Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L

2023/2631

30.11.2023

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2631

af 22. november 2023

om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Omstillingen til en klimaneutral, bæredygtig, energi- og ressourceeffektiv, cirkulær og retfærdig økonomi er afgørende for at sikre Unionens økonomis konkurrenceevne på lang sigt og dens befolkningers velfærd. Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), blev godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (3). I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen fastsættes målet om at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bl.a. ved at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling. Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 er i overensstemmelse med dette mål.

(2)

Kommissionen stillede i sin meddelelse af 14. januar 2020 med titlen »Investeringsplan for et bæredygtigt Europa. Investeringsplan for den europæiske grønne pagt« i udsigt, at der indføres en standard for miljømæssigt bæredygtige obligationer for yderligere at øge investeringsmulighederne og lette identifikationen af miljømæssigt bæredygtige investeringer gennem tydelig mærkning. I sine konklusioner af 11. december 2020 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om en standard for grønne obligationer. Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering (4) og af 13. november 2020, om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa — Finansiering af den grønne pagt (5), at der er brug for en standard for europæiske grønne obligationer.

(3)

Miljømæssigt bæredygtige obligationer er et af de vigtigste instrumenter til finansiering af investeringer relateret til miljømæssigt bæredygtige teknologier, energi- og ressourceeffektivitet samt miljømæssigt bæredygtig transportinfrastruktur og forskningsinfrastruktur. Finansielle og ikkefinansielle virksomheder såvel som enheder, der ikke er virksomheder såsom stater, kan udstede sådanne obligationer. De forskellige eksisterende initiativer vedrørende miljømæssigt bæredygtige obligationer indeholder ikke fælles definitioner af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Det forhindrer investorerne i let at identificere obligationer, hvis provenu er i overensstemmelse med eller bidrager til de miljømål, der er fastsat i Parisaftalen.

(4)

Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog den 8. juli 2021 en klimakøreplan med det formål yderligere at inddrage klimahensyn i sine pengepolitiske rammer og i sine operationer inden for områderne oplysning, risikovurdering, rammer for sikkerhedsstillelse og opkøb af virksomhedsobligationer. Denne forordning kan være nyttig i den henseende.

(5)

De divergerende regler om offentliggørelse af oplysninger, om gennemsigtighed og ansvarlighed for eksterne kontrollanter af miljømæssigt bæredygtige obligationer og om klassificeringskriterier for miljømæssigt bæredygtige projekter begrænser investorernes mulighed for at identificere, have tillid til og sammenligne miljømæssigt bæredygtige obligationer og udstedernes mulighed for at anvende miljømæssigt bæredygtige obligationer til at omstille deres aktiviteter til mere miljømæssigt bæredygtige forretningsmodeller.

(6)

Ved at sikre overensstemmelse med målene i Parisaftalen og i betragtning af de eksisterende divergenser og manglen på fælles regler vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage divergerende foranstaltninger og tilgange, som derefter vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være til skade for udstedere af miljømæssigt bæredygtige obligationer. En sådan parallel udvikling af markedspraksis baseret på kommercielt drevne prioriteter, der giver divergerende resultater, kan forårsage markedsfragmentering og risikerer yderligere at forværre ineffektiviteten i det indre markeds funktion. Divergerende standarder og markedspraksis gør det vanskeligt at sammenligne forskellige obligationer, skaber ulige markedsvilkår for udstedere, forårsager yderligere hindringer på det indre marked og øger risikoen for grønvaskning og forvridning af investeringsbeslutninger.

(7)

Manglen på harmoniserede regler for de procedurer, som eksterne kontrollanter anvender til kontroltjek af miljømæssigt bæredygtige obligationer, og forskellige definitioner af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter gør det mere og mere vanskeligt for investorer at sammenligne obligationer på tværs af Unionen med hensyn til deres miljømål. Markedet for miljømæssigt bæredygtige obligationer er i sagens natur internationalt, idet markedsdeltagere handler med obligationer og gør brug af eksterne kontroltjenester fra tredjepartsudbydere af tjenesteydelser på tværs af grænserne. Tiltag på EU-plan kan mindske risikoen for fragmentering af det indre marked for miljømæssigt bæredygtige obligationer og obligationsrelaterede eksterne kontroltjenester og bistå i anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (6) på markedet for sådanne obligationer.

(8)

Der bør derfor fastsættes et ensartet sæt specifikke krav vedrørende obligationer udstedt af finansielle og ikkefinansielle virksomheder og stater, der ønsker at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« for sådanne obligationer. Fastsættelse af kvalitetskrav til europæiske grønne obligationer i form af en forordning bør sikre, at der er ensartede betingelser for udstedelse af sådanne obligationer ved at forhindre divergerende nationale krav, som gennemførelsen af et direktiv kan indebære, og bør også sikre, at disse betingelser finder direkte anvendelse på udstedere af sådanne obligationer. Udstedere, der ønsker at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, bør følge samme regler i hele Unionen med henblik på at øge markedseffektiviteten ved at mindske forskelle, og dermed også mindske investorernes omkostninger, ved at vurdere sådanne obligationer. For at lette sammenligning og forebygge grønvaskning bør der foreligge modeller for valgfri offentliggørelse af bæredygtighedsoplysninger, både for obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og for bæredygtighedsrelaterede obligationer.

(9)

På obligationsmarkedet omfatter bæredygtighedsrelaterede obligationer enhver type obligationsinstrument, hvis finansielle eller strukturelle kendetegn varierer alt efter, om udstederen indfrier foruddefinerede mål vedrørende bæredygtighed, miljø, sociale forhold eller god selskabsledelse. Da denne forordning kun omfatter miljømæssig bæredygtighed, bør definitionen af bæredygtighedsrelaterede obligationer i denne forordnings forstand kun omfatte obligationer, hvis finansielle eller strukturelle karakteristika varierer afhængigt af, om udstederen opfylder foruddefinerede mål for miljømæssig bæredygtighed.

(10)

Forordning (EU) 2020/852 skelner inden for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter mellem mulighedsskabende aktiviteter og omstillingsaktiviteter, der på visse betingelser kategoriseres som miljømæssigt bæredygtige. Denne sondring bør også foretages i oplysningerne om europæiske grønne obligationer, obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer, og med specifikke gennemsigtighedskrav for kerneenergi og fossilgasrelaterede aktiviteter, hvis sådanne aktiviteter er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (7).

(11)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852 og for at give investorerne klare, kvantitative, detaljerede og fælles definitioner bør kriterierne i nævnte forordning anvendes til at afgøre, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig. Provenuet fra obligationer, der anvender betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, bør allokeres til økonomiske aktiviteter, der enten er miljømæssigt bæredygtige og derfor i overensstemmelse med de miljømål, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852, eller som bidrager til omlægning af aktiviteter, så de kan opfylde kriterierne med henblik på at blive miljømæssigt bæredygtige. Udstedere bør under alle omstændigheder allokere hele provenuet fra deres europæiske grønne obligationer inden hver obligations forfaldstidspunkt samtidigt med, at de bør have mulighed for at fratrække udstedelsesomkostninger, der er direkte relateret til udstedelsen af obligationerne. Det bør være muligt at anvende provenuet fra disse obligationer til at finansiere sådanne miljømæssigt bæredygtige aktiviteter både direkte gennem finansiering af aktiver og udgifter, som vedrører økonomiske aktiviteter, der opfylder kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i forordning (EU) 2020/852 (»klassificeringskravene«), såvel som indirekte på visse betingelser gennem finansielle aktiver, som finansierer økonomiske aktiviteter, der opfylder disse kriterier. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke kategorier af aktiver og udgifter, der kan finansieres med provenuet fra europæiske grønne obligationer.

(12)

Provenuet fra europæiske grønne obligationer bør anvendes til at finansiere økonomiske aktiviteter, der har varige positive virkninger for miljøet. Sådanne varige positive virkninger kan opnås på flere måder. Da anlægsaktiver typisk er langsigtede aktiver, er en første anvendelsesmåde for provenuet fra europæiske grønne obligationer at finansiere materielle eller immaterielle anlægsaktiver, der ikke er finansielle aktiver, forudsat at disse anlægsaktiver vedrører økonomiske aktiviteter, der opfylder klassificeringskravene. Da finansielle aktiver også kan anvendes til at finansiere økonomiske aktiviteter med varige positive virkninger for miljøet, er en anden måde at anvende dette provenu fra europæiske grønne obligationer på at finansiere finansielle aktiver, forudsat at provenuet fra disse finansielle aktiver allokeres direkte eller indirekte via efterfølgende finansielle aktiver til økonomiske aktiviteter, der opfylder klassificeringskravene. Det bør være muligt at allokere disse finansielle aktiver til højst tre efterfølgende finansielle aktiver efter hinanden, og udstedere bør sikre, at det er muligt for eksterne kontrollanter at foretage behørig kontrol af den endelige allokering af provenuet. Da husholdningernes aktiver også kan have varige positive virkninger for miljøet, er en tredje måde at anvende provenuet fra europæiske grønne obligationer på at finansiere husholdningernes aktiver og udgifter. Da kapitaludgifter og udvalgte driftsudgifter endvidere kan anvendes til at erhverve, opgradere eller vedligeholde anlægsaktiver, er en fjerde anvendelsesmåde for provenuet fra europæiske grønne obligationer at finansiere kapital- og driftsudgifter, der vedrører økonomiske aktiviteter, der opfylder klassificeringskravene, eller som vil opfylde disse krav inden for en rimelig kort periode fra udstedelsen af den pågældende obligation, forudsat at udstederen har offentliggjort en plan for udvidelse af de økonomiske aktiviteter, som er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852 (»i overensstemmelse med klassificeringssystemet«), eller for at tillade økonomiske aktiviteter at blive bragt i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i overensstemmelse med bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (8) (CapEx-plan). Endelig bør udstedere kunne allokere provenuet fra en portefølje af en eller flere udestående europæiske grønne obligationer til en portefølje af anlægsaktiver eller finansielle aktiver (»porteføljetilgang«), forudsat at de i allokeringsrapporter påviser, at den samlede værdi af anlægsaktiver eller finansielle aktiver i deres portefølje overstiger den samlede værdi af deres udestående obligationer.

(13)

Der bør for visse økonomiske aktiviteter, for hvilke der ikke er nogle tekniske screeningskriterier i henhold til forordning (EU) 2020/852 i kraft, eller for visse aktiviteter i forbindelse med international støtte, der bidrager til miljømålene i nævnte forordning, anvendes en vis grad af fleksibilitet. Denne fleksibilitet bør i hensigtsmæssig grad begrænses i størrelse og omfang med henblik på at lægge et meget højt ambitionsniveau for europæiske grønne obligationer. Udstederen bør påvise, at de økonomiske aktiviteter bidrager væsentligt til et eller flere af disse miljømål, at de ikke i væsentlig grad skader nogen af miljømålene, og at de gennemføres i overensstemmelse med minimumsgarantierne. Denne påvisning bør medtages i faktabladet om europæiske grønne obligationer (EuGB-faktabladet) og bør valideres af en ekstern kontrollant via en positiv udtalelse i forbindelse med kontroltjek før obligationsudstedelsen.

(14)

Kravene om at allokere provenuet fra europæiske grønne obligationer til miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør med henblik på at gøre udstedelse af europæiske grønne obligationer lettere for mindre virksomheder kun finde anvendelse på nettoprovenuet fra sådanne obligationer. Nettoprovenuet består af differencen mellem det samlede obligationsprovenu og de direkte udstedelsesomkostninger forbundet med udstedelsen af obligationen, som omfatter udgifterne for de finansielle formidlere, der står i spidsen for udstedelsen, rådgivningsudgifter, juridiske udgifter, kreditvurderingsudgifter og udgifter til ekstern kontrol. Udstedere af europæiske grønne obligationer bør kunne beslutte at allokere bruttoprovenuet uden fradrag af udgifter, til miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

(15)

EU-medlemsstater og tredjelande udsteder ofte obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bør derfor også have mulighed for at udstede europæiske grønne obligationer. EU-medlemsstater og tredjelande bør have mulighed for at udstede europæiske grønne obligationer til finansiering af offentlige aktiver eller udgifter, der opfylder eller forventes at opfylde klassificeringskravene inden for en rimelig kort periode fra udstedelsen af den pågældende obligation, såsom aktiver eller udgifter knyttet til skattelettelser, subsidier, forbrug i produktionen, løbende overførsler inden for den offentlige forvaltning og løbende internationalt samarbejde.

(16)

Visse virksomheder, der har en eller flere europæiske grønne obligationer på balancens passivside, er muligvis ikke i stand til for hver enkelt udstedelse af en europæisk grøn obligation at identificere de særskilte aktiver på balancens aktivside, som provenuet fra den pågældende obligation er blevet allokeret til. Virksomheder bør i sådanne tilfælde have mulighed for at oplyse om allokeringen af det samlede provenu fra deres portefølje af europæiske grønne obligationer til en portefølje af miljømæssigt bæredygtige aktiver på deres balance. Disse virksomheder bør derefter i årlige allokeringsrapporter dokumentere, at de tilknyttede miljømæssigt bæredygtige aktiver opfylder de gældende tekniske screeningskriterier. For at sikre, at hele provenuet fra europæiske grønne obligationer allokeres til miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, bør virksomhederne også dokumentere, at værdien af disse miljømæssigt bæredygtige aktiver overstiger eller svarer til værdien af europæiske grønne obligationer, der endnu ikke er forfaldet. Når udstedere anvender porteføljetilgangen, bør kravet om, at obligationsprovenuet kun skal allokeres til finansielle aktiver, der er skabt mere end fem år efter obligationsudstedelsen, bortfalde. For at sikre, at de forelagte oplysninger forbliver fuldstændige og ajourførte, bør en ekstern kontrollant hvert år foretage kontroltjek af de årlige allokeringsrapporter, undtagen hvis der ikke foretages nogen ændring af allokeringen i porteføljen af aktiver. Denne eksterne kontrollant bør navnlig fokusere på de aktiver, der ikke var opført på udsteders balance i den foregående årlige allokeringsrapport.

(17)

I henhold til forordning (EU) 2020/852 skal Unionen og medlemsstaterne anvende klassificeringskravene til at fastslå, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig med hensyn til enhver foranstaltning, som fastsætter krav til finansielle markedsdeltagere eller udstedere vedrørende finansielle produkter eller erhvervsobligationer, der stilles til rådighed som miljømæssigt bæredygtige. Det er derfor logisk, at de tekniske screeningskriterier, der er fastsat ved de delegerede retsakter vedtaget i medfør af forordning (EU) 2020/852, bør fastlægge, hvilke anlægsaktiver, udgifter og finansielle aktiver der kan finansieres med provenuet fra europæiske grønne obligationer. I betragtning af de forventede teknologiske fremskridt inden for miljømæssig bæredygtighed vil disse tekniske screeningskriterier sandsynligvis blive revideret og ændret med tiden. Uanset sådanne ændringer bør udstederne af hensyn til retssikkerheden for udstedere og investorer og for at undgå, at ændringer af de tekniske screeningskriterier får en negativ indvirkning på prisen på europæiske grønne obligationer, der allerede er blevet udstedt, have mulighed for at anvende de tekniske screeningskriterier, der er gældende på tidspunktet for udstedelse af den respektive europæiske grønne obligation, når provenuet fra denne obligation allokeres til anlægsaktiver eller udgifter, der opfylder kriterierne. Hvis de gældende tekniske screeningskriterier ændres, bør udstederen sikre, at ikke-allokerede indtægter og indtægter, der er omfattet af en CapEx-plan, og som endnu ikke har opfyldt klassificeringskravene, opfylder de ændrede tekniske screeningskriterier inden for syv år. Hvis udstederen mener, at der består en risiko for, at en økonomisk aktivitet finansieret af obligationsprovenuet ikke vil opfylde de ændrede tekniske screeningskriterier inden for syv år, bør udstederen kunne offentliggøre en plan for, hvordan den økonomiske aktivitet kan bringes i overensstemmelse med de ændrede tekniske screeningskriterier, og så vidt muligt afbøde de negative konsekvenser. Denne plan bør offentliggøres inden udløbet af den syvårige periode, der begynder ved ændringen af de tekniske screeningskriterier, og bør forelægges en ekstern kontrollant til gennemsyn. I henhold til porteføljetilgangen bør udstedere i deres portefølje af anlægsaktiver eller finansielle aktiver kun medtage aktiver, der er i overensstemmelse med eventuelle tekniske screeningskriterier, der finder anvendelse på ethvert tidspunkt i løbet af de syv år, der går forud for offentliggørelsen af den relevante allokeringsrapport. Hvis et aktiv, der finansieres af en europæisk grøn obligation, ikke er i overensstemmelse med de ændrede tekniske screeningskriterier, bør det således have mulighed for fortsat at indgå i puljen af finansierede aktiver i op til syv år.

(18)

Den tid, det tager at omdanne et aktiv for at bringe den økonomiske aktivitet, det vedrører, i overensstemmelse med klassificeringskravene, bør være i overensstemmelse med de tidsmæssige rammer, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2178. Nævnte delegerede forordning kræver for nuværende, at kapitaludgifter, der opfylder kriterierne, vedrører økonomiske aktiviteter, der opfylder eller forventes at opfylde klassificeringskravene senest fem år efter obligationens udstedelse, medmindre en længere periode på op til ti år er begrundet i de pågældende økonomiske aktiviteters og investeringers særlige karakteristika. Udstederen bør medtage et resumé af sin CapEx-plan i sit prospekt udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 (9), samt aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af planen, i de årlige allokeringsrapporter. Ved udløbet af den periode, der fremgår af CapEx-planen, bør udstederen fra en ekstern kontrollant indhente en vurdering af overensstemmelsen med klassificeringssystemet af de udgifter, der finansieres af obligationen. Nærværende forordning berører ikke bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2021/2178.

(19)

Tredjelandsjurisdiktioner, der er opført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner eller højrisikolande, der er opført i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 (10), og udstedere, der er etableret i disse jurisdiktioner eller lande, bør ikke have tilladelse til at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«.

(20)

Unionens institutioner og organer bør overholde Unionens standarder i forfølgelsen af bæredygtighedsmålene, herunder dem der er fastsat i forordning (EU) 2020/852. Europa-Parlamentet og Rådet tilskynder anvendelsen af EuGB-standarden ved alle udstedelser af provenuanvendelige obligationer, der har miljømæssig bæredygtighed som deres mål. Den Europæiske Investeringsbank er som en førende global udsteder af grønne obligationer fortsat forpligtet til gradvist at bringe sit program for grønne obligationer i overensstemmelse med EuGB-standarden.

(21)

Investorerne bør have alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere anvendelsen af provenuet fra europæiske grønne obligationer og sammenligne sådanne obligationer med hinanden. Med henblik herpå bør der fastsættes specifikke og standardiserede oplysningskrav, som sikrer gennemsigtighed med hensyn til, hvordan udstederen agter at allokere obligationsprovenuet til anlægsaktiver, udgifter og finansielle aktiver, der opfylder kriterierne, og hvordan provenuet rent faktisk allokeres. En sådan gennemsigtighed kan bedst opnås ved hjælp af faktablade om europæiske grønne obligationer og allokeringsrapporter. For at styrke sammenligneligheden af europæiske grønne obligationer og gøre det lettere at finde relevante oplysninger er det nødvendigt at fastlægge modeller for offentliggørelsen af sådanne oplysninger.

(22)

Manglen på fælles standardiserede oplysningsmodeller for udstedere af miljømæssigt bæredygtige obligationer eller bæredygtighedsrelaterede obligationer på EU-plan gør det vanskeligt for investorer i sådanne obligationer let og fra pålidelig kilde at finde de oplysninger, de har brug for, og sammenligne og aggregere data om sådanne obligationer. Navnlig manglen på en fælles metodologi for udstedere til at rapportere om overensstemmelsen af obligationsprovenuet med klassificeringskravene skaber administrative vanskeligheder og usikkerhed for obligationsinvestorer, der indberetter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (11). Der bør derfor indføres standardiserede oplysningsmodeller, som udstedere af sådanne obligationer kan vælge at udfylde og offentliggøre tillige med den øvrige dokumentation. Sådanne modeller bør indeholde rubrikker til oplysning om allokering af obligationsprovenuet til aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet, samtidig med at andelen af provenu til gas- og kerneenergi angives klart. Modellerne bør udformes af Kommissionen ved hjælp af retningslinjer for frivillig oplysning forud for udstedelse, som kan tjene som inspiration for al fremtidige bæredygtighedsrelateret oplysning i henhold til EU-retten, og en delegeret retsakt for periodiske oplysning. Sådanne oplysninger bør være i overensstemmelse med de relevante afsnit i EuGB-faktabladet og allokeringsrapporten.

(23)

Investorerne bør drage fordel af omkostningseffektiv adgang til pålidelige oplysninger om europæiske grønne obligationer. Udstedere af europæiske grønne obligationer bør derfor indgå aftale med en uafhængig ekstern kontrollant om at foretage et kontroltjek af faktabladet om europæiske grønne obligationer før obligationsudstedelsen og et kontroltjek af de årlige allokeringsrapporter om europæiske grønne obligationer efter obligationsudstedelsen.

(24)

Når eksterne kontrollanter foretager tjenesteydelser i henhold til denne forordning, bør de have mulighed for at anvende stikprøvemetoder i overensstemmelse med bedste markedspraksis for revisionsydelser, når de vurderer, om flere projekter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, hvis det er begrundet i, at en fuldstændig vurdering af de underliggende aktiviteter ville være for kompleks, for omfangsrig og praktisk uigennemførlig. Stikprøvefremgangsmåden bør gøre det muligt for eksterne kontrollanter at have tillid til, at sådanne projekter, herunder dem der finansieres gennem skatteincitamenter og tilskud, gennemføres i overensstemmelse med oplysningerne i bilagene til denne forordning. Stikprøvefremgangsmåden bør anvendes under hensyntagen til databeskyttelsesforanstaltninger for at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger og andre følsomme oplysninger, som ikke er relevante for formålet med den eksterne kontrol.

(25)

I forbindelse med levering af tjenesteydelser i henhold til denne forordning bør eksterne kontrollanter afgive en uafhængig udtalelse om, hvorvidt udstederen har bragt sig i overensstemmelse med klassificeringskravene. Ved vurderingen af overensstemmelsen med kvantitative kriterier bør eksterne kontrollanter verificere, at eventuelle fremadrettede skøn er baseret på rimelige antagelser, dog uden at give garantier for udfald. Ved vurderingen af overensstemmelsen med kvalitative kriterier bør eksterne kontrollanter verificere, at der findes passende procedurer og due diligence-systemer, der er udformet til at vurdere, afbøde og afhjælpe risici og andre spørgsmål, der vil kunne opstå i forbindelse med disse kriterier.

(26)

For at forbedre gennemsigtigheden bør udstedere også offentliggøre deres obligationers miljøeffekter ved mindst én gang i obligationens løbetid og efter den fulde allokering af provenuet fra sådanne obligationer at offentliggøre en miljøredegørelse. For at give investorerne alle de oplysninger, der er relevante for vurderingen af europæiske grønne obligationers miljøvirkninger, bør miljøredegørelserne klart angive de parametre, metoder og antagelser, der er anvendt i vurderingen af miljøvirkningen. For at styrke sammenligneligheden af europæiske grønne obligationer og gøre det lettere at finde relevante oplysninger er det nødvendigt at fastlægge modeller for offentliggørelsen af sådanne oplysninger. Det bør for at sikre nøjagtigheden af miljøredegørelser og for at beskytte investorer mod grønvaskning være muligt for udstedere at bestille en kontrol af miljøredegørelsen hos en uafhængig ekstern kontrollant.

(27)

Europæiske grønne obligationer, obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer kan understøtte virksomheder med finansieringen af deres omstilling til bæredygtig drift. Udstedere af disse obligationer, der er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre ikke-finansielle oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (12), bør angive, hvordan og i hvilket omfang udstedelsen af obligationen øger dens andel af klassificeringssystemoverensstemmelse på enhedsniveau, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2020/852. Denne erklæring kan udtrykkes som en procentvis stigning i den klassificeringssystemoverensstemmende omsætning, der skal opnås ved hjælp af obligationsprovenuet. Af disse udstedere bør de, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre de planer, som de måtte have for at sikre, at deres forretningsmodel og -strategi er forenelige med overgangen til en bæredygtig økonomi i henhold til direktiv 2013/34/EU, og de, der frivilligt offentliggør sådanne planer, bør angive, hvordan provenuet fra deres obligationer bidrager til finansieringen og gennemførelsen af sådanne planer. Sådanne erklæringer bør offentliggøres i EuGB-faktabladet og allokeringsrapporten, eller i de valgfrie modeller for periodisk offentliggørelse før og efter udstedelsen, eller i begge.

(28)

Statsrevisorer er lovregulerede enheder med ansvar for og ekspertise i opsyn med offentlige udgifter og som har retligt garanteret uafhængighed. Stater, der udsteder europæiske grønne obligationer, bør derfor have lov til at gøre brug af sådanne statsrevisorer med henblik på kontroltjek af allokeringen af obligationsprovenu sammen med de eksterne kontrollanter, som fortsat bør være ansvarlige for at vurdere, om de økonomiske aktiviteter, der finansieres af obligationen, er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Statsrevisorer bør ikke registreres eller overvåges i henhold til denne forordning.

(29)

Kun obligationer, for hvilke udstederen har offentliggjort et prospekt i henhold til forordning (EU) 2017/1129, og obligationer, der er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra b) og d), i nævnte forordning, bør kunne anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«. Nævnte forordning indeholder bestemmelser om erstatningsansvar.

(30)

For at sikre et effektivt marked for europæiske grønne obligationer bør udstedere på deres websteder offentliggøre oplysninger om de europæiske grønne obligationer, som de udsteder. For at sikre oplysningernes pålidelighed og investorernes tillid bør udstederne også offentliggøre kontroltjekket før obligationsudstedelsen, eventuelle kontroltjek efter obligationsudstedelsen samt, hvis det er relevant, eventuelle kontroltjek af miljøredegørelser, CapEx-planen og et link til det prospekt, der kræves i henhold til forordning (EU) 2017/1129. Disse publikationer bør være tilgængelige og publikationsdatoen bør fremgå tydeligt, så brugeren bliver i stand til at se ændringerne fra et kontroltjek til det næste. Oplysningerne i disse dokumenter bør udfærdiges på et sprog accepteret af den kompetente myndighed i den hjemmedlemsstat, hvor obligationen udbydes til offentligheden eller optages til handel, eller alternativt på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Engelsk er på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning det sprog, som er almindeligt i internationale finanskredse, men dette kan ændre sig i fremtiden.

(31)

I traditionelle securitiseringstransaktioner er udstederen af obligationerne en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE), som er juridisk adskilt fra det eksponeringsleverende institut. Det eksponeringsleverende institut er for sin del den enhed, der anvender obligationsprovenuet til at allokere finansieringsmidler til økonomiske aktiviteter. Et europæisk securitiseringsmarked for grønne obligationer, hvor alle de underliggende eksponeringer er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, vil på nuværende tidspunkt stå over for betydelige vækstbegrænsninger som følge af knapheden på aktiver i overensstemmelse med klassificeringssystemet, der egner sig til securitisering. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (13) anbefalede i sin rapport »Udvikling af en ramme for bæredygtig securitisering« derfor at anvende kravet om provenuanvendelse på securitiseringens eksponeringsleverende virksomhed i stedet for på SSPE'en som en effektiv og pragmatisk tilgang i overgangsfasen. Denne tilgang vil være hensigtsmæssig, indtil der genereres en tilstrækkelig volumen af aktiver i overensstemmelse med klassificeringssystemet i Unionens økonomi. Det eksponeringsleverende instituts ansvar for så vidt angår den fremtidige anvendelse af provenuet bør, for at gøre håndhævelse mulig, klart fremgå af det prospekt, der offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129.

(32)

Der bør gælde specifikke offentliggørelses- og udelukkelseskrav for obligationer som følge af securitisering, der betegnes som »europæiske grønne obligationer« eller »EuGB«, for at øge investorernes tillid og sikre, at de er fuldt ud informeret om transaktionens miljømæssige karakteristika. Der bør sikres tilstrækkelig gennemsigtighed for investorer med forskellige præferencer med hensyn til de miljømæssige karakteristika ved den underliggende pulje af aktiver. Der er behov for sikkerhedsforanstaltninger for at undgå en situation, hvor udvælgelsen af aktiver, der skal securitiseres af det eksponeringsleverende institut, omfatter eksponeringer, der finansierer efterforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, oplagring, raffinering eller distribution, herunder transport, eller handel med fossile brændstoffer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (14). Udelukkelseskravene bør dog tage hensyn til det primære formål med de securitiserede eksponeringer og bør ikke omfatte eksponeringer, hvor forbindelsen til aktiviteter baseret på fossile brændstoffer kun er marginal eller tilfældig, såsom en kommerciel bygning med en gaslagertank. Desuden bør udelukkelseskravene ikke være baseret alene på brugen af fossile brændstoffer, f.eks. i tilfælde af billån eller boliglån. Endvidere bør det eksponeringsleverende institut offentliggøre oplysninger om berettigelse til at blive omfattet af klassificeringssystemet, overensstemmelse med klassificeringssystemet og overholdelse af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« for så vidt angår de aktiviteter, der finansieres af de securitiserede eksponeringer. Disse oplysninger bør fremlægges på bedst mulig måde og på grundlag af det eksponeringsleverende instituts bedste evne ved brug af foreliggende data, der er indsamlet i det eksponeringsleverende instituts interne database eller IT-system. Eksponeringsleverende institutter opfordres til også at stille disse oplysninger til rådighed via de securitiseringsregistre, der er registreret hos Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (15), i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (16).

(33)

Det er nødvendigt, at kompetente myndigheder fører behørigt tilsyn med, at de specifikke krav, der gælder for eksponeringsleverende institutter og SSPE'er, overholdes. I henhold til forordning (EU) 2017/2402 skal medlemsstaterne udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med securitiseringstransaktioners overholdelse af normen betegnet »simpel, transparent og standardiseret« (STS-securitiseret), som også omfatter specifikke offentliggørelses- og udelukkelseskrav. Det er i lyset af de erfaringer, som disse kompetente myndigheder har opnået i forbindelse med gennemgangen af securitiseringstransaktioner, passende, at de står for tilsynet med de eksponeringsleverende institutters overholdelse af kravene i denne forordning. Da både eksponeringsleverende institutter og SSPE'er imidlertid er involveret i en securitisering, bør instituttets såvel som SSPE'ens kompetente myndigheder tillægges de tilsvarende tilsynsbeføjelser, der er fastsat i denne forordning, og bør samarbejde om at sikre et virkningsfuldt og tilstrækkeligt tilsyn.

(34)

De kompetente myndigheder bør føre tilsyn med udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og af bæredygtighedsrelaterede obligationer, og som beslutter at anvende de fælles modeller til periodiske oplysninger efter udstedelsen for at sikre, at alle elementerne i disse modeller offentliggøres korrekt. Hvis udstedere ikke overholder denne forordning, bør de kompetente myndigheder offentliggøre denne omstændighed.

(35)

Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, der giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger af relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed. Information om europæiske grønne obligationer vil være af værdi for investorer og andre deltagere på det finansielle marked samt for den brede offentlighed. De oplysningsdokumenter, der er omhandlet i denne forordning, herunder faktabladet om europæiske grønne obligationer, allokeringsrapporten og miljørapporten, CapEx-planen, hvor en sådan foreligger, og valgfrie offentliggørelsesmodeller for obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og for bæredygtighedsrelaterede obligationer, samt de kontroltjek, der udføres af eksterne kontrollanter, bør derfor være offentligt og frit tilgængelige. Et sådant fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) kunne være en passende mekanisme til at nå dette mål.

(36)

For at forbedre gennemsigtigheden af, hvordan eksterne kontrollanter når frem til deres konklusioner, for at sikre, at eksterne kontrollanter har tilstrækkelige kvalifikationer, faglig erfaring og uafhængighed, og for at mindske risikoen for potentielle interessekonflikter og dermed sikre tilstrækkelig investorbeskyttelse bør udstedere af europæiske grønne obligationer kun gøre brug af eksterne kontrollanter, herunder fra tredjelande, som er blevet registreret af ESMA og er underlagt dennes løbende tilsyn.

(37)

For at styrke gennemsigtigheden over for investorer med hensyn til, hvordan overensstemmelsen med klassificeringssystemet af de økonomiske aktiviteter, der finansieres af obligationsprovenuet, vurderes, bør eksterne kontrollanter over for brugerne af kontroltjek før obligationsudstedelsen og efter obligationsudstedelsen og, hvis relevant, kontroltjek af miljøredegørelser med en tilstrækkelig detaljeringsgrad offentliggøre de metoder og centrale antagelser, som de anvender i deres aktiviteter vedrørende ekstern kontrol, samtidig med at der tages behørigt hensyn til beskyttelsen af ophavsretligt beskyttede data og intellektuelle ejendomsrettigheder.

(38)

Eksterne kontrollanter bør have indført ordninger for deres egen sunde virksomhedsledelse for at sikre, at deres kontroltjek før og efter obligationsudstedelsen er uafhængige, objektive og af god kvalitet. Eksterne kontrollanters øverste ledelse bør derfor have tilstrækkelig ekspertise inden for finansielle tjenesteydelser og miljøspørgsmål og sikre, at det eksterne kontroltjek udføres af et tilstrækkeligt antal ansatte med den nødvendige viden og erfaring. Af samme grund bør complianceafdelingen kunne rapportere sine resultater til enten et tilsynsorgan eller et administrativt organ under den eksterne kontrollant.

(39)

For at sikre eksterne kontrollanters uafhængighed og for at garantere stringente normer for gennemsigtighed og etisk forsvarlig adfærd, bør disse kontrollanter efterleve organisatoriske krav og adfærdsregler til at afbøde og undgå situationer med potentielle eller faktiske interessekonflikter og håndtere sådanne konflikter på passende vis, hvis de er uundgåelige. Eksterne kontrollanter bør ikke være bemyndiget til at foretage en ekstern kontrol, hvis der foreligger en interessekonflikt, der ikke kan håndteres på behørig vis. Eksterne kontrollanter bør derfor rettidigt og på gennemsigtig vis oplyse om enhver interessekonflikt i de eksterne kontroltjek. De bør føre registre over alle væsentlige trusler mod egen uafhængighed samt mod uafhængigheden for så vidt angår deres ansatte, hovedaktionærer og alle øvrige personer, der er involveret i den eksterne kontrolprocedure, og registre over de sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes til at afbøde sådanne trusler.

(40)

Eksterne kontrollanter bør vurdere og dokumentere, om der er en faktisk eller potentiel interessekonflikt med en kunde, herunder i situationer, hvor der er væsentlige personlige eller finansielle forbindelser mellem den eksterne kontrollant og den kontrollerede enhed.

(41)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 (17) forbyder levering til reviderede enheder af ikke-revisionsydelser i forbindelse med finansiering, kapitalstruktur og allokering samt den pågældende enheds investeringsstrategi, undtagen erklæringsydelser i forbindelse med årsregnskaber. Tilvejebringelsen af eksterne kontroltjek i henhold til denne forordning bør ikke berøre forordning (EU) nr. 537/2014.

(42)

Det er nødvendigt at undgå divergerende anvendelse af denne forordning fra de kompetente myndigheders side. Samtidig er det nødvendigt at reducere de eksterne kontrollanters transaktions- og driftsomkostninger, styrke investorernes tillid og øge retssikkerheden. ESMA bør derfor have generelle beføjelser med hensyn til registrering af og løbende tilsyn med eksterne kontrollanter i Unionen. Overdragelse af eneansvaret for disse spørgsmål til ESMA bør sikre lige vilkår med hensyn til registreringskrav og løbende tilsyn og eliminere risikoen for regelarbitrage på tværs af medlemsstaterne. Samtidig bør dette eneansvar optimere allokeringen af tilsynsressourcer på EU-plan og dermed gøre ESMA til ekspertisecenter og øge effektiviteten af tilsynet.

(43)

ESMA bør kunne anmode om alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre sine tilsynsopgaver effektivt. Den bør derfor kunne anmode om sådanne oplysninger fra eksterne kontrollanter, personer, der er involveret i aktiviteter vedrørende ekstern kontrol, tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, som de eksterne kontrollanter har outsourcet operationelle funktioner til, såvel som personer, som på anden vis har tæt og væsentlig tilknytning til eller er forbundet med eksterne kontrollanter eller aktiviteter vedrørende ekstern kontrol.

(44)

For at sætte ESMA i stand til at udføre sine tilsynsopgaver, og navnlig at tvinge eksterne kontrollanter til at bringe en overtrædelse til ophør, at levere fuldstændige og korrekte oplysninger eller at efterkomme en undersøgelse eller et kontrolbesøg på stedet, bør ESMA kunne pålægge bøder eller tvangsbøder.

(45)

Udstedere af europæiske grønne obligationer kan være nødt til at gøre brug af tjenester fra eksterne tredjelandskontrollanter uden for Unionen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en tredjelandsordning for eksterne kontrollanter på grundlag af en ækvivalensvurdering, anerkendelse eller validering, i henhold til hvilken eksterne kontrollanter fra tredjelande kan levere eksterne kontroltjenester. For at lette adgangen for eksterne kontrollanter fra tredjelande, hvis der ikke foreligger en afgørelse om ækvivalens, er det nødvendigt at fastlægge en procedure for ESMA's anerkendelse af eksterne kontrollanter med hjemsted i et tredjeland.

(46)

For at gøre det lettere for eksterne kontrollanter fra tredjelande at levere tjenester til udstedere af europæiske grønne obligationer bør der fastsættes en valideringsordning, som på visse betingelser giver registrerede eksterne kontrollanter med hjemsted i Unionen mulighed for at validere tjenester, der leveres af en ekstern kontrollant fra et tredjeland. En ekstern kontrollant, der har valideret tjenester, der leveres af en ekstern kontrollant fra et tredjeland, bør have det fulde ansvar for sådanne validerede tjenester og for at sikre, at sådanne eksterne kontrollanter fra tredjelande opfylder denne forordning.

(47)

Kommissionen bør med henblik på indfrielse af målene i denne forordning tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til at supplere denne forordning for så vidt angår indhold, metoder og præsentation af de oplysninger, der skal offentliggøres i modellerne for fakultative periodiske oplysninger efter udstedelsen, proceduren for udøvelse af ESMA's beføjelser til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser, opkrævning af bøder eller tvangsbøder og nærmere regler om forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner og proceduren for udøvelse af ESMA's beføjelse til at opkræve gebyrer, herunder bestemmelser om gebyrernes art, de sager, for hvilke der skal betales gebyrer, gebyrernes størrelse, som bør stå i et rimeligt forhold til omsætningen, og den måde, hvorpå disse gebyrer skal betales. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(49)

ESMA bør gives mandat til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere kriterierne for vurdering af en ansøgning om registrering fra en ekstern kontrollant, herunder håndtering af interessekonflikter, og den eksterne kontrollants fremlæggelse af oplysninger med henblik på at fastslå, i hvilket omfang vedkommende overholder denne forordning. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og forordning (EU) nr. 1095/2010.

(50)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19).

(51)

ESMA bør gives mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere standardformularer, modeller og procedurer for tilvejebringelse af oplysninger med henblik på registrering af eksterne kontrollanter. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 291 i TEUF og forordning (EU) nr. 1095/2010.

(52)

Anvendelsen af denne forordning bør revideres af Kommissionen fem år efter dens ikrafttræden og derefter hvert tredje år på grundlag af input fra Platformen for Bæredygtig Finansiering som etableret ved forordning (EU) 2020/852 og ESMA, hvor det er relevant. Tre år efter denne forordnings ikrafttræden bør Kommissionen endvidere udarbejde en rapport med vurdering af behovet for at regulere bæredygtighedsrelaterede obligationer. Kommissionen bør desuden inden udgangen af 2024 og derefter hvert tredje år udarbejde en rapport på grundlag af sin gennemgang af de tekniske screeningskriterier i forordning (EU) 2020/852.

(53)

De kompetente myndigheder i hjemlandet bør have de nødvendige tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, for at det kan sikres, at udstedere af europæiske grønne obligationer, for hvilke der offentliggøres et prospekt i henhold til forordning (EU) 2017/1129, opfylder oplysningskravene i nærværende forordning. De kompetente myndigheder bør kunne udøve deres tilsynsbeføjelser før og efter udstedelsen af de europæiske grønne obligationer. De kompetente myndigheder bør ikke være forpligtet til i henhold til de tilsynsbeføjelser, der tillægges dem ved denne forordning, at verificere rigtigheden eller nøjagtigheden af de oplysninger, som udstederne skal give i henhold til nærværende forordning, ej heller om udstederne har overholdt forpligtelserne vedrørende allokeringen af provenuet.

(54)

Eftersom denne forordning opstiller rammer, der tillader at betegne offentlig gæld som miljømæssigt bæredygtig, bør finansielle virksomheder fremlægge oplysninger om deres eksponering for miljømæssigt bæredygtig offentlig gæld i deres nøgletal for grønne aktiver som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2021/2178. Revisionen af nævnte delegerede forordning senest den 30. juni 2024 bør vurdere medtagelsen af statsengagementer i tælleren og nævneren for nøgleresultatindikatorer.

(55)

Der bør for at gøre det lettere for eksterne kontrollanter at levere tjenesteydelser og samtidig sikre, at ESMA har tilstrækkelig tid til at udforme rammerne for registrering af og tilsyn med eksterne kontrollanter, gælde en overgangsperiode i de første 18 måneder, hvor denne forordning er i kraft. Eksterne kontrollanter bør i overgangsperioden kunne udføre tjenesteydelser, når de underretter ESMA og bør på bedst mulig måde overholde denne forordning. Eksterne kontrollanter fra tredjelande bør desuden sikre, at de har en retlig repræsentant med hjemsted i Unionen i overgangsperioden. ESMA bør overvåge, om eksterne kontrollanter overholder denne forordning, og tage hensyn hertil ved vurderingen af, om den eksterne kontrollant har opfyldt registreringskravene.

(56)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre, at der gælder ensartede krav for anvendelsen af betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, at indføre et simpelt registreringssystem og en tilsynsramme for eksterne kontrollanter ved at overdrage registreringen af og tilsynet med eksterne kontrollanter i Unionen til én enkelt tilsynsmyndighed, at indføre tilsyn med udstedere af europæiske grønne obligationer, for hvilke der kræves et prospekt i henhold til forordning (EU) 2017/1129 og at fastsætte valgfrie oplysningsmodeller før og efter udstedelsen for obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer, for at forbedre gennemsigtigheden og lette sammenligneligheden af disse obligationer med henblik på at gøre det lettere at rejse kapital til projekter, der forfølger miljømæssigt bæredygtige mål, samtidig med at de bidrager til markedets integritet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(57)

ECB blev hørt af Europa-Parlamentet og afgav udtalelse den 5. november 2021 (20) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved nærværende forordning:

a)

fastsættes ensartede krav til udstedere af obligationer, der ønsker at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« for deres obligationer, der udbydes til investorer i Unionen,

b)

oprettes et system til registrering af og tilsyn med eksterne kontrollanter, der udøver kontrol med europæiske grønne obligationer, og

c)

opstilles valgfrie oplysningsmodeller for obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og bæredygtighedsrelaterede obligationer i Unionen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»udsteder«: en enhed, der udsteder obligationer

2)

»stat«: en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/1129

3)

»klassificeringskrav«: kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852

4)

»reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (21)

5)

»obligation, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtig«: en obligation, hvis udsteder giver investorer tilsagn eller enhver anden form for prækontraktuel anprisning om, at provenuet fra den pågældende obligation allokeres til økonomiske aktiviteter, der bidrager til et miljømæssigt mål

6)

»bæredygtighedsrelateret obligation«: en obligation, hvis finansielle eller strukturelle karakteristika varierer afhængigt af udstederens opfyldelse af forud fastsatte mål for miljømæssig bæredygtighed

7)

»hjemland«: hjemland som defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EU) 2017/1129

8)

»værtsland«: værtsland som defineret i artikel 2, litra n), i forordning (EU) 2017/1129

9)

»finansielt aktiv«: gæld eller egenkapital eller en kombination heraf

10)

»stille til rådighed for investorer i Unionen«:

a)

et udbud til offentligheden i Unionen, eller

b)

optagelse af obligationer til handel på en markedsplads beliggende i Unionen

11)

»udbud til offentligheden«: udbud af værdipapirer til offentligheden som defineret i artikel 2, litra d), i forordning (EU) 2017/1129

12)

»markedsplads«: en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU

13)

»CapEx-plan«: en CapEx-plan som omhandlet i punkt 1.1.2.2, litra b), og punkt 1.1.3.2, litra b), i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2178

14)

»udstedelsesomkostninger«: omkostninger der er direkte forbundet med udstedelsen af obligationer, herunder udgifter til professionel rådgivning, juridiske tjenesteydelser, kreditvurdering, ekstern kontrol, garantistillelse og placering

15)

»tekniske screeningskriterier«: tekniske screeningskriterier som omhandlet i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852

16)

»økonomisk omstillingsaktivitet«: økonomisk aktivitet som er i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852

17)

»mulighedsskabende økonomisk aktivitet«: økonomisk aktivitet som er i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2020/852

18)

»securitisering«: securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402

19)

»eksponeringsleverende institut«: eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2017/2402

20)

»securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE«: en securitiseringsenhed med særligt formål eller SSPE som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2017/2402

21)

»securitiseret eksponering«: en eksponering, der indgår i en securitisering

22)

»securitiseringsobligation«: en obligation udstedt af en SSPE i overensstemmelse med afsnit II, kapitel 3

23)

»syntetisk securitisering«: securitisering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2017/2402

24)

»fossilt brændstof«: fossilt brændstof som defineret i artikel 2, nr. 62), i forordning (EU) 2018/1999.

AFSNIT II

KRAV FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN »EUROPÆISK GRØN OBLIGATION« ELLER »EUGB«

KAPITEL 1

Obligationsrelaterede krav

Artikel 3

Betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«

Betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« må kun anvendes for obligationer, der opfylder kravene i dette afsnit.

Artikel 4

Anvendelse af provenuet fra europæiske grønne obligationer

1.   Det samlede provenu fra en europæisk grøn obligation skal, inden obligationens forfaldstidspunkt, allokeres i overensstemmelse med klassificeringskravene til en eller flere af følgende kategorier (den »gradvise tilgang«):

a)

anlægsaktiver som ikke er finansielle aktiver

b)

kapitaludgifter som omhandlet i punkt 1.1.2.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2178

c)

driftsudgifter som omhandlet i punkt 1.1.3.2 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2178, og som påløb inden for tre år før udstedelsen af den europæiske grønne obligation

d)

finansielle aktiver der blev oprettet inden for fem år efter udstedelsen af den europæiske grønne obligation

e)

husholdningernes aktiver og udgifter.

Uanset første afsnit kan udstedere fratrække udstedelsesomkostninger fra provenuet fra den europæiske grønne obligation, inden de allokerer disse indtægter.

2.   Uanset stk. 1 kan udstedere allokere provenuet fra en eller flere udestående europæiske grønne obligationer til en portefølje af anlægsaktiver eller finansielle aktiver i overensstemmelse med klassificeringskravene (»porteføljetilgangen«).

Hvis udstedere allokerer provenu i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, skal de i de allokeringsrapporter, der er omhandlet i artikel 11, påvise, at den samlede værdi af de i dette stykkes første afsnit omhandlede aktiver i deres portefølje overstiger den samlede værdi af deres portefølje af udestående europæiske grønne obligationer.

3.   Uanset stk. 1 kan en statslig udsteder eller en tredjelandsudsteder, som er en stat, et medlem af en forbundsstat eller en regional eller kommunal enhed, også allokere provenuet fra europæiske grønne obligationer, som den har udstedt til skattelettelser, subsidier, forbrug i produktionen, løbende overførsler inden for offentlig forvaltning og service, løbende internationalt samarbejde eller andre former for offentlige udgifter, forudsat at provenuet allokeres i overensstemmelse med klassificeringskravene.

Artikel 5

Fleksibilitet i anvendelsen af provenuet fra europæiske grønne obligationer

1.   Udstedere kan uanset artikel 4, stk. 1, allokere op til 15 % af provenuet fra en europæisk grøn obligation til økonomiske aktiviteter, som opfylder klassificeringskravene, med undtagelse af de tekniske screeningskriterier, såfremt disse aktiviteter er:

a)

økonomiske aktiviteter, for hvilke ingen tekniske screeningskriterier er trådt i kraft på datoen for udstedelse af de europæiske grønne obligationer, eller

b)

aktiviteter i forbindelse med international støtte rapporteret i overensstemmelse med internationalt vedtagne retningslinjer, kriterier og rapporteringscyklusser, herunder klimafinansiering, der indberettes til Kommissionen i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, jf. artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999, og officiel udviklingsbistand, der indberettes til Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

2.   Hvis en udsteder allokerer provenuet fra en europæisk grøn obligation i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, skal vedkommende i EuGB-faktabladet, jf. artikel 10, beskrive de pågældende aktiviteter og den anslåede procentdel af provenuet beregnet til finansiering af sådanne aktiviteter opgjort i total og pr. aktivitet.

3.   Hvis en udsteder allokerer provenuet fra en europæisk grøn obligation til økonomiske aktiviteter som omhandlet i stk. 1, litra a), skal udstederen, hvor det er relevant, sikre, at disse aktiviteter opfylder de generiske kriterier for »ikke at gøre væsentlig skade« i tillæg A, B, C og D til bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139.

4.   Hvis en udsteder allokerer provenuet fra en europæisk grøn obligation til de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal udstederen på bedst mulig måde sikre, at disse aktiviteter opfylder de relevante tekniske screeningskriterier.

Artikel 6

Finansielle aktiver

1.   Provenuet fra finansielle aktiver må kun allokeres til de anvendelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, eller, hvor det er relevant, til de anvendelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2 og 3.

2.   Provenuet fra finansielle aktiver kan allokeres til andre, efterfølgende finansielle aktiver, forudsat at:

a)

der er højst tre på hinanden følgende finansielle aktiver

b)

provenuet sidst i denne række allokeres til de anvendelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra a), b), c) eller e), eller, hvor det er relevant, til de anvendelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og

c)

udsteder sikrer, at eksterne kontrollanter kan foretage reel kontrol af den endelige allokering af provenuet.

Artikel 7

CapEx-planer

1.   Hvis anvendelsen af provenuet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), vedrører økonomiske aktiviteter, der opfylder klassificeringskravene, offentliggør udstederen en CapEx-plan.

2.   CapEx-planen skal fastsætte en frist, der indtræder inden den europæiske grønne obligations forfaldstidspunkt, inden hvilken alle kapital- og driftsudgifter, der finansieres af den europæiske grønne obligation, skal være i overensstemmelse med klassificeringssystemet.

3.   Udstederen skal senest 60 dage efter den frist, der er angivet i CapEx-planen, indhente en vurdering fra en ekstern kontrollant af overensstemmelsen med klassificeringssystemet af de kapital- og driftsudgifter, der indgår i CapEx-planen og er finansieret af provenuet fra den europæiske grønne obligation.

Artikel 8

Anvendelse af de tekniske screeningskriterier og overgangsbestemmelser

1.   Når udstedere allokerer provenuet fra europæiske grønne obligationer til de anvendelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 3, skal de sikre, at

a)

dette provenu allokeres i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier gældende på tidspunktet for obligationens udstedelse

b)

hvis de tekniske screeningskriterier ændres efter udstedelsen af obligationen, allokeres følgende provenu i overensstemmelse med de ændrede tekniske screeningskriterier senest syv år efter anvendelsesdatoen for de ændrede kriterier:

i)

endnu ikke allokeret provenu og

ii)

provenu, der er omfattet af en CapEx-plan i overensstemmelse med artikel 7, og som endnu ikke opfylder klassificeringskravene.

2.   Hvis udstedere allokerer provenu i overensstemmelse med porteføljetilgangen, medtager udstedere i deres portefølje kun de aktiver, hvis underliggende økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, som var gældende på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de syv år, der gik forud for datoen for offentliggørelse af allokeringsrapporten.

3.   Hvis der er risiko for, at provenuet fra en udestående obligation ikke vil blive bragt i overensstemmelse med stk. 1, litra b), nr. ii), skal udstederen udarbejde en plan for, så vidt muligt, at foranledige overensstemmelse af provenuet med de ændrede tekniske screeningskriterier og for, så vidt muligt, at afbøde de negative konsekvenser af ufuldstændig overensstemmelse med de ændrede tekniske screeningskriterier, og skal sende planen til ekstern kontroltjek ved en ekstern kontrollant samt offentliggøre planen. Udstederen skal offentliggøre planen inden udløbet af den periode, der er fastsat i stk. 1, litra b).

4.   Overensstemmelse med de relevante tekniske screeningskriterier skal påvises i den allokeringsrapport, der er omhandlet i artikel 11.

Artikel 9

Udelukkelse af ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, i denne forordning, afstår fra at godkende prospekter, der er udstedt af en jurisdiktion opført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, af et højrisikoland som opført i bilaget til delegeret forordning (EU) 2016/1675, eller af udstedere etableret i disse jurisdiktioner eller lande, hvis prospektet henviser til nærværende forordning eller til betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«.

KAPITEL 2

Krav vedrørende gennemsigtighed og ekstern kontrol

Artikel 10

Faktablad om europæiske grønne obligationer og kontroltjek før obligationsudstedelsen

1.   Før de udsteder en europæisk grøn obligation, skal udstederne:

a)

udfylde faktabladet om europæiske grønne obligationer fastsat i bilag I

b)

sikre, at det udfyldte faktablad om europæiske grønne obligationer har været genstand for et kontroltjek før obligationsudstedelsen med en positiv udtalelse fra en ekstern kontrollant.

2.   Fakta-bladene om europæiske grønne obligationer som omhandlet i stk. 1 kan vedrøre mere end én udstedelse af europæiske grønne obligationer.

3.   Kontroltjekket før obligationsudstedelsen, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal indeholde:

a)

en vurdering af, om udstederen har udfyldt faktabladet om europæiske grønne obligationer i overensstemmelse med artikel 4-8 og bilag I, og

b)

de elementer, der er angivet i bilag IV.

Artikel 11

Allokeringsrapporter og kontroltjek af allokeringsrapporter efter obligationsudstedelsen

1.   Udstederne af europæiske grønne obligationer skal for hver 12-måneders periode indtil datoen for den fulde allokering af provenuet fra deres europæiske grønne obligation og, hvor det er relevant, indtil færdiggørelsen af CapEx-planen, udarbejde en allokeringsrapport om europæiske grønne obligationer ved hjælp af modellen i bilag II, som dokumenterer, at provenuet fra de pågældende obligationer fra udstedelsesdatoen indtil udløbet af den periode, rapporten omhandler, er blevet allokeret i overensstemmelse med artikel 4-8.

Den første 12-måneders periode begynder på udstedelsesdatoen.

Uanset andet afsnit kan udstedere fastsætte slutdatoen for den første rapporteringsperiode til den sidste dag i kalenderåret eller i udstedelsesregnskabsåret.

2.   Allokeringsrapporterne skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af CapEx-planen.

Udstederne offentliggør i deres årlige allokeringsrapporter årsagerne til enhver forsinkelse eller afvigelse, der har en væsentlig indvirkning på gennemførelsen af CapEx-planen.

3.   Allokeringsrapporterne kan vedrøre mere end én udstedelse af europæiske grønne obligationer.

4.   Udstederne af europæiske grønne obligationer skal anmode en ekstern kontrollant om at foretage et kontroltjek efter obligationsudstedelsen af den allokeringsrapport, der udarbejdes efter den fulde allokering af provenuet fra den europæiske grønne obligation.

5.   Hvis allokeringen af provenuet korrigeres efter offentliggørelsen af allokeringsrapporten, jf. artikel 15, stk. 1, litra d), skal udstederne af europæiske grønne obligationer ændre allokeringsrapporten og anmode en ekstern kontrollant om at foretage et kontroltjek efter obligationsudstedelsen af den ændrede allokeringsrapport uden unødig forsinkelse.

6.   Uanset stk. 4 skal hver allokeringsrapport fra udstedere, som allokerer provenu fra en eller flere europæiske grønne obligationer til en portefølje af aktiver, underkastes et kontroltjek efter obligationsudstedelsen foretaget af en ekstern kontrollant. Den eksterne kontrollant skal være særligt opmærksom på de aktiver, der ikke indgik i nogen tidligere offentliggjort allokeringsrapport.

Et sådant kontroltjek efter obligationsudstedelsen er ikke påkrævet, hvis der i den periode, der er omfattet af allokeringsrapporten, ikke blev foretaget nogen ændringer i allokeringen til porteføljen af aktiver, og ingen aktiver i porteføljen blev ændret eller selv var genstand for en ændring i allokeringen til sammenligning med den periode, der var omfattet af den foregående allokeringsrapport. I sådanne tilfælde medtages en erklæring om, at der ikke er foretaget kontroltjek efter obligationsudstedelsen, fordi der ikke er foretaget sådanne ændringer, i den tilsvarende allokeringsrapport.

7.   Udstederne af europæiske grønne obligationer skal sikre, at de årlige allokeringsrapporter og, hvis det er relevant, det eller de kontroltjek efter obligationsudstedelsen, der kræves i henhold til denne artikel, offentliggøres senest 270 dage efter udløbet af hver 12-måneders periode, der er angivet i stk. 1. Udstederne skal inden for denne periode på 270 dage sikre, at den eksterne kontrollant har mindst 90 dage til at foretage et kontroltjek af en allokeringsrapport.

8.   Kontroltjekket efter obligationsudstedelsen, jf. denne artikels stk. 4, 5 og 6, skal indeholde følgende elementer:

a)

en vurdering af, om udstederen har allokeret provenuet fra obligationen i overensstemmelse med artikel 4-8, på grundlag af de oplysninger, som den eksterne kontrollant har modtaget

b)

en vurdering af, om udstederen har allokeret provenuet fra obligationen som fastsat i faktabladet om europæiske grønne obligationer, der er omhandlet i artikel 10, på grundlag af de oplysninger, den eksterne kontrollant har modtaget

c)

de elementer, der er angivet i bilag IV.

Artikel 12

Miljøredegørelse vedrørende europæiske grønne obligationer

1.   Udstedere af europæiske grønne obligationer skal efter den fulde allokering af provenuet og mindst én gang i de pågældende obligationers løbetid udarbejde og offentliggøre en miljøredegørelse om miljøeffekterne af anvendelsen af obligationsprovenuet, ved hjælp af modellen i bilag III.

2.   Miljøredegørelser om europæiske grønne obligationer kan vedrøre mere end én udstedelse af europæiske grønne obligationer.

3.   Udstedere af europæiske grønne obligationer kan lade en ekstern kontrollant foretage kontroltjek af miljøredegørelsen. Dette kontroltjek skal indeholde følgende:

a)

en vurdering af, hvorvidt obligationsudstedelsen er i overensstemmelse med udstederens overordnede miljøstrategi

b)

en vurdering af obligationsprovenuets angivne miljøpåvirkning

c)

de elementer, der er angivet i bilag IV.

Artikel 13

Stater som udstedere

1.   En stat skal indhente kontroltjek efter obligationsudstedelsen af sine europæiske grønne obligationer fra:

a)

en ekstern kontrollant; eller

b)

en ekstern kontrollant og en statsrevisor.

2.   Hvis en stat indhenter et kontroltjek efter obligationsudstedelsen fra en ekstern kontrollant og en statsrevisor, skal statsrevisoren gennemgå allokeringen af obligationsprovenuet, og den eksterne kontrollant skal fastslå, om de økonomiske aktiviteter, der finansieres gennem obligationen, er i overensstemmelse med klassificeringskravene.

Artikel 14

Prospekt for europæiske grønne obligationer

1.   Udstederen skal som betingelse for at kunne anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« offentliggøre et prospekt i henhold til forordning (EU) 2017/1129, som opfylder følgende betingelser:

a)

obligationerne betegnes som »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« i hele prospektet

b)

prospektet angiver, at den europæiske grønne obligation er udstedt i overensstemmelse med denne forordning i den del af prospektet, der indeholder oplysninger om anvendelsen af provenuet.

2.   Uanset stk. 1 kan betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« anvendes for obligationer omfattet af artikel 1, stk. 2, litra b) og d), i forordning (EU) 2017/1129.

3.   I nærværende forordnings forstand forstås ved »regulerede oplysninger« som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1129 de oplysninger i faktabladet om europæiske grønne obligationer, der er omhandlet i artikel 10 i nærværende forordning.

4.   Hvis et prospekt offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129, skal prospektet indeholde et resumé af CapEx-planen. Denne oversigt skal indeholde en liste over de projekter, der er gennemført af udstederen, og som er de vigtigste, målt som en andel af de samlede kapitaludgifter, der er omfattet af CapEx-planen, og skal angive disse projekters type, sektor, beliggenhed og forventede færdiggørelsesår.

Artikel 15

Offentliggørelse på udstederens websted og underretning af ESMA og de kompetente myndigheder

1.   Udstedere af europæiske grønne obligationer offentliggør på deres websteder og stiller i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2017/1129 indtil mindst 12 måneder efter disse obligationers forfaldstidspunkt følgende gratis til rådighed, herunder også eventuelle ændringer og berigtigelser:

a)

inden obligationen udstedes, det udfyldte faktablad om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 10 i denne forordning

b)

inden obligationen udstedes, kontroltjekket før obligationsudstedelsen af det udfyldte faktablad om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 10 i denne forordning

c)

inden obligationen udstedes, et link til det websted, hvor prospektet kan konsulteres i tilfælde, hvor et prospekt offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129

d)

uden unødig forsinkelse, efter at de er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i denne forordning, de årlige allokeringsrapporter om europæiske grønne obligationer

e)

uden unødig forsinkelse så snart de foreligger, kontroltjekket efter obligationsudstedelsen af allokeringsrapporterne om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 11 i denne forordning

f)

uden unødig forsinkelse, efter at den er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning, miljøredegørelsen om europæiske grønne obligationer

g)

hvor det er relevant, CapEx-planen

h)

hvor det er relevant, den miljøredegørelse der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, i denne forordning.

Uanset første afsnit, litra d), gælder, at hvis der foretages et kontroltjek efter obligationsudstedelsen af en allokeringsrapport om europæiske grønne obligationer, skal denne allokeringsrapport offentliggøres uden unødig forsinkelse, så snart kontroltjekket efter obligationsudstedelsen foreligger.

2.   Oplysningerne i de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), d) og f), gives efter udstederens valg enten på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, eller:

a)

hvis de europæiske grønne obligationer kun udbydes til offentligheden eller optages til handel i én medlemsstat, på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat

b)

hvis de europæiske grønne obligationer udbydes til offentligheden eller optages til handel i to eller flere medlemsstater, på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i hver af de pågældende medlemsstater.

3.   Hvis et prospekt for den europæiske grønne obligation skal offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129, skal oplysningerne i de dokumenter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), d) og f), uanset denne artikels stk. 2 foreligge på det eller de sprog, der anvendes i prospektet.

4.   Udstederne skal, hvor det er relevant, underrette de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1 og 2, om offentliggørelsen af hvert af de dokumenter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, uden unødig forsinkelse efter hver offentliggørelse.

5.   Udstederne skal underrette ESMA om offentliggørelsen af alle dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, inden for 30 dage efter, at de er blevet offentliggjort.

KAPITEL 3

Betingelser for anvendelse af betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« for så vidt angår securitiseringsobligationer

Artikel 16

Anvendelse af betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« for securitiseringsobligationer

1.   Hvad angår en securitiseringsobligation, der betegnes som »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«

a)

skal henvisninger i denne forordning til »udsteder« forstås som henvisninger til »eksponeringsleverende institut«

b)

skal henvisninger i artikel 4 til »provenu« forstås som henvisninger til det provenu, som det eksponeringsleverende institut opnåede ved at sælge de securitiserede eksponeringer til SSPE'en.

2.   Uanset stk. 1, litra a), skal henvisninger til »udsteder« i artikel 9, artikel 15, artikel 44, stk. 3, artikel 45, stk. 1, artikel 48 og artikel 49, stk. 1, forstås som henvisninger til »eksponeringsleverende institut« eller »SSPE«, og henvisninger til »udsteder« i artikel 14, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, forstås som henvisninger til »SSPE«.

3.   Hvis de securitiserede eksponeringer er skabt af flere eksponeringsleverende institutter, gælder følgende:

a)

kravene til anvendelse af provenuet i artikel 4-8 skal opfyldes af hvert eksponeringsleverende institut på pro rata-basis beregnet i forhold til dets andel af puljen af de securitiserede eksponeringer

b)

kravene i artikel 10, 11, 12, 15, 18 og 19 skal opfyldes af de eksponeringsleverende institutter i fællesskab, idet det klart angives, i hvilket omfang hvert institut har opfyldt sine respektive krav

c)

kravene til at opnå et eksternt kontroltjek, jf. artikel 10 og 11, skal opfyldes af de eksponeringsleverende institutter i fællesskab

d)

hvis flere eksponeringsleverende institutter beslutter at anmode om et kontroltjek af miljøredegørelsen, jf. artikel 12, stk. 3, skal de i fællesskab opfylde kravene deri.

Artikel 17

Udelukkelse af obligationer udstedt med henblik på syntetisk securitisering

Obligationer, der udstedes med henblik på syntetisk securitisering, er ikke berettiget til at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«.

Artikel 18

Udelukkelser af visse securitiserede eksponeringer

1.   Med henblik på denne forordning må securitiserede eksponeringer ikke omfatte eksponeringer, der finansierer efterforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, oplagring, raffinering eller distribution, herunder transport, eller handel med fossile brændstoffer.

2.   Securitiserede eksponeringer, der finansierer elproduktion fra fossile brændstoffer, kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra fossile brændstoffer eller produktion af varme/køling fra fossile brændstoffer, kan, såfremt aktiviteten opfylder kriterierne for »ikke at gøre væsentlig skade« i delegeret forordning (EU) 2021/2139, medtages i puljen af securitiserede eksponeringer med henblik på nærværende forordning.

3.   Det eksponeringsleverende institut skal redegøre for, i hvilket omfang denne artikels stk. 1 er blevet overholdt, i det i artikel 10 omhandlede faktablad om europæiske grønne obligationer.

4.   Det eksponeringsleverende institut skal efter anmodning fra den i artikel 44 omhandlede kompetente myndighed påvise, at det efterlever nærværende artikels stk. 1.

Artikel 19

Supplerende oplysningskrav i forbindelse med securitisering

1.   Det prospekt, der offentliggøres i henhold til forordning (EU) 2017/1129, skal for så vidt angår en securitiseringsobligation, der betegnes som »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, indeholde en erklæring om, at obligationen er en securitiseringsobligation, og at det eksponeringsleverende institut er ansvarligt for at opfylde forpligtelserne i prospektet vedrørende anvendelsen af provenuet.

2.   For at skabe gennemsigtighed omkring de securitiserede eksponeringers miljømæssige karakteristika skal det eksponeringsleverende institut på bedst mulig måde og efter bedste evne, på grundlag af de tilgængelige data i prospektet indføje information om følgende:

a)

den andel af puljen af securitiserede eksponeringer, der finansierer økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet som defineret i artikel 1, nr. 5), i delegeret forordning (EU) 2021/2178

b)

for hver relevant økonomisk aktivitet, der er opført i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, i puljen af klassificeringsomfattede eksponeringer som omhandlet i nærværende stykkes litra a), andelen af securitiserede eksponeringer som er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.

c)

for hver relevant økonomisk aktivitet, der er opført i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, i puljen af de klassificeringsomfattede eksponeringer som omhandlet i nærværende stykkes litra a), den andel af securitiserede eksponeringer, der ikke opfylder målene om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 3, litra b), i forordning (EU) 2020/852.

3.   Oplysningerne i prospektet i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 skal også indgå i faktabladet om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 10, og på grundlag af årlige ajourføringer, der skal foretages af det eksponeringsleverende institut, i den allokeringsrapport, der er omhandlet i artikel 11.

AFSNIT III

VALGFRIE OPLYSNINGSMODELLER FOR OBLIGATIONER, DER MARKEDSFØRES SOM MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGE, OG FOR BÆREDYGTIGHEDSRELATEREDE OBLIGATIONER I UNIONEN

Artikel 20

Oplysninger forud for udstedelsen for udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer

1.   Senest den 21. december 2024 offentliggør Kommissionen retningslinjer, der fastlægger modeller for frivillige oplysninger forud for udstedelsen for udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og af bæredygtighedsrelaterede obligationer.

2.   De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede modeller skal angive, om udstederen har til hensigt at anvende en ekstern kontrollant og den fælles model for periodiske oplysninger, jf. artikel 21.

3.   For udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, skal de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede modeller ud over den angivelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, mindst indeholde følgende elementer, som skal afspejle udstederens hensigt på grundlag af tilgængelige data på tidspunktet for obligationsudstedelsen:

a)

hvis udstederen er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i direktiv 2013/34/EU, eller hvis udstederen frivilligt har offentliggjort sådanne planer, måden hvorpå obligationsprovenuet er tilsigtet at bidrage til gennemførelsen af disse planer

b)

hvis udstederen er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, måden hvorpå obligationsprovenuet forventes at bidrage til, at udstederens omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

c)

den minimumsandel af obligationsprovenuet, der skal anvendes til aktiviteter, der er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852.

4.   For udstedere af bæredygtighedsrelaterede obligationer skal de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede modeller ud over den angivelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, mindst indeholde følgende elementer, som skal afspejle udstederens hensigt på grundlag af tilgængelige data på tidspunktet for obligationsudstedelsen:

a)

rationalet bag, ambitionsniveauet, væsentligheden og beregningsmetoden for de centrale resultatindikatorer, som udstederen har fastsat

b)

hvis udstederen er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i direktiv 2013/34/EU, eller hvis udstederen frivilligt har offentliggjort sådanne planer, måden hvorpå obligationsprovenuet er tilsigtet at bidrage til at gennemføre disse planer

c)

hvis det er relevant, måden hvorpå obligationen er knyttet til, at udstederens omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet ved anvendelse af delegeret forordning (EU) 2021/2178

d)

en beskrivelse af obligationsstrukturen, herunder kuponjusteringsmekanismen.

Artikel 21

Periodiske oplysninger efter udstedelsen for udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer

1.   Udstedere af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og af bæredygtighedsrelaterede obligationer, kan offentliggøre periodiske oplysninger efter udstedelsen ved hjælp af fælles modeller.

Hvis en udsteder offentliggør periodiske oplysninger efter udstedelsen i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, finder artikel 44 anvendelse indtil obligationens forfaldstidspunkt.

2.   For en udsteder af obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, skal de i stk. 1 omhandlede modeller mindst indeholde følgende elementer:

a)

hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i direktiv 2013/34/EU, eller hvis udstederen frivilligt har offentliggjort sådanne planer, måden hvorpå obligationsprovenuet bidrager til at gennemføre disse planer

b)

hvis udstederen er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, måden hvorpå obligationsprovenuet bidrager til, at udstederens omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

c)

den minimumsandel af obligationsprovenuet, der skal anvendes til aktiviteter, der er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852.

3.   For en udsteder af bæredygtighedsrelaterede obligationer skal de i stk. 1 omhandlede modeller mindst indeholde følgende elementer:

a)

rationalet bag, ambitionsniveauet, væsentligheden og beregningsmetoden for de centrale resultatindikatorer, som udstederen har fastsat

b)

hvis udstederen er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i direktiv 2013/34/EU, eller hvis udstederen frivilligt har offentliggjort sådanne planer, måden hvorpå obligationsprovenuet er tilsigtet at bidrage til at gennemføre disse planer

c)

hvis det er relevant, måden hvorpå obligationsprovenuet er knyttet til, at udstederens omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter er i overensstemmelse med klassificeringssystemet ved anvendelse af delegeret forordning (EU) 2021/2178

d)

en beskrivelse af obligationsstrukturen, herunder kuponjusteringsmekanismen.

4.   Kommissionen vedtager delegerede forordninger i overensstemmelse med artikel 68 senest den 21. december 2024 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge indholdet, metoderne og fremlæggelse af de oplysninger, der skal offentliggøres i modellerne som omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3.

Ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt tager Kommissionen hensyn til de oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter, der skal offentliggøres i henhold til andre relevante retsakter, herunder forordning (EU) 2017/1129, for at undgå overlappende oplysninger for udstedere.

Ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt tager Kommissionen også hensyn til de finansielle markedsdeltageres informationsbehov, der er omfattet af oplysningskravene i forordning (EU) 2019/2088.

AFSNIT IV

EKSTERNE KONTROLLANTER AF EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

KAPITEL 1

Betingelser for den eksterne kontrol af europæiske grønne obligationer

Artikel 22

Registrering

1.   Eksterne kontrollanter af europæiske grønne obligationer skal, inden de påbegynder deres aktiviteter, lade sig registrere hos ESMA.

2.   Eksterne kontrollanter, der er registreret hos ESMA, skal til enhver tid opfylde betingelserne for registrering fastsat i artikel 23, stk. 2.

3.   Statsrevisorer er ikke omfattet af denne forordnings afsnit IV og V.

Artikel 23

Ansøgning om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer

1.   En ansøgning om registrering som ekstern kontrollant, der udfører kontrol med europæiske grønne obligationer, skal indeholde følgende oplysninger:

a)

ansøgerens fulde navn, adressen på ansøgerens vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen, ansøgerens websted og, hvis en sådan findes, identifikatoren for juridiske enheder (LEI)

b)

navn og kontaktoplysninger for en kontaktperson

c)

ansøgerens juridiske virksomhedsform

d)

ansøgerens ejerskabsstruktur

e)

identiteten af medlemmerne af ansøgerens øverste ledelse og bestyrelse med deres curriculum vitæ, der som minimum viser deres kvalifikationer, erfaring og uddannelse

f)

antallet af analytikere, ansatte og andre personer, der er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, og deres viden, erfaring og uddannelse, som de har fået, inden og mens de har arbejdet for ansøgeren i forbindelse med leveringen af ekstern kontrol eller lignende tjenester

g)

en beskrivelse af de procedurer og metoder, som ansøgeren har gennemført med henblik på at foretage kontroltjek

h)

de ordninger for virksomhedsledelse og politikker eller procedurer, som ansøgeren har gennemført med henblik på at identificere og eliminere eller håndtere og på en gennemsigtig måde oplyse om eventuelle faktiske eller potentielle interessekonflikter, jf. artikel 35

i)

hvor det er relevant, dokumenter og oplysninger vedrørende eksisterende eller planlagte outsourcingordninger vedrørende de af den eksterne kontrollants aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, herunder oplysninger om enheder, der varetager outsourcingfunktioner

j)

hvis det er relevant, oplysninger om andre aktiviteter, som ansøgeren udfører.

2.   ESMA registrerer kun en ansøger som ekstern kontrollant, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Ansøgerens øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer:

i)

har et tilstrækkelig godt omdømme

ii)

har tilstrækkelige færdigheder til at sikre, at ansøgeren kan varetage de opgaver, der kræves af eksterne kontrollanter i henhold til denne forordning

iii)

har tilstrækkelige faglige kvalifikationer

iv)

har relevant erfaring med aktiviteter såsom kvalitetssikring, kvalitetskontrol, gennemførelse af kontroltjek før obligationsudstedelsen, kontroltjek efter obligationsudstedelsen og kontroltjek af miljøredegørelser, fremlæggelse af andenpartsoverensstemmelsesudtalelser eller finansielle tjenesteydelser.

b)

Antallet af analytikere, ansatte og andre personer, der er direkte involveret i ansøgerens vurderingsaktiviteter, og deres viden, erfaring og uddannelse er tilstrækkelig til at ansøgeren kan varetage de opgaver, der kræves af eksterne kontrollanter i henhold til denne forordning.

c)

Ansøgerens interne ordninger, der er gennemført for at sikre overholdelse af kravene i kapitel 2 i dette afsnit, er hensigtsmæssige og effektive.

Ved vurderingen af betingelserne i dette stykkes første afsnit kan ESMA tage hensyn til, om ansøgeren, hvis denne har leveret tjenesteydelser i henhold til artikel 69 og 70, har gjort sit bedste for at overholde artikel 24-38. Med henblik herpå kan ESMA kræve, at ansøgeren fremlægger de nødvendige oplysninger.

3.   Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, underretter ESMA ansøgeren herom og fastsætter en frist, inden for hvilken ansøgeren skal fremlægge de supplerende oplysninger.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA ansøgeren herom.

4.   Senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning skal ESMA registrere eller afvise at registrere ansøgeren.

ESMA kan forlænge den frist, der er omhandlet i første afsnit, med 15 arbejdsdage, hvis ansøgeren har til hensigt at outsource visse aktiviteter vedrørende ekstern kontrol.

5.   ESMA underretter ansøgeren skriftligt om registreringen af ansøgeren som ekstern kontrollant eller om dens afslag på registrering af ansøgeren. En afgørelse om at registrere eller at afslå at registrere en ansøger skal begrundes og har virkning fra den femte arbejdsdag efter dens vedtagelse.

6.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af de i stk. 2, første afsnit, litra a) og b), omhandlede kriterier.

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, modeller og procedurer for indgivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1.

Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder tager ESMA digitale registreringsmetoder i betragtning.

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 24

Væsentlige ændringer, der er relevante for registreringen

1.   En ekstern kontrollant skal underrette ESMA om alle væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet i henhold til artikel 23, stk. 1, inden sådanne ændringer gennemføres.

Gør ESMA indsigelse mod sådanne væsentlige ændringer, underretter den den eksterne kontrollant senest 45 arbejdsdage efter meddelelsen af disse ændringer og begrunder sin indsigelse. De i dette stykkes første afsnit omhandlede ændringer må ikke gennemføres, hvis ESMA gør indsigelse inden for denne frist.

2.   ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, modeller og procedurer for indgivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1.

Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder tager ESMA digitale registreringsmetoder i betragtning.

ESMA fremsender senest den 21. december 2025 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 25

Sprogordning

En ansøger skal indgive ansøgningen om registrering, der er omhandlet i artikel 23, på et af EU-institutionernes officielle sprog. Forordning nr. 1 af 15. april 1958 (22) finder tilsvarende anvendelse på enhver anden form for kommunikation mellem ESMA og ansøgeren og dennes personale.

KAPITEL 2

Organisatoriske krav, processer og dokumenter vedrørende ledelse

Artikel 26

Generelle principper

1.   Eksterne kontrollanter skal anvende passende systemer, ressourcer og procedurer til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

2.   Eksterne kontrollanter skal mindst én gang om året overvåge og evaluere, om deres systemer, ressourcer og procedurer, der er indført i henhold til denne forordning, er tilstrækkelige og effektive, og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler i den henseende.

3.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for vurdering af hensigtsmæssigheden, tilstrækkeligheden og effektiviteten af de systemer, ressourcer og procedurer hos eksterne kontrollanter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

ESMA fremsender senest den 21. december 2025 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 27

Den øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmerne

1.   Den eksterne kontrollants øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer skal henholdsvis sikre eller føre tilsyn med følgende:

a)

en sund og forsigtig ledelse af den eksterne kontrollant

b)

vurderingsaktiviteternes uafhængighed

c)

at eventuelle aktuelle eller potentielle interessekonflikter identificeres og elimineres eller håndteres og offentliggøres på en gennemsigtig måde

d)

at den eksterne kontrollant til enhver tid overholder denne forordning.

2.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for vurdering af sund og forsigtig ledelse af den eksterne kontrollant som omhandlet i stk. 1, litra a), og håndteringen af interessekonflikter som omhandlet i stk. 1, litra c).

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 28

Analytikere og ansatte hos eksterne kontrollanter og andre personer, der er direkte involveret i eksterne kontrollanters vurderingsaktiviteter

1.   Eksterne kontrollanter skal sikre, at deres analytikere og ansatte samt enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for dem eller er under deres kontrol, og som er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, har den nødvendige viden, erfaring og uddannelse til at varetage de pålagte opgaver.

2.   Eksterne kontrollanter skal sikre, at de i stk. 1 nævnte personer ikke tager initiativ til eller deltager i forhandlinger vedrørende vederlag eller betalinger med en vurderet enhed, en tilknyttet tredjepart eller enhver person, der er direkte eller indirekte forbundet med den vurderede enhed ved et kontrolforhold.

3.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for vurdering af hensigtsmæssigheden af viden, erfaring og uddannelse hos de personer, der er omhandlet i stk. 1.

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 29

Compliancefunktion

1.   Eksterne kontrollanter skal etablere og opretholde en permanent, uafhængig og effektiv compliancefunktion for de aktiviteter, der udføres i henhold til denne forordning.

2.   Eksterne kontrollanter skal sikre, at compliancefunktionen opfylder følgende krav:

a)

den har myndighed til at varetage sit ansvar korrekt og uafhængigt

b)

den har de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertise og adgang til alle relevante oplysninger

c)

den hverken overvåger eller vurderer sine egne aktiviteter

d)

den godtgøres ikke i forhold til den eksterne kontrollants forretningsresultater.

3.   Complianceafdelingens resultater stilles til rådighed for et tilsynsorgan eller et administrativt organ under den eksterne kontrollant.

4.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for vurdering af, om complianceafdelingen har myndighed til at varetage sit ansvar korrekt og uafhængigt, jf. stk. 2, litra a), og kriterierne for vurdering af, om complianceafdelingen har de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertise og har adgang til alle relevante oplysninger som omhandlet i stk. 2, litra b).

ESMA fremsender senest den 21. december 2025 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 30

Interne politikker og procedurer

1.   Eksterne kontrollanter skal vedtage og gennemføre interne due diligence-politikker og -procedurer, der sikrer, at deres forretningsmæssige interesser ikke forringer vurderingsaktiviteternes uafhængighed eller nøjagtighed.

2.   Eksterne kontrollanter skal indføre og gennemføre sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmekanismer og effektive kontrol- og beskyttelsesordninger for informationsbehandlingssystemer.

3.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for vurdering af, om den administrative og regnskabsmæssige praksis og de interne kontrolmekanismer er sunde, samt om kontrol- og beskyttelsesordningerne for informationsbehandlingssystemerne er effektive, jf. stk. 2.

ESMA fremsender senest den 21. december 2025 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 31

Vurderingsmetoder og oplysninger, der anvendes til kontroltjek

1.   Eksterne kontrollanter skal vedtage og gennemføre foranstaltninger for at sikre, at deres kontroltjek indeholder en udtalelse baseret på en grundig analyse af alle de oplysninger, som de har adgang til, og at de i henhold til deres metoder er relevante for deres analyse.

2.   Eksterne kontrollanter skal offentliggøre de vigtigste skridt, som de har taget i deres begrundelse for at nå til konklusionerne af hver af deres kontroltjek.

3.   Eksterne kontrollanter skal anvende oplysninger af tilstrækkelig kvalitet og fra pålidelige kilder, når de foretager kontroltjek.

4.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kriterierne for vurdering af, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, er af tilstrækkelig høj kvalitet, og hvorvidt de kilder, der er omhandlet i nævnte stykke, er pålidelige.

ESMA fremsender senest den 21. december 2025 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 32

Fejl i vurderingsmetoderne eller anvendelsen heraf

1.   Eksterne kontrollanter, der bliver opmærksomme på fejl i deres vurderingsmetoder eller i anvendelsen heraf, som har væsentlig indvirkning på et kontroltjek, skal straks underrette ESMA og udstederne af de berørte europæiske grønne obligationer om disse fejl og give dem en forklaring herom.

2.   Eksterne kontrollanter skal adressere fejl rettidigt og offentliggøre de fejl, der er omhandlet i stk. 1, på deres websteder sammen med, hvis det er relevant, et revideret og korrigeret kontroltjek, hurtigst muligt. De reviderede dokumenter skal indeholde en begrundelse for ændringerne.

Artikel 33

Outsourcing

1.   Eksterne kontrollanter, der outsourcer deres vurderingsaktiviteter til tredjepartstjenesteudbydere, skal sikre, at enhver sådan tredjepartstjenesteudbyder har evne og kapacitet til at udføre disse vurderingsaktiviteter pålideligt og professionelt. Disse eksterne kontrollanter skal også sikre, at outsourcingen ikke i væsentlig grad forringer kvaliteten af deres interne kontrol og ESMA's mulighed for at føre tilsyn med, at disse eksterne kontrollanter overholder denne forordning.

2.   Eksterne kontrollanter må ikke outsource alle deres vurderingsaktiviteter eller deres compliancefunktion.

3.   Eksterne kontrollanter skal underrette ESMA om de vurderingsaktiviteter, som de har til hensigt at outsource, herunder en specifikation af omfanget af de menneskelige og tekniske ressourcer, der er nødvendige for at udføre hver af disse aktiviteter og en begrundelse for en sådan outsourcing.

4.   Eksterne kontrollanter, der outsourcer vurderingsaktiviteter, skal sikre, at en sådan outsourcing ikke reducerer eller forringer muligheden for, at medlemmerne af den eksterne kontrollants øverste ledelse eller ledelsesorgan kan varetage deres funktioner eller roller.

5.   Eksterne kontrollanter skal sikre, at tredjepartstjenesteudbydere samarbejder effektivt med og fuldt ud efterkommer eventuelle tilsynsmæssige anmodninger fra ESMA i forbindelse med outsourcede vurderingsaktiviteter.

6.   Eksterne kontrollanter forbliver ansvarlige for alle outsourcede aktiviteter og skal træffe foranstaltninger for at sikre følgende:

a)

vurderinger af, om tredjepartstjenesteudbyderen gennemfører outsourcede vurderingsaktiviteter effektivt og i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret og de heri fastsatte krav og håndterer identificerede mangler på behørig vis

b)

identifikation af potentielle risici i forbindelse med outsourcede vurderingsaktiviteter

c)

passende periodisk overvågning af de outsourcede vurderingsaktiviteter

d)

passende kontrolprocedurer med hensyn til outsourcede vurderingsaktiviteter, herunder effektivt tilsyn med de outsourcede vurderingsaktiviteter og potentielle risici i forhold til tredjepartstjenesteudbyderen

e)

behørig forretningskontinuitet for outsourcede vurderingsaktiviteter.

Med henblik på første afsnit, litra e), skal eksterne kontrollanter indhente oplysninger om tredjepartstjenesteudbyderes forretningskontinuitetsordninger, vurdere deres kvalitet og anmode om forbedringer af sådanne ordninger, når det er nødvendigt.

7.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer kriterierne for:

a)

vurdering af tredjepartstjenesteudbyderes evne og kapacitet til at udføre vurderingsaktiviteterne pålideligt og professionelt, samt

b)

sikre, at udførelsen af vurderingsaktiviteter ikke i væsentlig grad forringer kvaliteten af de eksterne kontrollanters interne kontrol eller ESMA's mulighed for at føre tilsyn med de eksterne kontrollanters overholdelse af denne forordning.

ESMA fremsender senest den 21. december 2024 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 34

Krav vedrørende opbevaring af registre

1.   Eksterne kontrollanter skal opbevare fyldestgørende registre over følgende:

a)

identiteten af de personer, der deltager i fastlæggelsen og godkendelsen af de kontroltjek og den dato, på hvilken afgørelserne om godkendelse af kontroltjekkene blev truffet

b)

dokumentationen for de fastlagte procedurer og metoder, som de eksterne kontrollanter anvender til at foretage og udarbejde kontroltjekkene

c)

de interne dokumenter, herunder ikkeoffentlige oplysninger og arbejdsdokumenter, der danner grundlag for et eventuelt offentliggjort kontroltjek

d)

registre over de procedurer og foranstaltninger, der er gennemført af de eksterne kontrollanter med henblik på overholdelse af denne forordning

e)

kopier af intern og ekstern kommunikation, der vedrører vurderingsaktiviteter, herunder elektronisk kommunikation, der modtages og sendes af den eksterne kontrollant og dennes ansatte

f)

dokumentation, der indeholder vurderinger forud for aftaleindgåelse, jf. artikel 35, stk. 2.

2.   De registre og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, opbevares som minimum indtil fem år efter den pågældende obligations forfaldstidspunkt og stilles til rådighed for ESMA ved dennes anmodning herom.

3.   Hvis ESMA har trukket registreringen af en ekstern kontrollant tilbage i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, sikrer denne eksterne kontrollant, at registrene og dokumenterne opbevares i yderligere fem år. Registre og dokumenter, der beskriver de respektive rettigheder og forpligtelser for den eksterne kontrollant og udstederen af den europæiske grønne obligation i henhold til en aftale om levering af vurderingstjenester, skal opbevares, så længe forholdet til udstederen varer.

Artikel 35

Interessekonflikter og fortrolig behandling af oplysninger

1.   Eksterne kontrollanter skal identificere, eliminere eller håndtere og på en gennemsigtig måde offentliggøre i deres kontroltjek alle faktiske eller potentielle interessekonflikter, der vedrører enhver af følgende:

a)

deres analytikere eller ansatte

b)

aktionærer, der besidder mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i de eksterne kontrollanter eller i et selskab, der har beføjelse til at udøve kontrol eller bestemmende indflydelse på de eksterne kontrollanter

c)

enhver person, der kontraktligt er knyttet til de eksterne kontrollanter, og som er direkte involveret i vurderingsaktiviteter

d)

enhver person, der godkender kontroltjekkene.

2.   Før der indgås en aftale med en udsteder om levering af tjenester, skal den eksterne kontrollant forud for aftaleindgåelsen foretage en vurdering af, om der foreligger en faktisk eller potentiel interessekonflikt, og dokumentere denne vurdering. Den eksterne kontrollant skal ajourføre vurderingen forud for aftaleindgåelsen og den tilhørende dokumentation, når der opstår en væsentlig ændring i risikoen for en interessekonflikt efter indgåelsen af aftalen mellem den eksterne kontrollant og udstederen.

Den eksterne kontrollant må ikke foretage et kontroltjek, hvis den konstaterer en faktisk interessekonflikt, og den eksterne kontrollant ikke er i stand til at gennemføre foranstaltninger til at eliminere eller håndtere denne interessekonflikt.

3.   Gebyrer, der opkræves af eksterne kontrollanter for vurderingstjenester, må ikke afhænge af resultatet af kontroltjekket eller af andre resultater eller udfald af det udførte arbejde.

4.   Analytikere, ansatte hos den eksterne kontrollant og enhver anden person, der kontraktligt er knyttet til de eksterne kontrollanter, og som er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, er underlagt tavshedspligt.

5.   Eksterne kontrollanter skal sikre, at deres analytikere og ansatte eller enhver anden fysisk person, der kontraktligt er knyttet til de eksterne kontrollanter, og som er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, overholder følgende:

a)

træffer alle passende foranstaltninger til at beskytte den eksterne kontrollants ejendom og registre mod svig, tyveri eller misbrug under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed og arten og omfanget af deres vurderingsaktiviteter

b)

må ikke videregive oplysninger om kontroltjek og eventuelle fremtidige kontroltjek til andre parter end de udstedere, der har anmodet om den eksterne kontrollants vurdering

c)

må ikke anvende eller dele fortrolige oplysninger til andre formål end vurderingsaktiviteter.

Artikel 36

Levering af andre tjenester

Eksterne kontrollanter, der leverer andre tjenester end vurderingsaktiviteter, skal sikre, at disse andre tjenester ikke skaber interessekonflikter med deres vurderingsaktiviteter vedrørende europæiske grønne obligationer. Sådanne eksterne kontrollanter skal i deres kontroltjek oplyse om eventuelle andre tjenester, der leveres til den vurderede enhed eller en eventuel tilknyttet tredjepart.

KAPITEL 3

Kontroltjek

Artikel 37

Henvisninger til ESMA eller andre kompetente myndigheder

Eksterne kontrollanter må i deres kontroltjek ikke henvise til ESMA eller nogen kompetent myndighed på en måde, der kan indikere eller antyde, at ESMA eller en kompetent myndighed validerer eller godkender den eksterne kontrollants vurderingsaktiviteter.

Artikel 38

Offentliggørelse af kontroltjek

1.   Eksterne kontrollanter skal offentliggøre og vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed på deres websteder:

a)

inden for en rimelig frist inden udstedelsen af den pågældende obligation; de kontroltjek før obligationsudstedelsen, som de har gennemført

b)

straks efter afslutningen af den eksterne kontrollants vurdering af allokeringsrapporterne; de kontroltjek efter obligationsudstedelsen, som de har gennemført

c)

straks efter den eksterne kontrollants vurdering af miljøredegørelserne; de kontroltjek af miljøredegørelsen, som de har foretaget.

2.   Disse kontroltjek skal forblive offentligt tilgængelige på den eksterne kontrollants websted som minimum indtil den pågældende obligations forfaldstidspunkt.

3.   Eksterne kontrollanter, der beslutter at ophøre med at levere et kontroltjek, skal straks efter en sådan beslutning give oplysninger om årsagerne til denne beslutning på deres websted.

KAPITEL 4

Levering af tjenester fra eksterne kontrollanter fra tredjelande

Artikel 39

Almindelige bestemmelser

1.   En ekstern kontrollant fra et tredjeland kan levere sine tjenester i overensstemmelse med denne forordning til udstedere af europæiske grønne obligationer, hvis denne eksterne kontrollant fra et tredjeland er registreret i registret over eksterne kontrollanter fra tredjelande, som opbevares af ESMA, jf. artikel 67.

2.   ESMA registrerer kun en ekstern kontrollant fra et tredjeland, der har ansøgt om levering af tjenester som ekstern kontrollant i overensstemmelse med denne forordning i hele Unionen i overensstemmelse med stk. 1 (»den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland«), hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 40, stk. 1.

b)

Den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland er registreret eller bemyndiget til at levere de eksterne tjenester i form af kontroltjek, der skal leveres i Unionen, og er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse, der sikrer fuld overholdelse af de gældende krav i det pågældende tredjeland.

c)

Der er etableret samarbejdsordninger i henhold til artikel 40, stk. 3.

3.   Hvis en ekstern kontrollant fra et tredjeland er registreret i overensstemmelse med nærværende artikel, pålægges den eksterne kontrollant fra et tredjeland ikke yderligere krav for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

4.   Den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland indgiver sin ansøgning til ESMA ved hjælp af de formularer og modeller, der er omhandlet i artikel 23, stk. 7, efter Kommissionens vedtagelse af en afgørelse som omhandlet i artikel 40, stk. 1, i forhold til det tredjeland, i hvilket den pågældende eksterne kontrollant fra et tredjeland er registreret eller godkendt.

5.   Den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland giver ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for registreringen.

6.   Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, underretter ESMA ansøgeren herom og fastsætter en frist, inden for hvilken den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland skal fremlægge de supplerende oplysninger.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland herom.

7.   Senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning skal ESMA registrere eller afvise at registrere den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland.

ESMA kan forlænge den frist, der er omhandlet i første afsnit, med 15 arbejdsdage, hvis den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland har til hensigt at outsource visse aktiviteter vedrørende ekstern kontrol.

8.   ESMA underretter den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland skriftligt om registreringen af den eksterne kontrollant fra et tredjeland eller om dens afslag på registrering af den ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland. En sådan afgørelse om at registrere eller at afslå at registrere en ansøgende eksterne kontrollant fra et tredjeland skal begrundes og har virkning fra den femte arbejdsdag efter dens vedtagelse.

9.   Eksterne kontrollanter fra tredjelande skal, inden de leverer tjenester i forbindelse med udstedere af europæiske grønne obligationer, der er etableret i Unionen, tilbyde at indbringe tvister vedrørende disse tjenesteydelser for en medlemsstats domstol eller en voldgiftsret med sæde i en medlemsstat.

Artikel 40

Ækvivalensafgørelse

1.   Kommissionen kan vedtage en afgørelse vedrørende et tredjeland, hvoraf det fremgår, at det pågældende tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer følgende:

a)

at eksterne kontrollanter, der er registreret eller godkendt i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav til organisation og forretningsskik, som har samme virkning som kravene i denne forordning og i de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til denne forordning

b)

at det pågældende tredjelands retlige rammer indeholder et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af eksterne kontrollanter, der er registreret eller godkendt i henhold til det pågældende tredjelands ret.

2.   Kommissionen kan anse et tredjelands organisatoriske rammer og rammer for god forretningsskik for at have tilsvarende virkning som kravene i denne forordning, hvis enheder, der leverer eksterne kontroltjenester, inden for denne ramme er underlagt følgende:

a)

registrering eller godkendelse og er løbende omfattet af tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger

b)

fyldestgørende organisatoriske krav til interne kontrolfunktioner

c)

passende regler for god forretningsskik.

3.   ESMA etablerer samarbejdsordninger med de relevante kompetente myndigheder i de tredjelande, hvis retlige og tilsynsmæssige ramme anses for reelt at være tilsvarende, jf. stk. 1. Sådanne ordninger skal uden undtagelse indeholde:

a)

mekanismen for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande, herunder adgang til alle de oplysninger, som kræves af ESMA, vedrørende de eksterne kontrollanter fra tredjelande, der er registreret eller godkendt i tredjelande

b)

mekanismen for omgående underretning af ESMA, når en kompetent myndighed i et tredjeland konstaterer, at en ekstern kontrollant fra et tredjeland, som den fører tilsyn med, og som ESMA har registreret i det i artikel 67 fastsatte register, bryder betingelserne for registrering eller godkendelse eller gældende ret

c)

procedurerne vedrørende koordinationen af tilsynsaktiviteter, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, kontrolbesøg på stedet.

4.   En ekstern kontrollant fra et tredjeland, der har hjemsted i et land, hvis retlige og tilsynsmæssige rammer er anerkendt som værende reelt ækvivalente i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og som er registreret i det register, der er omhandlet i artikel 67, skal kunne levere de tjenesteydelser, der er omfattet af registreringen, til udstedere af europæiske grønne obligationer i hele Unionen.

5.   En ekstern kontrollant fra et tredjeland må ikke længere anvende rettighederne i henhold til artikel 39, hvis Kommissionen trækker sin afgørelse omhandlet i nærværende artikels stk. 1 tilbage vedrørende det pågældende tredjeland.

Artikel 41

Tilbagetrækning af registrering af eksterne kontrollanter fra tredjelande

1.   ESMA trækker registreringen af en ekstern kontrollant fra et tredjeland tilbage ved at fjerne den pågældende eksterne kontrollant fra det register, der er omhandlet i artikel 67, hvis den har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at antage, at en ekstern kontrollant fra et tredjeland i forbindelse med ydelsen af tjenester i henhold til denne forordning i Unionen:

a)

handler på en måde, der er klart til skade for investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion, eller

b)

har begået en alvorlig overtrædelse af de bestemmelser i tredjelandet, som det er underlagt, og på grundlag af hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 40, stk. 1.

2.   ESMA træffer afgørelse i henhold til stk. 1 efter:

a)

at have henvist sagen til tilsynsmyndigheden i det pågældende tredjeland, og denne tilsynsmyndighed ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte investorerne og markedernes ordentlige funktion i Unionen eller har ikke været i stand til at påvise, at den pågældende eksterne kontrollant fra et tredjeland opfylder de krav i det pågældende tredjeland, som vedkommende er underlagt, og

b)

senest 30 dage inden tilbagetrækningen at have underrettet tilsynsmyndigheden i det pågældende tredjeland om, at den agter at trække registreringen af den eksterne kontrollant fra et tredjeland tilbage.

3.   ESMA underretter uden ophold Kommissionen om enhver afgørelse truffet i henhold til stk. 1, og offentliggør sin beslutning på sit websted.

4.   I tilfælde af tilbagetrækning af registreringen af en ekstern kontrollant fra et tredjeland vurderer Kommissionen, hvorvidt de forudsætninger, på grundlag af hvilke en afgørelse i henhold til artikel 40, stk. 1, er blevet vedtaget, fortsat er til stede for så vidt angår det pågældende tredjeland.

Artikel 42

Anerkendelse af en ekstern kontrollant fra et tredjeland

1.   Indtil der er vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 40, stk. 1, kan en ekstern kontrollant fra et tredjeland levere sine tjenester i overensstemmelse med denne forordning, forudsat at den eksterne kontrollant fra et tredjeland er blevet anerkendt af ESMA i overensstemmelse med nærværende artikel.

2.   En ekstern kontrollant fra et tredjeland, der har til hensigt at opnå forudgående anerkendelse som omhandlet i denne artikels stk. 1 (»den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse«), skal opfylde kravene i artikel 23-38 og artikel 54-56.

3.   En ekstern kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, skal have en retlig repræsentant med hjemsted i Unionen. Denne retlige repræsentant skal:

a)

sammen med den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, være ansvarlig for at sikre, at levering af tjenester i henhold til denne forordning fra den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 2, og skal i den forbindelse være ansvarlig over for ESMA for adfærd i Unionen fra den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse

b)

handle på vegne af den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, som det vigtigste kontaktpunkt for ESMA og enhver anden person i Unionen for så vidt angår den eksterne kontrollants forpligtelser i henhold til denne forordning, og

c)

have tilstrækkelig viden, ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til dette stykke.

4.   En ansøgning om anerkendelse fra ESMA, jf. stk. 1, skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre over for ESMA, at den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, har gennemført alle nødvendige ordninger for at opfylde kravene i stk. 2 og 3, og skal, hvis det er relevant, angive, hvilken kompetent myndighed der har ansvar for tilsynet i tredjelandet med den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse.

5.   Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af en ansøgning omanerkendelse vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, underretter ESMA den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, herom og fastsætter en frist, inden for hvilken den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, skal fremlægge de supplerende oplysninger.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, herom.

6.   Senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om anerkendelse verificerer ESMA, om betingelserne fastsat i stk. 2 og 3 er opfyldt.

ESMA kan forlænge den frist, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, med 15 arbejdsdage, hvis den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, har til hensigt at outsource visse aktiviteter vedrørende ekstern kontrol.

7.   ESMA underretter den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, skriftligt om sin afgørelse om at anerkende eller at afslå at anerkende den eksterne kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, som ekstern kontrollant fra et tredjeland. En afgørelse om at anerkende eller at afslå at anerkende en ekstern kontrollant fra et tredjeland, der søger anerkendelse, skal begrundes og har virkning fra den femte arbejdsdag efter dens vedtagelse.

8.   ESMA suspenderer eller, hvor det er relevant, tilbagekalder den anerkendelse, der er meddelt i overensstemmelse med stk. 7, hvis den har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at vurdere, at den eksterne kontrollant fra et tredjeland handler på en måde, som er skadelig for interesserne hos brugerne af dens tjenester eller for markedernes korrekte funktion eller i alvorlig grad har tilsidesat denne forordning, eller hvis den eksterne kontrollant fra et tredjeland har afgivet urigtige erklæringer eller benyttet sig af andre uretmæssige midler til at opnå anerkendelse.

9.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer oplysningerne i og formatet og indholdet af den ansøgning, der er omhandlet i stk. 4.

ESMA fremsender senest den 21. december 2025 udkastet til disse reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 43

Validering af tjenester i henhold til denne forordning, der leveres i et tredjeland

1.   En ekstern kontrollant, der har hjemsted i Unionen, og som er registreret i overensstemmelse med artikel 23, kan ansøge ESMA om en godkendelse af en validering af de tjenester, der leveres af en ekstern kontrollant fra et tredjeland i Unionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Den eksterne kontrollant har verificeret og er i stand til over for ESMA løbende at dokumentere, at leveringen af tjenester i henhold til denne forordning fra den eksterne kontrollant fra et tredjeland opfylder krav, som er mindst lige så strenge som kravene fastsat i denne forordning.

b)

Den eksterne kontrollant har den nødvendige ekspertise til effektivt at overvåge leveringen af tjenester i henhold til denne forordning fra den eksterne kontrollant fra et tredjeland og til at styre de dermed forbundne risici.

c)

Der benyttes tjenester fra en ekstern kontrollant fra et tredjeland af en af følgende objektive grunde:

i)

de underliggende markeders eller investeringers særlige karakteristika

ii)

den eksterne kontrollant fra et tredjeland har en nærhed til tredjelandes markeder, udstedere eller investorer

iii)

den eksterne tredjelandskontrollants ekspertise vedrørende ekstern kontrol eller specifikke markeder eller investeringer.

2.   En ekstern kontrollant, der indgiver ansøgning som omhandlet i stk. 1 (»den validerende eksterne kontrollant«), skal give alle oplysninger, der er nødvendige med henblik på at godtgøre for ESMA, at alle de i nævnte stykke omhandlede betingelser er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

3.   Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen som omhandlet i stk.1 vurderer ESMA, om ansøgningen er fyldestgørende.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, underretter ESMA den validerende eksterne kontrollant herom og fastsætter en frist, inden for hvilken den validerende eksterne kontrollant skal fremlægge supplerende oplysninger.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA den validerende eksterne kontrollant herom.

Senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning behandler ESMA ansøgningen og vedtager en afgørelse om enten at godkende eller at afvise valideringen. ESMA underretter den validerende eksterne kontrollant om sin afgørelse. Afgørelsen skal begrundes og får virkning fra den femte arbejdsdag efter vedtagelsen.

4.   Tjenester, der leveres i henhold til denne forordning af en ekstern kontrollant fra et tredjeland, hvis tjenester er blevet valideret, anses for at være tjenester, der leveres af den validerende eksterne kontrollant. Den validerende eksterne kontrollant må ikke anvende valideringen til at unddrage sig kravene i denne forordning.

5.   Den validerende eksterne kontrollant har fortsat det fulde ansvar for tjenester leveret i henhold til denne forordning af den eksterne kontrollant fra et tredjeland, hvis tjenester er blevet valideret, og for overholdelse af denne forordning.

6.   Hvis ESMA har velunderbyggede grunde til at mene, at betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, har den beføjelse til at kræve, at den validerende eksterne kontrollant trækker valideringen tilbage.

7.   Den validerende eksterne kontrollant offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 38, på sit websted.

8.   Den validerende eksterne kontrollant rapporterer årligt til ESMA om de tjenester, den har godkendt i løbet af de foregående 12 måneder.

AFSNIT V

DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OG ESMA'S TILSYN

KAPITEL 1

De kompetente myndigheder

Artikel 44

De kompetente myndigheders tilsyn

1.   Hjemlandets kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 31 i forordning (EU) 2017/1129, fører tilsyn med følgende:

a)

udstedere af europæiske grønne obligationer for så vidt angår overholdelse af deres forpligtelser i henhold til afsnit II, kapitel 2, og artikel 18 og 19

b)

udstedere, der anvender de fælles modeller, der er omhandlet i artikel 21, for så vidt angår overholdelse af disse modeller.

2.   De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402, fører tilsyn med, at eksponeringsleverende institutter overholder deres forpligtelser i henhold til afsnit II, kapitel 2, og artikel 18 og 19 i nærværende forordning.

3.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2 fører kompetente myndigheder ikke tilsyn med udstedere af europæiske grønne obligationer, som er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra b) og d), i forordning (EU) 2017/1129.

Artikel 45

De kompetente myndigheders beføjelser

1.   For at kunne varetage deres opgaver i henhold til denne forordning skal de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret som minimum have følgende tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser:

a)

at kræve, at udstedere offentliggør faktablade om europæiske grønne obligationer, jf. artikel 10, eller medtager de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, i disse faktablade

b)

at kræve, at udstedere offentliggør anmeldelser og vurderinger

c)

at kræve, at udstedere offentliggør årlige allokeringsrapporter eller i årlige allokeringsrapporter medtager de oplysninger, der er omhandlet i bilag II

d)

at kræve, at udstedere offentliggør en miljøredegørelse eller i miljøredegørelsen medtager de oplysninger, der er omhandlet i bilag III

e)

at kræve, at udstedere underretter den kompetente myndighed om offentliggørelsen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4

f)

hvis udstedere anvender de fælles modeller, der er omhandlet i artikel 21, at kræve, at disse udstedere medtager de elementer, der er omhandlet deri, i deres periodiske oplysninger efter udstedelsen

g)

at kræve, at udsteders revisorer og øverste ledelse fremlægger relevante oplysninger og dokumenter

h)

at suspendere et udbud eller optagelse til handel på et reguleret marked af europæiske grønne obligationer i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage, i enkeltstående tilfælde, hvis der er begrundet mistanke om, at udstederen ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19

i)

at forbyde udbud eller optagelse til handel på et reguleret marked af europæiske grønne obligationer, hvis der er rimelig grund til at antage, at udstederen fortsat ikke opfylder en forpligtelse i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19

j)

at suspendere annoncering i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage eller kræve, at udstedere af europæiske grønne obligationer eller berørte finansielle formidlere suspenderer annoncering i højst ti på hinanden følgende arbejdsdage i enkeltstående tilfælde, hvis der er rimelig grund til at antage, at udstederen ikke har opfyldt en forpligtelse i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19

k)

at forbyde annoncering eller kræve, at udstedere af europæiske grønne obligationer eller finansielle formidlere indstiller annoncering, hvis der er rimelig grund til at antage, at udstederen fortsat ikke overholder en forpligtelse i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19

l)

at offentliggøre det forhold, at en udsteder af europæiske grønne obligationer ikke overholder denne forordning og kræve, at udstederen offentliggør disse oplysninger på sit websted

m)

at forbyde en udsteder at udstede europæiske grønne obligationer i en periode på højst et år i tilfælde af, at en udsteder gentagne gange og alvorligt har overtrådt afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19

n)

at offentliggøre efter en periode på tre måneder efter kravet i dette afsnits litra l) det forhold, at udstederen af europæiske grønne obligationer ikke længere opfylder artikel 3 for så vidt angår anvendelsen af betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«, og kræve, at udstederen offentliggør disse oplysninger på sit websted

o)

at gennemføre kontrolbesøg på stedet eller undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger og med henblik herpå skaffe sig adgang til lokaler for at få adgang til dokumenter og andre oplysninger i enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter og andre oplysninger vedrørende genstanden for kontrolbesøget eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for en overtrædelse af denne forordning.

De kompetente myndigheder kan, hvis det er nødvendigt i henhold til national ret, bede de relevante judicielle myndigheder om at tage stilling til anvendelsen af de beføjelser, der er omhandlet i første afsnit.

2.   De kompetente myndigheder udøver deres i stk. 1 omhandlede funktioner og beføjelser på en af følgende måder:

a)

direkte

b)

i samarbejde med andre myndigheder

c)

under eget ansvar ved delegation til de myndigheder, der er omhandlet i litra b)

d)

ved anmodning til de kompetente judicielle myndigheder.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der er indført passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

4.   En person, der stiller oplysninger til rådighed for en kompetent myndighed i henhold til denne forordning, anses ikke for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt ved kontrakter, love, forskrifter eller administrative bestemmelser, og kan ikke på nogen måde drages til ansvar for at stille sådanne oplysninger til rådighed for en kompetent myndighed.

Artikel 46

Samarbejde mellem kompetente myndigheder

1.   De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden med henblik på anvendelsen af denne forordning. De udveksler oplysninger uden unødigt ophold og samarbejder om undersøgelse, tilsyn og håndhævelse.

Medlemsstater, der i henhold til artikel 49, stk. 5, har valgt at fastlægge strafferetlige sanktioner for overtrædelse af denne forordning, sikrer, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de judicielle myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller indledte retssager om påståede overtrædelser af denne forordning og forsyne andre kompetente myndigheder med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden med henblik på anvendelsen af denne forordning.

2.   En kompetent myndighed kan kun nægte at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at samarbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder:

a)

når efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egen undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller en strafferetlig efterforskning

b)

der allerede er indledt retssager vedrørende samme handlinger og over for de samme personer ved den kompetente myndigheds relevante myndigheder i medlemsstaten

c)

når der i forhold til disse personer nævnt i litra b) allerede er afsagt en endelig dom for de samme handlinger i den kompetente myndigheds medlemsstat.

3.   Kompetente myndigheder kan anmode om bistand fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kontrolbesøg eller undersøgelser på stedet.

Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om at foretage et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse, kan den tage et af følgende skridt:

a)

selv foretage kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

b)

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse

c)

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til selv at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

d)

udpege revisorer eller sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

e)

dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.

4.   Hvis en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 44, stk. 2, finder eller har grund til at tro, at en forpligtelse i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18 eller 19 ikke er blevet opfyldt, underretter den i tilfælde af en securitiseringsobligation den kompetente myndighed i medlemsstaten for den eller de enheder, der mistænkes for en sådan manglende overholdelse, om sine resultater på en tilstrækkelig detaljeret måde. Efter modtagelse af disse oplysninger træffer den kompetente myndighed i medlemsstaten for den enhed, der er mistænkt for manglende overholdelse, inden for 15 arbejdsdage alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe den konstaterede manglende overholdelse og underretter den anden involverede kompetente myndighed. Hvis en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 44, stk. 2, er uenig med en anden kompetent myndighed for så vidt angår fremgangsmåde eller indhold i dennes tiltag eller mangel på tiltag, underretter den alle øvrige involverede kompetente myndigheder om dens uenighed uden unødig forsinkelse.

5.   De kompetente myndigheder kan i situationer, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, indbringe sagen for ESMA. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan ESMA i sådanne tilfælde handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles i henhold til stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   ESMA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer med henblik på samarbejdet og udveksling af oplysningerne som omhandlet i stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 47

Tavshedspligt

1.   Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, og som vedrører forretnings- eller driftsmæssige betingelser og andre økonomiske eller personlige anliggender, er fortrolige og er underlagt tavshedspligt, undtagen hvis den kompetente myndighed, når den udveksler disse oplysninger med en anden kompetent myndighed, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives, eller når videregivelse er nødvendig i forbindelse med en eventuel retsforfølgning.

2.   Tavshedspligten gælder enhver person, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed eller for en tredjepart, hvortil den kompetente myndighed har delegeret sine beføjelser. Oplysninger, der er underlagt tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel dertil i medfør af EU-ret eller national ret.

Artikel 48

Retsbevarende foranstaltninger

1.   En kompetent myndighed i værtslandet, som har klare og påviselige grunde til at antage, at en udsteder af en europæisk grøn obligation har begået uregelmæssigheder, eller at en sådan udsteder har overtrådt denne forordning, videresender disse resultater til hjemlandets kompetente myndighed og til ESMA.

2.   Hvis en udsteder af en europæisk grøn obligation på trods af de foranstaltninger, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, fortsat overtræder denne forordning, træffer værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed og ESMA alle passende foranstaltninger for at beskytte investorerne og underretter Kommissionen og ESMA herom uden unødigt ophold.

3.   En kompetent myndighed, der er uenig i en foranstaltning, der er truffet af en anden kompetent myndighed i henhold til stk. 2, kan indbringe sagen for ESMA. ESMA kan handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 49

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.   Uden at det berører de kompetente myndigheders tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser i henhold til artikel 45 og medlemsstaternes ret til at indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret sørge for, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Sådanne administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal gælde for:

a)

udstederes overtrædelser af deres forpligtelser i henhold til afsnit II, kapitel 2, eller artikel 18, 19 eller 21

b)

manglende samarbejde eller imødekommenhed i forbindelse med en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller overholdelse af et krav i henhold til artikel 45, stk. 1.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastlægge bestemmelser om de kompetente myndigheders beføjelse til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte stykkes litra a) eller b) senest den 21. december 2024 allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne meddele Kommissionen og ESMA i detaljer de relevante dele af deres strafferet.

3.   Medlemsstaterne meddeler senest den 21. december 2024 i detaljer Kommissionen og ESMA de i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser. De giver uden ophold Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

4.   Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til at pålægge følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i forbindelse med de i stk. 1, litra a), anførte overtrædelser:

a)

en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra l)

b)

en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den adfærd, der udgør en overtrædelse, til ophør

c)

en retsafgørelse, hvorefter det forbydes den ansvarlige fysiske person at udstede europæiske grønne obligationer i en periode på højst et år

d)

administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

e)

for juridiske personer administrative maksimumbøder på mindst 500 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta, den 20. december 2023 eller 0,5 % af den pågældende juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt

f)

for fysiske personer administrative maksimumbøder på mindst 50 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta den 20. december 2023.

For så vidt angår første afsnit, litra e) er den relevante samlede årsomsætning, hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de gældende EU-regler på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.

5.   Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere sanktioner eller foranstaltninger og højere administrative bøder end dem, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 50

Udøvelse af tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner

1.   Når de kompetente myndigheder fastlægger typen og niveauet af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, tager de hensyn til alle relevante forhold, herunder, hvis det er relevant:

a)

overtrædelsens grovhed og varighed

b)

graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)

den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver

d)

overtrædelsens indvirkning på investorers interesser

e)

størrelsen af den opnåede fortjeneste eller det undgåede tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, for så vidt disse beløb kan beregnes

f)

villigheden hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at dette dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede fortjeneste eller undgåede tab

g)

overtrædelser af denne forordning, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

h)

enhver foranstaltning, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har truffet efter overtrædelsen for at hindre gentagelse.

2.   Ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger efter artikel 49 samarbejder de kompetente myndigheder tæt for at sikre, at udøvelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser og de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de pålægger, er effektive og hensigtsmæssige. De samordner deres indsats med henblik på at undgå dobbeltarbejde og overlapning ved udøvelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, og når de pålægger administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i grænseoverskridende sager.

Artikel 51

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser, der er truffet i medfør af denne forordning, er behørigt begrundet og kan prøves ved en domstol.

Artikel 52

Offentliggørelse af afgørelser

1.   En afgørelse, som pålægger en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning for en overtrædelse af denne forordning, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person, der er genstand for afgørelsen, er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen omfatter oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.

2.   Når offentliggørelse af juridiske personers identitet eller af fysiske personers identitet eller personoplysninger af den kompetente myndighed anses for at være disproportional efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når sådan offentliggørelse ville udgøre en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal de kompetente myndigheder:

a)

udsætte offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, indtil grunden til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere

b)

offentliggøre afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med den nationale ret, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c)

undlade at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:

i)

at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller

ii)

proportionaliteten af offentliggørelsen af en sådan afgørelse for så vidt angår foranstaltninger, der anses at være af mindre karakter.

Ved en afgørelse om anonym offentliggørelse af en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning som omhandlet i første afsnit, litra b), kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes i en rimelig periode, hvis det forventes, at grundene til anonym offentliggørelse i det tidsrum vil ophøre med at eksistere.

3.   Hvis afgørelsen om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning er appelleret til de relevante domstole eller administrative organer, offentliggør de kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 44, stk. 1 og 2, straks sådanne oplysninger på deres officielle websted sammen med eventuelle efterfølgende oplysninger om udfaldet af en sådan appel. En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning, offentliggøres også.

4.   De kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i overensstemmelse med denne artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger indeholdt i offentliggørelsen skal begrænses til, hvad der er nødvendigt i forbindelse med den konkrete sag, og forbliver kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt i overensstemmelse med de relevante databeskyttelsesregler.

Artikel 53

Indberetning af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger til ESMA

1.   Kompetente myndigheder giver årligt ESMA aggregerede oplysninger om alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 49. ESMA offentliggør oplysningerne i en årlig rapport.

2.   Hvis medlemsstaterne har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med artikel 49, stk. 5, for overtrædelser af de heri nævnte bestemmelser, forsyner deres kompetente myndigheder årligt ESMA med anonymiserede og aggregerede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

3.   En kompetent myndighed, der har offentliggjort administrative sanktioner, andre administrative foranstaltninger eller strafferetlige sanktioner, indberetter samtidig disse sanktioner eller foranstaltninger til ESMA.

4.   De kompetente myndigheder underretter ESMA om alle de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der pålægges og træffes, men ikke offentliggøres i henhold til artikel 52, stk. 2, første afsnit, litra c), herunder eventuelle klager i denne forbindelse og udfaldet af disse. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver disse til ESMA. ESMA opretholder en central database over sanktioner, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder må have adgang til denne database, og den skal ajourføres på baggrund af de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.

KAPITEL 2

ESMA

Artikel 54

Anmodninger om oplysninger

1.   ESMA kan ved simpel anmodning eller ved en afgørelse kræve, at følgende personer afgiver alle oplysninger, der er nødvendige, for at ESMA kan varetage sine opgaver i henhold til denne forordning:

a)

personer, der faktisk leder den eksterne kontrollants virksomhed

b)

medlemmer af den eksterne kontrollants tilsynsorgan, ledelsesorgan eller administrative organ

c)

medlemmer af den eksterne kontrollants øverste ledelse

d)

enhver person, der er direkte involveret i den eksterne kontrollants vurderingsaktiviteter

e)

retlige repræsentanter og ansatte i enheder, som en ekstern kontrollant har outsourcet visse funktioner til i overensstemmelse med artikel 33

f)

personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med forvaltningen af den eksterne kontrollant, herunder aktionærer, der besidder mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i den eksterne kontrollant eller i et selskab, der har beføjelse til at udøve kontrol eller bestemmende indflydelse på den eksterne kontrollant

g)

enhver, der handler som eller foregiver at være en ekstern kontrollant uden at være registreret som sådan, og enhver person, der udfører en af de funktioner, der er omhandlet i litra a)-f), på vegne af en sådan person.

2.   Når ESMA sender en simpel anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA:

a)

henvise til denne artikel som retsgrundlaget for denne anmodning

b)

angive formålet med anmodningen

c)

præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige

d)

fastsætte en frist for fremlæggelsen af oplysningerne

e)

meddele den person, som modtager anmodningen om oplysninger, at vedkommende ikke er forpligtet til at tilvejebringe oplysningerne, men at oplysningerne, såfremt vedkommende frivilligt tilvejebringer dem, skal være korrekte og ikke må være vildledende, og

f)

angive den i artikel 60 foreskrevne potentielle bøde, som finder anvendelse, hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende.

3.   Ved krav om tilvejebringelse af oplysninger ved en afgørelse i henhold til stk. 1 skal ESMA:

a)

henvise til denne artikel som retsgrundlaget for denne anmodning

b)

angive formålet med anmodningen

c)

præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige

d)

fastsætte en frist for fremlæggelsen af oplysningerne

e)

angive de i artikel 61 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvis de ønskede oplysninger er ufuldstændige

f)

angive den i artikel 60 foreskrevne bøde, som finder anvendelse, hvis svarene på de stillede spørgsmål er ukorrekte eller vildledende

g)

oplyse om retten til at påklage afgørelsen for klagenævnet i overensstemmelse med artikel 58 og 59 i forordning (EU) nr. 1095/2010 og retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) i overensstemmelse med artikel 60 og 61 i nævnte forordning.

4.   De personer, der er omhandlet i stk. 1, eller deres repræsentanter, og, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov har beføjelse til at repræsentere dem, skal tilvejebringe de oplysninger, der anmodes om. Behørigt befuldmægtigede advokater kan tilvejebringe de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Klienterne bærer det fulde ansvar, hvis oplysningerne viser sig at være ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.

5.   ESMA fremsender uden unødigt ophold et eksemplar af den simple anmodning eller af sin afgørelse som omhandlet i stk. 1 til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de personer, til hvem en sådan anmodning eller afgørelse er rettet, er bosat eller etableret.

Artikel 55

Generelle undersøgelser

1.   ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage nødvendige undersøgelser af de personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1. Med henblik herpå har de embedsmænd eller andre personer, der er bemyndiget af ESMA, beføjelser til at:

a)

undersøge optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale, som har betydning for udførelsen af ESMA's opgaver, uanset det medium, hvorpå eller hvori de er lagret

b)

tage eller tilvejebringe bekræftede genparter eller uddrag af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale

c)

indkalde og anmode enhver person, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, eller dennes repræsentanter eller personale om mundtlige eller skriftlige forklaringer på forhold eller dokumenter, der vedrører kontrollens genstand og formål, og registrere svarene

d)

udspørge enhver anden fysisk eller juridisk person, der indvilliger heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

e)

at anmode om oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik.

2.   De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at udføre de i denne artikels stk. 1 omhandlede undersøgelser, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for undersøgelsen og dennes formål. I bemyndigelsen oplyses også om de i artikel 61 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de påkrævede optegnelser, data, procedurer og ethvert andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 54, stk. 1, omhandlede personer, ikke gives eller er ufuldstændige, og om de i artikel 60 foreskrevne bøder, som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de i artikel 54, stk. 1, omhandlede personer, viser sig at være ukorrekte eller vildledende.

3.   De personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, er forpligtet til at underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på grundlag af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de i artikel 61 i foreskrevne tvangsbøder og de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt oplyse om retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen.

4.   ESMA underretter inden for en rimelig frist før undersøgelsen den kompetente myndighed, jf. artikel 44, i den medlemsstat, hvor den skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA's anmodning de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser.

5.   Kræves der i henhold til relevant national ret, at en kompetent myndighed indhenter tilladelse fra en judiciel myndighed for at kunne anmode om registreringer af telefonsamtaler eller datatrafik omhandlet i stk. 1, litra e), ansøger ESMA om en sådan tilladelse. ESMA kan også ansøge om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

6.   Anmodes der om en tilladelse som omhandlet i stk. 5, verificerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsernes genstand. Når den nationale domstol verificerer tvangsindgrebs proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvoren af den formodede overtrædelse, og hvordan den person, som er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter proceduren fastsat i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 56

Kontrolbesøg på stedet

1.   ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til nærværende forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet på enhver forretningslokalitet, på ethvert areal eller i enhver ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget korrekt og effektivt, foretage kontrolbesøg på stedet uden forudgående varsel.

2.   De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at foretage kontrolbesøg på stedet, kan betræde enhver forretningslokalitet, ethvert areal eller enhver ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for ESMA's afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, som er omhandlet i artikel 55, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaliteter, ejendom og bøger eller registre i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.

3.   De embedsmænd og andre personer, som af ESMA er bemyndiget til at foretage et kontrolbesøg på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig bemyndigelse, som angiver genstanden for og formålet med kontrolbesøget samt de i artikel 61 foreskrevne tvangsbøder, som finder anvendelse, hvor de berørte personer ikke underkaster sig kontrolbesøget. ESMA underretter i god tid inden kontrolbesøget den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, herom.

4.   De personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, skal underkaste sig det kontrolbesøg på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel 61 foreskrevne tvangsbøder, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Domstolen. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres.

5.   Embedsmænd fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, og personer, der er bemyndiget eller udpeget af samme myndighed, skal på ESMA's anmodning aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer bemyndiget af ESMA. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontrolbesøg på stedet.

6.   ESMA kan kræve, at de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget skal gennemføres, på ESMA's vegne udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontrolbesøg på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 55, stk. 1. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 55, stk. 1.

7.   Fastslår embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig et kontrolbesøg, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat den bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre deres kontrolbesøg på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

8.   Kræves der i henhold til gældende national ret tilladelse fra en judiciel myndighed til det i stk. 1 omhandlede kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand, skal ESMA ansøge om en sådan tilladelse. ESMA kan også ansøge om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

9.   Anmodes der om en tilladelse som omhandlet i stk. 8, verificerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til kontrolbesøgets genstand. Når den nationale domstol verificerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted, samt alvoren af den formodede overtrædelse og hvordan den person, der er genstand for tvangsindgrebene, er indblandet. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke prøve nødvendigheden af undersøgelsen eller kræve at få forelagt oplysninger fra ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun prøves af Domstolen efter proceduren i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 57

Udøvelse af beføjelserne omhandlet i artikel 54, 55 og 56

De beføjelser, som i medfør af artikel 54, 55 og 56 er tillagt ESMA eller enhver embedsmand fra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter, der er omfattet af ret til fortrolighed i forholdet mellem advokat og klient.

Artikel 58

Udveksling af oplysninger

1.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 44, ESMA og andre relevante myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

2.   De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 44, ESMA, andre relevante myndigheder og andre organer eller fysiske eller juridiske personer, der modtager fortrolige oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, må kun anvende disse oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgave.

Artikel 59

ESMA's tilsynsforanstaltninger

1.   Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 63, stk. 8, at en person har gjort sig skyldig i en af de i artikel 60, stk. 1, nævnte overtrædelser, vedtager ESMA en afgørelse om at træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

tilbagetrækning af registreringen af eksterne kontrollanter

b)

tilbagetrækning af anerkendelsen af en ekstern kontrollant fra et tredjeland

c)

midlertidigt forbud mod, at den eksterne kontrollant udfører aktiviteterne i henhold til denne forordning i hele Unionen, indtil overtrædelsen er bragt til ophør

d)

suspension af registreringen af en ekstern kontrollant fra et tredjeland

e)

pålæg til den pågældende om at bringe overtrædelsen til ophør

f)

pålæg af bøder i henhold til artikel 60

g)

pålæg af tvangsbøder i henhold til artikel 61

h)

offentliggørelse af en meddelelse.

2.   ESMA trækker registreringen eller anerkendelsen af en ekstern kontrollant tilbage i følgende tilfælde:

a)

den eksterne kontrollant har udtrykkeligt givet afkald på registreringen eller anerkendelsen eller har ikke gjort brug af registreringen eller anerkendelsen, senest 36 måneder efter at registreringen eller anerkendelsen blev givet

b)

den eksterne kontrollant har opnået registreringen eller anerkendelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller andre uretmæssige midler

c)

den eksterne kontrollant opfylder ikke længere de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå registrering eller anerkendelse.

Hvis ESMA trækker registreringen eller anerkendelsen af den eksterne kontrollant tilbage, skal ESMA give en fuldstændig begrundelse herfor i sin afgørelse.

Tilbagetrækningen har øjeblikkelig virkning.

3.   ESMA tager med henblik på de i stk. 1 omhandlede afgørelser hensyn til overtrædelsens art og alvorlighed ud fra følgende kriterier:

a)

overtrædelsens varighed og hyppighed

b)

hvorvidt overtrædelsen har givet anledning til, fremmet eller på anden vis foranlediget økonomisk kriminalitet

c)

hvorvidt overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt

d)

graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

e)

den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og nettoaktiver

f)

overtrædelsens indvirkning på investorers interesser

g)

størrelsen af den opnåede fortjeneste eller det undgåede tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, for så vidt disse beløb kan beregnes

h)

villigheden hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med ESMA, uden at dette dog berører kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons opnåede fortjeneste eller undgåede tab

i)

overtrædelser af denne forordning, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået

j)

foranstaltninger, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har truffet efter overtrædelsen for at hindre gentagelse.

4.   ESMA underretter uden unødigt ophold den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om enhver foranstaltning, som træffes i henhold til stk. 1, og meddeler den til medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen. ESMA offentliggør den pågældende foranstaltning på sit websted senest 10 arbejdsdage efter den dato, hvor afgørelsen som omhandlet i stk. 1 blev vedtaget.

Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte:

a)

en erklæring om, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har ret til at påklage afgørelsen

b)

hvor det er relevant, en erklæring om, at der er indgivet en klage, med angivelse af, at klagen ikke har opsættende virkning

c)

en erklæring om, at ESMA's klagenævn kan suspendere anvendelsen af afgørelsen i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 60

Bøder

1.   ESMA vedtager en afgørelse om pålæg af en bøde i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, hvis ESMA i overensstemmelse med artikel 63, stk. 8, finder, at en ekstern kontrollant eller en af de personer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en eller flere af følgende overtrædelser:

a)

manglende overholdelse af artikel 24, stk. 1, eller bestemmelser i afsnit IV, kapitel 2 og 3

b)

afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med ansøgning om registrering som ekstern kontrollant eller anvendelse af andre uretmæssige midler til at opnå en sådan registrering

c)

undladelse af at give oplysninger som svar på en afgørelse, hvorved der anmodes om oplysninger, jf. artikel 54, eller afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger som svar på en simpel anmodning om oplysninger eller en afgørelse

d)

hindring eller manglende overholdelse af en undersøgelse i henhold til artikel 55, stk. 1, litra a), b), c) eller e)

e)

manglende overholdelse af artikel 56 ved ikke at give en forklaring på forhold eller dokumenter, der vedrører et kontrolbesøgs genstand og formål, eller ved at give en urigtig eller vildledende forklaring

f)

påbegyndelse af eksterne kontrollanters aktiviteter eller foregivelse af at være en ekstern kontrollant uden at være blevet registreret som ekstern kontrollant.

En overtrædelse anses for at være forsætlig, hvis ESMA konstaterer objektive faktorer, der viser, at en person med overlæg gjorde sig skyldig i overtrædelsen.

2.   Minimumsbeløbet for den i stk. 1 omhandlede bøde er 20 000 EUR, jf. dog stk. 3. Maksimumsbeløbet er 200 000 EUR.

Ved fastsættelsen af en bøde i henhold til nærværende artikels stk. 1 tager ESMA hensyn til de i artikel 59, stk. 3, fastsatte kriterier.

3.   Hvis en person har gjort sig skyldig i en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser og direkte eller indirekte har opnået en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til den pågældende økonomiske fortjeneste.

4.   Hvis en handling eller undladelse udgør en kombination af flere overtrædelser, fastsætter ESMA en enkelt bøde. Størrelsen af denne bøde skal være den største af de bødebeløb, der gælder for den pågældende handling eller undladelse.

Artikel 61

Tvangsbøder

1.   ESMA træffer afgørelse om pålæg af tvangsbøder med henblik på at tvinge:

a)

en person til at bringe en overtrædelse til ophør i overensstemmelse med en afgørelse i henhold til artikel 59, stk. 1, litra e)

b)

en person, der er omhandlet artikel 54, stk. 1:

i)

til at give fuldstændige oplysninger, der er krævet ved afgørelse truffet i henhold til artikel 54

ii)

til at underkaste sig en undersøgelse og navnlig til at udlevere fuldstændige optegnelser, data, procedurer eller alt andet ønsket materiale og til at supplere og korrigere andre oplysninger, som er udleveret i forbindelse med en undersøgelse, der er iværksat ved en afgørelse i henhold til artikel 55, eller

iii)

til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet, der er påbudt ved en afgørelse i henhold til artikel 56.

2.   Tvangsbøden pålægges pr. dags forsinkelse.

3.   Beløbet for tvangsbøderne skal udgøre 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller, for så vidt angår fysiske personer, 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. Det beregnes fra den dato, der er angivet i afgørelsen om pålæg af tvangsbøden.

4.   En tvangsbøde pålægges i maksimalt seks måneder efter meddelelsen af ESMA's afgørelse. ESMA tager efter periodens udløb foranstaltningen op til revision.

Artikel 62

Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og overførsel af bøder og tvangsbøder

1.   ESMA offentliggør, hvilke bøder og tvangsbøder der er pålagt i henhold til artikel 60 og 61, medmindre en sådan offentliggørelse ville udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssigt stor skade. En sådan offentliggørelse må ikke indeholde personoplysninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (23).

2.   Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 60 og 61, er af administrativ karakter.

3.   Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 60 og 61, kan tvangsfuldbyrdes.

Med henblik på fuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder anvender ESMA de civile retsplejeregler, der gælder i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor bøden eller tvangsbøden fuldbyrdes.

4.   Bøder og tvangsbøder overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget.

5.   Hvis ESMA beslutter ikke at pålægge nogen bøde eller tvangsbøde efter at have afsluttet en undersøgelse, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder herom og redegør for grundene til denne afgørelse.

Artikel 63

Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder

1.   Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere af de overtrædelser, der er anført i artikel 60, stk. 1, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand internt i ESMA til at undersøge sagen. Efterforskningsembedsmanden må ikke være eller have været involveret i direkte eller indirekte tilsyn med eller registrering af den pågældende eksterne kontrollant og skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA's tilsynsråd.

2.   Efterforskningsembedsmanden undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelse, og forelægger ESMA's tilsynsråd de fuldstændige sagsakter med sine resultater.

3.   Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på varetagelse af sine opgaver udøve beføjelsen til at anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 54 og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i overensstemmelse med artikel 55 og 56. Efterforskningsembedsmanden overholder ved udøvelsen af disse beføjelser artikel 57.

4.   Under udførelsen af sine opgaver skal efterforskningsembedsmanden have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

5.   Når undersøgelsen er afsluttet, og inden ESMA's tilsynsråd forelægges sagsakterne med resultaterne, giver efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelse, mulighed for at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de personer, der er genstand for undersøgelse, har haft lejlighed til at udtale sig om.

6.   Retten til forsvar for de berørte personer skal sikres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

7.   Når efterforskningsembedsmanden har forelagt sagsakterne med resultaterne for ESMA, underrettes de personer, der er genstand for undersøgelse, herom. De personer, der er genstand for undersøgelse, har ret til aktindsigt i dossieret, med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.

8.   ESMA afgør på baggrund af sagsakterne med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de pågældende personer i overensstemmelse med artikel 64, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de i artikel 60, stk. 1, nævnte overtrædelser, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 59 og pålægger en bøde i overensstemmelse med artikel 60.

9.   Efterforskningsembedsmanden må ikke deltage i drøftelser i ESMA's tilsynsråd og må ikke på anden måde gribe ind i dets beslutningsproces.

10.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 senest den 21. december 2024 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere proceduren for ESMA's udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til et forsvar, fastsættelse af frister og opkrævning af bøder eller tvangsbøder samt forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder.

11.   ESMA henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvis den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.

Artikel 64

Høring af de personer, der er genstand for afgørelser i henhold til artikel 59, 60 og 61

1.   Før ESMA træffer afgørelse i henhold til artikel 59, 60 og 61, giver den de personer, der er genstand for en sådan afgørelse, mulighed for at blive hørt om ESMA's undersøgelsesresultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som disse personer har haft lejlighed til at udtale sig om.

2.   Nærværende artikels stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis der er behov for en hasteforanstaltning, jf. artikel 59, for at imødegå en overhængende fare for, at det finansielle system lider væsentlig skade. I så fald kan ESMA træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer mulighed for at blive hørt, hurtigst muligt efter at den har truffet sin afgørelse.

3.   Retten til forsvar for de personer, der er genstand for en afgørelse fra ESMA, skal respekteres fuldt ud under de respektive procedurer. Disse personer har ret til indsigt i ESMA's sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter.

Artikel 65

Prøvelse ved Domstolen

Domstolen har fuld prøvelsesret over afgørelser, hvorved ESMA har pålagt en bøde eller en tvangsbøde i henhold til denne forordning. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.

Artikel 66

Gebyrer for registrering, anerkendelse og tilsyn

1.   ESMA pålægger eksterne kontrollanter gebyrer for udgifterne til registrering, anerkendelse og tilsyn samt for eventuelle omkostninger, som ESMA måtte pådrage sig i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning.

2.   De samlede gebyrer, som ESMA pålægger de ansøgende eksterne kontrollanter, registrerede eksterne kontrollanter eller anerkendte eksterne kontrollanter i overensstemmelse med denne forordning, skal dække de administrative omkostninger, som ESMA har pådraget sig i forbindelse med dens aktiviteter, som vedrører registreringen af og tilsynet med alle eksterne kontrollanter. Gebyrer skal samtidig stå i et rimeligt forhold til den pågældende eksterne kontrollants omsætning.

Uanset første afsnit kan eksterne kontrollanter, hvis årsomsætning er under et vist beløb, fritages for forpligtelsen til at betale et gebyr som yderligere præciseret i den delegerede retsakt, der skal vedtages af Kommissionen i henhold til stk. 3.

3.   Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 68 senest den 21. december 2024 for at supplere denne forordning ved navnlig at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, gebyrernes størrelse og betalingsmåde.

Ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt præciserer Kommissionen den tærskel for årsomsætningen for eksterne kontrollanter på koncernniveau, under hvilken der ikke skal opkræves gebyr, og præciserer også, hvordan årsomsætningen skal beregnes med henblik på anvendelse af den pågældende tærskel.

4.   Inden vedtagelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 3, hører Kommissionen ESMA angående de gebyrer, der er omhandlet i nævnte stykke.

Artikel 67

ESMA's register over eksterne kontrollanter og eksterne kontrollanter fra tredjelande

1.   ESMA fører på sit websted et offentligt tilgængeligt register med en liste over følgende:

a)

eksterne kontrollanter, der er registreret i overensstemmelse med artikel 23

b)

eksterne kontrollanter, der midlertidigt har forbud mod at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med artikel 59

c)

eksterne kontrollanter, der har fået deres registrering trukket tilbage i overensstemmelse med artikel 59

d)

eksterne kontrollanter fra tredjelande, der har tilladelse til at levere tjenester i Unionen i overensstemmelse med artikel 39

e)

eksterne kontrollanter fra tredjelande, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 42

f)

eksterne kontrollanter, der er registreret i overensstemmelse med artikel 23, og som validerer de tjenester, der leveres af eksterne kontrollanter fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 43

g)

eksterne kontrollanter fra tredjelande, hvis registrering er blevet trukket tilbage, og som ikke længere anvender rettighederne i henhold til artikel 39, hvis Kommissionen trækker sin afgørelse i henhold til artikel 40, stk. 1, vedrørende det pågældende tredjeland tilbage

h)

eksterne kontrollanter fra tredjelande, hvis anerkendelse er blevet suspenderet eller trukket tilbage

i)

eksterne kontrollanter, der er registreret i overensstemmelse med artikel 23, og som ikke længere er i stand til at validere de tjenester, der leveres af eksterne kontrollanter fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 43.

2.   Registret skal indeholde kontaktoplysninger for eksterne kontrollanter, deres websteder og datoerne for, hvornår ESMA's afgørelser vedrørende disse eksterne kontrollanter træder i kraft.

3.   For eksterne kontrollanter fra tredjelande skal registret også indeholde oplysninger om de tjenester, som eksterne revisorer fra tredjelande leverer, og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med disse i tredjelandet.

AFSNIT VI

DELEGEREDE RETSAKTER

Artikel 68

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 21, stk. 4, artikel 63, stk. 10, og artikel 66, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 20. december 2023.

3.   Den i artikel 21, stk. 4, artikel 63, stk. 10, og artikel 66, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21, stk. 4, artikel 63, stk. 10, og artikel 66, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 69

Overgangsbestemmelser vedrørende eksterne kontrollanter

1.   En ekstern kontrollant, der har til hensigt at levere tjenester i overensstemmelse med denne forordning fra den 21. december 2024 til den 21. juni 2026, må kun levere sådanne tjenester efter at have underrettet ESMA herom og efter at have afgivet de oplysninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

2.   Indtil den 21. juni 2026 skal de eksterne kontrollanter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, gøre deres bedste for at overholde artikel 24-38 med undtagelse af kravene i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, og de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk. 3, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 4, og artikel 33, stk. 7.

3.   Efter den 21. juni 2026 må de eksterne kontrollanter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kun levere tjenester i overensstemmelse med denne forordning efter at være blevet registreret i overensstemmelse med artikel 23, forudsat at de overholder artikel 22 og artikel 24-38 som suppleret ved de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 2.

Artikel 70

Overgangsbestemmelser vedrørende eksterne kontrollanter fra tredjelande

1.   En ekstern kontrollant fra et tredjeland, der har til hensigt at levere tjenester i overensstemmelse med denne forordning fra den 21. december 2024 til den 21. juni 2026, må kun levere sådanne tjenester efter at have underrettet ESMA herom og efter at have afgivet de oplysninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

2.   Eksterne kontrollanter fra tredjelande som omhandlet i stk. 1 skal:

a)

gøre deres bedste for at overholde artikel 24-38 med undtagelse af kravene i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, og de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk. 3, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 4, og artikel 33, stk. 7

b)

have en retlig repræsentant med hjemsted i Unionen, som skal overholde artikel 42, stk. 3.

3.   ESMA kan til enhver tid fra den 21. december 2024 til den 21. juni 2026 håndhæve eksterne kontrollanter fra tredjelandes overholdelse for så vidt angår stk. 2, litra b), ved at pålægge tilsynsforanstaltninger i overensstemmelse med afsnit V.

Artikel 71

Revision

1.   Senest den 21. december 2028 og herefter hvert tredje år forelægger Kommissionen efter høring af ESMA og platformen for bæredygtig finansiering, der er oprettet ved artikel 20 i forordning (EU) 2020/852, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning. I rapporten skal man så vidt muligt som minimum evaluere følgende:

a)

udbredelsen af standarden for europæiske grønne obligationer og deres markedsandel, både i Unionen og globalt, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder

b)

konsekvenserne af denne forordning med hensyn til omstillingen til en bæredygtig økonomi, med hensyn til manglen på investeringer, der er nødvendige for at opfylde Unionens klimamål som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (24), og med hensyn til at omdirigere private kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer

c)

hvordan markedet for eksterne kontrollanter fungerer, og ESMA's tilsyn med det

d)

hensigtsmæssigheden af de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 66, stk. 3, og deres konsekvenser for eksterne kontrollanter og for ESMA's budget

e)

troværdigheden og eventuelle tilfælde af misbrug af miljøanprisninger på markedet for grønne obligationer

f)

hvordan markedet for bæredygtighedsrelaterede obligationer fungerer, herunder troværdigheden og kvaliteten af relevante anprisninger

g)

behovet for at anerkende et tredjelands kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som ækvivalente med klassificeringskravene, forudsat at der er indført specifikke sikkerhedsforanstaltninger for at sikre ækvivalente mål, med henblik på at tillade allokering af anvendelsen af provenu fra en europæisk grøn obligation i overensstemmelse med sådanne tredjelandskriterier

h)

den praktiske indvirkning af artikel 5 på anvendelsen af europæiske grønne obligationer, den miljømæssige kvalitet af anvendelsen af provenuet herfra og årsagerne til, at den fleksibilitet, der er fastsat i nævnte artikel, ikke forhindrer omstillingen til finansiering af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter

i)

gennemførelsen af afsnit III i denne forordning, herunder anvendelsen af de i nævnte afsnit omhandlede modeller blandt udstedere af obligationer markedsført som miljømæssigt bæredygtige eller af bæredygtighedsrelaterede obligationer, hvorvidt sådanne obligationer markedsføres i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en analyse af udbredelsen af de pågældende modeller, markedsudviklingen og de pågældende modellers overensstemmelse med relevant EU-ret, herunder forordning (EU) 2019/2088.

2.   De i stk. 1 omhandlede rapporter ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag, herunder hvad angår oplysninger fra udstedere af obligationer markedsført som miljømæssigt bæredygtige og af bæredygtighedsrelaterede obligationer.

3.   Senest den 21. december 2026 offentliggør Kommissionen en rapport om behovet for at regulere bæredygtighedsrelaterede obligationer, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

4.   Kommissionen offentliggør senest den 31. december 2024 og derefter hvert tredje år en rapport med henblik på at informere udstedere af europæiske grønne obligationer om den revurdering, der er foretaget i henhold til artikel 19, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2020/852, herunder de tekniske screeningkriteriers overensstemmelse med kriterierne i artikel 10, stk. 2, i nævnte forordning, under hensyntagen til overgangsbestemmelserne i nærværende forordnings artikel 8.

5.   Senest den 21. december 2028 offentliggør EBA i tæt samarbejde med ESMA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (25) (samlet betegnet som »de europæiske tilsynsmyndigheder« eller »ESA'erne«) en rapport om gennemførligheden af at udvide retten til at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« med henblik på syntetiske securitiseringer.

6.   Senest den 21. december 2029 kan Kommissionen på grundlag af den i stk. 5 omhandlede rapport forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens rapport kan om nødvendigt ledsages af et lovgivningsforslag.

7.   Senest den 21. december 2028 og, hvis det er relevant, derefter hvert tredje år offentliggør ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010, en rapport om udviklingen på markedet for securitiseringsobligationer. Det skal i de pågældende rapporter bl.a. vurderes, om voluminen af aktiver, som er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, er steget tilstrækkeligt med henblik på at revidere anvendelsen af reglerne om anvendelse af provenuet for securitiseringsobligationer, hvis udstedere søger at anvende betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB«.

8.   Kommissionen forelægger på grundlag af den i stk. 7 omhandlede rapport en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.

Artikel 72

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning finder anvendelse fra den 21. december 2024.

3.   Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 20, artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 6 og 7, artikel 24, stk. 2, artikel 26, stk. 3, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk. 3, artikel 29, stk. 4, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 4, artikel 33, stk. 7, artikel 42, stk. 9, artikel 46, stk. 6 og 7, artikel 49, stk. 1, 2 og 3, artikel 63, stk. 10, artikel 66, stk. 3, og artikel 68, 69 og 70 anvendelse fra den 20. december 2023.

4.   Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 40, artikel 42, stk. 1-8, og artikel 43 anvendelse fra den 21. juni 2026.

5.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 45 og 49 senest den 21. december 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 22. november 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand

(1)   EUT C 152 af 6.4.2022, s. 105.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 5.10.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.10.2023.

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(4)   EUT C 76 af 9.3.2020, s. 23.

(5)   EUT C 415 af 13.10.2021, s. 22.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).

(8)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

(10)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler (EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77).

(18)   EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(20)   EUT C 27 af 19.1.2022, s. 4.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(22)  Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

BILAG I

FAKTABLAD OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af ESMA eller nogen anden kompetent myndighed.

1.   Generelle oplysninger

—

[Dato for offentliggørelse af faktabladet om europæiske grønne obligationer]

—

[Udsteders juridiske navn]

—

[Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

—

[Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

—

[Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

—

[Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

—

[Hvis en sådan findes, den planlagte udstedelsesdato eller -periode]

—

[Den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger]

—

[Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne]

2.   Vigtige oplysninger

—

[Følgende erklæring: »[Denne obligation anvender] [Disse obligationer anvender] betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (1).«]

—

[Hvis det er hensigten, at provenuet fra obligationerne skal allokeres i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte forordning, følgende erklæring: »[Denne europæiske grønne obligation gør] [Disse europæiske grønne obligationer gør] brug af den fleksibilitet, der giver mulighed for en delvis manglende overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel, 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (2) (»de tekniske screeningskriterier«), som nærmere beskrevet i punkt 4 i dette faktablad.«]

3.   Miljøstrategi og rationale

[En erklæring om, hvorvidt udstederen har til hensigt at få foretaget en ekstern kontrol af de oplysninger, der er indgivet i henhold til dette punkt, via en kontrol af miljøredegørelsen.]

Oversigt

—

[Oplysninger om, hvordan obligationen/obligationerne forventes at bidrage til udstederens miljøstrategi i bredere forstand, herunder de miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, og som forfølges med obligationen/obligationerne.]

Forbindelse med de centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, CapEx og OpEx

—

[I det omfang udstederen har adgang til dem på udstedelsestidspunktet, og hvis udstederen er omfattet af artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, en beskrivelse af, hvordan og i hvilket omfang (f.eks. udtrykt som en skønnet procentvis ændring fra år til år) obligationsprovenuet forventes at bidrage til udstederens centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.]

Forbindelse til omstillingsplanerne

—

[Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, i påkommende tilfælde, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (3), eller hvis udstederen frivilligt offentliggør omstillingsplaner:

—

hvordan obligationsprovenuet skal bidrage til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer. Oplysningerne kan gives efter økonomisk aktivitet eller projekt for projekt, og

—

et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

Securitisering

[Hvis det er relevant i forbindelse med en securitisering, en beskrivelse af, hvordan artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631 er overholdt, og de oplysninger, der kræves i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.]

4.   Planlagt allokering af obligationsprovenu

[Nedenstående oplysninger skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder kriterierne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Hvis obligationsprovenuet allokeres til udgifter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, kan oplysningerne gives efter program.]

Planlagt allokering til økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

—

[Om udstederen allokerer provenuet i overensstemmelse med den gradvise tilgang eller porteføljetilgangen, og om obligationen/obligationerne er en securitiseringsobligation/securitiseringsobligationer.]

—

[Den minimumsandel af obligationsprovenuet, der i henhold til udstederens planer skal anvendes til aktiviteter, som er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, efter metoden i allokeringsrapporten (andelen skal være mindst 85 %)]: [XX] % af obligationsprovenuet.]

—

[Hvis det er muligt, en angivelse af den andel af obligationsprovenuet, der skal anvendes til finansiering (i udstedelsesåret eller efter udstedelsesåret) og refinansiering.]

—

[Hvis udstederen er en stat, og obligationsprovenuet planlægges allokeret til skattelempelse som fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, et skøn over det forventede omfang af indtægtstab i forbindelse med en skattelempelse, der opfylder kriterierne.]

—

[Miljømålet/miljømålene som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, hvis et sådant/sådanne findes.]

—

[For hver af de økonomiske aktiviteter, som det er hensigten at allokere provenuet til, oplysninger om deres typer, sektorer og respektive NACE-koder i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4).]

Planlagt allokering til specifikke økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

—

[Hvis det er hensigten at allokere obligationsprovenuet til en mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller en økonomisk omstillingsaktivitet, angivelse af hvilken type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet, som det er hensigten at finansiere, og, hvis det er muligt, den volumen og andel af provenuet, som det er hensigten at allokere til hver type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet.]

—

[Hvis det er relevant, den volumen og andel af provenuet, som det er hensigten at allokere til aktiviteter, som er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som vedrører atomenergi og fossil gas, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852.]

Planlagt allokering til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier

—

[Hvis det er hensigten at allokere obligationsprovenuet i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, en erklæring om, at det er hensigten delvist at allokere [netto]provenuet fra obligationen til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier. Udstederen skal beskrive den manglende overensstemmelse, de pågældende aktiviteter og, hvis det er muligt, den anslåede procentdel af provenuet beregnet til finansiering af sådanne aktiviteter opgjort i total og pr. aktivitet, herunder en opdeling, der beskriver, hvilke(t) litra(er) i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, der anvendes. Endvidere en redegørelse for, hvorfor de tekniske screeningskriterier ikke kan anvendes, og en redegørelse for, hvordan udstederen har til hensigt at sikre, at de pågældende aktiviteter overholder artikel 5, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2023/2631 og artikel 3, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852.]

Proces og tidsplan for allokering

[Det anslåede tidsrum efter obligationsudstedelsen indtil den fulde allokering af obligationsprovenuet.]

[En beskrivelse af de processer, hvorved udstederen vil afgøre, hvordan projekterne er i overensstemmelse med kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852 (»klassificeringskravene«).]

Udstedelsesomkostninger

[Et skøn over de kumulative udstedelsesomkostninger, der fratrækkes provenuet, som tilladt i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, med en ledsagende forklaring.]

5.   Miljøeffekter af obligationsprovenu

[Hvis et sådant foreligger, et skøn over de forventede miljøvirkninger af provenuet fra obligationen/obligationerne. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, skal dette begrundes.]

6.   Oplysninger om rapportering

[Et link til udstederens websted som krævet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631.]

[Hvor det er relevant, et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU.]

Den dato, hvor den første rapporteringsperiode begynder, hvis den er forskellig fra udstedelsesdatoen, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631.

—

[En angivelse af, om allokeringsrapporterne vil indeholde oplysninger pr. projekt om allokerede beløb og de forventede miljøvirkninger]

7.   CapEx-plan

—

[Hvis det er relevant, en detaljeret beskrivelse af den CapEx-plan, der er henvist til i artikel 7 i forordning (EU) 2023/2631, herunder de primære parametre, som udstederen har anvendt til at fastsætte, hvordan relevante aktiver og aktiviteter bringes i overensstemmelse med klassificeringskravene inden udgangen af den periode, der er omhandlet i den pågældende artikel.]

8.   Andre relevante oplysninger

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger i dette dokument til udstederen forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, http://data.europa.eu/ELI/reg/2023/2631/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

BILAG II

ÅRLIG ALLOKERINGSRAPPORT OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

[hvis allokeringsrapporten revideres, skal titlen afspejle dette]

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af ESMA eller nogen anden kompetent myndighed.

1.   Generelle oplysninger

—

[Dato for udstedelse af obligationen/obligationerne eller trancher af obligationen/obligationerne]

—

[Dato for offentliggørelse af allokeringsrapporten]]

—

[Første og sidste dato i den periode, som den årlige allokeringsrapport vedrører: [dato — dato]]

—

[Udsteders juridiske navn]

—

[Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

—

[Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

—

[Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

—

[Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes og dens/deres tranchers internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

—

[Hvis allokeringsrapporten har været genstand for et kontroltjek efter obligationsudstedelsen, den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger]

—

[Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne]

2.   Vigtige oplysninger

[Følgende erklæring: »[Denne obligation anvender] [Disse obligationer anvender] betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (1).«]

[Hvis provenuet fra obligationerne [påtænkes] [er blevet] allokeret i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte forordning, følgende erklæring: »[Denne europæiske grønne obligation gør] [Disse europæiske grønne obligationer gør] brug af den fleksibilitet, der giver mulighed for en delvis manglende overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel, 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (2) (»de tekniske screeningskriterier«), som nærmere beskrevet i punkt 4 i denne allokeringsrapport.«]

3.   Miljøstrategi og rationale

Oversigt

[De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, og som forfølges med obligationen/obligationerne]]

Forbindelse med centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, CapEx og OpEx

[Hvis udstederen er omfattet af artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, en beskrivelse af, hvordan, i hvilket omfang (f.eks. udtrykt som en procentvis ændring fra år til år), og i hvilke regnskabsperioder obligationsprovenuet bidrager til udstederens centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, under hensyntagen til beløbene i tabellen »Samlede beløb« i tabel A, hvis det er relevant.]

Forbindelse til omstillingsplanen

[Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, i påkommende tilfælde, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (3), eller hvis udstederen frivilligt offentliggør omstillingsplaner:

—

hvordan obligationsprovenuet bidrager til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer. Oplysningerne kan gives efter økonomisk aktivitet eller projekt for projekt, og

—

et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

Securitisering

[Hvis det er relevant i forbindelse med securitisering, de oplysninger, der kræves i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2631.]

4.   Allokering af obligationsprovenu

[Nedenstående oplysninger skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Hvis obligationsprovenuet allokeres til udgifter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, kan oplysningerne gives efter program.]

Allokering til økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

—

[Om udstederen allokerer provenuet i overensstemmelse med den gradvise tilgang eller porteføljetilgangen, og om obligationen/obligationerne er en securitiseringsobligation/securitiseringsobligationer.]

—

[Hvis det er relevant i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2023/2631, en erklæring om, at sammensætningen af porteføljen af finansielle aktiver og/eller anlægsaktiver ikke er ændret i forhold til det år, der er omfattet af den foregående allokeringsrapport.]

—

[Udstederen skal udfylde enten tabel A eller tabel B nedenfor, afhængigt af om der anvendes den gradvise tilgang eller porteføljetilgangen til allokeringen af provenuet. De tilsvarende samlede beløb skal også udfyldes.]

—

[Bekræftelse af overholdelse af artikel 3, litra c), i forordning (EU) 2020/852 (minimumsgarantier).]

—

[Hvis udstederen er en stat, og obligationsprovenuet er blevet allokeret til skattelempelse som fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, et skøn over indtægtstabet i forbindelse med en skattelempelse, der opfylder kriterierne.]

Allokering til specifikke økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

—

[Hvis obligationsprovenuet allokeres til en mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller en økonomisk omstillingsaktivitet, angivelse af, hvilken type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet der finansieres, og den volumen og andel af provenuet, som allokeres til hver type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet.]

—

[Hvis det er relevant, den volumen og andel af aktiver, som vedrører aktiviteter angående atomenergi og fossil gas, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852.]

Allokering til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier

—

[Hvis obligationsprovenuet allokeres i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, en erklæring om, at [netto]provenuet fra obligationen delvist allokeres til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier. Udstederen skal beskrive den manglende overensstemmelse, de pågældende aktiviteter og den procentdel af provenuet, der er blevet allokeret til sådanne aktiviteter opgjort i total og pr. aktivitet, herunder en opdeling, der beskriver, hvilke(t) litra(er) i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, der anvendes. Endvidere en redegørelse for, hvorfor de tekniske screeningskriterier ikke kan anvendes, og en redegørelse for, på hvilken måde udstederen har sikret, at de pågældende aktiviteter overholder artikel 5, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2023/2631 og artikel 3, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852.]

Udstedelsesomkostninger

—

[Et skøn over de kumulative udstedelsesomkostninger, der fratrækkes provenuet, som tilladt i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, med en ledsagende forklaring.]

5.   Miljøeffekter af obligationsprovenu

[Der skal ikke gives nogen oplysninger under dette punkt i rapporten.]

6.   Oplysninger om rapportering

—

[Et link til udstederens websted som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631]

—

[I påkommende tilfælde et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU.]

7.   CapEx-plan

—

[Hvor det er relevant de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af CapEx-planen, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2023/2631, og den forventede dato for færdiggørelse af projekterne deri.]

—

[Hvis der har været forsinkelser eller afvigelser, der har en væsentlig indvirkning på gennemførelsen af CapEx-planen, skal udstederen angive årsagerne hertil i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i nævnte forordning.]

—

[Hvor det er relevant den redegørelse, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, i nævnte forordning.]

8.   Andre relevante oplysninger

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger til udstederen i dette dokument forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

Tabel A: Oplysninger om obligationsprovenuets overensstemmelse med klassificeringssystemet for obligationer som anvender den gradvise tilgang til allokering af obligationsprovenu.

[Oplysningerne i tabellen nedenfor skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Hvis obligationsprovenuet allokeres til udgifter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, kan oplysningerne gives efter program.]

Oplysningerne i tabellen nedenfor dækker perioden fra udstedelsen af den pågældende obligation til indberetningsdatoen.

1.

Navn på, sted for og beskrivelse af projektet (eller gruppen af projekter eller den økonomiske aktivitet)

1.1.

(for hver/hvert projekt/gruppe af projekter/økonomisk aktivitet, alt efter hvad der er relevant) [Navn]

1.2.

[Sted]

1.3.

[Grundlæggende beskrivelse]

2.

Allokeret provenu fra obligationen/obligationerne

2.1.

[obligationsprovenu allokeret til dette projekt/denne gruppe af projekter/denne økonomiske aktivitet siden udstedelsesdatoen]

2.2.

[obligationsprovenu allokeret til dette projekt/denne gruppe af projekter/denne økonomiske aktivitet i rapporteringsperioden.]

2.3.

Andel af projektet, der finansieres af obligationen/obligationerne

3.

Andel af det samlede provenu, der anvendes til finansiering (i udstedelsesåret eller efter udstedelsesåret) eller refinansiering (tidligere)

3.1.

[den andel af beløbet i række 2.1, der anvendes til finansiering og refinansiering]

3.2.

[den andel af beløbet i række 2.2, der anvendes til finansiering og refinansiering]

4.

Type og sektor af økonomiske aktiviteter, der finansieres af obligationen/obligationerne

4.1.

[For hver af de økonomiske aktiviteter i forbindelse med det projekt, der finansieres af obligationen/obligationerne: typerne/sektorerne]

4.2.

[For hver af de økonomiske aktiviteter i forbindelse med det projekt, der finansieres af obligationen/obligationerne: hvor det er relevant, de respektive NACE-koder i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4)]

5.

Allokeret provenu fra obligationen/obligationerne, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

5.1.

[af det samlede obligationsprovenu, der er allokeret til projektet, det beløb, der er allokeret til en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, siden udstedelsesdatoen]

5.2.

[procentvis andel af beløbet i række 2.1]

5.3.

[af det obligationsprovenu, der er allokeret til projektet i rapporteringsperioden, det beløb, der er allokeret til en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i rapporteringsperioden]

5.4.

[procentvis andel af beløbet i række 2.2]

6.

Miljømål og tekniske screeningskriterier

6.1.

[De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852]

6.2.

[En angivelse af, hvilke af de delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, der blev anvendt til at fastlægge de tekniske screeningskriterier, og deres anvendelsesdatoer]

6.3.

[Oplysninger om den metode og de antagelser, der anvendes til beregningen af centrale effektparametre i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og om eventuelle yderligere effektparametre.]

7.

Arten af miljømæssigt bæredygtige aktiver og udgifter

7.1.

[af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for kapitaludgifter]

7.2.

[af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for driftsudgifter]

7.3.

[af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for anlægsaktiver]

7.4.

[af det beløb, der er allokeret i rapporteringsperioden, i række 5.3, beløbet for finansielle aktiver]

8.

Andre relevante oplysninger

8.1.

[Andre relevante oplysninger såsom relevante miljømæssige centrale resultatindikatorer og også links til websteder med relevante oplysninger og links til relevante offentlige dokumenter med mere detaljerede oplysninger, f.eks. virksomhedens websted, der beskriver projektet, eller en rapport fra en miljøkonsulent]

Samlede beløb:

Siden udstedelsen

[rapporteringsperiode]

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret siden udstedelsen: [X]

Heraf samlet obligationsprovenu, der er allokeret til økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet siden udstedelsen: [X]

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret i rapporteringsperioden: [X]

Heraf samlet obligationsprovenu, der er allokeret til økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet i rapporteringsperioden: [X]

Heraf:

—

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret til kapitaludgifter i overensstemmelse med klassificeringssystemet i rapporteringsperioden: [X]

—

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret til driftsudgifter i overensstemmelse med klassificeringssystemet i rapporteringsperioden: [X]

—

Samlet obligationsprovenu, der er allokeret til [andet] i overensstemmelse med klassificeringssystemet i rapporteringsperioden: [X]

Tabel B: Oplysninger om provenu i overensstemmelse med klassificeringssystemet for obligationer ved hjælp af porteføljetilgangen til allokering af obligationsprovenu

[Oplysningerne i tabellen nedenfor skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Nogle af eller alle de krævede oplysninger kan gives uden for tabelformatet.]

Oplysningerne i tabellen nedenfor dækker rapporteringsperioden.

Udestående europæiske grønne obligationer

Portefølje af miljømæssigt bæredygtige aktiver

[En oversigt over alle udestående europæiske grønne obligationer med angivelse af deres individuelle og kombinerede værdi.

[En oversigt over finansielle aktiver, der opfylder kriterierne, og aktiver som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2631 på udsteders balance med angivelse af:

1.

[Navn på, sted for og grundlæggende beskrivelse af projektet]

2.

[Hvis det er muligt, en angivelse af det provenu, der påtænkes allokeret til dette projekt fra obligationen]

3.

[Hvis det er muligt, en angivelse af den andel af beløbet i punkt 2, der skal anvendes til finansiering og refinansiering]

4.

[For hver af de økonomiske aktiviteter i forbindelse med det projekt, der finansieres af obligationen: typer/sektorer og i påkommende tilfælde de respektive NACE-koder i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006]

5.

[Hvis det er muligt, det provenu til det pågældende projekt, der finansieres af obligationen, som er allokeret til en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet] [den procentvise andel af beløbet i punkt 2]

6.

[Miljømålet/miljømålene som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852] [En angivelse af, hvilke af de delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, der blev anvendt til at fastlægge de tekniske screeningskriterier, og deres anvendelsesdatoer] [Oplysninger om den metode og de antagelser, der er anvendt til beregning af centrale effektparametre i overensstemmelse med delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, og til eventuelle yderligere effektparametre.]

7.

[Hvis det er muligt, fordelingen af det i punkt 5 omhandlede beløb efter, om provenuet allokeres til anlægsaktiver eller finansielle aktiver.]

8.

[I påkommende tilfælde tilføjelser til eller fjernelser fra projektporteføljen, i tilfælde af at nye europæiske grønne obligationer føjes til porteføljen, eller at (forfaldne) europæiske grønne obligationer fjernes fra porteføljen].

9.

[Angiv beløbet og/eller antallet af nye projekter i forhold til beløbet for udstedelse af nye europæiske grønne obligationer i kalenderåret for udstedelsen, hvis det er muligt.]

10.

[Andre relevante oplysninger såsom relevante miljømæssige centrale resultatindikatorer og også links til websteder med relevante oplysninger og links til relevante offentlige dokumenter med mere detaljerede oplysninger.]

Samlet værdi af porteføljen af udestående europæiske grønne obligationer:

Samlet værdi af porteføljen af miljømæssigt bæredygtige aktiver:

Samlet værdi af porteføljen af miljømæssigt bæredygtige aktiver, som vedrører en aktivitet, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, hhtp://data.europa.eu/ELI/reg/2023/2631/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

BILAG III

MILJØREDEGØRELSE OM EUROPÆISKE GRØNNE OBLIGATIONER

[Hvis miljøredegørelsen revideres, skal titlen afspejle dette]

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af ESMA eller nogen anden kompetent myndighed.

1.   Generelle oplysninger

—

[Dato for offentliggørelse af miljøredegørelsen]

—

[Hvor det er relevant, datoen for offentliggørelse af den reviderede miljøredegørelse]

—

[Dato for udstedelse af obligationen/obligationerne eller trancher af obligationen/obligationerne]

—

[Udsteders juridiske navn]

—

[Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

—

[Websted, hvor investorer kan få oplysninger om, hvordan man kontakter udstederen]

—

[Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

—

[Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes og dens/deres tranchers internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

—

[Hvis miljøredegørelsen er blevet vurderet af en ekstern kontrollant, den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger]

—

[Hvis det er relevant, navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt obligationsprospektet/-prospekterne]

2.   Vigtige oplysninger

—

[Følgende erklæring: »[Denne obligation anvender] [Disse obligationer anvender] betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (1)].«]

—

[Hvis provenuet fra obligationerne er blevet allokeret i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte forordning, følgende erklæring: »[Denne europæiske grønne obligation gør] [Disse europæiske grønne obligationer gør] brug af den fleksibilitet, der giver mulighed for en delvis manglende overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel, 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2, eller artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (2) (»de tekniske screeningskriterier«), som nærmere beskrevet i punkt 4 i denne miljøredegørelse.«]

3.   Miljøstrategi og rationale

Oversigt

—

[Oplysninger om, hvordan obligationen eller obligationerne har bidraget til udstederens miljøstrategi i bredere forstand.]

—

[Hvor det er relevant, en redegørelse for eventuelle ændringer af udsteders miljøstrategi i bredere forstand siden offentliggørelsen af faktabladet om europæiske grønne obligationer.]

—

[De miljømål, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) 2020/852, og som forfølges med obligationen eller obligationerne.]

Centrale resultatindikatorer for kapitaludgifter og driftsudgifter

—

[Hvis udstederen er omfattet af artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, en beskrivelse af, hvordan, i hvilket omfang (f.eks. udtrykt som en procentvis ændring fra år til år), og i hvilke regnskabsperioder obligationsprovenuet har bidraget til udstederens centrale resultatindikatorer for aktiver, omsætning, kapitaludgifter og driftsudgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet.]

Forbindelse til omstillingsplanen

—

[Hvis udstederen er omfattet af en forpligtelse til at offentliggøre planer i henhold til artikel 19a, stk. 2, litra a), nr. iii), eller, hvor det er relevant, artikel 29a, stk. 2, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (3), eller hvis udstederen frivilligt offentliggør omstillingsplaner:

—

hvordan obligationsprovenuet har bidraget til finansieringen og gennemførelsen af de pågældende planer. Oplysningerne kan gives aggregeret efter økonomisk aktivitet eller projekt for projekt, og

—

et link til det websted, hvor de pågældende planer offentliggøres.]

4.   Allokering af obligationsprovenu

[Nedenstående oplysninger skal som minimum gives efter økonomisk aktivitet og helst efter projekt eller gruppe af projekter. Fortrolighedsaftaler, konkurrencemæssige overvejelser eller et stort antal underliggende projekter, der opfylder betingelserne, og lignende hensyn kan begrunde en begrænsning af den detaljeringsgrad, der fremlægges. Hvis obligationsprovenuet allokeres til udgifter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2023/2631, kan oplysningerne gives efter program.]

Allokering til specifikke økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med klassificeringssystemet

[Den andel af obligationsprovenuet, der blev allokeret til aktiviteter, som er miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, efter metoden i bilag II til forordning (EU) 2023/2631:] [XX] % af obligationsprovenuet.]

[Hvis obligationsprovenuet er allokeret til en mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller en økonomisk omstillingsaktivitet, angivelse af den mulighedsskabende økonomiske aktivitet eller økonomiske omstillingsaktivitet og den volumen og andel af provenuet, som er allokeret til hver type mulighedsskabende økonomisk aktivitet eller økonomisk omstillingsaktivitet.]

[Hvis det er relevant, den volumen og andel af aktiver, som vedrører aktiviteter angående atomenergi og fossil gas, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2020/852.]

Allokering til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier

[Hvis obligationsprovenuet er allokeret i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, en erklæring om, at [netto]provenuet fra obligationen delvist er allokeret til økonomiske aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier. Udstederen skal beskrive den manglende overensstemmelse, de pågældende aktiviteter og den procentdel af provenuet, der er blevet allokeret til sådanne aktiviteter opgjort i total og pr. aktivitet, herunder en opdeling, der beskriver, hvilke(t) litra(er) i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631, der er anvendt. Endvidere en redegørelse for, hvorfor de tekniske screeningskriterier ikke kunne anvendes, og en redegørelse for, på hvilken måde udstederen har sikret, at de pågældende aktiviteter overholder artikel 5, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2023/2631 og artikel 3, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852.]

5.   Miljøeffekter af obligationsprovenu

—

[Et skøn over positive og negative miljøeffekter i aggregeret form.]

—

[Oplysninger om den metode og de antagelser, der er anvendt til at evaluere effekterne af projekter, hvor faktabladet om europæiske grønne obligationer for obligationen ikke indeholdt disse oplysninger.]

—

[Oplysninger om projektets positive og negative sociale effekter og, hvor de foreligger, tilhørende målinger. Hvis disse oplysninger ikke foreligger på projektniveau, skal dette forklares.]

—

[Hvis udstederen ønsker at medtage dem, oplysninger om, hvorvidt og hvordan projektet har bidraget til andre bæredygtighedsaspekter af obligationen, herunder de sociale aspekter af omstillingen til klimaneutralitet, f.eks. ved at skabe nye arbejdspladser, omskoling og lokal infrastruktur til lokalsamfund, som er påvirket af omstillingen af økonomiske aktiviteter i retning mod bæredygtighed.]

—

Hvis obligationsprovenuet allokeres i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, indberetter udstederen disse oplysninger særskilt for de pågældende projekter og aktiviteter.]

6.   Oplysninger om rapportering

—

[Et link til udstederens websted som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2023/2631.]

—

[Hvor det er relevant, et link til udstederens relevante rapporter, såsom den konsoliderede ledelsesberetning eller den konsoliderede bæredygtighedsrapport i henhold til direktiv 2013/34/EU.]

7.   CapEx-plan

[Hvor det er relevant, de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af CapEx-planen, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2023/2631.]

8.   Andre relevante oplysninger

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger til udstederen i dette dokument forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, http://data.europa.eu/ELI/reg/2023/2631/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

BILAG IV

INDHOLD AF KONTROLTJEK FØR OG EFTER OBLIGATIONSUDSTEDELSEN ELLER KONTROLTJEK AF MILJØREDEGØRELSEN

Dette dokument og dets indhold skal ikke godkendes eller påtegnes af ESMA eller nogen anden kompetent myndighed.

Overskriften »Kontroltjek før obligationsudstedelse«, »Kontroltjek efter obligationsudstedelse« eller »Kontroltjek af miljøredegørelse« skal fremgå tydeligt øverst på dokumentets første side.

1.   Generelle oplysninger

—

[Dato for offentliggørelse af kontroltjekket]

—

[Dato for udstedelse af obligationen/obligationerne eller trancher af obligationen/obligationerne]

—

[Dato for offentliggørelse af det tilknyttede faktablad om europæiske grønne obligationer og, hvis det er relevant, af den tilknyttede allokeringsrapport eller miljøredegørelsen]

—

[Udsteders juridiske navn]

—

[Hvis en sådan findes, udsteders identifikator for juridiske enheder (LEI)]

—

[Hvis et sådant findes, navnet på obligationen/obligationerne, som udstederen har givet den eller dem]

—

[Hvis et sådant findes, obligationens/obligationernes og dens/deres tranchers internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN)]

—

[Den eksterne kontrollants identitet og kontaktoplysninger, herunder websted]

—

[Navn og stillingsbetegnelse for den ledende analytiker i en given vurderingsaktivitet]

—

[Navn og stilling for den person, der er hovedansvarlig for at godkende kontroltjekket]

—

[Hvis det er relevant, den dato, hvor kontroltjekket senest blev ajourført, og en redegørelse med en detaljeret begrundelse for ajourføringen]

—

[Hvor det er relevant, andre tjenester, der er leveret af den eksterne kontrollant til den vurderede enhed, sammen med en beskrivelse af eventuelle aktuelle eller potentielle interessekonflikter]

2.   Indledende erklæringer

[For kontroltjek før obligationsudstedelsen: En erklæring om, at den eksterne kontrollant har vurderet det udfyldte faktablad om europæiske grønne obligationer, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 (1)]

[For kontroltjek efter obligationsudstedelsen: En erklæring om, at den eksterne kontrollant har vurderet den færdige allokeringsrapport om europæiske grønne obligationer, jf. bilag II til forordning (EU) 2023/2631]

[For kontroltjek af miljøredegørelsen: En erklæring om, at den eksterne kontrollant har vurderet den færdige miljøredegørelse om europæiske grønne obligationer, jf. bilag III til forordning (EU) 2023/2631]

[En erklæring om, at dette kontroltjek udgør en uafhængig udtalelse fra den eksterne kontrollant og kun i begrænset omfang kan anvendes]

3.   Erklæringer om overensstemmelsen af anvendelsen af provenuet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852  (2)

[Dette punkt udfyldes kun i forbindelse med et kontroltjek før obligationsudstedelsen eller et kontroltjek efter obligationsudstedelsen.]

[En erklæring om overensstemmelsen af anvendelsen af provenuet fra den europæiske grønne obligation (eller de europæiske grønne obligationer) med forordning (EU) 2020/852 på grundlag af de oplysninger, som udstederen har givet den eksterne kontrollant:

—

hvis den uafhængige kontrollants udtalelse er positiv, en erklæring om, at obligationen/obligationerne opfylder — eller forventes at opfylde, hvis det er relevant — kravene i forordning (EU) 2023/2631 hvad angår anvendelsen af provenuet

—

hvis den uafhængige kontrollants udtalelse er negativ, en erklæring om, at obligationen/obligationerne ikke opfylder — eller forventes at opfylde, hvis det er relevant — kravene i forordning (EU) 2023/2631 hvad angår anvendelsen af provenuet, og at betegnelsen »europæisk grøn obligation« eller »EuGB« kun kan anvendes, hvis obligationen forelægges til et nyt kontroltjek og opnår en positiv udtalelse.]

4.   Kilder, vurderingsmetoder og centrale antagelser

—

[Oplysninger om de kilder, der er anvendt til at udarbejde kontroltjekket, herunder links til målingsdata og den anvendte metode, hvis sådanne foreligger]

—

[En redegørelse for vurderingsmetoderne og de centrale antagelser]

—

[En redegørelse for de anvendte antagelser og klassificeringskrav, grænserne og usikkerhederne i forbindelse med de anvendte metoder og en klar erklæring om, hvorvidt den eksterne kontrollant mener, at kvaliteten af de oplysninger, som udstederen eller en tilknyttet tredjepart har fremlagt, er tilstrækkelige til at foretage kontroltjekket, og i hvilket omfang den eksterne kontrollant har forsøgt at verificere de således afgivne oplysninger]

5.   Vurdering og udtalelse

[I hvert enkelt tilfælde på grundlag af de oplysninger, som udstederen har givet den eksterne kontrollant — angives, hvis det er relevant]

[For kontroltjek før obligationsudstedelsen:

—

En detaljeret vurdering af, om det udfyldte faktablad er i overensstemmelse med artikel 4-8 i forordning (EU) 2023/2631.

—

Udtalelsen fra den eksterne kontrollant om ovennævnte vurdering

—

Hvis det er hensigten at allokere obligationsprovenuet i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, afgives vurderingen og udtalelsen i et særligt punkt.

[For kontroltjek efter obligationsudstedelsen:

—

En detaljeret vurdering af, om udstederen har allokeret provenuet fra obligationen i overensstemmelse med artikel 4-8 i forordning (EU) 2023/2631.

—

En vurdering af, om udstederen har overholdt den tilsigtede anvendelse af provenuet, der er fastlagt i faktabladet om europæiske grønne obligationer

—

Udtalelsen fra den eksterne kontrollant om de to vurderinger, som er omhandlet i første og andet led

—

For aktiver eller aktiviteter, der er omfattet af en CapEx-plan, en vurdering ved dens færdiggørelse af, hvorvidt disse aktiver eller aktiviteter opfylder klassificeringskravene

—

Hvis obligationsprovenuet allokeres i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2023/2631, afgives vurderingen og udtalelsen i et særligt punkt. Det skal i vurderingen angives, om hvert af de relevante krav i nævnte artikel er opfyldt.]

[For kontroltjek af miljøredegørelsen:

—

En vurdering af, om obligationsudstedelsen er i overensstemmelse med udstederens overordnede miljøstrategi og rationale

—

En vurdering af obligationsprovenuets angivne miljøpåvirkning

—

Udtalelsen fra den eksterne kontrollant om de vurderinger, som er omhandlet i første og andet led.]

6.   Eventuelle andre oplysninger

[Alle andre oplysninger, som kontrollanten måtte finde relevante for sit kontroltjek.]

[I forbindelse med en securitiseringsobligation skal henvisninger til udstederen i dette dokument forstås som og, hvor det er relevant, erstattes med henvisninger til det eksponeringsleverende institut.]

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, http://data.europa.eu/ELI/reg/2023/2631/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

Top

Full & Egal Universal Law Academy