 1, tredje afsnit, litra a), artikel 6c, stk. 2, andet afsnit, litra b), og artikel 10, stk. 1, litra l), kan medlemsstaterne undtagelsesvis beslutte at træffe midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug, navnlig når et af kriseniveauerne i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller en nødsituation på regionalt plan eller EU-niveau i henhold til artikel 12 erklæres. Sådanne midlertidige foranstaltninger begrænses til ikkevæsentligt gasforbrug og tager hensyn til følgende elementer:
a)
en afbrydelses virkninger for forsyningskæder, der har afgørende betydning for samfundet
b)
de mulige negative virkninger i andre medlemsstater, navnlig for forsyningskæderne i efterfølgende sektorled, der har afgørende betydning for samfundet
c)
potentielle langvarige skader på industrielle anlæg
d)
mulighederne for at reducere forbruget og substituere produkter i Unionen.
Sådanne undtagelsesvise foranstaltninger kan kun træffes, efter at de kompetente myndigheder har foretaget en vurdering med hensyn til betingelserne for fastlæggelse af sådanne ikkevæsentlige gasmængder.
Som følge af de foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal reduktion af sårbare kunders ikkevæsentlige gasforbrug som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv (EU) 2024/1788 undgås.«
8)
Artikel 12, stk. 6, andet afsnit, affattes således:
»Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer medlemsstaten eller den kompetente myndighed sin foranstaltning og underretter Kommissionen herom eller underretter Kommissionen om begrundelsen for, at den er uenig i anmodningen. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen inden for tre dage efter at være blevet informeret ændre sin anmodning eller trække den tilbage eller indkalde medlemsstaten eller den kompetente myndighed og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt, Gaskoordinationsgruppen med henblik på at behandle spørgsmålet. Kommissionen giver en detaljeret begrundelse for sin anmodning om ændring af foranstaltningen. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed ændrer sin foranstaltning eller træffer foranstaltninger for at sikre overholdelse af stk. 5, i det omfang det er teknisk og sikkert muligt af hensyn til gassystemets integritet. Medlemsstaten eller den kompetente myndighed informerer Kommissionens om de vedtagne foranstaltninger.«
9)
Artikel 13 ændres således:
a)
Stk. 3, 4 og 5 erstattes med følgende:
»3. En solidaritetsforanstaltning iværksættes som en sidste udvej og finder anvendelse, forudsat at den anmodende medlemsstat:
a)
har erklæret en nødstilstand i henhold til artikel 11
b)
ikke har været i stand til at dække underskuddet i gasforsyningen til sine solidaritetsbeskyttede kunder på trods af anvendelsen af foranstaltningen omhandlet i artikel 11, stk. 3, eller, hvis en medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a, de væsentlige gasforbrugsmængder til sine solidaritetsbeskyttede kunder
c)
har opbrugt alle markedsbaserede foranstaltninger (frivillige foranstaltninger), alle ikkemarkedsbaserede foranstaltninger (obligatoriske foranstaltninger) og øvrige foranstaltninger i sin nødplan
d)
har fremsat en udtrykkelig anmodning til Kommissionen og de kompetente myndigheder i samtlige de medlemsstater med hvilke, den er forbundet, enten direkte eller i medfør af stk. 2 gennem et tredjeland, ledsaget af en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende stykkes litra c).
3a. Medlemsstater, som er forpligtet til at yde solidaritet i henhold til stk. 1, har ret til at fratrække forsyningerne til deres solidaritetsbeskyttede kunder fra solidaritetstilbuddet eller, hvis en medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a), forsyningerne af de væsentlige gasforbrugsmængder til dens solidaritetsbeskyttede kunder.
4. De medlemsstater, der modtager en anmodning om at yde en solidaritetsforanstaltning, giver tilbud på grundlag af frivillige foranstaltninger på efterspørgselssiden i så stort omfang og i så lang tid som muligt, inden der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.
Hvis markedsbaserede foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige for den medlemsstat, som yder solidaritet, til at dække underskuddet i gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat, kan den medlemsstat, som yder solidaritet, indføre ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.
5. Hvis mere end én medlemsstat kan yde solidaritet til en anmodende medlemsstat, søger den anmodende medlemsstat efter høring af alle medlemsstater, der er forpligtede til at yde solidaritet, det mest fordelagtige tilbud på grundlag af omkostninger, leveringshastighed, pålidelighed og diversificering af gasleverancer. Hvis de disponible markedsbaserede tilbud viser sig at være utilstrækkelige til at dække den manglende gasforsyning til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat eller, hvis den anmodende medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a, til at dække underskuddet i gasforsyningen af de væsentlige gasforbrugsmængder til denne anmodende medlemsstats solidaritetsbeskyttede kunder, pålægges de medlemsstater, der er forpligtet til at yde solidaritet, at aktivere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.«
b)
Stk. 8 ændres således:
i)
Første afsnit, indledningen, erstattes af følgende:
»Solidaritet i medfør af denne forordning ydes på grundlag af kompensation. Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, betaler straks, eller sikrer omgående betaling af, en rimelig kompensation til den medlemsstat, som yder solidaritet.
Hvis to medlemsstater er blevet enige om de nødvendige tekniske og retlige ordninger i henhold til stk. 10 (solidaritetsaftale), skal en sådan rimelig kompensation mindst omfatte:«.
ii)
Andet og tredje afsnit affattes således:
»Rimelig kompensation i henhold til første og andet afsnit omfatter bl.a. alle rimelige omkostninger, som den medlemsstat, der yder solidaritet, afholder som følge af en forpligtelse til at betale kompensation i medfør af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten, og i medfør af gældende internationale forpligtelser ved gennemførelsen af denne artikel og yderligere rimelige omkostninger, der er påløbet i forbindelse med betaling af kompensation i henhold til nationale bestemmelser om kompensation.
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger, navnlig de tekniske, retlige og finansielle ordninger i medfør af stk. 10, med henblik på gennemførelse af nærværende stykkes første, andet og tredje afsnit. Sådanne foranstaltninger kan fastsætte de praktiske ordninger for omgående betaling.«
c)
Følgende stykker indsættes:
»8a. Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, er levering af gas i henhold til forpligtelsen i stk. 1 i tilfælde af en nødsituation underlagt betingelserne i denne artikel.
Kompensationen for solidaritetsforanstaltningen må ikke overstige rimelige omkostninger. Medmindre både den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler andet, skal kompensationen omfatte:
a)
prisen for gas i den solidaritetsydende medlemsstat
b)
omkostningerne til oplagring og transport
c)
sagsomkostninger i forbindelse med dermed forbundne retssager eller voldgiftssager, der involverer den solidaritetsydende medlemsstat
d)
andre indirekte omkostninger, der ikke er dækket af gasprisen, såsom godtgørelse af omkostninger til økonomiske eller andre skader som følge af tvungen frakobling af belastning fra kunder i forbindelse med solidaritetsydelsen.
Medmindre den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler en anden pris, svarer prisen for den gas, der leveres til den solidaritetsanmodende medlemsstat, til gennemsnittet af day-ahead-markedsprisen i den solidaritetsydende medlemsstat på dagen forud for anmodningen om solidaritet eller til den tilsvarende gennemsnitlige day-ahead-markedspris på nærmeste tilgængelige børs, på nærmeste tilgængelige virtuelle handelspunkt eller på et aftalt knudepunkt på dagen forud for anmodningen om solidaritet. Kompensation for de gasmængder, der leveres i forbindelse med en solidaritetsanmodning, betales direkte af den solidaritetsanmodende medlemsstat til den solidaritetsydende medlemsstat eller den enhed, som begge medlemsstater angiver i deres svar på solidaritetsanmodningen og bekræftelsen af modtagelsen af svaret og af den tilbudte mængde.
Den medlemsstat, som anmodningen om en solidaritetsforanstaltning er rettet til, tilvejebringer solidaritetsforanstaltningerne hurtigst muligt og senest på det anmodede leveringstidspunkt. En medlemsstat kan nægte at yde solidaritet til en solidaritetsanmodende medlemsstat, forudsat at den anmodede medlemsstat påviser, at:
a)
den ikke har tilstrækkelig gas i forhold til de mængder, der skal leveres til de solidaritetsbeskyttede kunder, eller
b)
den ikke har tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet til rådighed, som fastsat i artikel 13, stk. 7, eller gasstrømmene er begrænset gennem et tredjeland.
Et sådant afslag skal være strengt begrænset til de gasmængder, der er berørt af den ene eller begge de begrænsninger, der er omhandlet i fjerde afsnit.
Ud over de standardregler, der er fastsat i denne artikel, kan medlemsstaterne aftale tekniske ordninger og koordinering af solidaritetsydelsen. Denne artikel berører ikke eksisterende ordninger vedrørende sikker og pålidelig drift af gassystemet.
8b. Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, sender den medlemsstat, der anmoder om anvendelse af solidaritetsforanstaltninger, en solidaritetsanmodning til en anden medlemsstat med angivelse af mindst følgende oplysninger:
a)
kontaktoplysningerne for medlemsstatens kompetente myndighed
b)
kontaktoplysningerne for medlemsstatens relevante transmissionssystemoperatører
c)
hvis det er relevant, kontaktoplysningerne for den tredjepart, der handler på vegne af medlemsstaten
d)
leveringsperioden, herunder tidspunktet for den først mulige levering og leveringernes forventede varighed
e)
leveringsstederne og sammenkoblingspunkterne
f)
gasmængden i kWh for hvert sammenkoblingspunkt
g)
gaskvaliteten.
Solidaritetsanmodningen sendes samtidigt til de medlemsstater, der potentielt kan yde solidaritetsforanstaltninger, til Kommissionen og til de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g).
De medlemsstater, der modtager en solidaritetsanmodning, sender et svar med angivelse af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede kontaktoplysninger og af hvilken mængde og kvalitet, der kan leveres til sammenkoblingspunkterne på det ønskede tidspunkt som omhandlet i første afsnit, litra d)-g). Hvis den mængde, der kan leveres ved hjælp af frivillige foranstaltninger, er utilstrækkelig, skal der i svaret angives den mængde, der følger af en eventuel indskrænkning, fra frigivelse af strategiske lagre eller fra anvendelse af andre foranstaltninger.
Solidaritetsanmodninger skal indgives senest 48 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas.
Solidaritetsanmodninger skal besvares inden for 18 timer. Den solidaritetsanmodende medlemsstat bekræfter, om den vil tage imod den tilbudte mængde, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet om solidaritet og mindst 24 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas. Der kan anmodes om solidaritet for en periode på en eller flere dage, og svaret skal stemme overens med den varighed, der anmodes om. Hvis der er flere medlemsstater, der yder solidaritet, og den anmodende medlemsstat har indgået bilaterale solidaritetsordninger med en eller flere af dem, har disse ordninger forrang mellem de medlemsstater, der har indgået bilaterale ordninger. De standardbestemmelser, der er fastsat i dette stykke, finder kun anvendelse i forhold til de øvrige solidaritetsydende medlemsstater.
Kommissionen kan lette gennemførelsen af solidaritet, navnlig ved at stille en skabelon til rådighed på en sikret onlineplatform, der gør det muligt at sende anmodninger og tilbud i realtid.
8c. Hvis en solidaritetsforanstaltning er ydet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal det endelige, rimelige kompensationsbeløb, som den anmodende medlemsstat har udbetalt, efterfølgende kontrolleres af den ydende medlemsstats og den anmodende medlemsstats nationale regulerende myndigheder senest tre måneder efter ophør af nødsituationen.
Hvis de nationale regulerende myndigheder ikke er nået til enighed om beregningen af det endelige beløb for den rimelige kompensation, underretter de straks de relevante kompetente myndigheder, Kommissionen og agenturet herom. I så fald eller efter fælles anmodning fra de nationale regulerende myndigheder beregner agenturet et passende niveau for den rimelige kompensation for de indirekte omkostninger, der er opstået som følge af solidariteten, og afgiver en faktuel udtalelse senest tre måneder efter datoen for henvisningen til agenturet. Inden det afgiver en sådan faktuel afgørelse, rådfører agenturet sig med de nationale regulerende myndigheder og de relevante kompetente myndigheder.
Den i andet afsnit omhandlede periode på tre måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis agenturet anmoder om supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den anmodende medlemsstat høres og afgiver en udtalelse om afslutningen af den efterfølgende kontrol. Efter høring af den anmodende medlemsstat har den myndighed, der foretager denne efterfølgende kontrol, ret til at kræve, at kompensationsbeløbet korrigeres, under hensyntagen til udtalelsen fra den anmodende medlemsstat. Konklusionerne af den efterfølgende kontrol forelægges Kommissionen, som tager hensyn til disse i sin rapport om nødsituationen i medfør af artikel 14, stk. 3.«
d)
Stk. 10 og 11 affattes således:
»10. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gas leveres til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 og 2 og bestræber sig bedst muligt på at nå til enighed om tekniske, retlige og finansielle ordninger. Sådanne tekniske, retlige og finansielle ordninger aftales mellem de medlemsstater, der er forbundet direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, og beskrives i deres respektive nødplaner. Sådanne ordninger kan bl.a. omfatte følgende elementer:
a)
driftssikkerheden af net
b)
gaspriser, der skal anvendes, og metoden til fastsættelse heraf, under hensyntagen til indvirkningen på markedets funktion
c)
anvendelsen af sammenkoblinger, herunder tovejskapacitet og underjordisk oplagring af gas
d)
gasmængder eller metoden til fastsættelse heraf
e)
kategorier af omkostninger, som skal dækkes af en rimelig og omgående kompensation, som kan omfatte erstatning for indskrænkninger i industrien
f)
en angivelse af metoden, der kan anvendes til beregning af rimelig kompensation.
Den finansielle ordning, som medlemsstaterne har aftalt, inden der anmodes om solidaritet, skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for beregning af den rimelige kompensation, der mindst omfatter alle relevante og rimelige omkostninger, der er påløbet ved ydelsen af solidaritet, og en tilsagn om, at en sådan kompensation vil blive betalt.
Enhver kompensationsmekanisme skal give incitamenter til at deltage i markedsbaserede løsninger såsom auktioner og foranstaltninger på efterspørgselssiden. Den må ikke skabe uhensigtsmæssige incitamenter, herunder på det finansielle plan, for markedsdeltagerne til at udsætte deres tiltag, indtil der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Alle kompensationsmekanismer eller i det mindste et resumé heraf medtages i nødplanerne.
Hvis der, som følge af retssager i henhold til stk. 8, andet afsnit, litra c), opstår nye og betydelige rimelige omkostninger, der skal medtages i den rimelige kompensation, efter at den efterfølgende kontrol er afsluttet, underretter den ydende medlemsstat omgående den anmodende medlemsstat herom. De nationale regulerende myndigheder og, hvor det er relevant, agenturet foretager en ny efterfølgende kontrol i henhold til stk. 8c. Resultatet af denne nye efterfølgende kontrol berører ikke den ydende medlemsstats forpligtelse til at yde erstatning til kunder i henhold til national ret og deres ret til at modtage en rimelig kompensation.
11. Så længe en medlemsstat kan dække gasforbruget hos sine solidaritetsbeskyttede kunder med sin egen produktion, behøver den ikke indgå tekniske, retlige og finansielle ordninger med medlemsstater, som den er forbundet med direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, med det formål at modtage solidaritet. Dette berører ikke den pågældende medlemsstats forpligtelse til i henhold til denne artikel at yde andre medlemsstater solidaritet.«
e)
Stk. 12, 13 og 14 udgår.
f)
Stk. 15 affattes således:
»15. Forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 ophører med at finde anvendelse umiddelbart efter, at en nødsituation erklæres for ophævet, eller når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 8, første afsnit, konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget.«
10)
Følgende artikel indsættes:
»Artikel 13a
Samarbejde mellem indirekte forbundne medlemsstater ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger (frivillige foranstaltninger)
1. Uden at det berører princippet om energisolidaritet, finder denne artikel anvendelse, når medlemsstater, der er indirekte forbundet via en anden medlemsstat og som har modtaget en anmodning om frivillige bidrag i henhold til nærværende artikels stk. 2, bidrager til at levere de gasmængder, der anmodes om i henhold til artikel 13, stk. 1 eller 2, ved hjælp af frivillige foranstaltninger som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra c).
2. Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet i henhold til artikel 13, kan samtidig sende en anmodning om et frivilligt bidrag på grundlag af markedsbaserede foranstaltninger til en eller flere andre indirekte forbundne medlemsstater for at søge det mest fordelagtige tilbud eller den mest fordelagtige kombination af tilbud på grundlag af omkostningerne, leveringshastigheden, pålideligheden og diversificeringen af gasforsyningerne i henhold til artikel 13, stk. 4.
Anmodninger i henhold til denne artikels første afsnit indgives dels til de indirekte forbundne medlemsstater, der potentielt kan levere gasmængder på grundlag af frivillige foranstaltninger, dels til Kommissionen og de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g), mindst 48 timer før den angivne leveringstid for gas. Disse anmodninger skal mindst indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8b, første afsnit.
Medlemsstater, der modtager anmodningen i henhold til denne artikels første afsnit, besvarer den anmodende medlemsstat og underretter Kommissionen og de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g), inden for 18 timer, med angivelse af hvorvidt de kan tilbyde gasmængder på grundlag af frivillige foranstaltninger. Besvarelsen skal mindst indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8a. Medlemsstaterne kan reagere ved at angive, at de ikke er i stand til at bidrage ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger.
3. Hvis summen af de gasmængder, der følger af tilbuddene i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, og tilbuddene i henhold til nærværende artikel, ikke når op på de krævede mængder, udvælges tilbud i henhold til denne artikel automatisk.
Hvis summen af de gasmængder, der følger af tilbuddene i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, og tilbud i henhold til nærværende artikel, overstiger de krævede mængder, tages der hensyn til tilbud i henhold til nærværende artikel ved udvælgelsen af tilbud i henhold til artikel 13, stk. 4, og den anmodende medlemsstat skal efter høring af alle involverede medlemsstater søge det mest fordelagtige tilbud eller en kombination af tilbud blandt tilbuddene i henhold til artikel 13 eller nærværende artikel på grundlag af omkostninger, leveringshastighed, pålidelighed og diversificering. Hvis bidrag i henhold til nærværende artikel udvælges af de anmodende medlemsstater, nedsættes anmodningen i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, tilsvarende.
Den anmodende medlemsstat underretter de berørte medlemsstater om, hvilke mængder den har valgt, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet og mindst 24 timer før den angivne leveringstid for gas.
4. Hvis en indirekte forbundet medlemsstat yder et frivilligt bidrag på grundlag af markedsbaserede foranstaltninger til den anmodende medlemsstat i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, må den rimelige kompensation ikke overstige rimelige omkostninger og kan omfatte de omkostninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8a, andet afsnit. Den endelige rimelige kompensation er omfattet af den mekanisme til efterfølgende kontrol, der er beskrevet i artikel 13, stk. 8c.
5. Transmissionssystemoperatørerne i de berørte medlemsstater samarbejder og udveksler oplysninger ved hjælp af ReCo-systemet for gas, der er oprettet af ENTSOG i henhold til artikel 3, stk. 6, med henblik på at identificere den tilgængelige sammenkoblingskapacitet senest seks timer efter en anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen. ENTSOG underretter Kommissionen og de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i overensstemmelse hermed.«
11)
Artikel 14, stk. 3, første afsnit, affattes således:
»Efter en nødsituation forelægger den kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, hurtigst muligt og senest seks uger efter ophør af nødsituationen Kommissionen en detaljeret vurdering af nødsituationen og effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger, herunder en vurdering af nødsituationens økonomiske konsekvenser, konsekvenserne for elsektoren og den bistand, der er ydet til eller modtaget fra Unionen og dens medlemsstater. Hvis det er relevant, omfatter vurderingen en udførlig beskrivelse af de omstændigheder, der førte til aktivering af den i artikel 13 omhandlede mekanisme, og på hvilke betingelser de manglende gasforsyninger blev modtaget, herunder den pris og den finansielle kompensation, der blev betalt, og, hvis det er relevant, årsagerne til, at solidaritetstilbuddene ikke blev accepteret, eller at gassen ikke blev leveret. Denne vurdering stilles til rådighed for Gaskoordinationsgruppen og tages i betragtning ved ajourføringerne af de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne.«
12)
I artikel 17a tilføjes følgende stykke:
»2. Den rapport, der skal forelægges af Kommissionen senest den 28. februar 2025, skal også indeholde en generel vurdering af anvendelsen af artikel 6a-6d, artikel 7, stk. 1 og 4, litra g), artikel 13, artikel 13a, artikel 16, stk. 3, artikel 17a, artikel 18a, artikel 20, stk. 4, og bilag Ia og Ib. Rapporten skal, hvor det er relevant, ledsages af lovgivningsforslag til ændring af denne forordning.«
13)
Artikel 19 ændres således:
a)
I stk. 2 indsættes følgende punktum efter første punktum:
»Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8a, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. august 2024.«
b)
Stk. 3, første punktum, affattes således:
»3. Den i artikel 3, stk. 8, artikel 7, stk. 5, og artikel 8, stk. 5, og artikel 8a, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.«
c)
Stk. 6, første punktum, affattes således:
»6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 8, stk. 5, eller artikel 8a, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og til Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.«
14)
Bilag VI ændres således:
a)
I punkt 5, første afsnit, litra a), andet afsnit, indsættes følgende led efter andet led »foranstaltninger med sigte på diversificering af gasforsyningsruter og -kilder«:
»—
foranstaltninger med sigte på at forebygge hamstring af kapacitet«.
b)
I punkt 11.3, første afsnit, litra a), andet afsnit, indsættes følgende led efter andet led »foranstaltninger med sigte på diversificering af gasforsyningsruter og -kilder«:
»—
foranstaltninger med sigte på at forebygge hamstring af kapacitet«.
Artikel 85
Ændring af forordning (EU) 2019/942
Forordning (EU) 2019/942 ændres således:
1)
Artikel 2, litra a), affattes således:
»a)
afgiver udtalelser og henstillinger rettet til transmissionssystemoperatører, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, det europæiske net af netoperatører for brint (ENNOH), EU DSO-enheden, regionale koordinationscentre, udpegede elektricitetsmarkedsoperatører og enheder, der er oprettet af transmissionssystemoperatører for naturgas, LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører eller brintlageroperatører eller brintnetoperatører«.
2)
Artikel 3, stk. 2, første afsnit, affattes således:
»På ACER's anmodning fremlægger de regulerende myndigheder, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, de regionale koordinationscentre, EU DSO-enheden, transmissionssystemoperatørerne for naturgas, brintnetoperatørerne, de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører og enheder, der er oprettet af transmissionssystemoperatører for naturgas, LNG-systemoperatører, naturgaslagersystemoperatører eller brintlageroperatører eller brintterminaloperatører, de oplysninger for ACER, der er nødvendige for, at ACER kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning, medmindre ACER allerede har anmodet om og modtaget sådanne oplysninger.«
3)
Artikel 4 ændres således:
a)
Stk. 1, 2 og 3 affattes således:
»1. ACER afgiver en udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter, medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943 og for ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 (*3) og for ENNOH i overensstemmelse med artikel 57, stk. 9, i forordning (EU) 2024/1789 og for EU DSO-enheden i overensstemmelse med artikel 53, stk. 3, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 40, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1789.
2. ACER overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) 2019/943, ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2024/1789, ENNOH i overensstemmelse med artikel 64 i forordning (EU) 2024/1789 og EU DSO-enheden som fastsat i artikel 55 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 41 i forordning (EU) 2024/1789.
3. ACER kan afgive en udtalelse:
a)
til ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943, til ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1789 og til ENNOH i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i nævnte forordning om netreglerne
b)
til ENTSO for elektricitet i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943, til ENTSO for gas i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1789 og til ENNOH i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1789 om udkastet til EU-dækkende netudviklingsplan og andre relevante dokumenter omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 26, stk. 3, og artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1789 under hensyntagen til målene om ikkediskrimination, effektiv konkurrence og velfungerende og sikre indre markeder for elektricitet, brint og naturgas
c)
til EU DSO-enheden om udkastet til årligt arbejdsprogram og andre relevante dokumenter omhandlet i artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 41, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1789, under hensyntagen til målene om ikkediskrimination, effektiv konkurrence og et velfungerende og sikre indre markeder for elektricitet, brint og naturgas.
(*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 (EUT L, 2024/1789, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1789/oj).«."
b)
Stk. 6, 7 og 8 affattes således:
»6. De relevante regulerende myndigheder koordinerer med henblik på i fællesskab at vurdere, om ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller regionale koordinationscentre har undladt at efterleve deres forpligtelser i henhold til EU-retten, og træffer passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra c), og artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 eller med artikel 78, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 (**).
Efter anmodning fra en eller flere regulerende myndigheder eller på eget initiativ afgiver ACER en begrundet udtalelse samt en henstilling til ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller de regionale koordinationscentre vedrørende efterlevelse af deres forpligtelser.
7. Konstaterer ACER i en begrundet udtalelse, at ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller et regionalt koordinationscenter muligvis ikke efterlever deres respektive forpligtelser, skal de berørte regulerende myndigheder med enstemmighed træffe koordinerede afgørelser, der fastslår, hvorvidt der foreligger manglende efterlevelse af de relevante forpligtelser, og i givet fald fastsætter de foranstaltninger, som ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller et regionalt koordinationscenter skal træffe for at afhjælpe denne manglende efterlevelse. Lykkes det ikke for de regulerende myndigheder at træffe sådanne koordinerede afgørelser med enstemmighed inden for fire måneder efter datoen for de regulerende myndigheders modtagelse af ACER's begrundede udtalelse, forelægges sagen for ACER med henblik på en afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10.
8. Er ENTSO for elektricitets, ENTSO for gas', ENNOH's, EU DSO-enhedens eller et regionalt koordinationscenters manglende efterlevelse, der er konstateret i henhold til denne artikels stk. 6 eller 7, ikke blevet afhjulpet inden for tre måneder, eller har den regulerende myndighed i den medlemsstat, hvor enheden har sit hjemsted, ikke truffet foranstaltninger for at sikre efterlevelse, udsteder ACER en henstilling til den regulerende myndighed om at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, litra c), og artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 eller med artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2024/1788 for at sikre, at ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH, EU DSO-enheden eller det regionale koordinationscenter overholder sine forpligtelser, og underretter Kommissionen.
(**) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj).« "
4)
Artikel 5, stk. 1, affattes således:
»1. ACER deltager i udarbejdelsen af netregler i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 71 og 72 i forordning (EU) 2024/1789 samt af retningslinjer i overensstemmelse med artikel 61, stk. 6, i forordning (EU) 2019/943 og artikel 74, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1789. ACER skal navnlig:
a)
forelægge Kommissionen ikkebindende overordnede retningslinjer, hvor ACER bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 4, eller artikel 72, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1789. ACER reviderer de overordnede retningslinjer og forelægger dem for Kommissionen igen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 7, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 7, eller artikel 72, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1789
b)
revidere netreglerne i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 11, eller artikel 72, stk. 11, i forordning (EU) 2024/1789. I sin revision tager ACER hensyn til de fremsatte synspunkter fra de parter, som har været involveret under udarbejdelsen af de reviderede netregler under ledelse af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden, og hører de relevante interessenter om den udgave, som skal forelægges Kommissionen. Med henblik herpå kan ACER, hvor det er hensigtsmæssigt, anvende det redaktionsudvalg, der nedsættes i henhold til netreglerne. ACER indberetter resultatet af høringerne til Kommissionen. Efterfølgende forelægger ACER de reviderede netregler for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 11, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 11, eller artikel 72, stk. 11, i forordning (EU) 2024/1789. Har ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden undladt at udarbejde netregler, udarbejder og forelægger ACER et udkast til netregler for Kommissionen, hvor det bliver anmodet herom i henhold til artikel 59, stk. 12, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 12, eller artikel 72, stk. 12, i forordning (EU) 2024/1789
c)
afgive en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 27, stk. 1, eller artikel 64, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1789, hvor ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, ENNOH eller EU DSO-enheden har undladt at gennemføre en netregel, der er udarbejdet i henhold til artikel 30, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 26, stk. 1, eller artikel 59, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1789, eller en netregel, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 59, stk. 3-12, i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71, stk. 3-12, eller artikel 72, stk. 3-12, i forordning (EU) 2024/1789, men som ikke er blevet vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 59, stk. 13, i forordning (EU) 2019/943 eller i henhold til artikel 71, stk. 13, eller artikel 72, stk. 13, i forordning (EU) 2024/1789
d)
overvåge og analysere gennemførelsen af de netregler, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 71 og 72 i forordning (EU) 2024/1789, og de retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU) 2019/943 og artikel 74 i forordning (EU) 2024/1789, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen, samt på ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og et velfungerende marked, og aflægge rapport til Kommissionen.«
5)
Artikel 6 ændres således:
a)
Stk. 3 affattes således:
»3. Kommissionen forelægger senest den 5. juli 2022 og derefter hvert fjerde år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de regulerende myndigheders uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv (EU) 2019/944 og artikel 76, stk. 6, i direktiv (EU) 2024/1788.«
b)
Stk. 5 affattes således:
»5. ACER afgiver på anmodning af en eller flere regulerende myndigheder eller Kommissionen en faktuel udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed efterlever de netregler og retningslinjer, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/943, forordning (EU) 2024/1789, direktiv (EU) 2019/944 eller direktiv (EU) 2024/1788, andre relevante bestemmelser i nævnte forordninger eller direktiver, eller artikel 13 i forordning (EU) 2017/1938.«
c)
Følgende stykker indsættes:
»9a. ACER udsteder henstillinger til transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, brintnetoperatører og regulerende myndigheder om metoderne til fastsættelse af den intertemporale omkostningsfordeling i henhold til artikel 5, stk. 6, første afsnit, i forordning (EU) 2024/1789.
ACER kan udstede henstillinger til transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, brintnetoperatører og regulerende myndigheder om de reguleringsmæssige aktivgrundlag i henhold til artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EU) 2024/1789.
9b. ACER kan udstede henstillinger til regulerende myndigheder om fordeling af omkostningerne ved at afhjælpe begrænsninger for grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i gaskvaliteten i henhold til artikel 21, stk. 11, i forordning (EU) 2024/1789.
9c. ACER kan udstede henstillinger til regulerende myndigheder om fordeling af omkostningerne ved at afhjælpe begrænsninger af grænseoverskridende strømme som følge af forskelle i brintkvaliteten i henhold til artikel 55, stk. 8, i forordning (EU) 2024/1789.
9d. ACER offentliggør overvågningsrapporter om kapacitetsbegrænsninger i sammenkoblingspunkter i henhold til bilag I, afsnit 2.2.1, punkt 2, til (EU) 2024/1789.«
d)
Stk. 10 ændres således:
i)
Første afsnit affattes således:
»ACER har kompetence til at vedtage konkrete afgørelser om reguleringsmæssige spørgsmål, der påvirker den grænseoverskridende handel eller grænseoverskridende systemsikkerhed, og som kræver en fælles afgørelse fra mindst to regulerende myndigheder, hvor sådanne kompetencer er blevet tillagt de regulerende myndigheder i henhold til en af følgende retsakter:
a)
en lovgivningsmæssig EU-retsakt vedtaget i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
b)
netregler og retningslinjer omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget inden den 4. juli 2019 og senere revisioner af disse netregler og retningslinjer
c)
netregler og retningslinjer omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget som gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
d)
retningslinjer i henhold til bilag I til forordning (EU) 2024/1789, eller
e)
netregler og retningslinjer omhandlet i artikel 71-74 i forordning (EU) 2024/1789.«
ii)
Andet afsnit, litra a), affattes således:
»a)
hvor de kompetente regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden for seks måneder fra sagens forelæggelse for den sidste af disse regulerende myndigheder, eller inden for fire måneder for så vidt angår sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f) i direktiv (EU) 2019/944 eller artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU)2024/1788«.
iii)
Tredje og fjerde afsnit affattes således:
»De kompetente regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet omhandlet i dettes stykkes andet afsnit, litra a), forlænges med højst seks måneder, bortset fra for så vidt angår sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c) eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944 eller artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2024/1788.
Hvor beføjelsen til at træffe afgørelse om grænseoverskridende spørgsmål som omhandlet i dette stykkes første afsnit er overdraget til de regulerende myndigheder i nye netregler eller retningslinjer omhandlet i artikel 59-61 i forordning (EU) 2019/943 vedtaget som delegerede retsakter efter den 4. juli 2019, har ACER kun beføjelse på et frivilligt grundlag i henhold til dette stykkes andet afsnit, litra b), efter anmodning fra mindst 60 % af de kompetente regulerende myndigheder. Hvor kun to regulerende myndigheder er involveret, kan enhver af dem indbringe sagen for ACER.«
e)
Stk. 12, litra a), affattes således:
»a)
skal ACER træffe en afgørelse inden for seks måneder efter datoen for forelæggelse, eller inden for fire måneder for så vidt angår sager i henhold til artikel 4, stk. 7, i denne forordning eller artikel 59, stk. 1, litra c), eller artikel 62, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2019/944, eller artikel 78, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2024/1788, og«
6)
Artikel 14, stk. 1, affattes således:
»1. I forbindelse med udførelsen af sine opgaver, navnlig udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 71 og 72 i forordning (EU) 2024/1789 og i forbindelse med fremsættelsen af forslag om ændringer af netregler i medfør af artikel 60 i forordning (EU) 2019/943 eller artikel 73 i forordning (EU) 2024/1789, foretager ACER omfattende høring tidligt i forløbet af markedsdeltagere, transmissionssystemoperatører, brinttransmissionsnetoperatører, forbrugere, slutbrugere og, hvor det er relevant, konkurrencemyndigheder, uden at dette berører deres respektive kompetence, på en åben og gennemsigtig måde, navnlig når dets opgaver vedrører transmissionssystemoperatører og brinttransmissionsnetoperatører.«
7)
Artikel 15 ændres således:
a)
Stk. 1 affattes således:
»1. ACER overvåger i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes beføjelser, engros- og detailmarkederne for elektricitet og naturgas, særligt niveauerne for og dannelsen af engros- og detailpriserne, for at relevante myndigheder lettere kan identificere eventuel konkurrencebegrænsende, urimelig eller uigennemsigtig adfærd fra markedsoperatørernes side, og med hensyn til overholdelsen af forbrugerrettighederne fastsat i direktiv (EU) 2019/944 og direktiv (EU) 2024/1788, markedsudviklingens indvirkning på husholdningskunder, netadgang, herunder adgang for elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, de fremskridt, der er nået med hensyn til samkøringslinjer, potentielle hindringer for handel på tværs af grænserne, herunder virkningen af, at brint blandes i naturgassystemet, og hindringer for, at biometan kan strømme på tværs af grænserne, reguleringsmæssige hindringer for nye markedsdeltagere og mindre aktører, herunder borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, statslige indgreb, som forhindrer priserne i at afspejle den reelle knaphed, herunder sådanne, som er fastlagt i artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2019/943, medlemsstaternes fremskridt inden for elektricitetsforsyningssikkerhed på grundlag af resultaterne i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering som omhandlet i artikel 23 i nævnte forordning, under hensyntagen til navnlig den efterfølgende evaluering, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2019/941.
ACER overvåger brintmarkederne i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder, herunder de regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes beføjelser, navnlig markedsudviklingens virkning på brintkunder, adgang til brintnettet, herunder adgang til nettet for brint, der er produceret fra vedvarende energikilder, de fremskridt, der er nået med hensyn til samkøringslinjer, og potentielle hindringer for handel på tværs af grænserne.«
b)
Stk. 2 affattes således:
»2. ACER offentliggør årligt en rapport om resultaterne af den i stk. 1 omhandlede overvågning. I denne rapport redegør det for eventuelle hindringer for den fulde gennemførelse af de indre markeder for elektricitet, naturgas og brint.«
c)
Følgende stykker tilføjes:
»6. ACER offentliggør sammenlignende undersøgelser af effektiviteten af Unionens transmissionssystemoperatørers omkostninger i henhold til artikel 19, stk. 2, i (EU) 2024/1789
7. ACER forelægger udtalelser, hvormed der tilvejebringes et harmoniseret format for offentliggørelsen af tekniske oplysninger om adgang til brinttransmissionsnet, og offentliggør en overvågningsrapport om kapacitetsbegrænsninger i sammenkoblingspunkter i henhold til retningslinjerne fastsat i bilag I til forordning (EU) 2024/1789.«
Artikel 86
Ændringer af forordning (EU) 2022/869
I forordning (EU) 2022/869 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 11, 12 og 13 affattes således:
»Artikel 11
Cost-benefit-analyser af energisystemet som helhed
1. ENTSO for elektricitet og det europæiske net af netoperatører for brint (ENNOH), der er omhandlet i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 (*4), udarbejder sammenhængende udkast til metoder for den enkelte sektor, herunder vedrørende den energinet- og markedsmodel, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 10, for en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan for projekter på EU-listen, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i punkt 1, litra a), b), d) og f), og punkt 3, i bilag II til nærværende forordning.
Metoderne omhandlet i dette stykkes første afsnit udarbejdes i overensstemmelse med principperne i bilag V, baseres på fælles antagelser, der giver mulighed for projektsammenligning, og skal stemme overens med Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet samt med de regler og indikatorer, der er fastsat i bilag IV.
Metoderne omhandlet i dette stykkes første afsnit anvendes til udarbejdelsen af hver efterfølgende tiårige EU-dækkende netudviklingsplan, der udarbejdes af ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2019/943 eller af ENNOH for gas i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2024/1789.
ENTSO for elektricitet offentliggør og forelægger senest den 24. april 2023 sit sammenhængende udkast til metoden for den enkelte sektor for medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet efter at have indsamlet input fra de relevante interessenter under den høringsproces, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Enhver metode til en cost-benefit-analyse for energisystemet som helhed, der er udviklet af ENTSO for gas senest den 1. september 2024, godkendes i overensstemmelse med den proces, der er fastlagt i denne artikel. Senest den 1. december 2025 offentliggør og forelægger ENNOH medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet sit sammenhængende udkast til metoden for den enkelte sektor efter at have indsamlet input fra de relevante interessenter under høringsprocessen i medfør af artikel 61, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2024/1789.
2. Inden de fremsender deres respektive udkast til metoder til medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med stk. 1, offentliggør ENTSO for elektricitet og ENNOH et foreløbigt udkast til metoder og gennemfører en omfattende høringsproces og indhenter henstillinger fra medlemsstaterne og som minimum de organisationer, der repræsenterer alle relevante interessenter, herunder den europæiske enhed for distributionssystemoperatører, der er oprettet i henhold til artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) 2019/943 (»EU DSO-enheden«), sammenslutninger, der er involveret i el-, naturgas- og brintmarkeder, opvarmning og køling, kulstofopsamling og -lagring samt interessenter inden for CO2-opsamling og -udnyttelse, uafhængige forsyningsvirksomheder, operatører inden for prisfleksibelt elforbrug, organisationer, der beskæftiger sig med energieffektivitetsløsninger, energiforbrugersammenslutninger, repræsentanter for civilsamfundet og, hvis det anses for at være hensigtsmæssigt, de nationale regulerende myndigheder og andre nationale myndigheder.
Senest tre måneder efter offentliggørelsen af det foreløbige udkast til metoder i henhold til første afsnit kan de interessenter, der er omhandlet i nævnte afsnit, indgive en henstilling.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, der er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 (*5), kan på eget initiativ forelægge udkastet til metoder en udtalelse.
Hvor det er relevant, forelægger og offentliggør medlemsstaterne og de interessenter, der er omhandlet i første afsnit, deres henstillinger, og det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer forelægger og offentliggør sin udtalelse for agenturet og, alt efter hvad der er relevant, for ENTSO for elektricitet eller for ENNOH.
Høringsprocessen skal være åben, rettidig og gennemsigtig. ENTSO for elektricitet og ENNOH udarbejder og offentliggør en rapport om høringsprocessen.
ENTSO for elektricitet og ENNOH angiver grundene hertil, hvis de ikke eller kun delvis har taget hensyn til henstillingerne fra medlemsstaterne eller interessenterne samt fra de nationale myndigheder eller udtalelsen fra det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer.
3. Senest tre måneder efter modtagelse af udkastet til metoderne sammen med de indkomne bidrag i forbindelse med høringen og rapporten om høringen afgiver agenturet en udtalelse til ENTSO for elektricitet og ENNOH. Agenturet afgiver sin udtalelse til ENTSO for elektricitet, ENNOH, medlemsstaterne og Kommissionen og offentliggør den på sit websted.
4. Senest tre måneder efter modtagelse af udkastet til metoderne kan medlemsstaterne afgive deres udtalelser til ENTSO for elektricitet, ENNOH og Kommissionen. For at lette høringen kan Kommissionen arrangere særlige møder i grupperne for at drøfte udkastet til metoderne.
5. Senest tre måneder efter modtagelsen af agenturets og medlemsstaternes udtalelser som omhandlet i stk. 3 og 4, ændrer ENTSO for elektricitet og ENNOH deres respektive metoder for fuldt ud at tage hensyn til agenturets og medlemsstaternes udtalelser og forelægger dem sammen med agenturets udtalelse for Kommissionen til godkendelse. Kommissionen træffer afgørelse senest tre måneder efter forelæggelsen af metoderne af henholdsvis ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og ENNOH.
6. Senest to uger efter Kommissionens godkendelse i overensstemmelse med stk. 5 offentliggør ENTSO for elektricitet og ENNOH deres respektive metoder på deres websteder. De offentliggør de tilhørende inputdatasæt og andre relevante net-, laststrøms- og markedsdata i en tilstrækkelig nøjagtig form, jf. dog restriktionerne i henhold til national ret og relevante aftaler om fortrolighed. Kommissionen og agenturet påser, at de selv og enhver part, der udfører et analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data, behandler de modtagne data fortroligt.
7. Metoderne ajourføres og forbedres jævnligt i overensstemmelse med proceduren i stk. 1-6. De ændres navnlig efter forelæggelse af modellen for energinet og -markeder, der er omhandlet i stk. 10. Agenturet kan på eget initiativ eller på behørigt begrundet anmodning fra nationale regulerende myndigheder eller interessenter anmode om sådanne ajourføringer og forbedringer med grundene og en rimelig frist, efter formelt at have hørt de organisationer, der repræsenterer alle relevante interessenter, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, og Kommissionen. Agenturet offentliggør de anmodninger fra nationale regulerende myndigheder eller interessenter og alle de relevante ikkekommercielle, følsomme dokumenter, der foranlediger en anmodning fra agenturet om en opdatering eller forbedring.
8. For projekter, der er omfattet af energiinfrastrukturkategorierne i bilag II, punkt 1, litra c) og e), og punkt 2, 4 og 5, sikrer Kommissionen udviklingen af metoder til en harmoniseret cost-benefit-analyse af energisystemet som helhed på EU-plan. Disse metoder skal med hensyn til fordele og omkostninger være forenelige med de metoder, der er udviklet af ENTSO for elektricitet og ENNOH. Agenturet fremmer, med støtte fra nationale regulerende myndigheder, sammenhængen mellem disse metoder og de metoder, som er udarbejdet af ENTSO for elektricitet og ENNOH. Metoderne udvikles på en gennemsigtig måde, herunder gennem omfattende høring af medlemsstaterne og alle relevante interessenter.
9. Agenturet udarbejder og offentliggør hvert tredje år et sæt indikatorer og tilhørende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed for sammenlignelige projekter under de energiinfrastrukturkategorier, der indgår i bilag II. Projektiværksættere forelægger de ønskede data for de nationale regulerende myndigheder og agenturet.
Agenturet offentliggør de første indikatorer for de infrastrukturkategorier, der er fastsat i bilag II, punkt 1, 2 og 3, senest den 24. april 2023, i det omfang der foreligger data til beregning af robuste indikatorer og referenceværdier. Disse referenceværdier kan anvendes af ENTSO for elektricitet og ENNOH til de cost-benefit-analyser, der foretages for de efterfølgende tiårige EU-dækkende netudviklingsplaner.
Agenturet offentliggør de første indikatorer for de energiinfrastrukturkategorier, der er fastsat i bilag II, punkt 4 og 5, senest den 24. april 2025.
10. Senest den 31. oktober 2025 forelægger ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og ENNOH efter en omfattende høring af de interessenter, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, i fællesskab Kommissionen og agenturet en sammenhængende og gradvis integreret model, der sikrer sammenhæng mellem enkeltsektorbaserede metoder på grundlag af fælles antagelser, som omfatter el-, naturgas- og brinttransmissionsinfrastruktur såvel som oplagringsfaciliteter for naturgas, anlæg til flydende naturgas og elektrolyseanlæg, og som dækker de prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og -områder, der er anført i bilag I, og som er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i bilag V.
11. Den i stk. 10 omhandlede model dækker som minimum de relevante sektorers sammenkoblinger på alle trin i infrastrukturplanlægningen, særlig scenarier, teknologier og rumlig opløsning, identifikation af infrastrukturhuller, navnlig med hensyn til grænseoverskridende kapacitet, og projektevaluering.
12. Efter Kommissionens godkendelse af den i stk. 10 omhandlede model efter proceduren i stk. 1-5, inkluderes modellen i metoderne omhandlet i stk. 1, som skal ændres i overensstemmelse hermed.
13. Mindst hvert femte år, begyndende med godkendelsen i overensstemmelse med stk. 10, og oftere, hvis det er nødvendigt, ajourføres modellen og de sammenhængende cost-benefit-metoder for den enkelte sektor efter den i stk. 7 omhandlede procedure.
14. Indtil den 1. januar 2027 finder denne artikel anvendelse med forbehold af overgangsbestemmelserne i artikel 61 i forordning (EU) 2024/1789.
Artikel 12
Scenarier for de tiårige netudviklingsplaner
1. Senest den 24. januar 2023 offentliggør agenturet, efter at have gennemført en omfattende høringsproces, der inddrager Kommissionen, medlemsstaterne, ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas, EU DSO-enheden og som minimum de organisationer, som repræsenterer sammenslutninger, der er involveret i el-, naturgas- og brintmarkeder, opvarmning og køling, kulstofopsamling og -lagring samt interessenter inden for CO2-opsamling og -udnyttelse, uafhængige forsyningsvirksomheder, operatører inden for prisfleksibelt elforbrug, organisationer, der beskæftiger sig med energieffektivitetsløsninger, energiforbrugersammenslutninger og repræsentanter for civilsamfundet, overordnede retningslinjer for de fælles scenarier, der skal udvikles af ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og ENNOH. Disse overordnede retningslinjer ajourføres regelmæssigt efter behov. Høringsprocessen i forbindelse med enhver ajourføring af de overordnede retningslinjer skal også omfatte ENNOH.
De overordnede retningslinjer, der er omhandlet i første afsnit, fastlægger kriterier for en gennemsigtig, ikkediskriminerende og robust udarbejdelse af scenarierne, hvor bedste praksisser inden for vurdering af infrastruktur og netudviklingsplanlægning tages i betragtning. De overordnede retningslinjer har også til formål at sikre, at de tilgrundliggende scenarier for ENTSO for elektricitet, ENTSO for gas og ENNOH er fuldt ud i tråd med princippet om energieffektivitet først og med Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet og tager hensyn til Kommissionens seneste foreliggende scenarier samt, hvor det er relevant, de nationale energi- og klimaplaner.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer kan på eget initiativ give input til, hvordan man sikrer, at scenarierne opfylder Unionens 2030-mål for energi og klima og dets 2050-mål om klimaneutralitet. Agenturet tager behørigt hensyn til dette input i de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i første afsnit.
Agenturet angiver grundene hertil, hvis det ikke eller kun delvis har taget hensyn til henstillingerne fra medlemsstaterne, interessenterne og det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer.
2. ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en følger agenturets overordnede retningslinjer i forbindelse med udarbejdelse af fælles scenarier, der skal anvendes til de tiårige EU-dækkende netudviklingsplaner.
De fælles scenarier skal også omfatte et langsigtet perspektiv frem til 2050 og omfatte mellemliggende trin i det omfang, det er relevant.
3. ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en opfordrer de organisationer, som repræsenterer alle relevante interessenter, herunder EU DSO-enheden, sammenslutninger, der er involveret i el-, naturgas- og brintmarkeder, opvarmning og køling, kulstofopsamling og -lagring samt interessenter inden for CO2-opsamling og -udnyttelse, uafhængige forsyningsvirksomheder, operatører inden for prisfleksibelt elforbrug, organisationer, der beskæftiger sig med energieffektivitetsløsninger, energiforbrugersammenslutninger og repræsentanter for civilsamfundet, til at deltage i processen for udvikling af scenarier, navnlig i centrale elementer såsom antagelser, og hvordan de afspejles i data om scenarier.
4. ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en offentliggør og forelægger agenturet, medlemsstaterne og Kommissionen udkastet til rapporten om fælles scenarier med henblik på deres udtalelse.
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer kan på eget initiativ afgive udtalelse om rapporten om fælles scenarier.
5. Senest tre måneder efter datoen for modtagelse af udkastet til rapporten om fælles scenarier sammen med de indkomne bidrag i forbindelse med høringen og en rapport over, hvordan der er taget hensyn hertil, forelægger agenturet ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas, ENNOH'en, medlemsstaterne og Kommissionen sin udtalelse om scenariernes overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, herunder eventuelle henstillinger om ændringer.
Inden for samme frist kan det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer på eget initiativ afgive udtalelse om scenariernes forenelighed med Unionens 2030-mål for energi og klima og dets 2050-mål om klimaneutralitet.
6. Senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 5 omhandlede udtalelse godkender Kommissionen under hensyntagen til agenturets og medlemsstaternes udtalelser udkastet til rapporten om fælles scenarier eller anmoder ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en om at ændre den.
ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en angiver grunde, der forklarer, hvordan enhver anmodning fra Kommissionen om ændringer er blevet behandlet.
Hvis Kommissionen ikke godkender rapporten om fælles scenarier, forelægger den ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en en begrundet udtalelse.
7. Senest to uger efter godkendelsen af rapporten om fælles scenarier i overensstemmelse med stk. 6, offentliggør ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en den på deres websteder. De offentliggør også de tilhørende input- og outputdata i en form, der er tilstrækkelig klar og nøjagtig til, at en tredjepart kan gengive resultaterne, under behørig hensyntagen til national ret og relevante aftaler om fortrolighed samt følsomme oplysninger.
8. Indtil den 1. januar 2027 finder denne artikel anvendelse med forbehold af overgangsbestemmelserne i artikel 61 i forordning (EU) 2024/1789.
Artikel 13
Konstatering af infrastrukturhuller
1. Senest seks måneder efter godkendelse af rapporten om fælles scenarier i henhold til artikel 12, stk. 6, og hvert andet år derefter offentliggør ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en rapporter vedrørende infrastrukturhuller inden for rammerne af de tiårige EU-dækkende netudviklingsplaner.
Ved vurdering af infrastrukturhullerne baserer ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en deres analyse på de scenarier, der er fastsat i henhold til artikel 12, gennemfører princippet om energieffektivitet først og prioriterer alle relevante alternativer til ny infrastruktur. Når der overvejes nye infrastrukturløsninger, skal alle relevante omkostninger, herunder til netforstærkning, tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af infrastrukturhuller.
Vurderingen af infrastrukturhuller skal navnlig fokusere på de infrastrukturhuller, som potentielt kan hæmme opnåelsen af Unionens energi- og klimamål for 2030 og Unionens mål om klimaneutralitet i 2050.
Forud for offentliggørelsen af deres respektive rapporter gennemfører ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en en omfattende høringsproces, der inddrager alle relevante interessenter, herunder EU DSO-enheden, sammenslutninger, der er involveret i el-, naturgas- og brintmarkeder, opvarmning og køling, kulstofopsamling og -lagring samt interessenter inden for CO2-opsamling og -udnyttelse, uafhængige forsyningsvirksomheder, operatører inden for prisfleksibelt elforbrug, organisationer, der beskæftiger sig med energieffektivitetsløsninger, energiforbrugersammenslutninger og repræsentanter for civilsamfundet, agenturet og alle medlemsstaternes repræsentanter, der er en del af de relevante prioriterede energiinfrastrukturkorridorer, der er anført i bilag I.
2. ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en forelægger agenturet og Kommissionen samt medlemsstaterne deres respektive udkast til rapporten om infrastrukturhuller med henblik på deres udtalelse.
3. Senest tre måneder efter modtagelse af rapporten om infrastrukturhuller sammen med de indkomne bidrag i forbindelse med høringen og en rapport over, hvordan der er taget hensyn hertil, forelægger Agenturet ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas eller ENNOH'en, Kommissionen og medlemsstaterne sin udtalelse og gør den offentligt tilgængelig.
4. Senest tre måneder efter modtagelse af agenturets udtalelse, der er omhandlet i stk. 3, udarbejder Kommissionen under hensyntagen til agenturets udtalelse og med input fra medlemsstaterne sit udkast til udtalelse og forelægger den for ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas eller ENNOH'en.
5. ENTSO'en for elektricitet, ENTSO'en for gas og ENNOH'en tilpasser deres rapporter om infrastrukturhuller under behørig hensyntagen til agenturets udtalelse og i overensstemmelse med Kommissionens og medlemsstaternes udtalelser og gør dem offentligt tilgængelige.
6. Indtil den 1. januar 2027 finder denne artikel anvendelse med forbehold af overgangsbestemmelserne i artikel 61 i forordning (EU) 2024/1789.
(*4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009 (EUT L, 2024/1789, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1789/oj)."
(*5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13).« "
2)
I artikel 31 tilføjes følgende stykke:
»5. I bilagene til denne forordning forstås enhver henvisning til »ENTSO'en for gas« som »ENTSO'en for gas og ENNOH'en« for så vidt angår overgangsbestemmelserne i henhold til artikel 61 i forordning (EU) 2024/1789. Fra den 1. januar 2027 forstås enhver henvisning til »ENTSO'en for gas« som »ENNOH'en«.«.
Artikel 87
Ændring af afgørelse (EU) 2017/684
Meddelelsespligten vedrørende mellemstatslige aftaler på energiområdet i relation til naturgas som fastlagt i afgørelse (EU) 2017/684 skal forstås som omfattende mellemstatslige aftaler i relation til brint, herunder brintforbindelser såsom ammoniak og flydende organiske brintbærere.
Artikel 88
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 715/2009 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag III.
Artikel 89
Ikrafttræden
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 5. februar 2025.
2. Uanset denne artikels stk. 1 gælder følgende:
a)
Artikel 11, stk. 3, litra b), artikel 34, stk. 6, og artikel 84 finder anvendelse fra den 1. januar 2025.
b)
Afdeling 5 finder anvendelse fra den 1. januar 2025 med undtagelse af artikel 42, 43, 44, 52, 53 og 54, som finder anvendelse fra den 4. august 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2024.
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
R. METSOLA
På Rådets vegne
Formand
H. LAHBIB
(1) EUT C 323 af 26.8.2022, s. 101.
(2) EUT C 498 af 30.12.2022, s. 83.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 11.4.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.5.2024.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en omfattende europæisk strategi for energilagring (2019/2189(INI)) (EUT C 371 af 15.9.2021, s. 58).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/857 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og af forordning (EU) 2018/1999 (EUT L 111 af 26.4.2023, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/957 af 10. maj 2023 om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at muliggøre medtagelse af søtransportaktiviteter i EU's emissionshandelssystem og overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra yderligere skibstyper (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 105).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1805 af 13. september 2023 om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 48).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2405 af 18. oktober 2023 om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport (ReFuelEU Aviation) (EUT L, 2023/2405, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2405/oj).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (EUT L, 2023/2413, 31.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2413/oj).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 af 13. juni 2024 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af direktiv (EU) 2023/1791 og om ophævelse af direktiv 2009/73/EF (EUT L, 2024/1788, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1788/oj).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942 (EUT L, 2024/1787, 15.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1787/oj).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22).
(20) Kommissionens forordning (EU) 2017/459 af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og ophævelse af forordning (EU) nr. 984/2013 (EUT L 72 af 17.3.2017, s. 1).
(21) Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel for balancering af gastransmissionsnet (EUT L 91 af 27.3.2014, s. 15).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(26) Kommissionens forordning (EU) 2015/703 af 30. april 2015 om fastsættelse af netregler om interoperabilitet og dataudveksling (EUT L 113 af 1.5.2015, s. 13).
(27) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/684 af 5. april 2017 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler og ikkebindende instrumenter mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet og om ophævelse af afgørelse nr. 994/2012/EU (EUT L 99 af 12.4.2017, s. 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17).
(35) Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige pris benchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 1).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54)
(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13).
BILAG I
Retningslinjer
1. Oplysninger, der skal offentliggøres om den metode, som anvendes til at fastlægge transmissionssystemoperatørens regulerede indtægter
Den regulerende myndighed eller transmissionssystemoperatøren, alt efter hvad den regulerende myndighed fastsætter, offentliggør de i punkt 1–5 omhandlede oplysninger forud for tarifperioden.
Disse oplysninger gives særskilt for transmissionsaktiviteter, hvis transmissionssystemoperatøren indgår i en større kommerciel enhed eller et holdingselskab.
1.
Den enhed, der er ansvarlig for at beregne, fastlægge og godkende metodens forskellige komponenter.2.
En beskrivelse af metoden, herunder mindst en redegørelse for:a)
den overordnede metode såsom indtægtsloft, hybrid, kostpris plus avance eller benchmarking af tariffer
b)
metoden til at fastslå det regulerede aktivgrundlag (RAB), herunder:
i)
metode til at bestemme den oprindelige (primo) værdi af aktiverne som anvendt, ved begyndelsen af den relevante reguleringsperiode, og når nye aktiver indgår i RAB
ii)
metode til at revurdere aktiverne
iii)
redegørelse for udviklingen i aktivernes værdi
iv)
behandling af dekommissionerede aktiver
v)
afskrivningsmetode, som anvendes på RAB, herunder eventuelle ændringer i værdierne
c)
metoden til at fastslå kapitalomkostningerne
d)
metoden til at bestemme de samlede udgifter (TOTEX) eller, hvis det er relevant, driftsudgifterne (OPEX) og kapitaludgifterne (CAPEX)
e)
metoden, der anvendes til at bestemme omkostningseffektiviteten, hvis det er relevant
f)
metoden, der anvendes til at fastslå inflationen
g)
metoden til at bestemme præmier og incitamenter, hvis det er relevant
h)
omkostninger, der ikke kan kontrolleres
i)
tjenesteydelser, der leveres internt i holdingselskabet, hvis det er relevant.
3.
Værdierne af de parametre, der anvendes i metoden:a)
de detaljerede værdier af de parametre, der er en del af egenkapitalomkostningerne og gældsomkostningerne, eller de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger udtrykt i procent
b)
afskrivningsperioder i år, der gælder særskilt for rørledninger og kompressorer
c)
ændringer med hensyn til afskrivningsperioden eller fremskyndelsen af afskrivningerne på aktiver
d)
effektivitetsmål i procent
e)
inflationsindekser
f)
præmier og incitamenter.
4.
Værdien af de omkostninger og udgifter, der ligger til grund for fastsættelsen af de tilladte eller tilstræbte indtægter i euro og i den lokale valuta, af:a)
RAB opdelt på aktivtype og specificeret pr. år indtil det er fuldt afskrevet, herunder:
i)
de investeringer, der føjes til RAB, opdelt på aktivtype
ii)
afskrivningen opdelt på aktivtype indtil aktiverne er fuldt afskrevet
b)
kapitalomkostningerne, herunder egenkapitalomkostningerne og gældsomkostningerne
c)
driftsudgifter
d)
præmier og incitamenter angivet særskilt pr. post.
5.
De finansielle indikatorer, som transmissionssystemoperatøren skal have forelagt. Indgår transmissionssystemoperatøren i et større holdingselskab eller virksomhed, angives disse værdier særskilt for transmissionssystemoperatøren, herunder:a)
resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA)
b)
resultat før renter og skatter (EBIT)
c)
forrentning af aktiver I (ROA) = EBITDA/RAB
d)
forrentning af aktiver II (ROA) = EBIT/RAB
e)
egenkapitalforrentning (ROE) = nettofortjeneste/egenkapital:
i)
forrentning af den investerede kapital (RoCE)
ii)
gearingsgrad
iii)
nettogæld/(nettogæld + egenkapital)
iv)
nettogæld/EBITDA.
Den regulerende myndighed eller transmissionssystemoperatøren forelægger en forenklet tarifmodel, som omfatter metodens disaggregerede parametre og værdier, og som gør det muligt at genberegne transmissionssystemoperatørens tilladte eller tilstræbte indtægter.
6.
Transmissionssystemoperatører skal dagligt føre protokol over det igangværende vedligeholdelsesarbejde og de afbrydelser i gasstrømmen, der forekommer, og stille protokollen til rådighed for den regulerende myndighed efter anmodning. Oplysningerne skal også stilles til rådighed på anmodning af forbrugere, der berøres af eventuelle afbrydelser.2. Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger hos transmissionssystemoperatører og deres anvendelse i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger
2.1. Principper for kapacitetstildeling og procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger hos transmissionssystemoperatører
1.
Mekanismerne for kapacitetstildeling og procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal lette udviklingen af konkurrence og likvid handel med kapacitet, og de skal være forenelige med markedsmekanismerne, herunder spotmarkeder og handelspladser. De skal være fleksible og kunne tilpasses efter skiftende markedsforhold.2.
Disse mekanismer og procedurer skal tage hensyn til integriteten i det pågældende system såvel som til forsyningssikkerheden.3.
Disse mekanismer og procedurer må hverken stå i vejen for nye markedsdeltagere eller skabe urimelige hindringer for indtrængen på markedet. De må ikke forhindre markedsdeltagere, herunder nye markedsdeltagere og virksomheder med en lille markedsandel, i at konkurrere effektivt.4.
Disse mekanismer og procedurer skal give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet og fremme investeringer i ny infrastruktur.5.
Netbrugere skal orienteres om forhold, som kan indvirke på adgangen til den aftalte kapacitet. Oplysninger om afbrydelse skal svare til de oplysninger, der er til rådighed for transmissionssystemoperatøren.6.
Hvis der opstår vanskeligheder med at opfylde kontraktlige leveringsforpligtelser som følge af grunde, der vedrører systemets integritet, skal transmissionssystemoperatørerne underrette netbrugerne og straks finde en ikkediskriminerende løsning.Transmissionssystemoperatørerne skal høre netbrugerne om procedurer, inden de iværksættes, og indgå aftaler om dem med den regulerende myndighed.
2.2. Procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i tilfælde af aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger
2.2.1. Almindelige bestemmelser
1.
Dette afsnit anvendes på sammenkoblingspunkter mellem indfødnings-udtags-systemer, der støder op til hinanden, uanset om de er fysiske eller virtuelle, og uanset om de er beliggende mellem to eller flere medlemsstater eller inden for den samme medlemsstat, forudsat at der gælder procedurer for kapacitetsreservation på disse punkter. Dette punkt kan også finde anvendelse på indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande, forudsat at den pågældende regulerende myndighed har truffet afgørelse herom. Udtagspunkter til slutforbrugerne og til distributionsnet, indfødningspunkter fra LNG-terminaler og produktionsanlæg samt indfødnings-udtags-punkter fra og til naturgaslagerfaciliteter er ikke omfattet af dette afsnit.2.
På grundlag af de oplysninger, som transmissionssystemoperatørerne har offentliggjort i henhold til dette bilags afsnit 3, og som, hvor det er relevant, er valideret af de regulerende myndigheder, skal ACER offentliggøre en overvågningsrapport om kapacitetsbegrænsninger ved sammenkoblingspunkterne, hvori der redegøres for det foregående års salg af uafbrydelig kapacitet og så vidt muligt er taget hensyn til handel med kapacitet på det sekundære marked og anvendelse af afbrydelig kapacitet.Overvågningsrapporten offentliggøres hvert andet år. ACER offentliggør yderligere rapporter på begrundet anmodning fra Kommissionen, dog ikke oftere end en gang om året.
3.
Ekstrakapacitet, der er frigjort ved hjælp af en af de procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der er omhandlet i afsnit 2.2.2–2.2.5, skal udbydes af de relevante transmissionssystemoperatører i den ordinære tildelingsproces.2.2.2. Kapacitetsforøgelse ved hjælp af en overtegnings- og tilbagekøbsordning
1.
Transmissionssystemoperatørerne skal foreslå og, når forslaget er godkendt af den regulerende myndighed, iværksætte en incitamentbaseret ordning for overtegning og tilbagekøb med det formål at udbyde uafbrydelig ekstrakapacitet. Før gennemførelsen skal den regulerende myndighed høre de tilstødende medlemsstaters regulerende myndighederne og tage højde for de tilstødende regulerende myndigheders udtalelser. Ekstrakapacitet henviser til uafbrydelig kapacitet, der tilbydes oven i den tekniske kapacitet på et sammenkoblingspunkt, der er beregnet jf. artikel 6, stk. 1.2.
Formålet med overtegnings- og tilbagekøbsordningen er at give transmissionssystemoperatørerne et incitament til at udbyde ekstrakapacitet, idet der tages hensyn til tekniske forhold som brændværdi, temperatur, forventet forbrug ved det relevante indfødnings-udtags-system og kapaciteten i tilstødende net. Transmissionssystemoperatørerne skal anvende en dynamisk metode til at nyberegne indfødnings-udtags-systemets tekniske kapacitet eller ekstrakapacitet.3.
Overtegnings- og tilbagekøbsordningen skal bygge på et incitamentsystem, der afspejler den risiko, transmissionssystemoperatørerne løber ved at udbyde ekstrakapacitet. Denne ordning skal struktureres på en sådan måde, at indtægterne ved salg af ekstrakapacitet og omkostningerne ved tilbagekøbsordningen eller ved foranstaltninger i medfør af punkt 6 deles mellem transmissionssystemoperatørerne og netbrugerne. De regulerende myndigheder træffer afgørelse om fordelingen af indtægter og omkostninger mellem transmissionssystemoperatøren og netbrugeren.4.
Med det formål at bestemme transmissionssystemoperatørernes indtægter skal den tekniske kapacitet, herunder også returneret kapacitet og, hvor det er relevant, kapacitet, der frigøres ved at anvende »use it or lose it«-mekanismer (»forbrug eller tab«) på uafbrydelig kapacitet et døgn frem og på langfristet kapacitet, anses for tildelt før en eventuel ekstrakapacitet.5.
Ved bestemmelsen af ekstrakapaciteten skal transmissionssystemoperatøren tage hensyn til statistiske scenarier for, hvor store mængder fysisk uudnyttet kapacitet der sandsynligvis på ethvert givet tidspunkt vil være ved sammenkoblingspunkterne. Denne skal også tages hensyn til en risikoprofil for udbud af ekstrakapacitet, der ikke medfører en uforholdsmæssigt stor tilbagekøbsforpligtelse. Overtegnings- og tilbagekøbsordningen skal også anslå sandsynligheden for og udgifterne ved tilbagekøb af kapacitet på markedet, og sikre, at dette afspejles i størrelsen af den ekstrakapacitet, der stilles til rådighed.6.
Hvor det er nødvendigt af hensyn til systemintegriteten, skal transmissionssystemoperatørerne anvende en markedsbaseret tilbagekøbsprocedure, der giver netbrugerne mulighed for at udbyde kapacitet. Netbrugerne skal orienteres om den gældende tilbagekøbsprocedure. Anvendelsen af en tilbagekøbsprocedure berører ikke de gældende nødforanstaltninger.7.
Inden transmissionssystemoperatørerne anvender en tilbagekøbsprocedure, skal de kontrollere, om systemintegriteten kan opretholdes omkostningseffektivt ved hjælp af andre tekniske eller forretningsmæssige foranstaltninger.8.
En transmissionssystemoperatør, der stiller forslag om en overtegnings- og tilbagekøbsordning, skal fremlægge alle relevante data, overslag og modeller for den regulerende myndighed, så denne kan vurdere ordningen. Transmissionssystemoperatøren skal regelmæssigt rapportere til den regulerende myndighed om, hvordan ordningen fungerer, og fremlægge alle relevante oplysninger, når den regulerende myndighed anmoder om det. Den regulerende myndighed kan anmode transmissionssystemoperatøren om at ændre ordningen.2.2.3. »Use it or lose it«-mekanisme for uafbrydelig kapacitet et døgn frem
1.
De regulerende myndigheder skal forlange, at transmissionssystemoperatørerne over for hver netbruger på sammenkoblingspunkterne mindst anvender reglerne i punkt 3 om ændringer af den oprindelige nominering, hvis ACER's årlige overvågningsrapport, der er omhandlet i afsnit 2.2.1, punkt 2, viser, at efterspørgslen i forbindelse med kapacitetstildelingen i det år, overvågningsrapporten omfatter, i sammenkoblingspunkter oversteg udbuddet – til mindsteprisen, hvor der er tale om auktioner – af produkter, der skulle bruges enten i det pågældende år eller i et af de to efterfølgende år:a)
for så vidt angår mindst tre produkter med uafbrydelig kapacitet af en varighed på en måned
b)
for så vidt angår mindst to produkter med uafbrydelig kapacitet af en varighed på et kvartal
c)
for så vidt angår mindst ét produkt med uafbrydelig kapacitet af en varighed på et år eller mere, eller
d)
i tilfælde, hvor der i mindst seks måneder ikke har været udbudt produkter med uafbrydelig kapacitet og med en varighed af en måned eller længere.
2.
Viser ACER's årlige overvågningsrapport, der er omhandlet i afsnit 2.2.1, punkt 2, at det er usandsynligt, at den situation, der er beskrevet i punkt 1, vil komme igen i de følgende tre år, f.eks. fordi kapaciteten øges på grund af fysisk udvidelse af nettet eller opsigelse af langtidskontrakter, kan de relevante regulerende myndigheder vedtage at »use it or lose it«-mekanismen for uafbrydelig kapacitet et døgn frem skal bortfalde.3.
Renominering af uafbrydelig kapacitet er tilladt op til 90 % og ned til 10 % af den kapacitet, som der er indgået aftale om med en netbruger på sammenkoblingspunktet. Hvis nomineringen overstiger 80 % af den aftalte kapacitet, kan halvdelen af den ikkenominerede mængde dog renomineres i opadgående retning. Hvis nomineringen ikke overstiger 20 % af den aftalte kapacitet, kan halvdelen af den nominerede mængde renomineres i nedadgående retning. Anvendelsen af dette punkt berører ikke de gældende nødforanstaltninger.4.
Den oprindelige indehaver af den aftalte kapacitet kan renominere den del af sin aftalte uafbrydelige kapacitet, som der gælder restriktioner for, som afbrydelig kapacitet.5.
Punkt 3 finder ikke anvendelse på netbrugere – personer eller virksomheder og de virksomheder, de kontrollerer, i den i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anvendte betydning – der havde mindre end 10 % af det foregående års gennemsnitlige tekniske kapacitet på sammenkoblingspunktet.6.
For sammenkoblingspunkter, hvor der anvendes en »use it or lose it«-mekanisme for uafbrydelig kapacitet et døgn frem i overensstemmelse med punkt 3, skal den regulerende myndighed vurdere sammenhængen med overtegnings- og tilbagekøbsordningen i henhold til afsnit 2.2.2, og den regulerende myndighed kan på dette grundlag træffe afgørelse om ikke at anvende afsnit 2.2.2 på disse sammenkoblingspunkter. Afgørelsen meddeles straks ACER og Kommissionen.7.
En regulerende myndighed kan vedtage at anvende en »use it or lose it«-mekanisme for uafbrydelig kapacitet et døgn frem i henhold til punkt 3 på ethvert sammenkoblingspunkt. Inden den regulerende myndighed træffer afgørelse, skal den høre de tilstødende medlemsstaters regulerende myndigheder. Den regulerende myndighed tager i forbindelse med sine afgørelser hensyn til de tilstødende regulerende myndigheders udtalelser.2.2.4. Returnering af aftalt kapacitet
Transmissionssystemoperatørerne skal acceptere enhver returnering af uafbrydelig kapacitet, som netbrugeren har indgået aftale om på et sammenkoblingspunkt, undtagen kapacitetsprodukter med en varighed på et døgn eller en kortere periode. Netbrugerens rettigheder og pligter i henhold til kapacitetsaftalen gælder fortsat, indtil transmissionssystemoperatøren omfordeler kapaciteten, og i det omfang transmissionssystemoperatøren ikke omfordeler kapaciteten. Den returnerede kapacitet anses først for omfordelt, når al den til rådighed stående kapacitet er tildelt. Transmissionssystemoperatøren underretter straks netbrugeren om enhver omfordeling af den returnerede kapacitet. Den regulerende myndighed skal godkende de nærmere vilkår og betingelser for returnering af kapacitet, navnlig hvor flere netbrugere returnerer deres kapacitet.
2.2.5. »Use it or lose it«-mekanisme for langfristet kapacitet
1.
De regulerende myndigheder skal forlange, at transmissionssystemoperatørerne helt eller delvis trækker den aftalte kapacitet tilbage, som en netbruger systematisk har underudnyttet på et sammenkoblingspunkt, når denne bruger ikke har solgt eller på rimelige vilkår har udbudt sin uudnyttede kapacitet til salg, og andre netbrugere anmoder om uafbrydelig kapacitet. Der er navnlig tale om systematisk underudnyttelse af aftalt kapacitet, hvor:a)
netbrugeren bruger mindre end 80 % i gennemsnit af sin aftalte kapacitet både fra den 1. april til den 30. september og fra den 1. oktober til den 31. marts med en effektiv aftaleløbetid på mere end et år, uden at dette har kunnet begrundes behørigt, eller
b)
netbrugeren systematisk nominerer tæt på 100 % af sin aftalte kapacitet og renominerer i nedadgående retning for at omgå reglerne i afsnit 2.2.3, punkt 3.
2.
Anvendelse af en »use it or lose it«-mekanisme for uafbrydelig kapacitet et døgn frem skal ikke anses for at være en grund til ikke at anvende punkt 1.3.
Tilbagetrækning skal medføre, at netbrugeren mister sin aftalte kapacitet helt eller delvis for en bestemt periode eller for resten af den effektive aftaleløbetid. Netbrugerens rettigheder og pligter i henhold til kapacitetsaftalen gælder fortsat, indtil transmissionssystemoperatøren omfordeler kapaciteten, og i det omfang transmissionssystemoperatøren ikke omfordeler kapaciteten.4.
Transmissionssystemoperatørerne forelægger regelmæssigt de regulerende myndigheder alle de data, der er nødvendige for at overvåge udnyttelsesgraden for aftalt kapacitet med en effektiv aftaleløbetid på over et år eller med tilbagevendende kvartaler, der dækker mindst to år.3. Fastlæggelse af, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige, for at netbrugerne kan opnå reel adgang til naturgassystemet; fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres ved alle relevante punkter samt en tidsplan for offentliggørelsen af disse oplysninger.
3.1. Fastlæggelse af, hvilke tekniske oplysninger der er nødvendige for at netbrugerne kan opnå reel adgang til systemet
3.1.1. Offentliggørelsens form
1.
Transmissionssystemoperatører skal stille de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 3.1.2 og i afsnit 3.3, punkt 1–5, til rådighed på følgende måde:a)
på et websted, der er gratis tilgængeligt for offentligheden, og som ikke kræver nogen registrering eller anden form for tilmelding hos transmissionssystemoperatøren
b)
jævnligt/løbende; hvor hyppigt oplysningerne skal ajourføres afhænger af, hvor hyppigt de ændrer sig og af tjenestens varighed
c)
på en brugervenlig måde
d)
på en meningsfuld, kvantificerbar tydelig, lettilgængelig og ikkediskriminerende måde
e)
i et downloadbart format, der er aftalt mellem transmissionssystemoperatørerne og de regulerende myndigheder – på grundlag af en udtalelse, som ACER skal fremsætte, om et harmoniseret format – og som gør det muligt at foretage kvantitative og komparative analyser
f)
med ensartet brug af måleenheder, navnlig skal kWh (med en referenceforbrændingstemperatur på 298,15 K) anvendes som måleenhed for energiindhold og m3 (ved 273,15 K og 1,01325 bar) for volumen. Den konstante faktor for omregning til energiindhold skal oplyses. Ud over dette format kan der også benyttes andre måleenheder til offentliggørelsen
g)
på medlemsstatens officielle sprog samt på engelsk
h)
alle data skal stilles til rådighed på én central EU-platform, der etableres af ENTSOG på et omkostningseffektivt grundlag.
2.
Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre information om faktiske ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 3.1.2 og i afsnit 3.3, punkt 1–5, så snart de har kendskab til ændringerne.3.1.2. Offentliggørelsens indhold
1.
Transmissionssystemoperatører skal som minimum offentliggøre følgende oplysninger om deres systemer og tjenester:a)
en detaljeret og dækkende beskrivelse af de forskellige tjenester, der tilbydes, samt de tilhørende tariffer, der opkræves
b)
de forskellige typer transportaftaler, der kan indgås om disse tjenester
c)
netreglerne og/eller standardvilkårene med en beskrivelse af netbrugernes rettigheder og forpligtelser, herunder:
i)
harmoniserede transportaftaler og andre relevante dokumenter
ii)
hvor det er relevant for adgangen til systemet, en specifikation for alle relevante punkter som fastlagt i afsnit 3.2, af de relevante gaskvalitetsparametre, herunder som minimum øvre brændværdi, Wobbetal og iltindhold, samt erstatningsansvaret eller konverteringsomkostningerne for netbrugerne, hvis gassen ikke opfylder disse specifikationer
iii)
hvor det er relevant for adgangen til systemet, oplysninger om trykkrav for alle relevante punkter
iv)
hvilken procedure der følges i tilfælde af afbrydelser i den afbrydelige kapacitet, herunder, hvor det er relevant, den tidsmæssige planlægning, omfanget og prioriteringen af de enkelte afbrydelser, f.eks. pro-rata eller først-til-mølle-sidst afbrudt
d)
de harmoniserede procedurer, der gælder, når transmissionssystemet anvendes, herunder definition af centrale udtryk
e)
bestemmelser om kapacitetstildeling, håndtering af kapacitetsbegrænsninger og procedurer for at modvirke hamstring og lette genudnyttelse
f)
de regler, der gælder i forhold til transmissionssystemoperatører i forbindelse med handel med kapacitet på det sekundære marked
g)
regler om balancering og metoden til beregning af gebyrer for ubalancer
h)
hvor det er relevant, oplysninger om fleksibilitet og toleranceniveauer, der indgår i transporttjenester og andre tjenester uden særskilt gebyr, såvel som om den fleksibilitet, der tilbydes ud over dette, og de tilhørende gebyrer
i)
en detaljeret beskrivelse af transmissionssystemoperatørens naturgassystem og alle dets relevante sammenkoblingspunkter, som fastlagt i afsnit 3.2, samt navnene på operatørerne af de sammenkoblede systemer eller anlæg
j)
reglerne for tilslutning til det naturgassystem, der drives af transmissionssystemoperatøren
k)
oplysninger om nødforholdsregler, for så vidt som disse er transmissionssystemoperatørens ansvar, f.eks. foranstaltninger, der kan føre til, at grupper af kunder kobles af nettet, samt andre generelle regler vedrørende ansvar, der gælder for transmissionssystemoperatøren
l)
de procedurer for sammenkoblingspunkter, som transmissionssystemoperatørerne er blevet enige om, vedrørende netinteroperabilitet, fælles procedurer for nominering og matching og andre fælles procedurer, der fastlægger bestemmelser om tildeling af gasstrømme og balancering, herunder de anvendte metoder, i den udstrækning disse oplysninger er relevante for netbrugernes adgang til de pågældende transmissionssystemer
m)
en detaljeret og dækkende beskrivelse af de metoder og den proces, der anvendes til at beregne den tekniske kapacitet, herunder oplysninger om de anvendte parametre og centrale forudsætninger.
3.2. Fastlæggelse af, hvilke punkter kravene om gennemsigtighed skal gælde for
1.
Relevante punkter omfatter som minimum:a)
alle indfødnings- og udtagspunkter i et transmissionsnet, der drives af en transmissionssystemoperatør, med undtagelse af udtagspunkter, der er forbundet med en enkelt slutkunde, og med undtagelse af indfødningspunkter, der er direkte forbundet med en enkelt producents produktionsanlæg, som er beliggende i Unionen
b)
alle indfødnings- og udtagspunkter, der forbinder transmissionssystemoperatørernes balanceringszoner
c)
alle punkter, der forbinder en transmissionssystemoperatørs net med en LNG-terminal, fysiske naturgashandelspladser, lagerfaciliteter og produktionsanlæg, medmindre de pågældende produktionsanlæg er omfattet af undtagelsen i litra a)
d)
alle punkter, der forbinder en given transmissionssystemoperatørs net med infrastruktur, der er nødvendig for at levere hjælpefunktioner.
2.
Oplysninger om enkelte slutforbrugere og produktionsanlæg, der ikke indgår i definitionen af relevante punkter som fastlagt i afsnit 3.2, punkt 1, litra a), offentliggøres i samlet form, som minimum pr. balanceringszone. Med henblik på anvendelsen af dette bilag anses samlingen af enkelte slutkunder og af produktionsanlæg, der ikke indgår i definitionen af relevante punkter i afsnit 3.2, punkt 1, litra a), som værende ét relevant punkt.3.
Hvor punkterne mellem to eller flere transmissionssystemoperatører udelukkende forvaltes af de berørte operatører, og systembrugerne ikke er involveret, hverken kontraktmæssigt eller driftsmæssigt, eller hvor punkterne forbinder et transmissionssystem med et distributionssystem, og der ikke er nogen kontraktmæssig kapacitetsbegrænsning ved disse punkter, fritages transmissionssystemoperatørerne for disse punkter for forpligtelsen til at offentliggøre oplysningerne under afsnit 3.3. Den regulerende myndighed kan kræve, at transmissionssystemoperatørerne offentliggør oplysningerne under afsnit 3.3 for de punkter, for hvilke fritagelsen gælder, eller for grupper af disse punkter. I så fald skal oplysningerne, såfremt transmissionssystemoperatøren råder over dem, offentliggøres i samlet form på et passende niveau, som minimum pr. balanceringszone. Med henblik på anvendelsen af dette bilag anses denne samling af punkter som værende ét relevant punkt.3.3. Oplysninger, der skal offentliggøres ved alle relevante punkter, samt en tidsplan for offentliggørelsen af disse oplysninger
1.
For alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører offentliggøre de oplysninger, der er anført i det andets afsnits litra a)–g), for samtlige tjenester og hjælpefunktioner, der tilbydes, særlig oplysninger om blanding, ballastning og konvertering. Disse oplysninger skal offentliggøres på et numerisk grundlag, på time- eller dagsbasis, svarende til den korteste referenceperiode for reservering og renominering af kapacitet og den korteste afregningsperiode, for hvilken der beregnes gebyrer for ubalancer. Hvis den korteste referenceperiode er mindre end en dag, offentliggøres oplysningerne i det andet afsnits litra a)–g) desuden dagligt.Følgende oplysninger og ajourføringerne heraf skal offentliggøres, så snart de er til rådighed for systemoperatøren (i næsten realtid):
a)
den tekniske kapacitet for strømme i begge retninger
b)
den samlede aftalte og uafbrydelige og afbrydelige kapacitet i begge retninger
c)
nomineringer og renomineringer i begge retninger
d)
den ledige uafbrydelige og afbrydelige kapacitet i begge retninger
e)
de faktiske fysiske strømme
f)
planlagte og faktiske afbrydelser af afbrydelig kapacitet
g)
planlagte og uforudsete afbrydelser af uafbrydelige tjenester såvel som oplysninger om genopretning af den uafbrydelige tjeneste, navnlig oplysninger om vedligeholdelse af systemet og deraf følgende afbrydelsers sandsynlige varighed planlagte afbrydelser skal offentliggøres mindst 42 dage på forhånd
h)
forekomsten af afviste, juridisk gyldige anmodninger om produkter med uafbrydelig kapacitet af en varighed på en måned eller mere, herunder hvor mange anmodninger og hvor store mængder der er afvist
i)
hvor der er tale om auktioner: hvor og hvornår produkter med uafbrydelig kapacitet af en varighed på en måned eller mere er blevet solgt til priser, der var højere end mindsteprisen
j)
hvor og hvornår der ikke er blevet udbudt noget produkt med uafbrydelig kapacitet af en varighed på en måned eller mere i den ordinære tildelingsproces
k)
hvor stor en kapacitet, der i alt er stillet til rådighed ved anvendelse af de procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der er fastsat i afsnit 2.2.2–2.2.5, for hver anvendt procedure for håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
2.
For alle relevante punkter skal oplysningerne, der er omhandlet i afsnit 3.3, punkt 1, litra a), b) og d), offentliggøres mindst 24 måneder på forhånd.3.
For alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører løbende offentliggøre historiske oplysninger om kravene i afsnit 3.3, punkt 1), litra a)–g), for de forudgående fem år.4.
Transmissionssystemoperatører skal dagligt offentliggøre målte værdier for den øvre brændværdi, Wobbetallet, brintindholdet, der blandes i naturgassystemet, metanindholdet og iltindholdet for alle relevante punkter. Der skal offentliggøres foreløbige tal senest tre dage efter det pågældende gasdøgn. De endelige tal skal offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af den pågældende måned.5.
For alle relevante punkter skal transmissionssystemoperatører årligt offentliggøre oplysninger om ledig kapacitet, reserveret kapacitet og teknisk kapacitet i hele den periode, hvor der er indgået aftale om kapaciteten, samt ét år ud over denne periode, dog som minimum de næste ti år. Disse oplysninger skal ajourføres mindst en gang om måneden eller oftere, hvis der foreligger nye oplysninger. Offentliggørelsen skal afspejle den periode, hvor kapaciteten tilbydes på markedet.3.4. Oplysninger, der skal offentliggøres vedrørende transmissionssystemet, samt en tidsplan for offentliggørelsen af disse oplysninger.
1.
Hvor transmissionssystemoperatørerne råder over oplysninger om de samlede kapacitetsmængder, der tilbydes og indgås aftale om på det sekundære marked, dvs. som én netbruger sælger til en anden, skal de dagligt offentliggøre og ajourføre disse oplysninger. Disse oplysninger skal omfatte følgende:a)
sammenkoblingspunkter, hvor kapaciteten sælges
b)
kapacitetens art, dvs. indfødningskapacitet, udtagskapacitet, uafbrydelig og afbrydelig kapacitet
c)
kapacitetsmængden og varigheden af brugsretten til kapaciteten
d)
transaktionens art, f.eks. overdragelse eller tildeling
e)
det samlede antal handler eller overdragelser
f)
andre vilkår, som transmissionssystemoperatøren har kendskab til, som omhandlet i afsnit 3.3.
Hvis disse oplysninger stilles til rådighed af en tredjepart, fritages transmissionssystemoperatørerne for denne forpligtelse.
2.
Transmissionssystemoperatører skal offentliggøre harmoniserede betingelser for accept af kapacitetstransaktioner, f.eks. overførsler og tildelinger. Disse betingelser skal som minimum omfatte følgende:a)
en beskrivelse af standardiserede produkter, der kan sælges på det sekundære marked
b)
frister for gennemførelse/godkendelse/registrering af handler på det sekundære marked; i tilfælde af forsinkelse skal årsagerne hertil offentliggøres
c)
meddelelsen til transmissionssystemoperatøren fra sælgeren eller den tredjepart som omhandlet i afsnit 3.4, punkt 1), om navnene på sælger og køber samt oplysninger om kapaciteten som anført i afsnit 3.4, punkt 1).
Hvis disse oplysninger stilles til rådighed af en tredjepart, fritages transmissionssystemoperatørerne for denne forpligtelse.
3.
Hvad angår balanceringstjenester, skal hver transmissionssystemoperatør for sit eget systems vedkommende og for hver balanceringsperiode underrette hver enkelt netbruger om nettets foreløbige ubalancer og om omkostningerne pr. netbruger senest en måned efter balanceringsperiodens slutning. Endelige oplysninger om kunder med en standardbelastningsprofil kan forelægges op til 14 måneder senere. For så vidt disse oplysninger stilles til rådighed af en tredjepart, fritages transmissionssystemoperatørerne for denne forpligtelse. Ved formidlingen af disse oplysninger skal fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger respekteres.4.
Hvor der ud over tilladte afvigelser tilbydes fleksibilitetstjenester med henblik på tredjeparts adgang, skal transmissionssystemoperatørerne hver dag offentliggøre prognoser, der rækker én dag frem, for den maksimale fleksibilitet, den reserverede fleksibilitet og den ledige fleksibilitet på markedet for det næste gasdøgn. Transmissionssystemoperatøren skal også efterfølgende offentliggøre oplysninger om den samlede udnyttelse af hver enkelt fleksibilitetstjeneste ved udgangen af hvert gasdøgn. Hvis den regulerende myndighed er overbevist om, at offentliggørelse af disse oplysninger kan give anledning til misbrug fra netbrugernes side, kan den beslutte at fritage transmissionssystemoperatøren for denne forpligtelse.5.
Transmissionssystemoperatører skal for hver balanceringszone offentliggøre mængden af gas i transmissionssystemet ved starten af hvert gasdøgn og prognosen for mængden af naturgas i transmissionssystemet ved slutningen af gasdøgnet. Prognosen for mængden af naturgas ved slutningen af gasdøgnet skal ajourføres hver time i løbet af gasdøgnet. Hvis gebyrer for ubalancer beregnes på timebasis, skal transmissionssystemoperatøren offentliggøre mængden af gas i transmissionssystemet på timebasis. Som alternativ kan transmissionssystemoperatøren for hver balanceringszone offentliggøre alle brugeres samlede ubalanceposition ved starten af hver balanceringsperiode og prognosen for alle brugeres samlede ubalanceposition ved slutningen af hvert gasdøgn. Hvis den regulerende myndighed er overbevist om, at offentliggørelse af disse oplysninger kan give anledning til misbrug fra netbrugernes side, kan den beslutte at fritage transmissionssystemoperatøren for denne forpligtelse.6.
Transmissionssystemoperatørerne skal stille brugervenlige midler til rådighed til beregning af tariffer.7.
Transmissionssystemoperatører skal på en effektiv måde føre optegnelser over alle kapacitetsaftaler og andre relevante oplysninger vedrørende beregning af og levering af adgang til ledig kapacitet, særlig individuelle nomineringer og afbrydelser; optegnelserne skal være til rådighed for de relevante nationale myndigheder i mindst fem år. Transmissionssystemoperatører skal gemme dokumentation for alle relevante oplysninger, der er anført under afsnit 3.3, punkt 4 og 5, i mindst fem år og på anmodning stille dokumentationen til rådighed for den regulerende myndighed. Begge parter skal respektere fortroligheden af forretningsoplysninger.8.
Transmissionssystemoperatører skal mindst en gang om året inden en på forhånd fastsat frist offentliggøre alle planlagte vedligeholdelsesperioder, der kan påvirke netbrugernes rettigheder ifølge transportaftaler, samt tilhørende driftsrelaterede oplysninger med tilstrækkeligt forudgående varsel. Dette krav omfatter offentliggørelsen af eventuelle ændringer i de planlagte vedligeholdelsesperioder og meddelelse om uforudsete vedligeholdelsesarbejder på en hurtig og ikke-diskriminerende måde, så snart transmissionssystemoperatøren råder over disse oplysninger I vedligeholdelsesperioder skal transmissionssystemoperatørerne jævnligt offentliggøre ajourførte oplysninger om, hvor lang tid vedligeholdelsesarbejdet forventes at tage, og hvilke virkninger det forventes at have.4. Form og indhold af offentliggørelsen af tekniske oplysninger om brintnetoperatørers netadgang og oplysninger, der skal offentliggøres, for alle relevante punkter samt tidsplan
4.1. Form af offentliggørelsen af tekniske oplysninger om netadgang
1.
Brintnetoperatører skal stille alle de oplysninger til rådighed, der er nødvendige for, at netbrugerne kan opnå reel adgang til det net, der er omhandlet i afsnit 4.2 og 4.3, på følgende måde:a)
på et websted, der er gratis tilgængeligt for offentligheden, og som ikke kræver nogen registrering eller anden form for tilmelding hos brintnetoperatøren
b)
jævnligt/løbende; hvor hyppigt oplysningerne skal ajourføres afhænger af, hvor hyppigt de ændrer sig og af tjenestens varighed
c)
på en brugervenlig måde
d)
på en tydelig, kvantificerbar, lettilgængelig og ikkediskriminerende måde
e)
i et downloadbart format, der er aftalt mellem brintnetoperatørerne og de regulerende myndigheder – på grundlag af en udtalelse, som ACER skal fremsætte, om et harmoniseret format – og som gør det muligt at foretage kvantitative analyser
f)
med ensartet brug af måleenheder, navnlig skal kWh anvendes som måleenhed for energiindhold og m3 for volumen; den konstante faktor for omregning til energiindhold skal oplyses; ydermere kan der også benyttes andre måleenheder til offentliggørelsen
g)
på medlemsstatens officielle sprog samt på engelsk
h)
alle data skal stilles til rådighed fra den 1. oktober 2026 på én central EU-platform, der etableres af ENNOH på et omkostningseffektivt grundlag.
2.
Brintnetoperatører skal offentliggøre information om faktiske ændringer i de oplysninger, der er omhandlet i afsnit 4.2 og 4.3, så snart de har kendskab til ændringerne.4.2. Indhold af offentliggørelsen af tekniske oplysninger om netadgang
1.
Brintnetoperatører skal som minimum offentliggøre følgende oplysninger om deres systemer og tjenester:a)
en detaljeret og dækkende beskrivelse af de forskellige tjenester, der tilbydes, samt tarifferne herfor
b)
de forskellige typer transportaftaler, der kan indgås om disse tjenester
c)
netreglerne og/eller standardvilkårene med en beskrivelse af netbrugernes rettigheder og forpligtelser, herunder:
i)
harmoniserede transportaftaler og andre relevante dokumenter
ii)
hvor det er relevant for adgangen til nettet, en specifikation for alle relevante punkter af de relevante brintkvalitetsparametre og erstatningsansvaret eller konverteringsomkostningerne for netbrugerne, hvis brinten ikke opfylder disse specifikationer
iii)
hvor det er relevant for adgangen til systemet, oplysninger om trykkrav for alle relevante punkter
d)
de harmoniserede procedurer, der gælder, når brintnettet anvendes, herunder definition af centrale udtryk
e)
hvor det er relevant, oplysninger om fleksibilitet og toleranceniveauer, der indgår i transporttjenester og andre tjenester uden særskilt gebyr, såvel som om den fleksibilitet, der tilbydes herudover, og de tilhørende gebyrer
f)
en detaljeret beskrivelse af brintnetoperatørens brintnet og alle dets relevante sammenkoblingspunkter, som fastlagt i afsnit 2, samt navnene på operatørerne af de sammenkoblede net eller faciliteter
g)
reglerne for tilslutning til det net, der drives af brintnetoperatøren
h)
oplysninger om nødforholdsregler, for så vidt som disse er brintnetoperatørens ansvar, f.eks. foranstaltninger, der kan føre til, at grupper af kunder kobles af nettet, samt andre generelle regler vedrørende ansvar, der gælder for brintnetoperatøren
i)
de procedurer for sammenkoblingspunkter, som er aftalt mellem brintnetoperatører, og som er relevante for netbrugernes adgang til det pågældende brintnet, vedrørende nettets interoperabilitet.
2.
Relevante punkter omfatter som minimum:a)
alle indfødnings- og udtagspunkter i et brintnet, der drives af en brintnetoperatør, med undtagelse af udtagspunkter, der er forbundet med en enkelt slutkunde, og med undtagelse af indfødningspunkter, der er direkte forbundet med en enkelt producents produktionsanlæg, som er beliggende i Unionen
b)
alle indfødnings- og udtagspunkter, der forbinder brintnetoperatørernes net
c)
alle punkter, der forbinder en brintnetoperatørs net med en LNG-terminal, brintterminaler, fysiske naturgashandelspladser, lagerfaciliteter og produktionsanlæg, medmindre disse produktionsanlæg er omfattet af undtagelsen i litra a)
d)
alle punkter, der forbinder en bestemt brintnetoperatørs net med infrastruktur, der er nødvendig for at levere hjælpefunktioner.
3.
Oplysninger om enkelte slutkunder og produktionsanlæg, der ikke indgår i definitionen af relevante punkter i punkt 2, litra a), offentliggøres i samlet form og skal anses som ét enkelt relevant punkt.4.3. Oplysninger, der skal offentliggøres ved alle relevante punkter, og tidsplan
1.
For alle relevante punkter offentliggør brintnetoperatørerne de oplysninger, der er anført i det andet afsnits litra a)-g), for samtlige tjenester på et numerisk grundlag, på time- eller dagsbasis.Følgende oplysninger og ajourføringerne heraf skal offentliggøres i næsten realtid:
a)
den tekniske kapacitet for strømme i begge retninger
b)
den samlede aftalte kapacitet i begge retninger
c)
nomineringer og renomineringer i begge retninger
d)
den ledige kapacitet i begge retninger
e)
de faktiske fysiske strømme
f)
planlagte og faktiske afbrydelser af kapacitet
g)
planlagte og uforudsete afbrydelser af tjenesterne; planlagte afbrydelser skal offentliggøres mindst 42 dage på forhånd.
2.
For alle relevante punkter skal oplysningerne omhandlet i punkt 1, litra a), b) og d), offentliggøres mindst 24 måneder forud.3.
For alle relevante punkter skal brintnetoperatører løbende offentliggøre historiske oplysninger om kravene i dette afsnits punkt 1, litra a)–f), for de forudgående fem år.4.
Brintnetoperatører skal dagligt offentliggøre målte værdier for brintens renhed og kontaminanter for alle relevante punkter. Der skal offentliggøres foreløbige tal senest inden for tre dage. De endelige tal skal offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af den pågældende måned.5.
Yderligere oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, f.eks. nærmere oplysninger om form og indhold af de fornødne oplysninger, for at netbrugerne kan opnå reel adgang til nettet, oplysninger, der skal offentliggøres for relevante punkter, og nærmere oplysninger om tidsplaner, fastsættes i en netregel, der udarbejdes i henhold til artikel 70.(1) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
BILAG II
Den ophævede forordning med oversigt over senere ændringer heraf
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36)
Kommissionens afgørelse 2010/685/EU (EUT L 293 af 11.11.2010, s. 67)
Kommissionens afgørelse 2012/490/EU (EUT L 231 af 28.8.2012, s. 16)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39)
(kun artikel 22)
Kommissionens afgørelse (EU) 2015/715 (EUT L 114 af 5.5.2015, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)
(kun artikel 50)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45)
(kun artikel 25)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 17)
(kun artikel 2)
BILAG III
Sammenligningstabel
Forordning (EF) nr. 715/2009
Nærværende forordning
Artikel 1, stk. 1, indledning
Artikel 1, stk. 1, indledning
Artikel 1, stk. 1, litra a)
Artikel 1, stk. 1, litra a)
Artikel 1, stk. 1, litra b)
—
Artikel 1, stk. 1, litra c)
Artikel 1, stk. 1, litra b)
Artikel 1, stk. 2, 3 og 4
Artikel 1, stk. 2, 3 og 4
Artikel 2, stk. 1, indledning
Artikel 2, stk. 1, indledning
—
Artikel 2, stk. 1, nr. 1)
Artikel 2, stk. 1, nr. 1)
Artikel 2, stk. 1, nr. 2)
Artikel 2, stk. 1, nr. 2)
Artikel 2, stk. 1, nr. 3)
Artikel 2, stk. 1, nr. 3)
Artikel 2, stk. 1, nr. 4)
Artikel 2, stk. 1, nr. 4)
Artikel 2, stk. 1, nr. 5)
Artikel 2, stk. 1, nr. 5)
Artikel 2, stk. 1, nr. 6)
Artikel 2, stk. 1, nr. 6)
Artikel 2, stk. 1, nr. 7)
Artikel 2, stk. 1, nr. 7)
Artikel 2, stk. 1, nr. 8)
Artikel 2, stk. 1, nr. 8)
Artikel 2, stk. 1, nr. 9)
Artikel 2, stk. 1, nr. 9)
Artikel 2, stk. 1, nr. 10)
Artikel 2, stk. 1, nr. 10)
Artikel 2, stk. 1, nr. 11)
Artikel 2, stk. 1, nr. 11)
Artikel 2, stk. 1, nr. 12)
Artikel 2, stk. 1, nr. 12)
Artikel 2, stk. 1, nr. 13)
Artikel 2, stk. 1, nr. 13)
Artikel 2, stk. 1, nr. 14)
Artikel 2, stk. 1, nr. 14)
Artikel 2, stk. 1, nr. 15)
Artikel 2, stk. 1, nr. 15)
Artikel 2, stk. 1, nr. 16)
Artikel 2, stk. 1, nr. 16)
Artikel 2, stk. 1, nr. 17)
Artikel 2, stk. 1, nr. 17)
Artikel 2, stk. 1, nr. 18)
Artikel 2, stk. 1, nr. 18)
Artikel 2, stk. 1, nr. 19)
Artikel 2, stk. 1, nr. 19)
Artikel 2, stk. 1, nr. 20)
Artikel 2, stk. 1, nr. 20)
Artikel 2, stk. 1, nr. 21)
Artikel 2, stk. 1, nr. 21)
Artikel 2, stk. 1, nr. 22)
Artikel 2, stk. 1, nr. 22)
Artikel 2, stk. 1, nr. 23)
Artikel 2, stk. 1, nr. 23)
Artikel 2, stk. 1, nr. 24)
Artikel 2, stk. 1, nr. 24)
Artikel 2, stk. 1, nr. 25)
Artikel 2, stk. 1, nr. 25)
Artikel 2, stk. 1, nr. 26)
Artikel 2, stk. 1, nr. 26)
Artikel 2, stk. 1, nr. 27)
Artikel 2, stk. 1, nr. 27)
Artikel 2, stk. 1, nr. 28)
Artikel 2, stk. 1, nr. 28)
Artikel 2, stk. 1, nr. 29)
—
Artikel 2, stk. 1, nr. 30)–83)
Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 2
—
Artikel 3, 4 og 5
Artikel 14, stk. 1
Artikel 6, stk. 1
—
Artikel 6, stk. 2
Artikel 14, stk. 2
Artikel 6, stk. 3
—
Artikel 6, stk. 4
Artikel 14, stk. 3
Artikel 6, stk. 5
—
Artikel 6, stk. 6 og 7
—
Artikel 7
Artikel 15, stk. 1 og 2
Artikel 8, stk. 1 og 2
—
Artikel 8, stk. 3
Artikel 15, stk. 3
Artikel 8, stk. 4
Artikel 15, stk. 4
Artikel 8, stk. 5
Artikel 15, stk. 5
Artikel 8, stk. 6
—
Artikel 8, stk. 7
—
Artikel 9
Artikel 16, stk. 1, 2 og 3
Artikel 10, stk. 1, 2 og 3
Artikel 16, stk. 5
Artikel 10, stk. 4
Artikel 16, stk. 4
—
Artikel 17
Artikel 11
Artikel 22
Artikel 12
Artikel 21
Artikel 13
Artikel 3
Artikel 14
Artikel 3a
Artikel 15
—
Artikel 16
Artikel 13
Artikel 17, stk. 1, 2 og 3
—
Artikel 17, stk. 4 og 5
—
Artikel 18–23
Artikel 4
Artikel 24
Artikel 5
Artikel 25
Artikel 8, stk. 1, 2 og 3
Artikel 26, stk. 1 og 2 og stk. 3, første afsnit, litra a), b), c), e), f) og g)
—
Artikel 23, stk. 3, første afsnit, litra d), h) og i)
—
Artikel 26, stk. 3, andet afsnit
Artikel 8, stk. 4
Artikel 23, stk. 4, første afsnit
—
Artikel 26, stk. 4, andet og tredje afsnit
Artikel 8, stk. 5, 7, 8 og 9
Artikel 26, stk. 5–8
Artikel 8, stk. 11 og 12
Artikel 23, stk. 9 og 10
—
Artikel 26, stk. 11
Artikel 9
Artikel 27
Artikel 24
Artikel 28
Artikel 10
Artikel 29
Artikel 11
Artikel 30
Artikel 12
Artikel 31
Artikel 8, stk. 10
Artikel 32
Artikel 18, stk. 1–6
Artikel 33, stk. 1–6
—
Artikel 33, stk. 7
Artikel 19, stk. 1
Artikel 34, stk. 1
—
Artikel 34, stk. 2
Artikel 19, stk. 2–5
Artikel 34, stk. 3–6, første afsnit
—
Artikel 34, stk. 6, andet afsnit
Artikel 20
Artikel 35
—
Artikel 36–70
Artikel 8, stk. 6, litra a), b), f), h) og l)
Artikel 71, stk. 1, litra a)–e)
—
Artikel 71, stk. 1, litra f)
Artikel 8, stk. 6, litra e), g), j) og k)
Artikel 71, stk. 2, litra a)–d)
—
Artikel 71, stk. 2, litra e)
Artikel 8, stk. 6, litra c), d) og i)
—
Artikel 6, stk. 1, 2 og 3
Artikel 71, stk. 3, 4 og 5
—
Artikel 71, stk. 6
Artikel 6, stk. 4, 5 og 6
Artikel 71, stk. 7, 8 og 9
—
Artikel 71, stk. 10
Artikel 6, stk. 7 og 8
—
Artikel 6, stk. 9–12
Artikel 71, stk. 11–14
—
Artikel 71, stk. 15
—
Artikel 72
Artikel 7
Artikel 73
Artikel 23
Artikel 74
Artikel 26
Artikel 75
Artikel 25
Artikel 76, stk. 1 og 2
—
Artikel 76, stk. 3–7
Artikel 27, stk. 1 og 2
Artikel 77, stk. 1 og 3
—
Artikel 77, stk. 2
—
Artikel 78
Artikel 30
Artikel 79
—
Artikel 80
Artikel 28, stk. 1
Artikel 81, stk. 1
Artikel 28, stk. 2
—
—
Artikel 81, stk. 2 og 3
—
Artikel 82–87
Artikel 31
Artikel 88
Artikel 32
Artikel 89
Bilag I
Bilag I
—
Bilag II
Bilag III
Bilag III
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1789/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
Top